1-2-3-LQTS risiko-beregner

Lang QT-syndrom (LQTS) er en arvelig hjertekanalopati, der er karakteriseret ved forlænget ventrikulær repolarisering, som disponerer individer for maligne ventrikulære arytmier, især torsade de pointes. Denne tilstand tilskrives primært specifikke genetiske mutationer: tab af funktion i KCNQ1 (LQT1) og KCNH2 (LQT2) og gevinst af funktion i SCN5A (LQT3). Disse genetiske anomalier forstyrrer hjertets ionkanaler, hvilket fører til forsinket repolarisering og en øget risiko for livstruende arytmiske hændelser.

Hjørnestenen i behandlingen af LQTS er livsstilsændringer, farmakoterapi og, i højrisikotilfælde, implantation af udstyr. Betablokkere, især ikke-selektive midler som nadolol og propranolol, er førstelinjebehandlingen til at reducere risikoen for arytmier på tværs af alle LQTS-genotyper. Disse lægemidler dæmper adrenerg stimulering og mindsker dermed sandsynligheden for arytmi. Betablokkere eliminerer dog ikke risikoen fuldstændigt. Hos LQT3-patienter, hvor arytmier ofte opstår i hvile på grund af sen natriumstrømforøgelse, har natriumkanalblokkeren mexiletin vist sig at være effektiv til at forkorte QT-intervallet og reducere arytmiske hændelser, afhængigt af den specifikke mutation, der er til stede.

For patienter med forhøjet risiko – f.eks. dem, der tidligere har haft hjertestop, tilbagevendende synkoper trods betablokkerbehandling eller markant forlængede QT-intervaller – anbefales implantation af en implanterbar cardioverter-defibrillator (ICD). ICD’er giver øjeblikkelig indgriben under livstruende arytmier og forhindrer derved pludselig hjertedød. Retningslinjerne fra European Society of Cardiology (ESC) fra 2015 anbefaler ICD-implantation hos LQTS-patienter med høj risiko og lægger vægt på en omfattende risikovurdering, der omfatter genetiske faktorer og QTc-varighed.

Risikostratificering og 1-2-3-LQTS-risikomodellen

Præcis risikostratificering er afgørende for at kunne træffe beslutninger om behandling af LQTS-patienter. Traditionelle vurderingsmetoder har fokuseret på genotype og forlængelse af QTc-intervallet. I 2018 introducerede Mazzanti et al. 1-2-3-LQTS Risk-modellen, et valideret værktøj, der er designet til at estimere den 5-årige risiko for livstruende arytmiske hændelser hos personer med LQT1, LQT2 og LQT3. Denne model blev udviklet ved hjælp af en longitudinel kohorte fra et enkelt center og efterfølgende valideret med en uafhængig kohorte på 1.689 patienter fra det internationale LQTS-register i Rochester, NY, USA. Valideringsstudiet rapporterede et C-indeks på 0,69 (95 % CI: 0,61-0,77) i valideringskohorten sammenlignet med et C-indeks på 0,79 (95 % CI: 0,70-0,88) i opdagelseskohorten. En 5-års risikotærskel på 5 % eller højere, som blev bestemt ved ROC-kurveanalyse som den optimale balance for beslutning om ICD-implantation, gav en NNT (number needed to treat) på ni (95 % CI: 6,3-13,6).

Referencer

Mazzanti, A., Trancuccio, A., Kukavica, D., Pagan, E., Wang, M., Mohsin, M., Peterson, D., Bagnardi, V., Zareba, W., & Priori, S. G. (2022). Uafhængig validering og kliniske implikationer af risikoforudsigelsesmodellen for langt QT-syndrom (1-2-3-LQTS-Risk). EP Europace, 24 (4), 614-619.

Priori, S. G., Blomström-Lundqvist, C., Mazzanti, A., Blom, N., Borggrefe, M., Camm, J., Elliott, P. M., Fitzsimons, D., Hatala, R., Hindricks, G., Kirchhof, P., Kjeldsen, K., Kuck, K. H., Hernandez-Madrid, A., Nikolaou, N., Norekvål, T. M., Spaulding, C., & Van Veldhuisen, D. J. (2015). 2015 ESC Guidelines for the management of patients with ventricular arrhythmias and the prevention of sudden cardiac death. European Heart Journal, 36 (41), 2793-2867.

Ackerman, M. J., Priori, S. G., Dubin, A. M., Kowey, P., Linker, N. J., Slotwiner, D., Triedman, J., Van Hare, G. F. & Gold, M. R. (2017). Betablokkere til behandling af lang QT-syndrom og katekolaminerg polymorf ventrikulær takykardi: Er alle betablokkere ligeværdige? Heart Rhythm, 14 (1), e41-e44.

Schwartz, P. J., Crotti, L., & Insolia, R. (2012). Langt QT-syndrom: Fra genetik til behandling. Cirkulation: Arrhythmia and Electrophysiology, 5 (4), 868-877.

Wilde, A. A. M., & Amin, A. S. (2018). Klinisk spektrum af SCN5A-mutationer: Lang QT-syndrom, Brugada-syndrom og kardiomyopati. Journal of Cardiovascular Electrophysiology, 29 (1), 109-120.

Mazzanti, A., Maragna, R., Vacanti, G., Monteforte, N., Bloise, R., Memmi, M., Pagan, E., & Priori, S. G. (2016). Genspecifik behandling med mexiletin reducerer arytmiske hændelser hos patienter med lang QT-syndrom type 3. Journal of the American College of Cardiology, 67 (9), 1053-1058.