Behandling af STEMI (akut myokardieinfarkt med ST-elevation)

Denne side opsummerer de mest aktuelle anbefalinger for behandling af akut koronarsyndrom med vedvarende ST-elevationer (dvs. STEMI, akut myokardieinfarkt med ST-elevationer)^.1

Første diagnose af STEMI

EKG

Håndtering	Anbefaling	Niveau af evidens
Et 12-afledningers EKG bør tolkes straks (inden for 10 minutter) ved første lægekontakt.	I	B
EKG-overvågning skal påbegyndes med det samme, og en defibrillator skal være klar.	I	B
Overvej at forbinde afledningerne V7, V8 og V9 hos patienter med høj mistanke om posterior akut myokardieinfarkt (f.eks. på grund af reciprokke ST-segment-sænkninger i V1, V2, V3).	IIa	B
Hos patienter med inferiort myokardieinfarkt bør man overveje at forbinde V3R og V4R for at påvise et samtidigt højre ventrikelinfarkt.	IIa	B
Rutinemæssig blodprøvetagning for serummarkører er indiceret så hurtigt som muligt i den akutte fase, men bør ikke forsinke reperfusionsbehandlingen.	I	C

Blodprøver

Håndtering	Anbefaling	Niveau af evidens
Serumbiomarkører for myokardieinfarkt (troponin) bør udtages så tidligt som muligt uden at forsinke reperfusionsbehandlingen.	I	C

Lindring af symptomer

Symptom	Håndtering	Anbefaling	Niveau af evidens
Hypoxi	Ilt er indiceret, hvis SaO2 < 90 % eller PaO2 < 60 mmHg.	I	C
Smerter	Titrerede i.v. opioider.	IIa	C
Angst	Beroligende middel (f.eks. benzodiazepin) overvejes.	IIa	C

Hjertestop

Håndtering	Anbefaling	Niveau af evidens
Akut angiografi er indiceret hos patienter, der udviser ST-segmentforhøjelse.	I	B
TTM (målrettet temperaturstyring) er indiceret efter genoplivning, hvis patienten fortsat ikke reagerer.	I	B
Hos patienter uden ST-segmentforhøjelser overvejes akut angiografi efter genoplivning, hvis der er stor sandsynlighed for igangværende myokardieiskæmi.	IIa	C

Præhospital logistik

Håndtering	Anbefaling	Niveau af evidens
Den præhospitale behandling af STEMI-patienter bør organiseres regionalt (herunder alle komponenter fra den akutte medicinske udrykning til kateteriseringslaboratoriet) for at kunne give reperfusionsbehandling så tidligt som muligt.	I	B
Udpegede PCI-centre bør tilbyde angiografi og reperfusion 24/7 uden forsinkelse.	I	B
Patienter, der overføres til PCI-centre, kan gå uden om akutafdelingen og gennemgå primær PCI uden forsinkelse.	I	B
Ambulancepersonalet skal være uddannet og udstyret til at identificere STEMI og give fibrinolyse, hvis det er nødvendigt.	I	C
Hvis det er muligt, skal patienterne køres uden om ikke-PCI-centre til et PCI-center.	I	C

Reperfusionsbehandling

Håndtering	Anbefaling	Niveau af evidens
Reperfusion er indiceret hos alle patienter med symptomer på iskæmi af <12 timers varighed og vedvarende stigninger i ST-segmentet.	I	A
Primær PCI anbefales frem for fibrinolyse inden for de angivne tidsrammer.	I	A
Hvis primær PCI ikke kan udføres rettidigt, anbefales fibrinolytisk behandling inden for 12 timer efter symptomdebut hos patienter uden kontraindikationer.	I	A
I fravær af ST-elevation er primær PCI indiceret hos patienter med symptomer, der tyder på akut myokardieinfarkt, og hvor mindst et af følgende kriterier er til stede: – hæmodynamisk ustabilitet eller kardiogent chok – tilbagevendende eller vedvarende brystsmerter, som ikke kan behandles med medicin – livstruende arytmier eller hjertestop – mekaniske komplikationer af akut myokardieinfarkt. – akut hjertesvigt – tilbagevendende dynamiske ST-segment- eller T-bølgeændringer, især med intermitterende ST-segmentforhøjelse.	I	C
Angiografi inden for 24 timer anbefales, hvis symptomerne er fuldstændig lindret, og ST-segmentforhøjelsen er fuldstændig normaliseret spontant eller efter indgivelse af nitroglycerin (forudsat at der ikke er tilbagevendende symptomer eller ST-segmentforhøjelse).	I	C
Hvis tiden fra symptomdebut er >12 timer, er en primær PCI-strategi indiceret i tilfælde af vedvarende iskæmiske symptomer, hæmodynamisk ustabilitet eller livstruende arytmier.	I	C
En rutinemæssig primær PCI-strategi bør overvejes hos patienter, der indlægges sent (12-48 timer) efter symptomdebut.	IIa	B
Hos asymptomatiske patienter er rutinemæssig PCI af en okkluderet infarktrelateret arterie >48 timer efter udbruddet af STEMI ikke indiceret.	III	A

Strategi for primær perkutan koronar intervention

Håndtering	Anbefaling	Niveau af evidens
Primær PCI af den infarktrelaterede arterie (IRA) er indiceret.	I	A
Gentagen angiografi (med angiografi efter behov) anbefales hos patienter med tegn på tilbagevendende eller resterende iskæmi efter primær PCI.	I	C
Stenting anbefales til primær PCI. Ballonangioplastik er ringere end stentning.	I	A
Stentbehandling med den nye generation af drug eluting stents (DES) anbefales frem for bare metal stents (BMS).	I	A
Radial adgang anbefales frem for femoral adgang, hvis den udføres af en erfaren radial operatør.	I	A
Trombeaspiration anbefales ikke som rutine.	III	A
Rutinemæssig brug af udskudt stent anbefales ikke.	III	B
Revaskularisering af non-IRA-læsioner bør overvejes hos STEMI-patienter med multikar-sygdom før udskrivelse fra hospitalet.	IIa	A
Non-IRA PCI under indeksproceduren bør overvejes hos patienter med kardiogent shock.	IIa	C
CABG bør overvejes hos patienter med vedvarende iskæmi og store områder med kompromitteret myokardium, hvis PCI af IRA ikke kan udføres.	IIa	C

Periprocedural og post-procedural antitrombotisk behandling hos patienter, der gennemgår primær PCI

Kontraindikationer (f.eks. overdreven blødningsrisiko) udelukker brugen af ethvert lægemiddel, der er anført nedenfor.

Håndtering	Anbefaling	Niveau af evidens
Prasugrel (P2Y12-hæmmer) eller ticagrelor (P2Y12-hæmmer) – eller clopidogrel, hvis disse ikke er tilgængelige eller er kontraindicerede – anbefales før (eller senest på tidspunktet for) PCI og fastholdes over 12 måneder, medmindre der er kontraindikationer.	I	A
Aspirin (oral eller i.v.) anbefales så hurtigt som muligt til alle patienter.	I	B
GP IIb/IIIa-hæmmere overvejes, hvis der er tegn på no-reflow eller en trombotisk komplikation.	IIa	C
Cangrelor kan overvejes til patienter, der ikke har fået P2Y12-hæmmere.	IIb	A
Antikoagulation anbefales til alle patienter i tillæg til trombocythæmmende behandling under primær PCI.	I	C
Rutinemæssig brug af ufraktioneret heparin (UFH) anbefales.	I	C
Hos patienter med heparininduceret trombocytopeni anbefales bivalirudin som antikoagulerende middel under primær PCI.	I	C
Rutinemæssig brug af enoxaparin i.v. bør overvejes.	IIa	A
Rutinemæssig brug af bivalirudin bør overvejes.	IIa	A
Fondaparinux anbefales ikke til primær PCI.	III	B

Fibrinolytisk behandling

Håndtering	Anbefaling	Niveau af evidens
Når fibrinolyse er reperfusionsstrategien, anbefales det at påbegynde denne behandling så hurtigt som muligt efter STEMI-diagnosen, helst i præhospitale omgivelser.	I	A
Tenecteplase, alteplase eller reteplase er de anbefalede midler.	I	B
En halv dosis tenecteplase bør overvejes til patienter >75 år.	IIa	B
Oralt eller i.v. aspirin er indiceret.	I	B
Clopidogrel er indiceret i tillæg til aspirin.	I	A
DAPT (aspirin plus en P2Y12-hæmmer) er indiceret i op til 1 år hos patienter, der gennemgår fibrinolyse og efterfølgende PCI.	I	C
Overførsel til et PCI-kompatibelt center efter fibrinolyse er indiceret hos alle patienter umiddelbart efter fibrinolyse.	I	A
Akut angiografi og PCI, hvis det er indiceret, anbefales til patienter med hjertesvigt/chok.	I	A
Rescue PCI er indiceret straks, når fibrinolyse har svigtet (<50% ST-segment resolution ved 60-90 min) eller på et hvilket som helst tidspunkt ved tilstedeværelse af hæmodynamisk eller elektrisk ustabilitet eller forværring af iskæmi.	I	A
Angiografi og PCI af den infarktrelaterede arterie anbefales, hvis det er indiceret, mellem 2 og 24 timer efter vellykket fibrinolyse.	I	A
Akut angiografi og PCI, hvis det er indiceret i tilfælde af tilbagevendende iskæmi eller tegn på reokklusion efter den første vellykkede fibrinolyse.	I	B

Logistiske spørgsmål i forbindelse med hospitalsophold

Emne	Håndtering	Anbefaling	Niveau af evidens
Overførsel tilbage til et henvisende ikke-PCI-hospital	Overførsel samme dag bør betragtes som passende hos udvalgte patienter efter vellykket primær PCI, dvs. dem uden igangværende myokardieiskæmi, arytmi eller hæmodynamisk ustabilitet, som ikke kræver vasoaktiv eller mekanisk støtte, og som ikke har behov for yderligere tidlig revaskularisering.	IIa	C
Overvågning	Alle STEMI-patienter skal have EKG-overvågning i mindst 24 timer.	I	C
Opholdets længde på CCU	Det anbefales, at patienter med vellykket reperfusionsbehandling og et ukompliceret klinisk forløb forbliver på CCU/ICCU i mindst 24 timer, når det er muligt, hvorefter de kan flyttes til en nedtrappet overvåget seng i yderligere 24-48 timer.	I	C
Udskrivning fra hospitalet	Tidlig udskrivelse (inden for 48-72 timer) bør betragtes som passende for udvalgte lavrisikopatienter, hvis der arrangeres tidlig rehabilitering og tilstrækkelig opfølgning.	IIa	A

Hyperglykæmi

Håndtering	Anbefaling	Niveau af evidens
Glykæmisk status evalueres hos alle patienter. Gentagne målinger er indiceret hos patienter med kendt diabetes eller hyperglykæmi.	I	C
Hos patienter på metformin og/eller SGLT2-hæmmere skal nyrefunktionen overvåges i mindst 3 dage efter angiografi.	I	C
Glukosesænkende behandling bør overvejes hos ACS-patienter med glukoseniveauer >10 mmol/L (>180 mg/dL), mens episoder med hypoglykæmi (defineret som glukoseniveauer <_3,9 mmol/L eller <_ 70 mg/dL) bør undgås.	IIa	C
Mindre streng glukosekontrol bør overvejes i den akutte fase hos patienter med mere fremskreden kardiovaskulær sygdom, højere alder, længere diabetesvarighed og flere komorbiditeter.	IIa	C

Billeddannelse og stresstest ved STEMI

Emne	Håndtering		Niveau af evidens
Ved præsentation	Akut ekkokardiografi er indiceret hos patienter med kardiogent shock og/eller hæmodynamisk ustabilitet eller mistanke om mekaniske komplikationer uden at forsinke angiografien.	I	C
Ved præsentation	Akut ekkokardiografi før koronarangiografi bør overvejes, hvis diagnosen er usikker.	IIa	C
Ved præsentation	Rutinemæssig ekkokardiografi, der forsinker akut angiografi, anbefales ikke.	III	C
Ved præsentation	Koronar CT-angiografi anbefales ikke	III	C
Under hospitalsopholdet (efter primær PCI)	Rutinemæssig ekkokardiografi til vurdering af LV- og RV-funktion i hvile, påvisning af tidlige mekaniske komplikationer efter MI og udelukkelse af LV-tromber anbefales til alle patienter.	I	B
Under hospitalsophold (efter primær PCI)	Akut ekkokardiografi er indiceret hos højmodynamisk ustabile patienter.	I	C
Under hospitalsophold (efter primær PCI)	Når ekkokardiografi er suboptimal/inklusiv, bør en alternativ billeddannelsesmetode (fortrinsvis CMR) overvejes.	IIa	C
Under hospitalsophold (efter primær PCI)	Enten stressekko, CMR, SPECT eller PET kan bruges til at vurdere myokardieiskæmi og levedygtighed, også ved CAD med flere kar.	IIb	C
Efter udskrivelse	Hos patienter med LVEF <_40 % før udskrivelsen anbefales gentagen ekkokardiografi 6-12 uger efter MI og efter fuldstændig revaskularisering og optimal medicinsk behandling for at vurdere det potentielle behov for primærpræventiv ICD-implantation.	I	C
Efter udskrivelse	Når ekko er suboptimalt eller inkonklusivt, bør alternative billeddannelsesmetoder (helst CMR) overvejes for at vurdere venstre ventrikels funktion.	IIa	C

Adfærdsmæssige aspekter efter myokardieinfarkt med ST-elevation

Håndtering	Anbefaling	Niveau af evidens
Det anbefales at identificere rygere og give gentagne råd om rygestop med tilbud om hjælp til brug af opfølgningsstøtte, nikotinerstatningsterapi, vareniclin og bupropion hver for sig eller i kombination.	I	A
Det anbefales at deltage i et hjerterehabiliteringsprogram.	I	A
En rygestop-protokol er indiceret for hvert hospital, der deltager i behandlingen af STEMI-patienter.	I	C
Brug af polypiller og kombinationsbehandling for at øge adhærensen til lægemiddelbehandling kan overvejes.	IIb	B

Vedligeholdelsesantitrombotisk strategi efter myokardieinfarkt med ST-elevation

Håndtering	Anbefaling	Niveau af evidens
Trombocythæmmende behandling med lavdosis aspirin (75-100 mg) er indiceret.	I	A
DAPT i form af aspirin plus ticagrelor og prasugrel (eller clopidogrel, hvis ticagrelor eller prasugrel ikke er tilgængelige eller er kontraindiceret) anbefales i 12 måneder efter PCI, medmindre der er kontraindikationer som f.eks. overdreven blødningsrisiko.	I	A
En PPI i kombination med DAPT anbefales til patienter med høj risiko for gastrointestinal blødningc.	I	B
Hos patienter med indikation for oral antikoagulation er orale antikoagulantia indiceret som supplement til trombocythæmmende behandling.	I	C
Hos patienter med høj risiko for alvorlige blødningskomplikationer bør seponering af P2Y12-hæmmerbehandling efter 6 måneder overvejes.	IIa	B
Hos STEMI-patienter med stent-implantation og indikation for oral antikoagulation bør tredobbelt behandling overvejes i 1-6 måneder (i henhold til en balance mellem den estimerede risiko for tilbagevendende koronare hændelser og blødning).	IIa	C
DAPT i 12 måneder hos patienter, der ikke har gennemgået PCI, bør overvejes, medmindre der er kontraindikationer såsom overdreven blødningsrisiko.	IIa	C
Hos patienter med LV-trombe bør antikoagulation administreres i op til 6 måneder styret af gentagen billeddannelse.	IIa	C
Hos patienter med høj iskæmisk risiko, som har tolereret DAPT uden blødningskomplikationer, kan behandling med DAPT i form af ticagrelor 60 mg to gange dagligt i tillæg til aspirin i mere end 12 måneder overvejes i op til 3 år.	IIb	B
Hos patienter med lav blødningsrisiko, som får aspirin og clopidogrel, kan lavdosis rivaroxaban (2,5 mg to gange dagligt) overvejes.	IIb	B
Brug af ticagrelor eller prasugrel anbefales ikke som en del af tredobbelt antitrombotisk behandling med acetylsalicylsyre og oral antikoagulation.	III	C

Rutinemæssig behandling i den akutte, subakutte og langsigtede fase: betablokkere, angiotensinkonverterende enzymhæmmere, angiotensin II-receptorblokkere, mineralokortikoidreceptorantagonister og lipidsænkende behandlinger efter myokardieinfarkt med ST-elevation

Emne	Håndtering	Anbefaling	Niveau af evidens
Betablokkere	Oral behandling med betablokkere er indiceret hos patienter med hjertesvigt og/eller LVEF <40%, medmindre det er kontraindiceret.	I	A
Betablokkere	Intravenøse betablokkere bør overvejes på indlæggelsestidspunktet hos patienter, der gennemgår primær PCI uden kontraindikationer, uden tegn på akut hjertesvigt og med et SBP > 120 mmHg.	IIa	A
Betablokkere	Rutinemæssig oral behandling med betablokkere bør overvejes under hospitalsopholdet og fortsættes derefter hos alle patienter uden kontraindikationer.	IIa	B
Betablokkere	Intravenøse betablokkere skal undgås hos patienter med hypotension, akut hjertesvigt eller AV-blok eller svær bradykardi.	III	B
Lipidsænkende behandlinger	Det anbefales at påbegynde højintensiv statinbehandling så tidligt som muligt, medmindre det er kontraindiceret, og fastholde den på lang sigt.	I	A
Lipidsænkende behandlinger	Et LDL-C-mål på <1,8 mmol/L (70 mg/dL) eller en reduktion på mindst 50 %, hvis LDL-C ved baseline er mellem 1,8-3,5 mmol/L (70-135 mg/dL), anbefales.	I	B
Lipidsænkende behandlinger	Det anbefales at tage en lipidprofil hos alle STEMI-patienter så hurtigt som muligt efter indlæggelsen.	I	C
Lipidsænkende behandlinger	hos patienter med LDL-C >1,8 mmol/L (>70 mg/dL) på trods af en maksimalt tolereret statindosis, som fortsat har høj risiko, bør man overveje yderligere behandling for at reducere LDL-C.	IIa	A
ACE-hæmmere/ARB’er	ACE-hæmmere anbefales at starte inden for de første 24 timer efter STEMI hos patienter med tegn på hjertesvigt, systolisk dysfunktion i venstre ventrikel, diabetes eller et anteriort infarkt.	I	A
ACE-hæmmere/ARB’er	En ARB, fortrinsvis valsartan, er et alternativ til ACE-hæmmere hos patienter med hjertesvigt og/eller systolisk dysfunktion i venstre ventrikel, især hos dem, der ikke tåler ACE-hæmmere.	I	B
ACE-hæmmere/ARB’er	ACE-hæmmere bør overvejes til alle patienter, hvis der ikke er kontraindikationer.	IIa	A
MRA’er	MRA’er anbefales til patienter med en LVEF <40% og hjertesvigt eller diabetes, som allerede får en ACE-hæmmer og en betablokker, forudsat at der ikke er nyresvigt eller hyperkaliæmi.	I	B

Anbefalinger for behandling af venstre ventrikeldysfunktion og akut hjertesvigt ved myokardieinfarkt med ST-elevation

Håndtering	Anbefaling	Niveau af evidens
Behandling med ACE-hæmmer (eller, hvis den ikke tolereres, ARB) er indiceret, så snart hæmodynamikken er stabil, til alle patienter med tegn på LVEF <40 % og/eller hjertesvigt for at reducere risikoen for hospitalsindlæggelse og død.	I	A
Betablokkerbehandling anbefales til patienter med LVEF <40% og/eller hjertesvigt efter stabilisering for at reducere risikoen for død, tilbagevendende MI og hospitalsindlæggelse for hjertesvigt.	I	A
En MRA anbefales til patienter med hjertesvigt og LVEF <40% uden alvorlig nyresvigt eller hyperkaliæmi for at reducere risikoen for kardiovaskulær indlæggelse og død.	I	B
Loop-diuretika anbefales til patienter med akut hjertesvigt med symptomer/tegn på væskeoverbelastning for at forbedre symptomerne.	I	C
Nitrater anbefales til patienter med symptomatisk hjertesvigt med SBP >90 mmHg for at forbedre symptomerne og reducere overbelastning.	I	C
Ilt er indiceret til patienter med lungeødem med SaO2 <90% for at opretholde en mætning på >95%.	I	C
Patientintubation er indiceret hos patienter med respirationssvigt eller udmattelse, der fører til hypoxæmi, hyperkapni eller acidose, og hvis ikke-invasiv ventilation ikke tolereres.	I	C
Non-invasiv overtryksventilation (kontinuerligt positivt luftvejstryk, bifasisk positivt luftvejstryk) bør overvejes hos patienter med åndedrætsbesvær (respirationsfrekvens >25 åndedrag/min, SaO2 <90 %) uden hypotension.	IIa	B
Intravenøs nitrat eller natriumnitroprussid bør overvejes hos patienter med hjertesvigt og forhøjet SBP for at kontrollere blodtrykket og forbedre symptomerne.	IIa	C
Opiater kan overvejes til at lindre dyspnø og angst hos patienter med lungeødem og svær dyspnø. Respirationen bør overvåges.	IIb	B
Inotrope midler kan overvejes til patienter med svær hjerteinsufficiens med hypotension, der ikke reagerer på standard medicinsk behandling.	IIb	C

Kardiogent chok ved STEMI

Håndtering	Anbefaling	Niveau af evidens
Umiddelbar PCI er indiceret til patienter med kardiogent shock, hvis koronaranatomien er egnet. Hvis koronaranatomien ikke er egnet til PCI, eller hvis PCI er mislykket, anbefales akut CABG.	I	B
Invasiv blodtryksovervågning med en arteriel linje anbefales.	I	C
Umiddelbar Doppler-ekkokardiografi er indiceret for at vurdere ventrikel- og klapfunktioner, belastningsforhold og for at opdage mekaniske komplikationer.	I	C
Det er indiceret, at mekaniske komplikationer behandles så tidligt som muligt efter drøftelse med hjerteteamet.	I	C
Ilt/mekanisk respirationsstøtte er indiceret i henhold til blodgasser.	I	C
Fibrinolyse bør overvejes hos patienter med kardiogent shock, hvis en primær PCI-strategi ikke er tilgængelig inden for 120 minutter efter STEMI-diagnosen, og mekaniske komplikationer er udelukket.	IIa	C
Komplet revaskularisering under indeksproceduren bør overvejes hos patienter med kardiogent chok.	IIa	C
Intra-aortisk ballonpumpning bør overvejes hos patienter med hæmodynamisk ustabilitet/kardiogent chok som følge af mekaniske komplikationer.	IIa	C
Hæmodynamisk vurdering med pulmonalarteriekateter kan overvejes for at bekræfte diagnosen eller vejlede om behandlingen.	IIb	B
Ultrafiltrering kan overvejes til patienter med refraktær overbelastning, som ikke har reageret på diuretikabaserede strategier.	IIb	B
Inotropiske/vasopressive midler kan overvejes til hæmodynamisk stabilisering.	IIb	C
Kortvarig mekanisk støttec kan overvejes hos patienter i refraktært chok.	IIb	C
Rutinemæssig intra-aortisk ballonpumpning er ikke indiceret.	III	B

Atrieflimren ved STEMI

Emne	Håndtering	Anbefaling	Niveau af evidens
Akut hastighedskontrol af AF	Intravenøse betablokkere er indiceret til hastighedskontrol, hvis det er nødvendigt, og der ikke er kliniske tegn på akut hjertesvigt eller hypotension.	I	C
Akut hastighedskontrol af AF	Intravenøs amiodaron er indiceret til frekvenskontrol, hvis det er nødvendigt, og der er samtidig akut hjertesvigt og ingen hypotension.	I	C
Akut hastighedskontrol af AF	Intravenøs digitalis bør overvejes til hastighedskontrol, hvis det er nødvendigt ved samtidig akut hjertesvigt og hypotension.	IIa	B
Kardioversion	Umiddelbar elektrisk kardioversion er indiceret, når der ikke hurtigt kan opnås tilstrækkelig hastighedskontrol med farmakologiske midler hos patienter med AF og igangværende iskæmi, alvorlig hæmodynamisk kompromittering eller hjertesvigt.	I	C
Kardioversion	Intravenøs amiodaron er indiceret til at fremme elektrisk kardioversion og/eller mindske risikoen for tidlig tilbagevenden af AF efter elektrisk kardioversion hos ustabile patienter med nyligt opstået AF.	I	C
Kardioversion	Hos patienter med dokumenteret de novo AF i den akutte fase af STEMI bør langvarig oral antikoagulation overvejes afhængigt af CHA2DS2-VASc-score og under hensyntagen til samtidig antitrombotisk behandling.	IIa	C
Kardioversion	Digoxin er ineffektivt til at konvertere nyligt opstået AF til sinusrytme og er ikke indiceret til rytmekontrol.	III	A
Kardioversion	Calciumkanalblokkere og betablokkere, herunder sotalol, er ineffektive til at konvertere nyligt opstået AF til sinusrytme.	III	B
Kardioversion	Profylaktisk behandling med antiarytmika for at forebygge AF er ikke indiceret.	III	B

Akutte ventrikulære arytmier og overledningsforstyrrelser

Håndtering	Anbefaling	Niveau af evidens
Intravenøs betablokkerbehandling er indiceret til patienter med polymorf VT og/eller VF, medmindre det er kontraindiceret.	I	B
Hurtig og fuldstændig revaskularisering anbefales til behandling af myokardieiskæmi, der kan være til stede hos patienter med tilbagevendende VT og/eller VF.	I	C
Intravenøs amiodaron anbefales til behandling af tilbagevendende polymorf VT.	I	C
Korrektion af elektrolytforstyrrelser (især hypokaliæmi og hypomagnesiæmi) anbefales hos patienter med VT og/eller VF.	I	C
I tilfælde af sinusbradykardi med hæmodynamisk intolerance eller AV-blok af høj grad uden stabil escape-rytme: – i.v. positiv kronotrop medicinering (adrenalin, vasopressin og/eller atropin) er indiceret – midlertidig pacing er indiceret i tilfælde af manglende respons på positiv kronotrop medicinering – akut angiografi er indiceret, hvis patienten ikke tidligere har modtaget reperfusionsbehandling.	I	C
Intravenøs amiodaron bør overvejes ved tilbagevendende VT med hæmodynamisk intolerance på trods af gentagen elektrisk kardioversion.	IIa	C
Transvenøs kateterpace-terminering og/eller overdrive-pacing bør overvejes, hvis VT ikke kan kontrolleres ved gentagen elektrisk kardioversion.	IIa	C
Radiofrekvens kateterablation på et specialiseret ablationscenter efterfulgt af ICD-implantation bør overvejes hos patienter med tilbagevendende VT, VF eller elektrisk storm på trods af komplet revaskularisering og optimal medicinsk behandling.	IIa	C
Tilbagevendende VT med hæmodynamisk reperkussion på trods af gentagen elektrisk kardioversion kan behandles med lidokain, hvis betablokkere, amiodaron og overdrive-stimulering ikke er effektive/anvendelige.	IIb	C
Profylaktisk behandling med antiarytmika er ikke indiceret og kan være skadelig.	III	B
Asymptomatiske og hæmodynamisk irrelevante ventrikulære arytmier bør ikke behandles med antiarytmika.	III	C

Langtidsbehandling af ventrikulære arytmier og risikovurdering for pludselig død

Behandling	Anbefaling	Niveau af evidens
ICD-behandling anbefales for at reducere pludselig hjertedød hos patienter med symptomatisk hjertesvigt (NYHA klasse II-III) og LVEF <35% på trods af optimal medicinsk behandling i >3 måneder og >6 uger efter MI, som forventes at overleve i mindst 1 år med god funktionsstatus.	I	A
ICD-implantation eller midlertidig brug af en bærbar cardioverter-defibrillator kan overvejes <40 dage efter MI hos udvalgte patienter (ufuldstændig revaskularisering, eksisterende LVEF-dysfunktion, forekomst af arytmier >48 timer efter STEMI-debut, polymorf VT eller VF).	IIb	C

Referencer

2017 ESC Guidelines for the management of acute myocardial infarction in patients presenting with ST-segment elevation: The Task Force for the management of acute myocardial infarction in patients presenting with ST-segment elevation of the European Society of Cardiology (ESC) Borja Ibanez, Stefan James, Stefan Agewall, Manuel J Antunes, Chiara Bucciarelli-Ducci, Héctor Bueno, Alida L P Caforio, Filippo Crea, John A Goudevenos, Sigrun Halvorsen et al. European Heart Journal, Volume 39, Issue 2, 07 January 2018, Pages 119-177, https://doi.org/10.1093/eurheartj/ehx393 Published: 26 August 2017

Updated on 2025-03-30

Innehåll

Første diagnose af STEMI
Lindring af symptomer
Hjertestop
Præhospital logistik
Reperfusionsbehandling
Strategi for primær perkutan koronar intervention
Periprocedural og post-procedural antitrombotisk behandling hos patienter, der gennemgår primær PCI
Fibrinolytisk behandling
Logistiske spørgsmål i forbindelse med hospitalsophold
Hyperglykæmi
Billeddannelse og stresstest ved STEMI
Adfærdsmæssige aspekter efter myokardieinfarkt med ST-elevation
Vedligeholdelsesantitrombotisk strategi efter myokardieinfarkt med ST-elevation
Rutinemæssig behandling i den akutte, subakutte og langsigtede fase: betablokkere, angiotensinkonverterende enzymhæmmere, angiotensin II-receptorblokkere, mineralokortikoidreceptorantagonister og lipidsænkende behandlinger efter myokardieinfarkt med ST-elevation
Anbefalinger for behandling af venstre ventrikeldysfunktion og akut hjertesvigt ved myokardieinfarkt med ST-elevation
Kardiogent chok ved STEMI
Atrieflimren ved STEMI
Akutte ventrikulære arytmier og overledningsforstyrrelser
Langtidsbehandling af ventrikulære arytmier og risikovurdering for pludselig død
Referencer

Drug manuals

Lommeregnere

Ekkokardiografi

Håndbøger om medicin

Resuméer af retningslinjer

Opsummering af behandling

Referenceværdier

Lægemiddelhåndbøger

Behandlingsresuméer