Shopping Cart

Ingen varer i kurven.

Shopping Cart

Ingen varer i kurven.

Inotroper og vasopressorer

Inotroper og vasopressorer

Vasopressorer fremkalder vasokonstriktion og øger det gennemsnitlige arterielle tryk (MAP). Inotroper øger hjertets kontraktile kraft (kontraktilitet). Der findes flere endogene og syntetiske stoffer, som ofte kombineres for at opnå det ønskede hæmodynamiske resultat. De fleste midler har både vasopressorisk og inotropisk effekt (figur 1). Nedenfor følger en lægemiddelmanual til brug på CCU (coronary care unit), ICU (intensive care unit) eller ER (emergency room). Omhyggelig elektrokardiografisk og hæmodynamisk overvågning med EKG, centralt venekateter og intraarterielt kateter (A-line) er berettiget.

Oversigt over vasopressorer og inotroper

Inotropes and vasopressors.
Inotroper og vasopressorer.

Tabel 1. Lægemiddelmanual for inotrope og vasopressorer

LægemiddelIndikationerDosisα1-effektβ1-effektβ2-effektD1/D2-effektResultatBivirkninger
Dopamin – lav dosisSjældent brugtLav dosis: 0,5-3,0 μg/kg/min Lavdosis dopamin stimulerer D1-receptorer og inducerer vasodilatation i koronar-, nyre-, cerebrale og mesenteriske kar.Få
Dopamin – medium dosisKardiogent chok
Vasodilaterende chok
Hjertesvigt (HF), akut
Hjertesvigt (HF), kronisk
Bradykardi (andet alternativ)		Mellemstordosis: 3,0-10,0 μg/kg/min. Medium dosis dopamin aktiverer β1, frigiver noradrenalin og øger dermed kontraktiliteten, kronotropien og en mild stigning i SVR.Ventrikulære arytmier
Myokardieiskæmi Vævsiskæmi (høje doser eller ekstravasation)
Dopamin – høj dosisKardiogent chok
Vasodilatorisk chok
Hjertesvigt (HF), akut
Hjertesvigt (HF), kronisk
Bradykardi (andet alternativ)		Høj dosis: 10,0-20,0 μg/kg/min. Højdosis dopamin inducerer desuden α1-stimulering og dermed vasokonstruktion og udtalt stigning i SVR.Som medium dosis og desuden svær hypertension (forsigtighed, hvis patienten er i behandling med ikke-selektive betablokkere).
DobutaminKardiogent chok
Bradykardi (andenvalgsbehandling)
Stresstest (på grund af induceret stigning i myokardialtO2-forbrug )		Almindelig: 2,0-20 μg/kg/min
Max: 40 μg/kg/min		 0Potent inotrope med let kronotrop effekt. Doser <5 μg/kg/min inducerer mild vasodilatation.
Doser >5 μg/kg/min inducerer vasokonstriktion, som dominerer ved doser >15 μg/kg/min.		Takykardi
Øget ventrikelfrekvens ved AF
Ventrikulære arytmier
Hjerteiskæmi Hypertension (hos patienter på ikke-selektive β-blokkere)
Tolerance efter nogle få dage
noradrenalinChok (ethvert)
Hypotension (enhver)		0.01-3,0 μg/kg/min

Sikker til perifer brug		 0Potent vasokonstriktor med mild inotrop effekt. Øger systolisk tryk, diastolisk tryk og pulstryk med minimal effekt på CO. Minimal kronotrop effekt. Øger den koronare blodgennemstrømning.Atriale eller ventrikulære arytmier
Bradykardi
Perifer (digital) iskæmi
Hypertension (især patienter med ikke-selektive β-blokkere)
Langvarig brug kan være kardiotoksisk.
AdrenalinChok (ethvert)
Hjertestop
Bronkospasme
Anafylaksi
Bradykardi (andet alternativ)		Infusion: 0,01 til 0,10 μg/kg/min
Bolus: 1 mg IV hvert 3. til 5. minut (maks. 0,2 mg/kg) IM: (1:1000): 0.1 til 0,5 mg (maks. 1 mg)
Sikker til perifer brug		 N/ABeta-effekt mere udtalt ved lave doser. Alfa-effekt udtalt ved højere doser. Koronar flow forbedret.
Pulmonal vasokonstriktion.
Øget pulmonal blodgennemstrømning.		Ventrikulære arytmier Alvorlig hypertension, der resulterer i cerebrovaskulær blødning Hjerteiskæmi Pludselig hjertedød
Langvarig brug kan være kardiotoksisk.
IsoproterenolBradykardi (førstevalgsbehandling)
Bradykardi, der forårsager torsade de pointes
Brugadas syndrom		2.0-10,0 μg/min
Sikker til perifer brug		0 0Kraftig kronotrop og inotrop effekt. Potent systemisk vasodilatation. Mild pulmonal vasodilatation. Ingen effekt på CO.Ventrikulære arytmier Kardiel iskæmi Hypertension Hypotension
fenylefrinBruges typisk som akut bolus til at korrigere akut hypotension.
Hypotension (enhver)
Bruges til at øge MAP under hypotension ved aortastenose.
Bruges til at mindske LVOT-gradienten ved HCM
Bruges til at korrigere hypotension forårsaget af samtidig indtagelse af sildenafil og nitrater		Bolus: 0.1 til 0,5 mg IV hvert 10. til 15. minut
Infusion: 0,4 til 9,1 μg/kg/min

Sikker til perifer brug		 00N/AØjeblikkelig og udtalt stigning i MAP.Refleks bradykardi Hypertension (især med ikke-selektive β-blokkere)
Alvorlig perifer og visceral vasokonstriktion Vævsnekrose med ekstravasation
Milrinon (fosfodiesterasehæmmer)Hjertesvigt, akut
Hjertesvigt, dekompenseret kronisk.		Bolus: 50 μg/kg bolus over 10 til 30 minutter
Infusion: 0,375 til 0,75 μg/kg/min.		0000PDI (fosfodiesterasehæmmer).
Kraftig inotrope.
Fremkalder vasodialtion.
Resulterer i reduceret preload, afterload og SVR.		Ventrikulære arytmier Hypotension
Myokardiel iskæmi
Torsade des pointes
Akkumuleres ved nyresvigt (dosisjustering nødvendig)
AmrinonHjertesvigt, akut
Hjertesvigt, dekompenseret kronisk		Bolus: 0.75 mg/kg over 2 til 3 minutter Infusion: 5 til 10 μg – kg-1 – min-10000PDI (fosfodiesterasehæmmer). Bruges sjældent på grund af bivirkninger.Arytmier, forbedret AV-overledning
Hypotension Trombocytopeni Hepatotoksisk
VasopressinChok (ethvert)
Hjertestop		Infusion: 0,01-0,1 U/min (almindelig fast dosis 0,04 U/min)

Bolus (IV): 40 U		0000Vasopressin stimulererV1-receptorer (glat vaskulær muskulatur) ogV2 (nyrerne). V1-stimulering fremkalder vasokonstriktion, og V2 øger nyrernes vandreabsorption. Vasopressin øger SVR uden nogen signifikant effekt på CO. Vasopressin forstærker den vaskulære effekt af noradrenalin.Arytmier Hypertension Nedsat CO (ved doser >0,4 U/min) Hjerteiskæmi Alvorlig perifer vasokonstriktion, der forårsager iskæmi (især hud) Splanchnisk vasokonstriktion
LevosimendanHjertesvigt, dekompenseret kroniskBelastningsdosis: 12-24 μg/kg over 10 minutter
Infusion: 0,05-0,2 μg/kg/min		0000Levosimendan er en calciumsensitizer, der
øger ventrikulær kontraktilitet og inducerer perifer arteriolær og venøs vasodilatation.		Forbedret AV-overledning
Hypotension
CO = cardiac output, AF = atrieflimren, SVR = systemisk vaskulær modstand, MAP = middelarterietryk.

Receptorer for katekolaminer

  • Alfa-1-adrenerge receptorer: udtrykt i vaskulære glatte muskelceller, aktivering fører til vasokonstriktion og øget SVR.
  • Beta-1-adrenerge receptorer: udtrykt i myokardiet; excitation resulterer i øget kontraktil kraft (kontraktilitet) og øget kronicitet.
  • Beta-2 adrenerge receptorer: udtrykkes i vaskulære glatte muskelceller og fører til vasodilatation.
  • D1 og D2 (dopaminreceptorer): Excitation af D1- og D2-dopaminerge receptorer i nyrerne og den splanchniske vaskulatur inducerer renal og mesenterisk vasodilatation.

NB: Hurtige blodtryksændringer kan fremkalde refleksive autonome reaktioner, som påvirker det endelige hæmodynamiske resultat.

Dobutamin er et syntetisk catecholamin.

Referencer

  1. Overgaard, Dzavik et al. Inotropes and Vasopressors: Gennemgang af fysiologi og klinisk brug ved hjerte-kar-sygdomme. Cirkulation 2011.
  2. Jentzer et al. Pharmacotherapy Update on the Use of Vasopressors and Inotropes in the Intensive Care Unit. J Cardiovasc Pharmacol Therap (2014).
  3. Müllner M, Urbanek B, Havel C, et al. Vasopressorer til chok. Cochrane Database Syst Rev 2004
  4. Ballieu P, Besharatian Y, Ansari S. Safety and Feasibility of Phenylephrine Administration Through a Peripheral Intravenous Catheter in a Neurocritical Care Unit. J Intensive Care Med 2021; 36:101.
  5. Lherm T, Troché G, Rossignol M, et al. Renal effects of low-dose dopamine in patients with sepsis syndrome or septic shock treated with catecholamines. Intensive Care Med 1996; 22:213.
  6. Unverferth DA, Blanford M, Kates RE, Leier CV. Tolerance over for dobutamin efter 72 timers kontinuerlig infusion. Am J Med 1980; 69:262.
  7. Gattinoni L, Brazzi L, Pelosi P, et al. Et forsøg med målorienteret hæmodynamisk terapi hos kritisk syge patienter. SvO2 Collaborative Group. N Engl J Med 1995; 333:1025.
  8. Gregory JS, Bonfiglio MF, Dasta JF, et al. Erfaring med phenylephrin som en del af den farmakologiske støtte til septisk chok. Crit Care Med 1991; 19:1395.
  9. De Backer D, Creteur J, Silva E, Vincent JL. Virkninger af dopamin, noradrenalin og adrenalin på det splanchniske kredsløb i septisk chok: hvad er bedst? Crit Care Med 2003; 31:1659.
  10. MacGregor DA, Smith TE, Prielipp RC, et al. Farmakokinetik af dopamin hos raske mandlige forsøgspersoner. Anesthesiology 2000; 92:338.
  11. Löllgen H, Drexler H. Brug af inotroper på intensivafdelinger. Crit Care Med 1990; 18:S56.
  12. Steel, A, Bihari, D . Valg af katekolamin: betyder det noget? Curr Opin Crit Care 2000; 6:347.
  13. Hannemann L, Reinhart K, Grenzer O, et al. Sammenligning af dopamin med dobutamin og noradrenalin for ilttilførsel og -optagelse i septisk chok. Crit Care Med 1995; 23:1962.
  14. Al-Hesayen A, Azevedo ER, Newton GE, Parker JD. Virkningerne af dobutamin på hjertets sympatiske aktivitet hos patienter med kongestiv hjertesvigt. J Am Coll Cardiol 2002; 39:1269.
  15. De Backer D, Biston P, Devriendt J, et al. Comparison of dopamine and norepinephrine in the treatment of shock. N Engl J Med 2010; 362:779.
  16. Mutlu GM, Factor P. Vasopressins rolle i behandlingen af septisk chok. Intensive Care Med 2004; 30:1276.
  17. Sharshar T, Blanchard A, Paillard M, et al. Cirkulerende vasopressinniveauer i septisk chok. Crit Care Med 2003; 31:1752.
  18. Tsuneyoshi I, Yamada H, Kakihana Y, et al. Hæmodynamiske og metaboliske virkninger af lavdosis vasopressin-infusioner i vasodilatorisk septisk chok. Crit Care Med 2001; 29:487.
  19. Dünser MW, Mayr AJ, Ulmer H, et al. Arginin vasopressin i avanceret vasodilatorisk chok: en prospektiv, randomiseret, kontrolleret undersøgelse. Cirkulation 2003; 107:2313.
  20. Kill C, Wranze E, Wulf H. Vellykket behandling af alvorligt anafylaktisk chok med vasopressin. To case-rapporter. Int Arch Allergy Immunol 2004; 134:260.
  21. Schummer C, Wirsing M, Schummer W. Vasopressins centrale rolle ved refraktært anafylaktisk chok. Anesth Analg 2008; 107:620.
  22. McIntyre WF, Um KJ, Alhazzani W, et al. Association of Vasopressin Plus Catecholamine Vasopressors vs Catecholamines Alone With Atrial Fibrillation in Patients With Distributive Shock: A Systematic Review and Meta-analysis. JAMA 2018; 319:1889.
  23. Albanèse J, Leone M, Delmas A, Martin C. Terlipressin eller noradrenalin i hyperdynamisk septisk chok: en prospektiv, randomiseret undersøgelse. Crit Care Med 2005; 33:1897.
  24. Kam PC, Williams S, Yoong FF. Vasopressin og terlipressin: farmakologi og klinisk relevans. Anæstesi 2004; 59:993.
  25. O’Brien A, Clapp L, Singer M. Terlipressin til noradrenalinresistent septisk chok. Lancet 2002; 359:1209.
  26. Leone M, Albanèse J, Delmas A, et al. Terlipressin hos katekolaminresistente patienter med septisk chok. Shock 2004; 22:314.
  27. Rodríguez-Núñez A, Fernández-Sanmartín M, Martinón-Torres F, et al. Terlipressin for catecholamin-resistent septisk chok hos børn. Intensive Care Med 2004; 30:477.
  28. Morelli A, Rocco M, Conti G, et al. Virkninger af terlipressin på systemisk og regional hæmodynamik i katekolaminbehandlet hyperkinetisk septisk chok. Intensive Care Med 2004; 30:597.
  29. Polito A, Parisini E, Ricci Z, et al. Vasopressin til behandling af vasodilatorisk chok: en ESICM systematisk gennemgang og meta-analyse. Intensive Care Med 2012; 38:9.
  30. Gordon AC, Mason AJ, Thirunavukkarasu N, et al. Effekt af tidlig vasopressin vs. noradrenalin på nyresvigt hos patienter med septisk chok: Det randomiserede kliniske forsøg VANISH. JAMA 2016; 316:509.
  31. Malay MB, Ashton JL, Dahl K, et al. Heterogenitet af vasokonstriktoreffekten af vasopressin i septisk chok. Crit Care Med 2004; 32:1327.
  32. Kahn JM, Kress JP, Hall JB. Hudnekrose efter ekstravasation af lavdosis vasopressin administreret til septisk chok. Crit Care Med 2002; 30:1899.
  33. Leather HA, Segers P, Berends N, et al. Virkninger af vasopressin på højre ventrikelfunktion i en eksperimentel model af akut pulmonal hypertension. Crit Care Med 2002; 30:2548.
  34. Dünser MW, Mayr AJ, Tür A, et al. Iskæmiske hudlæsioner som en komplikation af kontinuerlig vasopressininfusion i katekolaminresistent vasodilatorisk chok: forekomst og risikofaktorer. Crit Care Med 2003; 31:1394.
  35. Russell JA, Walley KR, Singer J, et al. Vasopressin versus noradrenalin-infusion hos patienter med septisk chok. N Engl J Med 2008; 358:877.
  36. Jeon K, Song JU, Chung CR, et al. Forekomst af hypotension i henhold til seponering af vasopressorer i behandlingen af septisk chok: et prospektivt randomiseret forsøg (DOVSS). Crit Care 2018; 22:131.
  37. Evans L, Rhodes A, Alhazzani W, et al. Surviving Sepsis Campaign: Internationale retningslinjer for behandling af sepsis og septisk chok 2021. Crit Care Med 2021; 49:e1063.
  38. Landoni G, Lomivorotov VV, Alvaro G, et al. Levosimendan til hæmodynamisk støtte efter hjertekirurgi. N Engl J Med 2017.
  39. Mehta RH, Leimberger JD, van Diepen S, et al. Levosimendan in Patients with Left Ventricular Dysfunction Undergoing Cardiac Surgery (Levosimendan til patienter med dysfunktion i venstre ventrikel, der gennemgår hjertekirurgi). N Engl J Med 2017.
  40. Khanna A, English SW, Wang XS, et al. Angiotensin II til behandling af vasodilatorisk chok. N Engl J Med 2017; 377:419.
Updated on 2025-03-30
Innehåll