Klinisk EKG-tolkning
-
Introduktion til EKG-tolkning6 Emner
-
Hjertets elektrofysiologi og EKG-tolkning
-
Hjertets elektrofysiologi: Aktionspotentiale, automatik og vektorer
-
EKG-afledningerne: Elektroder, ekstremitetsafledninger, brystafledninger (præordiale) og 12-aflednings-EKG'et
-
Cabrera-formatet for 12-afledningers EKG og inverteret afledning aVR
-
Fortolkning af EKG: Karakteristika for det normale EKG (P-bølge, QRS-kompleks, ST-segment, T-bølge)
-
Sådan tolker du EKG'et: En systematisk tilgang
-
Hjertets elektrofysiologi og EKG-tolkning
-
Arytmier og arytmologi23 Emner
-
Mekanismer for hjertearytmier: fra automatik til reentry (genindtræden)
-
Afvigende ventrikulær overledning (aberrancy, aberration)
-
Præmature ventrikulære komplekser (PVC)
-
For tidlig atriekontraktion (for tidligt atrieslag/kompleks): EKG og kliniske implikationer
-
Sinusrytme: fysiologi, EKG-kriterier og kliniske implikationer
-
Sinusarytmi (respiratorisk sinusarytmi)
-
Sinusbradykardi: definitioner, EKG, årsager og behandling
-
Kronotropisk inkompetence (manglende evne til at øge hjertefrekvensen)
-
Sinoatrialt stop og sinoatrial pause (sinuspause/stop)
-
Sinoatrialt blok (SA-blok): EKG-kriterier, årsager og kliniske træk
-
Sinusknudedysfunktion (SND) og syg sinus-syndrom (SSS)
-
Sinustakykardi og uhensigtsmæssig sinustakykardi
-
Atrieflimren: EKG, klassifikation, årsager, risikofaktorer og behandling
-
Atrieflagren: klassifikation, årsager, EKG-kriterier og behandling
-
Ektopisk atrial rytme (EAT), atrial takykardi (AT) og multifokal atrial takykardi (MAT)
-
Præeksitation, atrioventrikulær reentry-takykardi (AVRT), Wolff-Parkinson-White-syndrom (WPW)
-
Junktional rytme (flugtrytme) og junktional takykardi
-
Ventrikulær rytme og accelereret ventrikulær rytme (idioventrikulær rytme)
-
Ventrikulær takykardi (VT): EKG-kriterier, årsager, klassificering, behandling
-
Lang QT-interval (QTc), langt QT-syndrom (LQTS) og torsades de pointes
-
Ventrikelflimmer, pulsløs elektrisk aktivitet og pludseligt hjertestop
-
Pacemaker-medieret takykardi (PMT): EKG og behandling
-
Diagnose og behandling af supraventrikulære og ventrikulære takyarytmier: Smal kompleks takykardi og bred kompleks takykardi
-
Mekanismer for hjertearytmier: fra automatik til reentry (genindtræden)
-
Myokardieiskæmi og -infarkt22 Emner
-
Introduktion til koronararteriesygdom (iskæmisk hjertesygdom)
-
Klassificering af akut koronarsyndrom (ACS) og akut myokardieinfarkt (AMI)
-
Klinisk anvendelse af EKG ved brystsmerter og akut myokardieinfarkt
-
Diagnostiske kriterier for akut myokardieinfarkt: Hjertetroponiner, EKG og symptomer
-
Hjertetroponin I (TnI) og T (TnT): Fortolkning og evaluering ved akut koronarsyndrom
-
Myokardieiskæmi og -infarkt: Cellulære forandringer, EKG og symptomer
-
Den venstre ventrikel ved myokardieiskæmi og -infarkt
-
Faktorer, der ændrer det naturlige forløb ved akut myokardieinfarkt (AMI)
-
EKG ved myokardieiskæmi: iskæmiske ændringer i ST-segmentet og T-bølgen
-
ST-segmentdepression ved myokardieiskæmi og differentialdiagnoser
-
ST-segmentforhøjelse ved akut myokardieiskæmi og differentialdiagnoser
-
Myokardieinfarkt med ST-elevation (STEMI) uden ST-elevationer på 12-afledningers EKG
-
T-bølger ved iskæmi: hyperakut, inverteret (negativ), Wellen's tegn & de Winter's tegn
-
EKG-tegn på myokardieinfarkt: patologiske Q-bølger og patologiske R-bølger
-
Andre EKG-forandringer ved iskæmi og infarkt
-
Supraventrikulære og intraventrikulære ledningsdefekter ved myokardieiskæmi og -infarkt
-
EKG-lokalisering af myokardieinfarkt/iskæmi og okklusion af kranspulsåren (synderen)
-
EKG'et i vurdering af myokardie-reperfusion
-
Tilgang til patienter med brystsmerter: differentialdiagnoser, behandling og EKG
-
Stabil koronararteriesygdom (angina pectoris): Diagnose, evaluering og behandling
-
NSTEMI (myokardieinfarkt uden ST-hævning) og ustabil angina: Diagnose, kriterier, EKG, behandling
-
STEMI (myokardieinfarkt med ST-hævning): Diagnose, EKG, kriterier og behandling
-
Introduktion til koronararteriesygdom (iskæmisk hjertesygdom)
-
Ledningsdefekter11 Emner
-
Oversigt over atrioventrikulære (AV) blokeringer
-
Førstegrads AV-blok (AV-blok I, AV-blok 1)
-
AV-blok af anden grad: Mobitz type 1 (Wenckebach) & Mobitz type 2 blok
-
Tredje grads AV-blok (3. grads AV-blok, AV-blok 3, AV-blok III)
-
Håndtering og behandling af AV-blok (atrioventrikulær blokke)
-
Intraventrikulær ledningsforsinkelse: bundtgrenblokke og fascikulære blokke
-
Højre grenblok (RBBB): EKG, kriterier, definitioner, årsager og behandling
-
Venstre grenblok (LBBB): EKG-kriterier, årsager, håndtering
-
Venstre grenblok (LBBB) ved akut myokardieinfarkt: Sgarbossa-kriterierne
-
Fascikulært blok (hemiblok): Venstre anterior & venstre posterior fascikulær blok
-
Uspecifik intraventrikulær ledningsforsinkelse (defekt)
-
Oversigt over atrioventrikulære (AV) blokeringer
-
Hjertehypertrofi og -udvidelse5 Emner
-
Atrial og ventrikulær forstørrelse: hypertrofi og dilatation på EKG
-
EKG ved venstre ventrikelhypertrofi (LVH): kriterier og implikationer
-
Højre ventrikelhypertrofi (RVH): EKG-kriterier og kliniske karakteristika
-
Biventrikulær hypertrofi EKG og kliniske karakteristika
-
Forstørrelse af venstre atrium (P mitrale) og højre atrium (P pulmonale) på EKG
-
Atrial og ventrikulær forstørrelse: hypertrofi og dilatation på EKG
-
Lægemidler og elektrolyt-ubalance3 Emner
-
Genetik, syndromer og diverse7 Emner
-
EKG J-bølgesyndromer: hypotermi, tidlig repolarisering, hypercalcæmi og Brugadas syndrom
-
Brugadas syndrom: EKG, kliniske træk og behandling
-
Tidligt repolarisationsmønster på EKG (tidligt repolarisationssyndrom)
-
Takotsubo-kardiomyopati (knust hjerte-syndrom, stressinduceret kardiomyopati)
-
Perikarditis, myokarditis og perimyokarditis: EKG, kriterier og behandling
-
Eletrisk alternans: EKG ved perikardieeffusion og hjertetamponade
-
Langt QT-syndrom (LQTS)
-
EKG J-bølgesyndromer: hypotermi, tidlig repolarisering, hypercalcæmi og Brugadas syndrom
-
Træningsstresstest (trænings-EKG)6 Emner
-
Introduktion til træningsstresstest (løbebåndstest, trænings-EKG)
-
Indikationer, kontraindikationer og forberedelser til anstrengelsestestning
-
Træningsstresstest (trænings-EKG): protokoller, evaluering og afslutning
-
Træningsstresstest i særlige patientgrupper
-
Træningsfysiologi: fra normal reaktion til myokardieiskæmi og brystsmerter
-
Evaluering af træningsstresstest: EKG, symptomer, blodtryk, hjertefrekvens, præstation
-
Introduktion til træningsstresstest (løbebåndstest, trænings-EKG)
Kronotropisk inkompetence (manglende evne til at øge hjertefrekvensen)
Kronotropisk inkompetence: manglende evne til at øge hjertefrekvensen tilstrækkeligt
Kronotropisk inkompetence er en uafhængig prædiktor for generel og kardiovaskulær dødelighed. Tilstanden er meget almindelig blandt personer med hjertesvigt. Det er bemærkelsesværdigt, at betablokkere faktisk øger den kronotrope kompetence hos patienter med hjertesvigt på trods af deres negative kronotrope effekt. Hos personer, der ikke lider af hjertesvigt, kan kronotrop inkompetence være forårsaget af betablokkere, amiodaron eller digitalis. Sinusknudedysfunktion (SND) er en almindelig årsag til kronotrop inkompetence.
Definition af kronotrop inkompetence: den aldersforventede maksimale hjertefrekvens
Kronotrop inkompetence defineres som manglende evne til at nå 80 % af den forventede maksimale hjertefrekvens (aldersjusteret). For at afgøre dette er det nødvendigt at udføre en anstrengelsestest, hvor det er fundamentalt vigtigt, at patienten præsterer maksimalt. Der er kun brug for to variabler for at afgøre, om der er tale om kronotrop inkompetence, nemlig alder og hjertefrekvens. Følgende ligning anvendes:

Tælleren er den opnåede stigning i hjertefrekvensen, og nævneren er den forventede stigning i hjertefrekvensen (220 – alder estimerer den aldersjusterede maksimale hjertefrekvens). Formlen viser således, hvor stor (%) stigningen i hjertefrekvensen var i forhold til den forventede stigning. Cut-off for kronotropisk inkompetence er 80 % (dvs. mindre end 80 % diagnosticerer kronotropisk inkompetence)
Behandling af kronotrop inkompetence
Behandling af kronotropisk inkompetence og andre bradyarytmier er beskrevet i kapitlet Behandling af bradyarytmier.