Diastolisk funktion og ekkokardiografisk vurdering
Vigtigheden af systolisk funktion kan forstås på et intuitivt grundlag. Tænk på, at venstre ventrikel trækker sig sammen og sprøjter blod ud i aorta ca. 100.000 gange dagligt, og hver gang skal den overvinde aortamodstanden, som typisk er 110 mmHg eller mere. Det er nemt at forstå, hvorfor den systoliske funktion er afgørende for den globale hjertefunktion. Systole er en kompliceret proces, der involverer tre forskellige ventrikulære sammentrækninger, nemlig longitudinal, radial og cirkumferentiel sammentrækning (se Myocardial Mechanics og figur 1).
Diastolen starter umiddelbart efter systolen. Hele det ventrikulære myokardium skal slappe hurtigt af under diastolen, så ventriklen kan udvide sig (slappe af) og fyldes med blod igen. Selv om diastolen kan virke som en enkel og passiv proces, er den faktisk et kompliceret og grundlæggende aspekt af ventrikelfunktionen. Nedsat diastolisk funktion (dvs. diastolisk dysfunktion) kan føre til diastolisk hjertesvigt (dvs. hjertesvigt med bevaret ejektionsfraktion, HFPEF). Diastolisk hjertesvigt er formentlig mindst lige så almindeligt som systolisk hjertesvigt (hjertesvigtmedreduceret ejektionsfraktion, HFREF). Diastolisk hjertesvigt er især almindeligt blandt personer med diabetes, forhøjet blodtryk, overvægt/fedme og ældre (Pieske et al.).
Diastolens fysiologi og faser
Diastolen inddeles i følgende fire faser (tabel 1):
| TABEL 1 | |
| FASE | HÆNDELSE |
| IVRT (isovolumetrisk afslapningstid) | Ingen ventrikelfyldning |
| Hurtig fyldning (hurtig passiv fyldning) | Passiv tømning af venstre atrium |
| Diastase | Ingen ventrikelfyldning |
| Atrial sammentrækning | Aktiv tømning (sammentrækning) af venstre atrium |
Figur 2, et modificeret Wiggers-diagram, giver et omfattende billede af faserne og begivenhederne i hjertets cyklus. Som illustreret i figur 2 begynder diastolen, når aortaklappen lukker, og den slutter, når mitralklappen lukker. Systole opstår mellem mitralklappens lukning og aortaklappens lukning. På EKG falder R-bølgens spids sammen med systolens begyndelse, og diastolen starter ved slutningen af T-bølgen.
Når aortaklappen lukker, begynder myokardiet i venstre ventrikel at slappe af, og trykket i ventriklen falder hurtigt (figur 2). Den første afslapning er isovolumetrisk, hvilket betyder, at afslapningen sker uden ændringer i ventrikelvolumen. Denne isovolumetriske afslapning varer i ca. 80 millisekunder og slutter, når mitralklappen åbner. Tidsintervallet mellem lukning af aortaklappen og åbning af mitralklappen er den isovolumetriske relaxationstid (IVRT). Myokardiets evne til at slappe af under IVRT styres af venstre ventrikels compliance. Jo større compliance, jo bedre er evnen til at slappe af og strække sig ud under diastolen.
Under IVRT falder trykket i venstre ventrikel, og når det er lavere end trykket i venstre atrium, åbner mitralklappen, hvilket resulterer i, at blodet strømmer ind i venstre ventrikel. Det lave ventrikeltryk får blod til at blive trukket ind i ventriklen. Dette definerer den anden fase af diastolen – den hurtige fyldning – somkanstuderes ved hjælp af pulserende Doppler. Prøvevolumenet (i apikal visning) placeres ved spidsen af mitralklappens foldere (figur 2, øverst til højre). Den hurtige blodgennemstrømning fra venstre atrium til venstre ventrikel resulterer i en positiv bølge kaldet E-bølgen.
Når blodet strømmer ind i venstre ventrikel, mindskes trykgradienten mellem venstre atrium og ventrikel, og den passive fyldning aftager. Jo større ventriklens compliance er, jo større er den blodmængde, der strømmer fra atriet til ventriklen i denne fase. Hvis ventriklen har dårlig compliance, vil den passive fyldning ophøre hurtigere, hvilket forklares med en hurtigere udligning af trykgradienten. Når trykket i ventrikel og atrium er udlignet, ophører det passive flow. Dette markerer begyndelsen på diastasen (figur 2). Diastasen slutter, når venstre atrium begynder at trække sig sammen, hvilket definerer den fjerde og sidste fase af diastolen. Atriets sammentrækning bidrager til den endelige tømning af atriet. Dette giver anledning til en A-bølge på den spektrale (Doppler) kurve.
Hos raske, unge mennesker er den mængde blod, der transporteres i den hurtige fyldningsfase (E-bølgen), større end den mængde, der transporteres under atriets sammentrækning (A-bølgen). Med alderen bliver A-bølgen imidlertid større, hvilket skyldes, at ventriklens compliance falder, og at atriekontraktionen bliver stadig vigtigere for atriets tømning.
Når atriets sammentrækning er afsluttet, begynder atriets myokardium at slappe af, og atriets tryk falder. Mitralklappen lukker, når trykket i atriet er under trykket i ventriklen.
Diastolen omfatter således to faser, hvor der ikke er nogen fyldning (IVRT og diastase), og to faser med fyldning (hurtig fyldning og atriekontraktion). Hurtig fyldning er en passiv proces, der driver frem af trykgradienten mellem atrium og ventrikel. Den endelige tømning af atriet opnås ved aktiv atriekontraktion.