EKG ved venstre ventrikelhypertrofi (LVH): kriterier og implikationer

Lektion Progress

0% Complete

EKG og kliniske karakteristika ved venstre ventrikelhypertrofi (LVH)

Følgende figur viser karakteristiske EKG-forandringer ved venstre ventrikelhypertrofi (LVH) og højre ventrikelhypertrofi (RVH). Bemærk, at ventrikelhypertrofi primært er tydelig i brystafledningerne (V1, V2, V5 og V6), selvom afledningerne aVL og I kan vise ændringer, der ligner dem i V5 og V6.

Figure 1. ECG changes seen in left ventricular hypertrophy (LVH) and right ventricular hypertrophy (RVH). The electrical vector of the left ventricle is enhanced in LVH, which results in large R-waves in left-sided leads (V5, V6, aVL and I) and deep S-waves in right-sided chest leads (V1, V2). Right ventricular hypertrophy causes large R-waves in right-sided chest leads and deeper S-waves in left-sided leads. — Figur 1. EKG-forandringer ved venstre ventrikelhypertrofi (LVH) og højre ventrikelhypertrofi (RVH). Den elektriske vektor i venstre ventrikel er forstærket ved LVH, hvilket resulterer i store R-bølger i venstresidige afledninger (V5, V6, aVL og I) og dybe S-bølger i højresidige brystafledninger (V1, V2). Højre ventrikelhypertrofi forårsager store R-bølger i højresidede brystafledninger og dybere S-bølger i venstresidede afledninger.

Venstre ventrikelhypertrofi (LVH)

De mest almindelige årsager til venstre ventrikelhypertrofi er aortastenose, aortaregurgitation, hypertension, kardiomyopati og koarktation af aorta. Der findes flere EKG-indekser, som generelt har høj diagnostisk specificitet, men lav sensitivitet. Disse indekser blev udviklet for flere årtier siden, men de bruges stadig i klinisk praksis. Det skal bemærkes, at der findes nyere, mere komplicerede indekser, som anvendes i moderne EKG-maskiner, men sensitiviteten og specificiteten er kun ubetydeligt bedre end de gamle indekser.

Figure 2. Two ECGs showing left and right ventricular hypertrophy. — Figur 2. EKG’er, der viser venstre og højre ventrikelhypertrofi.

EKG-kriterier (indeks) for venstre ventrikelhypertrofi (LVH)

Sokolow-Lyon-kriterier

(_RV5_ellerRV6) (_SV1_ellerSV2)> 35 mm eller
_RaVL > 11 mm

Sokolow-Lyon-indekset er det mest anvendte indeks på trods af, at det har den laveste sensitivitet (20 %) af alle indeks. Specificiteten er høj (>85 %).

Cornell-spændingskriterier

Mænd: S_(V3) R (_aVL ) > 28 mm
Kvinder: S (_V3 ) R (_aVL ) > 20 mm

Sensitivitet 42%, specificitet 95%

Kriterier for Cornell-produkt

(_RaVLSV3) – QRS-varighed > 2440 mVms

Formentlig det bedste indeks. Sensitivitet 51 %, specificitet 95 %.

Romhilt-Este’s indeks

Romhilt-Este’s indeks, som er punktbaseret, er blevet rapporteret til at have en sensitivitet på 60 %. 4 point gør LVH sandsynlig. 5 point gør LVH meget sandsynligt.

Romhilt-Este’s pointsystem	Punkter
Noget af det følgende: R eller S i en hvilken som helst ekstremitetsafledning ≥20 mm _SV1 _ellerSV2 ≥30 mm _RV5 _ellerRV6 ≥30 mm	3
Diskordant ST-T-ændring hos en patient, der ikke er i digoxinbehandling	3
Uoverensstemmende ST-T-ændring hos en patient i digoxinbehandling	1
EKG-tegn på forstørrelse af venstre atrium	3
Afvigelse af venstre akse	2
QRS-varighed ≥90 millisekunder	1
Forlænget spidsbelastningstid for R-bølgen: V1-V2 (højre ventrikel): ≥35 millisekunder V5-V6 (venstre ventrikel): ≥45 millisekunder	1

Romhilt-Este’s score-system

EKG-ændringer ved venstre ventrikelhypertrofi (LVH)

Store R-bølger i venstresidede afledninger (V5, V6, I og aVL) og dybe S-bølger i højresidede afledninger (V1, V2) indikerer, at venstre ventrikels vektor er forstærket.
Sekundære ST-T-ændringer i venstresidede afledninger – Venstre ventrikelhypertrofi ledsages ofte af J-punktsdepression, nedadgående ST-segment og inverterede (asymmetriske) T-bølger i de venstresidede afledninger. Det er typisk, at ST-segmentet buler opad (Figur 1 og 2) i disse afledninger. Disse EKG-forandringer blev tidligere omtalt som strain-mønster, fordi man mente, at de indikerede udmattelse af venstre ventrikel. Dette udtryk bruges dog ikke længere, fordi det har vist sig, at sådanne EKG-forandringer også forekommer under forhold, hvor venstre ventrikel ikke er overbelastet (f.eks. dilateret kardiomyopati, hypertrofisk kardiomyopati). Derfor bør udtrykket sekundære ST-T-forandringer foretrækkes.
Sekundære ST-T-forandringer i højresidige afledninger – ST-segmentforhøjelse er almindelig i afledningerne V1 og V2. ST-segmentet er typisk let konkavt (figur 1 og 2).
Forlænget QRS-varighed – Da det tager længere tid at depolarisere en større myokardiemasse, kan QRS-varigheden være en smule forlænget. Af samme grund kan R-bølgens peak-tid også være forlænget. Denne forlængelse kan også skyldes myokardiefibrose, som er typisk ved hypertrofi. Endelig kan QRS-komplekset være hakket.
P mitrale – forstørrelse af venstre atrium (P mitrale) kan udvikles, fordi LVH påvirker hæmodynamikken i venstre atrium.
Venstre akseafvigelse – er almindelig ved LVH.
QT-forlængelse – En letforlængelse af QT-intervallet (QTc) ses ofte.

QRS-amplitude er ikke pålidelig til at påvise venstre ventrikelhypertrofi

Alle indekser er delvist baseret på QRS-amplituder, hvilket kan virke logisk, men det er faktisk en ret upålidelig variabel, fordi den påvirkes af en række faktorer, der ikke er relateret til ventrikelmasse. Kropsformationen er den mest åbenlyse faktor. Magre personer har en tendens til at have en kortere afstand mellem hjertet og elektroderne, som derfor registrerer signalerne som stærkere (sammenlignet med en overvægtig person). Afstanden mellem hjertet og elektroderne er større hos overvægtige personer samt hos personer med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL, på grund af hyperinflation af brystkassen). Alder er også vigtig, fordi QRS-amplituder aftager naturligt med stigende alder. Derfor har unge personer større QRS-amplituder, og nogle eksperter foreslår, at der ikke anvendes noget indeks hos personer under 35 år. Desuden vil atleter ofte have store QRS-amplituder på grund af deres ventrikulære remodellering, men de har ikke patologisk hypertrofi. Endelig har kvinder lavere QRS-amplituder end mænd.