Klinisk EKG-tolkning
-
Introduktion til EKG-tolkning6 Emner
-
Hjertets elektrofysiologi og EKG-tolkning
-
Hjertets elektrofysiologi: Aktionspotentiale, automatik og vektorer
-
EKG-afledningerne: Elektroder, ekstremitetsafledninger, brystafledninger (præordiale) og 12-aflednings-EKG'et
-
Cabrera-formatet for 12-afledningers EKG og inverteret afledning aVR
-
Fortolkning af EKG: Karakteristika for det normale EKG (P-bølge, QRS-kompleks, ST-segment, T-bølge)
-
Sådan tolker du EKG'et: En systematisk tilgang
-
Hjertets elektrofysiologi og EKG-tolkning
-
Arytmier og arytmologi23 Emner
-
Mekanismer for hjertearytmier: fra automatik til reentry (genindtræden)
-
Afvigende ventrikulær overledning (aberrancy, aberration)
-
Præmature ventrikulære komplekser (PVC)
-
For tidlig atriekontraktion (for tidligt atrieslag/kompleks): EKG og kliniske implikationer
-
Sinusrytme: fysiologi, EKG-kriterier og kliniske implikationer
-
Sinusarytmi (respiratorisk sinusarytmi)
-
Sinusbradykardi: definitioner, EKG, årsager og behandling
-
Kronotropisk inkompetence (manglende evne til at øge hjertefrekvensen)
-
Sinoatrialt stop og sinoatrial pause (sinuspause/stop)
-
Sinoatrialt blok (SA-blok): EKG-kriterier, årsager og kliniske træk
-
Sinusknudedysfunktion (SND) og syg sinus-syndrom (SSS)
-
Sinustakykardi og uhensigtsmæssig sinustakykardi
-
Atrieflimren: EKG, klassifikation, årsager, risikofaktorer og behandling
-
Atrieflagren: klassifikation, årsager, EKG-kriterier og behandling
-
Ektopisk atrial rytme (EAT), atrial takykardi (AT) og multifokal atrial takykardi (MAT)
-
Præeksitation, atrioventrikulær reentry-takykardi (AVRT), Wolff-Parkinson-White-syndrom (WPW)
-
Junktional rytme (flugtrytme) og junktional takykardi
-
Ventrikulær rytme og accelereret ventrikulær rytme (idioventrikulær rytme)
-
Ventrikulær takykardi (VT): EKG-kriterier, årsager, klassificering, behandling
-
Lang QT-interval (QTc), langt QT-syndrom (LQTS) og torsades de pointes
-
Ventrikelflimmer, pulsløs elektrisk aktivitet og pludseligt hjertestop
-
Pacemaker-medieret takykardi (PMT): EKG og behandling
-
Diagnose og behandling af supraventrikulære og ventrikulære takyarytmier: Smal kompleks takykardi og bred kompleks takykardi
-
Mekanismer for hjertearytmier: fra automatik til reentry (genindtræden)
-
Myokardieiskæmi og -infarkt22 Emner
-
Introduktion til koronararteriesygdom (iskæmisk hjertesygdom)
-
Klassificering af akut koronarsyndrom (ACS) og akut myokardieinfarkt (AMI)
-
Klinisk anvendelse af EKG ved brystsmerter og akut myokardieinfarkt
-
Diagnostiske kriterier for akut myokardieinfarkt: Hjertetroponiner, EKG og symptomer
-
Hjertetroponin I (TnI) og T (TnT): Fortolkning og evaluering ved akut koronarsyndrom
-
Myokardieiskæmi og -infarkt: Cellulære forandringer, EKG og symptomer
-
Den venstre ventrikel ved myokardieiskæmi og -infarkt
-
Faktorer, der ændrer det naturlige forløb ved akut myokardieinfarkt (AMI)
-
EKG ved myokardieiskæmi: iskæmiske ændringer i ST-segmentet og T-bølgen
-
ST-segmentdepression ved myokardieiskæmi og differentialdiagnoser
-
ST-segmentforhøjelse ved akut myokardieiskæmi og differentialdiagnoser
-
Myokardieinfarkt med ST-elevation (STEMI) uden ST-elevationer på 12-afledningers EKG
-
T-bølger ved iskæmi: hyperakut, inverteret (negativ), Wellen's tegn & de Winter's tegn
-
EKG-tegn på myokardieinfarkt: patologiske Q-bølger og patologiske R-bølger
-
Andre EKG-forandringer ved iskæmi og infarkt
-
Supraventrikulære og intraventrikulære ledningsdefekter ved myokardieiskæmi og -infarkt
-
EKG-lokalisering af myokardieinfarkt/iskæmi og okklusion af kranspulsåren (synderen)
-
EKG'et i vurdering af myokardie-reperfusion
-
Tilgang til patienter med brystsmerter: differentialdiagnoser, behandling og EKG
-
Stabil koronararteriesygdom (angina pectoris): Diagnose, evaluering og behandling
-
NSTEMI (myokardieinfarkt uden ST-hævning) og ustabil angina: Diagnose, kriterier, EKG, behandling
-
STEMI (myokardieinfarkt med ST-hævning): Diagnose, EKG, kriterier og behandling
-
Introduktion til koronararteriesygdom (iskæmisk hjertesygdom)
-
Ledningsdefekter11 Emner
-
Oversigt over atrioventrikulære (AV) blokeringer
-
Førstegrads AV-blok (AV-blok I, AV-blok 1)
-
AV-blok af anden grad: Mobitz type 1 (Wenckebach) & Mobitz type 2 blok
-
Tredje grads AV-blok (3. grads AV-blok, AV-blok 3, AV-blok III)
-
Håndtering og behandling af AV-blok (atrioventrikulær blokke)
-
Intraventrikulær ledningsforsinkelse: bundtgrenblokke og fascikulære blokke
-
Højre grenblok (RBBB): EKG, kriterier, definitioner, årsager og behandling
-
Venstre grenblok (LBBB): EKG-kriterier, årsager, håndtering
-
Venstre grenblok (LBBB) ved akut myokardieinfarkt: Sgarbossa-kriterierne
-
Fascikulært blok (hemiblok): Venstre anterior & venstre posterior fascikulær blok
-
Uspecifik intraventrikulær ledningsforsinkelse (defekt)
-
Oversigt over atrioventrikulære (AV) blokeringer
-
Hjertehypertrofi og -udvidelse5 Emner
-
Atrial og ventrikulær forstørrelse: hypertrofi og dilatation på EKG
-
EKG ved venstre ventrikelhypertrofi (LVH): kriterier og implikationer
-
Højre ventrikelhypertrofi (RVH): EKG-kriterier og kliniske karakteristika
-
Biventrikulær hypertrofi EKG og kliniske karakteristika
-
Forstørrelse af venstre atrium (P mitrale) og højre atrium (P pulmonale) på EKG
-
Atrial og ventrikulær forstørrelse: hypertrofi og dilatation på EKG
-
Lægemidler og elektrolyt-ubalance3 Emner
-
Genetik, syndromer og diverse7 Emner
-
EKG J-bølgesyndromer: hypotermi, tidlig repolarisering, hypercalcæmi og Brugadas syndrom
-
Brugadas syndrom: EKG, kliniske træk og behandling
-
Tidligt repolarisationsmønster på EKG (tidligt repolarisationssyndrom)
-
Takotsubo-kardiomyopati (knust hjerte-syndrom, stressinduceret kardiomyopati)
-
Perikarditis, myokarditis og perimyokarditis: EKG, kriterier og behandling
-
Eletrisk alternans: EKG ved perikardieeffusion og hjertetamponade
-
Langt QT-syndrom (LQTS)
-
EKG J-bølgesyndromer: hypotermi, tidlig repolarisering, hypercalcæmi og Brugadas syndrom
-
Træningsstresstest (trænings-EKG)6 Emner
-
Introduktion til træningsstresstest (løbebåndstest, trænings-EKG)
-
Indikationer, kontraindikationer og forberedelser til anstrengelsestestning
-
Træningsstresstest (trænings-EKG): protokoller, evaluering og afslutning
-
Træningsstresstest i særlige patientgrupper
-
Træningsfysiologi: fra normal reaktion til myokardieiskæmi og brystsmerter
-
Evaluering af træningsstresstest: EKG, symptomer, blodtryk, hjertefrekvens, præstation
-
Introduktion til træningsstresstest (løbebåndstest, trænings-EKG)
Højre ventrikelhypertrofi (RVH): EKG-kriterier og kliniske karakteristika
EKG og kliniske karakteristika ved højre ventrikelhypertrofi (RVH)

Højre ventrikelhypertrofi (RVH)
Under normale omstændigheder er venstre ventrikel mange gange større end højre ventrikel, hvilket er grunden til, at QRS-komplekset er fuldstændig domineret af venstre ventrikels vektorer. Derfor skal højre ventrikelhypertrofi være udtalt for at komme til udtryk på EKG. Moderat højre ventrikelhypertrofi ændrer måske ikke EKG’et væsentligt. EKG’et er særligt nyttigt ved RVH, fordi ekkokardiografi er mindre følsomt med hensyn til RVH, fordi højre ventrikel er vanskelig at visualisere tydeligt med trans-thorakal ekkokardiografi.
Årsager til højre ventrikelhypertrofi
Lungesygdom (med øget pulmonal vaskulær modstand), medfødt hjertesygdom (transposition af de store arterier, pulmonalklapstenose, atrieseptumdefekt, ventrikelseptumdefekt), regurgitation af tricuspidalklappen er de mest almindelige årsager.
EKG-ændringer ved højre ventrikelhypertrofi
- V1 og V2 viser større R-bølger og mindre S-bølger. R-bølgen kan være større end S-bølgen. R-bølgens peak-tid er typisk forlænget (35 til 55 millisekunder) i V1-V2. Derfor er QRS-varigheden en smule forlænget (men den når ikke op på 120 millisekunder, medmindre der samtidig er bundtgrenblok).
- rSR-mønster ses lejlighedsvis i V1-V2. Dette ligner, men er ikke, højre bundtgrenblok (RBBB).
- Sekundære ST-T-forandringer er almindelige i V1-V3. ST-T-segmentet er normalt uoverensstemmende med QRS-komplekset.
- V5, V6, I og aVL viser mindre R-bølger end normalt. Sammen med større R-bølger i højresidede afledninger kan R-bølgeprogressionen være modsat.
- Den elektriske akse er stort set altid forskudt til højre. Højre akseafvigelse er næsten obligatorisk.
- S-bølger ses af og til i afledning I, II og III (SISIISIII-mønster ).
- P pulmonale er meget almindelig.

Næste kapitel
Relaterede kapitler
Oversigt over hypertrofi og dilatation