Kapnografi (måling af end-tidal kuldioxid, ETCO2) under hjertestop
Kapnografi (end-tidal kuldioxid, ETCO2)
Kapnografi refererer til måling af end-tidal kuldioxid (ETCO2) i åndedrætssystemet. ETCO2 er partialtrykket af kuldioxid (CO2) ved afslutningen af udåndingen. Det giver et integreret billede af ventilation, metabolisme og perfusion. Kuldioxid, som er et biprodukt af det aerobe stofskifte, transporteres fra vævene tilbage til lungerne, hvor det udåndes. Det endelige partialtryk af kuldioxid i udåndingsluften repræsenterer summen af ventilation, metabolisk aktivitet og perfusion. Øget aerob metabolisme, perfusion og ventilation resulterer i et højere end-tidalt kuldioxidniveau. Kontinuerlig ETCO2-overvågning er mulig ved hjælp af intubation og ventilationsudstyr, der er udstyret med sensorer. Et normalt kapnogram er vist i figur 1.

- Fase I (Inspiratorisk baseline): Afspejler indåndet luft udenCO2.
- Fase II (hurtig ekspiration): Repræsenterer overgangen af luft fra anatomisk dødt rum til funktionelt alveolært rum.
- Fase III (alveolært plateau): ETCO2 er det registreredeCO2-partialtryk lige før den næste indånding.
- Fase 0: Angiver begyndelsen af den næste indånding.
Normal ETCO2: 38 mmHg (5 kPa) eller 5 %.
Overvågning af ETCO2 hjælper med at:
- Vurdere ventilationskvaliteten.
- Bestemme ventilationshastigheden.
- Verificering af trakealtubens position.
- Evaluering af effektiviteten af brystkompressioner.
- Identificere tilbagevenden af spontan cirkulation (ROSC).
- Prognosticering.
Mulige årsager til en flad ETCO2-kurve omfatter:
- Ventilator eller kapnograf er ikke aktiveret.
- Forskydning af trakealtuben.
- Hjertestop uden tilstrækkelig blodgennemstrømning eller ineffektive kompressioner.
Selv om ETCO2 måles optimalt i trakealtuber, kan det også måles gennem supraglottiske luftvejsapparater og Rubens’ tuber. Efter ROSC kan ETCO2 stige op til tre gange fra de niveauer, der blev observeret under kompressioner. En pludselig stigning i ETCO2 indikerer enten ROSC eller en justeret tubeplacering. Ofte observeres en stigning i ETCO2 før en påviselig puls efter ROSC.
Hvis ETCO2 forbliver under 1,33 kPa (10 mmHg) under HLR, indikerer det en dyster prognose. Denne tærskel kan udløse overvejelser om påbegyndelse af ekstrakorporal membranoxygenering (ECMO) (Soar et al.). ETCO2-tendenser kan variere under HLR afhængigt af forskellige faktorer som f.eks. årsagen til hjertestop, kompressionseffektivitet, ventilationsdybde og -frekvens samt adrenalinadministration. Derfor anbefales det at bruge ETCO2-tendenser over tid i stedet for enkeltmålinger. ETCO2 bør ikke være den eneste afgørende faktor for at afslutte HLR eller påbegynde ECMO (Paiva et al.).
Hvis både ETCO2 og andre indikatorer tyder på ROSC, kan kompressionerne midlertidigt sættes på pause.