Eletrisk alternans: et EKG-tegn på perikardieeffusion og hjertetamponade

Det perikardielle rum (hulrum) indeholder altid en lille mængde serøs væske, der fungerer som et smøremiddel, der forhindrer friktion under ventrikulær sammentrækning og afslapning. Perikardieeffusion er tilstedeværelsen af en unormal mængde væske i perikardierummet. Det kan være forårsaget af mange lokale og systemiske lidelser. Ophobning af væske i perikardiet kan føre til øget intraperikardielt tryk, som igen påvirker ventriklens afslapning (og dermed ventriklens fyldning). Dette kan endda føre til kompression af ventriklerne under diastolen; hjertetamponade opstår, hvis overskydende perikardievæske forårsager hæmodynamiske effekter. Elektrisk alternans – dvs. variationen i elektrisk amplitude fra slag til slag – er EKG-kendetegnende for hjertetamponade.

Årsager til perikardieeffusion og hjertetamponade

• Den mest almindelige årsag til perikardieeffusion er infektioner, f.eks. virus-, bakterie- og tuberkuloseinfektioner.
• Post-perikardiotomi-syndrom.
• Akut transmural myokardieinfarkt.
• Brud på den frie ventrikelvæg.
• Neoplasmer (især bryst- og lungekræft).
• Inflammatoriske tilstande, såsom rheumatoid arthritis, systemisk lupus erythematosus, sklerodermi og gigtfeber.
• Aortadissektion, der bryder ind i hjertesækken.
• Idiopatisk perikardieeffusion.
• Nyresvigt, hypothyroidisme og hyperkolesterolæmi.
• Dresslers syndrom.
• Iatrogene skader på hjertesækken.
• Bestråling.
• Traume.

Den mest almindelige årsag til perikardieeffusion er perikarditis. Fordi det er svært at afgøre, om der også er myokarditis (hvilket er hyppigt), er det almindeligt at bruge udtrykket perimyokarditis.

Hæmodynamiske effekter af perikardieeffusion og hjertetamponade

Det intraperikardielle tryk stiger, når der ophobes væske i det perikardielle rum. Det intraperikardielle tryk kan nå et punkt, hvor ventriklerne og atrierne ikke længere kan slappe normalt af, og ventriklerne kan endda blive komprimeret under diastolen. Dette medfører negative hæmodynamiske effekter, og tilstanden klassificeres som hjertetamponade . De klassiske tegn på hjertetamponade er hypotension, dæmpet hjertelyd og udspiling af vena jugularis. Andre hyppige symptomer er pulsus paradoxus, perikardielle friktionslyde, takykardi, takypnø, svækkede perifere pulser, ødem og cyanose. Hjertetamponade ses i video 1.

EKG-forandringer forårsaget af perikardieeffusion og hjertetamponade

Små mængder perikardieeffusion giver muligvis ingen EKG-forandringer. Betydelig perikardieeffusion kan medføre følgende EKG-forandringer:

• Lav spænding: Store mængder perikardieeffusion vil mindske QRS-amplituderne.
• Elektrisk alternans: QRS-kompleksernes amplitude varierer fra det ene slag til det andet (i samme afledning). Dette skyldes, at hjertet svinger frem og tilbage i det perikardielle rum. Bemærk, at takykardi, lungeemboli og iskæmi også kan forårsage elektrisk alternans.
• Depression af PQ-segmentet.
• Sinustakykardi.

Se figur 1.