Shopping Cart

Ingen varer i kurven.

Back to Kursus

Klinisk EKG-tolkning

0% Complete
0/0 Steps
  1. Introduktion til EKG-tolkning
    6 Emner
  2. Arytmier og arytmologi
    23 Emner
  3. Myokardieiskæmi og -infarkt
    22 Emner
  4. Ledningsdefekter
    11 Emner
  5. Hjertehypertrofi og -udvidelse
    5 Emner
  6. Lægemidler og elektrolyt-ubalance
    3 Emner
  7. Genetik, syndromer og diverse
    7 Emner
  8. Træningsstresstest (trænings-EKG)
    6 Emner
Klinisk EKG-tolkning Arytmier og arytmologi Sinoatrialt blok (SA-blok): EKG-kriterier, årsager og kliniske træk
Lektion 2, Emne 10
I gang

Sinoatrialt blok (SA-blok): EKG-kriterier, årsager og kliniske træk

Lektion Progress
0% Complete

Sinoatrial blok (SA-blok): fra EKG til klinisk behandling

Sinoatrialblok (SA-blok) betyder, at de impulser, der udløses i sinoatrialknuden, enten ikke ledes til atrierne eller ledes med en forsinkelse. Dette viser sig ved tab af P-bølger (tab af atrieaktivering) og følgelig tab af QRS-komplekser (tab af ventrikulær depolarisering).

Sinoatriale blokeringer inddeles i tre grader alt efter blokeringens karakter. Karakteren af disse blokke er meget lig de atrioventrikulære (AV) blokke. Det er vigtigt at bemærke, at førstegrads sinoatrialblok og tredjegrads sinoatrialblok ikke kan diagnosticeres ved hjælp af overflade-EKG (dvs. EKG optaget på kropsoverfladen). Det skyldes, at de elektriske potentialer, der genereres af sinoatrialknuden, er alt for små til at kunne registreres på overflade-EKG’et. Intrakardiale elektroder – med placering af elektroder mod sinoatrialknuden – er nødvendige for at diagnosticere første- og tredjegrads sinoatrialblok. Et andetgrads sinoatrialt blok kan dog diagnosticeres ved hjælp af konventionelt EKG.

Årsager til sinoatrial (SA) blok

Følgende tilstande kan forårsage sinoatrialt blok:

Førstegrads sinoatrialt (SA) blok

Førstegrads sinoatrialblok indebærer, at tidsintervallet fra udledningen af impulsen i sinoatrialknuden til starten på atrial depolarisering er forlænget. Som det fremgår af figur 1, betyder det blot, at afstanden mellem sinusimpulsen og P-bølgen øges, og det kan ikke ses på overflade-EKG’et (fordi udladningen af impulsen i sinoatrialknuden ikke kan ses på overflade-EKG’et).

Figure 1. Upper tracing shows normal impulse conduction from the sinoatrial node to the atria. Atrial activation commences almost immediately after discharge of the impulse in the sinoatrial node. Lower tracing shows first-degree sinoatrial block, in which the time interval from impulse discharge to atrial activation is prolonged and this cannot be discerned on the surface ECG. As seen here, the rhythm is still regular and all complexes appear normal.
Figur 1. Øverste sporing viser normal impulsledning fra sinoatrialknuden til atrierne. Atrieaktivering påbegyndes næsten umiddelbart efter udledning af impulsen i sinoatrialknuden. Den nederste sporing viser førstegrads sinoatrialt blok, hvor tidsintervallet fra impulsudladning til atrieaktivering er forlænget, og dette kan ikke ses på overflade-EKG’et. Som det ses her, er rytmen stadig regelmæssig, og alle komplekser ser normale ud.

Andengrads sinoatriale (SA) blok

Andengrads sinoatrialt blok inddeles yderligere i type 1 og type 2. For begge typer gælder det, at blokeringen kan være regelmæssig, midlertidig eller intermitterende.

Andengrads sinoatrialt (SA) blok type 1 (Wenckebach-blok)

Ved andengrads sinoatrialblok type 1 er der en forsinkelse i overledningen fra sinoatrialknuden til atriet, og denne forsinkelse øges gradvist, indtil en impuls er helt blokeret, og der opstår et tab af P-bølge. P-P-intervallet reducerer gradvist. Den efterfølgende pause er dobbelt så lang som den hjertecyklus, der gik forud for blokeringen. P-P-intervallet efter pausen er længere end P-P-intervallet før pausen. Se figur 2 (nedenfor). Denne type blok, hvor der sker en gradvis udmattelse af overledningen, før den er helt blokeret, kaldes Wenckebach-fænomenet (også kaldet Wenckebach-periodicitet).

Log in to view image, video, quiz, text

Andengrads sinoatrialt (SA) blok type 2

Ved andengrads sinoatrialblok type 2 blokeres impulserne sporadisk (uden Wenckebach-fænomen). Pauserne mellem de synlige slag er altid flere gange det normale P-P-interval (figur 3). Typisk vil der være 2 til 4 P-P-intervaller mellem slagene (hvilket betyder, at en, to eller tre sinusimpulser er blokeret). Dette er illustreret i figur 3 (nedenfor).

Figure 3. Several cases of type 2 second-degree sinoatrial block.
Figur 3. Flere tilfælde af type 2 andengrads sinoatrialt blok.

Tredje grads sinoatrialt (SA) blok

Tredje grads sinoatrialblok indebærer, at der ikke ledes nogen impulser fra sinoatrialknuden til atriet. Derfor vil opretholdelsen af hjerterytmen (og dermed livet) afhænge af, at en latent pacemaker vækkes. Undersøgelser viser tydeligt, at en latent pacemaker stort set altid vil vågne, så dødeligheden ved tredjegrads sinoatrialblok er meget lav. Den reddende rytme kaldes en escape-rytme, og den vil sandsynligvis opstå i det atriale myokardium (specifikke klynger af myokardium med automatik), junctional-området (nær den atrioventrikulære knude) eller i His-Purkinje-netværket (i den rækkefølge). Se figur 4. Tredje grads sinoatriale blok kan dog ikke skelnes fra overflade-EKG.

Log in to view image, video, quiz, text

Håndtering og behandling af sinoatrialt (SA) blok

Sinoatriale blokke kan forårsage bradykardi. Der er evidens for, at bradykardi og sinoatrialblok i sig selv ikke medfører nogen væsentlig stigning i dødeligheden. Et sinoatrialt blok kan dog kompromittere hjertets output og forårsage symptomer eller forværre symptomerne. Symptomatisk sinoatrialt blok behandles derfor ofte med en permanent pacemaker. Behandlingsalternativer diskuteres i artiklen om sinusknudedysfunktion.