Dette kapitel introducerer de mest almindelige og væsentlige termer, der bruges i genoplivningsvidenskaben, og giver et grundlag for at forstå de efterfølgende kapitler.
SCA (pludseligt hjertestop): Pludseligt og uventet hjertestop med tab af mekanisk hjertefunktion. Resulterer i tab af bevidsthed, ophør af vejrtrækning og fravær af en håndgribelig puls. Ventrikulær sammentrækning er ophørt eller ude af stand til at generere perfusion.
SCD (pludselig hjertedød): Død som følge af pludseligt hjertestop (SCA).
Kardiovaskulær kollaps: Pludseligt ophør af vævsperfusion som følge af hjerte- eller vaskulær tilstand. Kan vende spontant (f.eks. vasovagal synkope) eller med behandling (f.eks. arytmier). Bevidstløshed opstår inden for 10 sekunder efter ophør af cerebral blodgennemstrømning.
Agonal vejrtrækning: Dybe, langsomme, uregelmæssige vejrtrækninger med en frekvens på 1 til 4 vejrtrækninger pr. minut. Agonal vejrtrækning ses ofte i løbet af det første minut efter hjertestop. Agonal vejrtrækning skal tolkes som hjertestop, og der skal iværksættes hjerte-lunge-redning.
Agonal vejrtrækning tolkes som manifest hjertestop.
Defibrillering: Brug af ikke-synkroniseret elektrisk stød (dvs. et stød, der afgives tilfældigt uden hensyntagen til fasen i hjertecyklussen) for at afslutte ventrikelflimmer.
Kardioversion: Brug af synkroniseret elektrisk stød (dvs. et stød, der er synkroniseret med QRS-komplekset). Bruges typisk til behandling af atrieflimren, ventrikulær takykardi og andre takyarytmier med mærkbare QRS-komplekser.
Stødbar rytme: Takyarytmier, der kan behandles med defibrillering (ventrikelflimmer) eller kardioversion (ventrikulær takykardi).
Ikke-stødbar rytme: Hjerterytme, der ikke kan defibrilleres eller kardioverteres. Disse rytmer omfatter pulsløs elektrisk aktivitet (PEA), asystoli og bradykardi.
No-Flow: Kredsløbsstop, kredsløbsstop.
No-flow-tid: Varigheden (minutter) fra kredsløbskollaps til påbegyndelse af HLR. Under no-flow er der ingen cerebral perfusion, og hjerneskaden udvikler sig hurtigt.
Lavt flow: Den cirkulation (perfusion), der opnås ved at udføre HLR.
Tid med lavt flow: Varigheden (minutter) fra start af HLR til ROSC eller afslutning af genoplivningsforsøg. Effektiv HLR genererer ca. 25 % af det normale hjerteminutvolumen, hvilket udskyder eller mindsker hjerneskader.
No-flow-tid og low-flow-tid er kritiske parametre til at bestemme sandsynligheden for overlevelse. No-flow længere end 6-8 minutter er for det meste fatalt.
Grundlæggende livsstøtte (BLS): HLR, der kan udføres af tilskuere (lægfolk). BLS indebærer brug af brystkompressioner samt eventuelt ventilation og automatisk ekstern defibrillator (AED).
Tilbagevenden af spontan cirkulation (ROSC): Tilbagevenden af mekanisk hjertefunktion, der resulterer i cirkulation med puls.
Koronar perfusionstryk (CPP): Det tryk, der driver blodgennemstrømningen gennem koronararterierne. CPP svarer til trykforskellen mellem aortaroden og højre atrium under diastolen (koronar blodgennemstrømning sker i diastolen eller i dekompressionsfasen under HLR). Højt aortatryk og lavt tryk i højre atrium favoriserer koronar blodgennemstrømning. Et CPP på ca. ≥15mmHger nødvendigt for at fremkalde spontan elektrisk aktivitet i myokardieceller. CPP under 15 mmHg er utilstrækkeligt til at skabe elektrisk aktivitet i hjertet.
CPP =Paorta -højreatrium
Cerebralt perfusionstryk (CerPP): Det tryk, der driver den cerebrale blodgennemstrømning. CerPP bestemmes af det intrakranielle tryk (ICP) og det gennemsnitlige arterielle blodtryk (MABP). Lavt ICP og højt MABP fremmer den cerebrale blodgennemstrømning.
CerPP = MABP-ICP