Træningsstresstest hos patienter med tidligere akut koronarsyndrom (myokardieinfarkt), kvinder, ældre og revaskulariserede personer

Klinikere bør være bekendt med de særlige udfordringer, som nogle patientgrupper udgør. Sensitivitet, specificitet, risici og resultater af træningstesten kan påvirkes af patientkarakteristika. For eksempel kan træning af patienter med igangværende myokardieiskæmi fremkalde livstruende ventrikulære arytmier.

Patienter med tidligere akut koronarsyndrom (ACS)

Træningsstresstest udføres rutinemæssigt efter akut myokardieinfarkt for at vurdere tilstedeværelsen af myokardieiskæmi, evaluere angina pectoris, evaluere træningspræstation, evaluere effekten af interventioner og medicin og prognosticere overlevelse. Træningsstresstest må dog ikke udføres inden for 4 til 6 dage efter akut myokardieinfarkt. Desuden bør tidlige træningstests ikke være maksimale, hvilket betyder, at klinikeren skal sætte et lavere mål for arbejdsbelastningen (f.eks. at nå 70 % af den maksimale puls i stedet for 85 %). Mange patienter sætter pris på træningstesten, fordi den giver dem mulighed for at evaluere deres præstationer og symptomer under opsyn af deres læge. Faktisk er kinesiofobi (frygt for at træne) almindeligt efter myokardieinfarkt, og det er forbundet med dårligere overlevelse.

Patienter med ustabil angina pectoris med lav risiko (i henhold til TIMI-score eller lignende) kan gennemgå en stresstest, når deres kliniske tilstand er stabiliseret. Det tager normalt 2 til 3 dage, og patienten må ikke have haft brystsmerter i løbet af de sidste 12 timer før træningen. Patienter med ustabil angina pectoris med høj risiko bør ikke stresstestes; disse patienter bør i stedet henvises til angiografi.

Træningsstresstest hos kvinder

Belastnings-EKG har lavere sensitivitet og specificitet hos kvinder. Dette kan skyldes følgende:

1. Aterosklerose er generelt mindre alvorlig hos kvinder.
2. Kvinder har tendens til at have sværere ved at nå deres maksimale hjertefrekvens.

Træningsstresstest hos ældre

Ældre har også svært ved at nå op på 85 % af deres maksimale hjertefrekvens, hvilket hæmmer anvendeligheden af stresstesten. Men ældre har også en tendens til at have mere åreforkalkning (både i hyppighed og sværhedsgrad), hvilket kan kompensere for den manglende evne til at nå deres maksimale hjertefrekvens. I sidste ende er specificiteten af træningsstresstest lavere hos ældre sammenlignet med yngre personer. Sensitiviteten ser på den anden side ud til at være den samme.

Træningsstresstest og revaskularisering (PCI, CABG)

Stresstest udføres ofte på forskellige stadier før og efter revaskulariseringsprocedurer (PCI eller koronar bypass-grafting [CABG]). Stresstest bruges til at stille diagnosen iskæmisk hjertesygdom og til at estimere omfanget af iskæmi. Efter revaskulariseringsprocedurer bruges stresstest til at vurdere, om der er nogen tilbageværende iskæmi eller angina pectoris. Patienterne kan gennemgå gentagne stresstest for at vurdere symptomer og tegn på iskæmi.