IV-dryphastighed (gtt/min)

Klinisk baggrund

Når en volumetrisk pumpe ikke er tilgængelig, skal infusionshastigheden indstilles manuelt med en rulleklemme på et tyngdekraftsdrevet drop. Beslutningen handler om at oversætte et ordineret volumen og en infusionstid til et antal dråber per minut, som personalet kan tælle ved dråbekammeret. Uden en standardiseret beregning bliver indstillingen et skøn, og fejl i infusionshastigheden er en af de hyppigste fejltyper ved intravenøs medicinering [1]. I et australsk observationsstudie af 568 intravenøse administrationer udført af 107 sygeplejersker havde cirka 100 administrationer mindst én alvorlig fejl, og størstedelen var fejl i administrationshastigheden [2].

Formlen er en enkel fysisk udledning: det volumen, der skal infunderes, multipliceres med slangens dråbefaktor og divideres med tiden. Trods sin enkelhed er beregningen ikke triviel i klinikken, fordi et forkert valg af dråbefaktor eller en forkert afrunding kan give en hastighed, som afviger markant fra den tilsigtede.

Beregning af IV-dråbehastighed

$$\text{Dråbehastighed (gtt/min)} = \frac{\text{Volumen der skal infunderes (mL)} \times \text{Dråbefaktor (gtt/mL)}}{\text{Infusionstid (min)}}$$

Variablene er:

• Volumen der skal infunderes: det ordinerede samlede volumen i milliliter.
• Infusionstid: den tid, volumenet skal gives over, i minutter.
• Slangens dråbefaktor: antal dråber per milliliter, angivet på pakningen til infusionssættet. Almindelige værdier er makrodrop 10, 15 eller 20 gtt/mL samt mikrodrop 60 gtt/mL.

Til forskel fra kliniske risikoscorer har denne beregning ingen udledningskohorte i epidemiologisk forstand. Den er en direkte følge af, at et dråbekammer producerer et diskret antal dråber per volumenenhed, og at flowet gennem et tyngdekraftsdrevet drop styres af det hydrostatiske tryk og slangens modstand. Formlen er almengyldig for alle sæt, hvor dråbefaktoren er kendt, men forudsætter, at dråbefaktoren på det faktiske sæt svarer til det, der står på pakningen. Atanda m.fl. rapporterer, at slanger, som afviger fra producentens specifikation, kan øge fejlprocenten med 10 til 20 procentpoint [1].

Fortolkning i praksis

Resultatet er et helt tal, som angiver, hvor mange dråber per minut der skal passere dråbekammeret. Ved indstillingen tælles dråberne i 15 sekunder og multipliceres med fire som en hurtig kontrol af hastigheden. Er resultatet et ulige tal, kan afrunding til nærmeste lige tal lette den manuelle optælling, men ved lave hastigheder bør afrundingen ske nedad frem for opad for at undgå overdosering.

Mikrodrop 60 gtt/mL har en praktisk egenskab: ved denne dråbefaktor svarer 1 dråbe per minut nøjagtigt til 1 mL per time. Det gør sættet særligt velegnet til infusioner, hvor små volumener og lave hastigheder skal styres manuelt, for eksempel på børneafdelinger eller ved lavdosismedicinering.

Validering og performance

Den manuelle beregning af dråbehastigheden er matematisk eksakt, men den faktiske flowhastighed i et tyngdekraftsdrevet drop afviger betydeligt fra den beregnede. Crass og Vance målte in vivo-nøjagtigheden af tyngdekraftsdrevne infusioner hos 86 voksne patienter på et medicinsk-kirurgisk afsnit i 509 observationer [3]. Færre end 15 procent af observationerne lå inden for ±10 procent af den ønskede dråbehastighed, og kun 21 procent inden for ±20 procent. Det faktisk indgivne volumen afveg mindre end dråbehastigheden, hvilket afspejlede, at personalet justerede indstillingen ud fra det resterende volumen i posen.

Atanda m.fl. bekræfter i en systematisk oversigt, at flowhastigheden i tyngdekraftsdrevne infusioner påvirkes af flere mekaniske og fysiologiske forhold [1]. Højdeforskellen mellem pose og patient, modtrykket i venen, infusionsvæskens viskositet og patientens stilling havde alle en signifikant indflydelse på flowet. I et simuleringsstudie af Han m.fl., refereret i oversigten, blev der rapporteret en medianafvigelse på minus 47 mL/t for infusioner ordineret til 0 til 50 mL/t med rulleklemme. Fejl ved IV-medicinering blev rapporteret i 13 til 84 procent af tilfældene i de inkluderede studier.

Maiguy-Foinard m.fl. peger på, at komponenterne i infusionssystemet i sig selv kan give startforsinkelser og flowvariationer, og at et fælles dødvolumen ved samtidig infusion af flere lægemidler kan påvirke både nøjagtigheden og den indgivne dosis [4]. Apkon m.fl. anvendte fejlmulighed- og effektanalyse til at identificere de mest risikofyldte trin i infusionsprocessen og fandt, at beregningen og indstillingen af infusionen havde de højeste risikoprioritetstal i den oprindelige proces [5].

Begrænsninger

Beregningen gælder udelukkende tyngdekraftsdrevne infusioner med manuel rulleklemme. Er en volumetrisk pumpe tilgængelig, skal pumpen anvendes i stedet, fordi den giver en betydeligt bedre flownøjagtighed og alarmerer ved afvigelser.

De hyppigste fejl ved anvendelsen er:

• Forkert dråbefaktor: Sættets faktiske dråbefaktor skal verificeres på pakningen. At antage en standardværdi uden kontrol er en kilde til systematiske fejl.
• Manglende opfølgning: Tyngdekraftsdrevne infusioner kræver regelmæssig kontrol af dråbehastigheden, fordi flowet ændrer sig, når posen tømmes, når patienten bevæger sig, eller når modtrykket i venen varierer. En enkeltstående indstilling er ikke tilstrækkelig.
• Lave hastigheder med makrodrop: Ved lave infusionshastigheder får hver enkelt dråbe stor betydning. En dråbehastighed på 5 gtt/min med makrodrop 20 gtt/mL svarer til 15 mL/t, og en ekstra dråbe per minut giver en 20 procent højere dosis. Ved lavdosis- eller børneinfusioner bør mikrodrop 60 gtt/mL anvendes.
• Følsomme lægemidler: For lægemidler med et snævert terapeutisk vindue, for eksempel vasopressorer eller antiarytmika, er tyngdekraftsdrevet infusion ikke en acceptabel metode, uanset hvor nøjagtigt dråbehastigheden beregnes.

Kilder

1. Atanda O m.fl. Flow rate accuracy of infusion devices within healthcare settings: a systematic review. Therapeutic Advances in Drug Safety 2023. PMID: 37492690
2. Intravenous administration: frequent errors. Prescrire International 2013. PMID: 23444505
3. Crass RE, Vance JR. In vivo accuracy of gravity-flow i.v. infusion systems. American Journal of Hospital Pharmacy 1985. PMID: 3976679
4. Maiguy-Foinard A m.fl. Criteria for choosing an intravenous infusion line intended for multidrug infusion in anaesthesia and intensive care units. Anaesthesia, Critical Care & Pain Medicine 2017. PMID: 27338523
5. Apkon M m.fl. Design of a safer approach to intravenous drug infusions: failure mode effects analysis. Quality & Safety in Health Care 2004. PMID: 15289629