EKG for sygeplejersker: tolkning, elektrodeplacering og uddannelse

Du tager EKG'et, og dermed er det dig, der ser det først. I akutmodtagelsen, på hjerteafsnittet, på intensiv, i ambulancen eller på plejecentret er det sjældent lægen, der sætter elektroderne på. Det er sygeplejersken, social- og sundhedsassistenten eller ambulancebehandleren, der forbereder patienten, placerer elektroderne, starter optagelsen og ser kurven først. I det øjeblik kan kvaliteten af optagelsen og den første vurdering ikke adskilles.

Denne artikel er skrevet til sygeplejersker og sygeplejestuderende. Du får en gennemgang af, hvordan EKG indgår i uddannelsen og arbejdslivet, hvordan et EKG tages korrekt, hvordan du tolker kurven i en fast rækkefølge, hvilke fund der ikke kan vente, hvilke fejlkilder du skal kende, og hvordan du vælger læremidler. Artiklen slutter med en beskrivelse af vores kursus, Klinisk EKG-tolkning. Er du medicinstuderende eller læser til et andet sundhedsfagligt speciale, kan du også læse EKG for studerende.

EKG-tolkning hører til sygeplejerskefaget

Det har to praktiske konsekvenser, at det er dig, der tager EKG'et. For det første er et teknisk dårligt EKG ikke et neutralt resultat. Det bliver tolket alligevel, af nogen længere ude i kæden. En fejlplaceret V1, ombyttede armelektroder eller en vandrende basislinje kan skabe fund, der ligner sygdom, og kan lige så vel skjule sygdom, der er til stede. For det andet afgøres tiden fra optagelse til handling næsten altid af, om den, der tog EKG'et, genkendte det, der ikke kunne vente.

Derfor er det værd at sige det lige ud: sygeplejersker skal tolke EKG. Ikke som en tjeneste for lægen og ikke kun for at afgøre, om strimlen skal vises videre, men fordi EKG-tolkning er en grundlæggende klinisk kompetence, på samme måde som at opfange en stigende TOKS-score. At lade et EKG ligge utolket er ikke forsigtighed. Det lægger en tidskritisk vurdering over på en person, der endnu ikke har set patienten.

Den lægefaglige diagnose stilles af lægen, og den grænse er klar. Men den har aldrig betydet, at sygeplejersken skal lade være med at tolke. Den betyder, at din tolkning er første led i kæden, ikke det sidste. Jo sikrere det led er, desto kortere bliver tiden til behandling for hver patient, der har brug for det.

EKG i sygeplejerskeuddannelsen og i arbejdslivet

Sygeplejerskeuddannelsen er en professionsbachelor på 210 ECTS-point, og autorisationen gives af Styrelsen for Patientsikkerhed. EKG indgår i uddannelsen, men omfanget varierer mellem uddannelsesstederne og begrænser sig ofte til elektrodeplacering, det normale EKG og nogle vigtige arytmier. Meget af den praktiske EKG-kompetence opbygges derfor efter uddannelsen: under introduktionen på en ny arbejdsplads, gennem intern undervisning og i specialuddannelser og efteruddannelse.

Specialuddannelserne, for eksempel i anæstesi- og intensivsygepleje, og efteruddannelse i akutsygepleje stiller langt højere krav. Her forventes det, at du vurderer rytmen selvstændigt, genkender iskæmi og ledningsforstyrrelser og handler, før lægen er til stede. Sygeplejersker på hjerteafsnit og med telemetri ser ofte flere EKG'er på en uge end mange læger uden for kardiologien.

Hvad EKG-opgaven indebærer forskellige steder i sundhedsvæsenet

Akutmodtagelse og triage

Ved brystsmerter skal der tages og vurderes et EKG inden for få minutter efter ankomst. Mange danske akutmodtagelser triagerer efter DEPT, hvor vitale parametre og præsentationssymptom indgår, og et afvigende EKG kan ændre prioriteten med det samme. Sygeplejersken, der tager EKG'et i triagen, er ofte den, der afgør, om patienten kommer direkte på traumestuen eller bliver i venteområdet.

Kardiologisk afsnit, hjerteintensiv og telemetri

Her er EKG en del af hverdagen. Du forventes at kunne læse en rytmestrimmel, måle PR-, QRS- og QT-tid, genkende AV-blok og pacemakerrytme og afgøre, om en alarm er en reel hændelse eller en artefakt. Dokumentationen tæller: en arytmi, der ikke gemmes og journalføres, findes ikke for næste vagt.

Intensiv, anæstesi og opvågning

Patienterne er ustabile, og ændringerne kommer hurtigt. Elektrolytforstyrrelser, lægemiddelvirkninger, perioperativ iskæmi og pludselige rytmeforstyrrelser er almindelige, og den kontinuerlige overvågning betyder, at sygeplejersken som regel er den første, der ser ændringen.

Præhospitalt

Ambulancebehandlere og paramedicinere tager 12-aflednings-EKG på stedet, og EKG'et kan sendes telemedicinsk til en kardiolog, så patienter med ST-elevationsinfarkt kan køres direkte til PCI-centret. For sygeplejersken i akutmodtagelsen betyder det at se det præhospitale EKG, sammenligne med sit eget og melde ændringer straks.

Hjemmesygepleje, plejecentre og kommunale akutfunktioner

I kommunen er der ofte ingen læge til stede. Et EKG, der tages ved svimmelhed, synkope, åndenød eller brystsmerter, skal vurderes godt nok til at afgøre, om patienten har brug for akut behandling. Atrieflimren, lægemiddeludløst bradykardi og hyperkaliæmi hos ældre med nedsat nyrefunktion er typiske fund.

Ansvar, delegation og samarbejde med lægen

Som autoriseret sygeplejerske har du pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed i din faglige virksomhed. For EKG betyder det, at du har ansvar for, at optagelsen er teknisk korrekt og knyttet til den rigtige patient, at afvigende fund bliver bemærket, og at den rigtige person kontaktes i tide. Den lægefaglige diagnose er lægens ansvar, men det forhindrer dig ikke i at foretage og dokumentere din egen vurdering.

Delegation

EKG tages ofte af social- og sundhedsassistenter eller bioanalytikere. Hvem der gør hvad, og hvem der ser EKG'et, før patienten forlades, fastlægges i gældende regler og afdelingens instrukser. Uanset hvem der tager EKG'et, skal nogen med tilstrækkelig kompetence se kurven hurtigt, og instruksen bør sige hvem.

At rapportere et EKG-fund

En struktureret rapport efter ISBAR gør det lettere for lægen at træffe en beslutning over telefonen. Sig, hvad du ser, ikke bare at noget ser mærkeligt ud: "Brystsmerter i 40 minutter, ST-elevation i II, III og aVF, blodtryk 95/60. Jeg har brug for, at du kommer nu." En klar rapport med en konkret anmodning forkorter tiden til beslutning.

• Identifikation: hvem du er, og hvilken patient det drejer sig om.

• Situation: hvad der sker nu.

• Baggrund: relevant sygehistorie, medicin og tidligere EKG'er.

• Analyse: vitale parametre, symptomer og EKG-fundet med dine egne ord.

• Rekommandation: hvad du har brug for, for eksempel tilsyn nu, en ny ordination eller aktivering af et forløb.

Send eller vis altid selve EKG'et. Lægen skal se kurven, og din tolkning skal følge med den, ikke erstatte den.

Sådan tages et EKG: forberedelse og elektrodeplacering

Et 12-aflednings-EKG optages med ti elektroder: fire på ekstremiteterne og seks på brystkassen. Brystelektrodernes placering bestemmes af interkostalrum og anatomiske linjer, ikke af øjemål. En forskydning på ét interkostalrum er nok til at ændre R-progressionen, så den kan forveksles med et gammelt forvægsinfarkt. Hvordan afledningerne opstår, og hvad hver af dem ser, kan du læse om i artiklen om EKG-afledningerne.

Tre vaner gør den største forskel. Find fjerde interkostalrum ved at mærke angulus sterni og tælle nedad i stedet for at skønne. Placér V4 før V3, så V3 virkelig kommer til at sidde midt imellem. Og lad ekstremitetselektroderne sidde på ekstremiteterne: flyttes de ind på kroppen, ændres ekstremitetsafledningerne mærkbart, hvilket er acceptabelt ved overvågning og arbejds-EKG, men ikke ved diagnostisk hvile-EKG.

Forberedelse af patienten

• Identificér patienten, og notér tidspunkt, symptomer og eventuelle igangværende brystsmerter på optagelsen.

• Patienten ligger på ryggen, afslappet og varm, med armene i hvile. Kulderystelser og spændte muskler giver artefakter.

• Rengør og tør huden, barbér ved behov, og brug friske elektroder med fugtig gel.

• Hos kvinder placeres V4 til V6 under brystet, ikke på det.

• Ved amputation, gips eller forbinding: placér elektroden så tæt på standardpositionen som muligt, og notér afvigelsen.

• Kontrollér papirhastighed, kalibrering (10 mm/mV) og filter før udskrift.

Hvad EKG-kurven består af

Hvert hjerteslag giver det samme mønster: en P-bølge, når atrierne aktiveres, et QRS-kompleks, når ventriklerne aktiveres, og en T-bølge, når ventriklerne repolariseres. Mellem dem ligger de intervaller, der bærer det meste af den diagnostiske information. Begynder du fra grunden, er det normale EKG og hjertets elektrofysiologi det rette sted at starte.

Navngivningen af bølgerne i QRS-komplekset er stringent og værd at lære én gang: den første negative bølge før et positivt udsving er en Q-bølge, ethvert positivt udsving er en R-bølge, og en negativ bølge efter en R-bølge er en S-bølge. Store bogstaver bruges om store udsving og små om små. Derfor kan et kompleks hedde både qRs og rSR′, uden at nogen af dem er forkert.

Papirhastighed og beregning af hjertefrekvens

Standard papirhastighed i de fleste lande er 25 mm/s. Nogle afdelinger optager med 50 mm/s, hvilket gør kurven dobbelt så bred. Det samme hjerteslag ser derfor forskelligt ud afhængigt af hastigheden, og den, der er vant til det ene, læser let det andet forkert. Hastigheden står på strimlen: læs den, før du måler noget.

Ternmetoden forudsætter regelmæssig rytme. Ved uregelmæssig rytme, som ved atrieflimren, tæller du QRS-komplekserne i ti sekunder og ganger med seks; en standardudskrift dækker netop ti sekunder. Bemærk samtidig, at en uregelmæssigt uregelmæssig rytme uden synlige P-bølger i sig selv er et fund, der skal meldes videre, uanset frekvens. Læs mere i artiklen om atrieflimren.

At læse et EKG optaget med 50 mm/s, som om det var optaget med 25 mm/s, halverer den beregnede frekvens og fordobler alle intervaller. En normal QRS-varighed ligner så et grenblok, og en normal frekvens ligner en bradykardi.

Tolkning i otte trin

Det, der adskiller en sikker tolker fra en usikker, er sjældent mængden af viden, men at rækkefølgen er den samme hver gang. Den, der begynder med det, der ser mærkeligt ud, finder det mærkelige og overser resten.

1. Rytme og frekvens. Er ventrikelfrekvensen regelmæssig og mellem 50 og 100 slag i minuttet? Sinusrytme kræver positiv P-bølge i afledning II, en P-bølge før hvert QRS-kompleks og konstant PR-interval. Se sinusrytme.

2. P-bølge og PR-interval. P-bølgen afspejler atrieaktiveringen. Forlænget PR-interval taler for AV-blok grad I, forkortet for præeksitation. Brede eller kløvede P-bølger taler for forstørret venstre atrium, høje og spidse for forstørret højre atrium.

3. QRS-komplekset. Normal QRS-varighed er under 120 ms. Et bredt kompleks betyder, at ventriklerne ikke aktiveres via det normale ledningssystem. Vurdér også amplitude, akse, R-progression fra V1 til V6 og patologiske Q-bølger.

4. ST-segmentet. Måles i J-punktet i forhold til basislinjen. ST-elevation og ST-depression er de fund, der oftest afgør, hvor hurtigt patienten skal ses af en læge. Størrelse, form og hvilke afledninger der er berørt, har betydning.

5. T-bølgen. T-bølgen følger normalt QRS-kompleksets hovedretning. Negative T-bølger, hvor de burde være positive, taler for iskæmi eller belastning. Høje, spidse T-bølger giver mistanke om hyperkaliæmi eller meget tidlig iskæmi.

6. QTc og U-bølge. QT-tiden korrigeres for frekvens. Forlænget QTc øger risikoen for torsades de pointes, især sammen med bradykardi, hypokaliæmi og QT-forlængende lægemidler. Tydelige U-bølger ses ved hypokaliæmi.

7. Sammenlign med tidligere EKG. Et nyt fund betyder noget helt andet end det samme fund, der har været der i årevis. Sammenligningen er ofte det mest værdifulde trin og det, der oftest springes over.

8. Sæt fundet i klinisk sammenhæng. Den samme kurve betyder forskellige ting hos en 25-årig med hjertebanken og hos en 80-årig med brystsmerter. EKG'et tolkes over for symptomer, vitale parametre, sygehistorie, medicin og blodprøver, aldrig alene.

Hele metoden med normalværdier og differentialdiagnoser for hvert trin finder du i guiden til systematisk klinisk EKG-tolkning.

ST-segmentet og T-bølgen

Intet andet EKG-fund ændrer håndteringen lige så hurtigt som ST-elevation. Afvigelsen måles i J-punktet, hvor QRS-komplekset går over i ST-segmentet, i forhold til basislinjen. Grænseværdierne afhænger af afledning, køn og alder.

Grænseværdierne stammer fra den universelle definition af myokardieinfarkt og gælder, når der ikke er venstresidigt grenblok eller venstre ventrikelhypertrofi. De støtter vurderingen, de erstatter den ikke: en patient med typiske symptomer og et EKG, der næsten opfylder kriterierne, skal lige så hurtigt ses af en læge. Se også artiklen om ST-elevation og STEMI.

Iskæmiske ST-depressioner er som regel horisontale eller nedadskrånende. Opadskrånende depressioner er langt mindre specifikke for iskæmi og ses ofte ved høj hjertefrekvens. At kunne skelne formerne fra hinanden er en af de mest nyttige færdigheder i akutmodtagelsen.

T-bølgen bærer den samme information i en anden form. Negative T-bølger, hvor de burde være positive, taler for iskæmi eller belastning, mens høje og spidse T-bølger giver mistanke om hyperkaliæmi eller et meget tidligt infarktstadie. Det sidste er let at overse, fordi resten af kurven kan se normal ud.

Telemetri og overvågning

Telemetri og skærmovervågning viser én eller nogle få afledninger kontinuerligt og er beregnet til at fange arytmier og frekvensændringer over tid. De er ikke beregnet til at vurdere iskæmi. Mistænker du iskæmi hos en patient i telemetri, tager du et 12-aflednings-EKG.

Vælg afledning efter spørgsmålet

Afledning II viser ofte P-bølgerne tydeligst og egner sig til at vurdere atrieaktivitet og AV-overledning. V1 er nyttig til at skelne mellem brede takykardier og grenblok. Hvilke afledninger der kan vælges, afhænger af udstyret; det vigtige er, at valget er bevidst, og at elektroderne sidder, hvor systemet forudsætter.

Alarmer: se på patienten først

De fleste alarmer på en overvågningsenhed er tekniske eller klinisk uvæsentlige, og det fører til alarmtræthed. Faren er, at en ægte alarm afvises som endnu en artefakt. En enkel regel hjælper: se på patienten, før du ser på skærmen. En vågen patient, der taler, har ikke ventrikelflimren, uanset hvad monitoren viser. En patient, der ikke reagerer, har hjertestop, indtil andet er vist, uanset hvad monitoren viser. Ved hjertestop gælder basal hjerte-lunge-redning.

• Indstil alarmgrænserne efter patienten og ordinationen, ikke efter apparatets standardværdier.

• Skift elektroder jævnligt, og når signalet bliver dårligere; indtørret gel er en hyppig årsag til falske alarmer.

• Gem og dokumentér ægte arytmier med tidspunkt og patientens tilstand.

• Tag 12-aflednings-EKG ved ny arytmi, brystsmerter eller anden ændring, og sammenlign med tidligere.

Fund, der ikke kan vente

Følgende fund skal føre til, at patienten kobles til overvågning, og at lægen kontaktes med det samme, ikke til at strimlen lægges i en bunke. Listen erstatter ikke lokale instrukser, men dækker de situationer, hvor forsinkelse koster mest.

Vær også opmærksom på fund, der ikke står på listen, men som ofte ligger bag en forværring: nyopstået atrieflimren med hurtig ventrikelfrekvens, udtalt bradykardi med svimmelhed eller synkope og ST-depression hos en patient med igangværende brystsmerter. Ingen af dem kan vente til stuegang.

Fejlkilder og artefakter

Et EKG, der ikke kan vurderes, er farligere end intet EKG, fordi det bliver tolket alligevel. Næsten alle tekniske problemer kan genkendes og rettes ved sengen.

Ombytning af elektroder er den mest lumske fejlkilde, fordi kurven ser fejlfri ud og blot er forkert. Ombyttede armelektroder kan forveksles med dekstrokardi eller et gammelt infarkt. Reglen er enkel: ser afledning I omvendt ud, mens brystafledningerne er normale, tager du EKG'et igen, før nogen begynder at tolke det.

Hvile-EKG, telemetri og arbejds-EKG

De tre mest almindelige optagelsesformer besvarer forskellige spørgsmål og kan ikke erstatte hinanden. Hvile-EKG optager tolv afledninger i ti sekunder og er den eneste af de tre, der er beregnet til at vurdere iskæmi, ledningsforstyrrelser, hypertrofi og intervaller.

Telemetri overvåger nogle få afledninger kontinuerligt og fanger arytmier og frekvensændringer over tid. Den kan ikke udelukke myokardieinfarkt. Omvendt kan et hvile-EKG ikke udelukke en anfaldsvis arytmi: et normalt fund gælder kun de sekunder, optagelsen varede.

Arbejds-EKG optager EKG under kontrolleret belastning og vurderer arbejdskapacitet, symptomer, blodtryksrespons og tegn på iskæmi under anstrengelse. Sygeplejersken har her en selvstændig rolle i overvågning, afbrydelseskriterier og beredskab. Se indikationer, kontraindikationer og forberedelse til arbejds-EKG.

Sådan lærer du EKG som sygeplejerske

De fleste lærer EKG bedst ved at kombinere fire ting: forståelse af, hvorfor kurven ser ud, som den gør, en fast tolkningsrækkefølge, mange kurver og klinisk sammenhæng. Det er også dét, der holder, når afsnittet er travlt.

• Begynd med fysiologien. Den, der forstår, hvad en afledning måler, behøver ikke lære hvert mønster udenad.

• Brug de otte trin hver gang. Også når fundet virker oplagt. De fleste oversete fund skyldes ikke manglende viden, men at tolkningen stoppede for tidligt.

• Tolk mange EKG'er med facit bagefter. Skriv din tolkning ned, før du ser lægens. Sammenligningen er der, læringen sker.

• Træn de fund, der ikke kan vente. Brug videnstests og interaktive simuleringer til at øve genkendelse og reaktion, så du ikke skal finde reglen frem midt i en akut situation.

• Gentag med mellemrum. Korte tests nogle uger efter hvert emne fastholder viden langt bedre end én lang gennemgang.

EKG-bøger: hvad der plejer at være godt og dårligt

Der findes mange EKG-bøger, og de fleste har både styrker og tydelige begrænsninger. Når du vælger læremidler til dig selv, til en gruppe studerende eller til et helt afsnit, er det nyttigt at kunne genkende de tre mest almindelige svagheder.

For enkle

Korte introduktionsbøger som Dubins Rapid Interpretation of EKG's eller Thalers The Only EKG Book You'll Ever Need er lettilgængelige og gør det let at komme i gang. De giver et godt første overblik. Men forenklingen har en pris: kriterier afrundes, differentialdiagnoser udelades, og håndtering nævnes knap. Det rækker til at genkende et lærebogseksempel, men ikke til at vurdere den patient, der ikke ligner bogen.

For svære eller for omfattende

I den anden ende findes opslagsværker som Chous Electrocardiography in Clinical Practice. De er grundige og værdifulde for den, der allerede kan meget, men de er skrevet til fordybelse og forskning, ikke til den, der skal lære at tolke EKG i akutmodtagelsen. Mængden af detaljer gør det svært at se, hvad der betyder noget klinisk.

Mangler klinisk forankring: det mest almindelige problem

Den mest almindelige svaghed er, at EKG behandles isoleret. Bogen lærer dig, hvordan et fund ser ud, men ikke hvad det betyder for patienten: hvilken udredning der bør følge, hvilke differentialdiagnoser der skal overvejes, hvordan risikoen vurderes, og hvilken behandling og opfølgning der gælder. For sygeplejersker er det netop de spørgsmål, der afgør, hvad du gør nu. Et EKG-fund uden klinisk forankring er en kuriositet; med forankring bliver det en beslutning.

Hvad en god lærebog gør

• Forklarer, hvorfor kurven ser ud, som den gør, ud fra elektrofysiologi og patofysiologi, så du kan ræsonnere i stedet for at lære udenad.

• Angiver kriterierne præcist og gennemgår differentialdiagnoserne for hvert fund.

• Knytter fundene til udredning, behandling og opfølgning efter gældende retningslinjer.

• Viser mange rigtige EKG'er, ikke kun idealiserede skitser.

• Holdes opdateret, når retningslinjerne ændres.

En grundigere gennemgang af de mest brugte bøger med fordele og ulemper finder du i Den bedste kliniske EKG-bog.

Sådan løser vores EKG-kursus disse svagheder

Vores kursus Klinisk EKG-tolkning er skrevet for at undgå de tre svagheder ovenfor. Det går fra grundlæggende elektrofysiologi og afledninger over arytmier, myokardieiskæmi og infarkt, ledningsdefekter, hypertrofi, lægemidler og elektrolytforstyrrelser og genetiske syndromer til arbejds-EKG. Både grundlæggende og avanceret EKG-tolkning er dækket, og kurset er skrevet af Dr. Araz Rawshani, kardiovaskulær forsker ved Göteborgs Universitet og Sahlgrenska Universitetshospital.

Dybden er den samme for sygeplejersker som for læger, fordi patienten er den samme. Er du stadig under uddannelse, kan du også læse EKG for studerende.

Gå til EKG-kurset: Klinisk EKG-tolkning

Ofte stillede spørgsmål om EKG for sygeplejersker

Må sygeplejersker tolke EKG?

Ja, og de bør gøre det. EKG-tolkning er en grundlæggende klinisk kompetence for sygeplejersker. Du tager EKG'et, du ser det først, og din vurdering afgør i praksis, hvor hurtigt patienten får hjælp. Den lægefaglige diagnose stilles af lægen, men det gør din tolkning til første led i kæden, ikke til noget overflødigt.

Hvor skal brystelektroderne sidde?

V1 i fjerde interkostalrum ved højre sternalrand, V2 i fjerde interkostalrum ved venstre sternalrand, V4 i femte interkostalrum i medioklavikularlinjen, V3 midt mellem V2 og V4, V5 i forreste og V6 i midtaksillærlinjen, begge i samme vandrette niveau som V4. Placér V4 før V3.

Hvordan beregner man hjertefrekvensen på et EKG?

Ved 25 mm/s dividerer du 300 med antallet af store tern mellem to R-bølger. Ved 50 mm/s dividerer du 600 med antallet af store tern. Ved uregelmæssig rytme tæller du QRS-komplekserne i ti sekunder og ganger med seks.

Hvilken papirhastighed bruges?

25 mm/s er standard i de fleste lande, og 10 mm/mV er standardkalibrering. Nogle afdelinger bruger 50 mm/s, hvilket gør alt på strimlen dobbelt så bredt. Tjek altid hastigheden, der står på EKG'et, før du måler.

Hvilke EKG-fund kræver læge med det samme?

ST-elevation, der opfylder infarktkriterierne, venstresidigt grenblok hos en patient med igangværende brystsmerter, bred takykardi, AV-blok grad II Mobitz type 2 eller AV-blok grad III, symptomgivende bradykardi, forlænget QTc med ventrikulære ekstrasystoler og et hyperkaliæmimønster med høje, spidse T-bølger og brede komplekser. Patienten kobles til overvågning, og lægen kontaktes straks.

Hvad er forskellen på telemetri og hvile-EKG?

Hvile-EKG optager tolv afledninger i ti sekunder og bruges til at vurdere iskæmi, ledningsforstyrrelser, hypertrofi og intervaller. Telemetri overvåger nogle få afledninger kontinuerligt for at opdage arytmier over tid. Telemetri kan ikke udelukke myokardieinfarkt, og et hvile-EKG kan ikke udelukke en anfaldsvis arytmi.

Hvorfor bliver EKG-kurven støjende eller ujævn?

De hyppigste årsager er muskelaktivitet, dårlig elektrodekontakt og netstøj. Hold patienten varm og afslappet, rengør og barbér huden, brug friske elektroder, og tjek kabler og udstyr i nærheden. Kan kurven ikke vurderes, tages den igen.

Hvad sker der, hvis armelektroderne byttes om?

Ombyttede armelektroder giver negativ P-bølge og negativt QRS-kompleks i afledning I, hvilket kan forveksles med dekstrokardi eller et gammelt infarkt. Mistænk ombytning, når afledning I ser omvendt ud, men brystafledningerne er normale, og tag EKG'et igen.

Hvilken EKG-bog passer til sygeplejersker?

En god EKG-bog til sygeplejersker forklarer, hvorfor kurven ser ud, som den gør, angiver kriterier og differentialdiagnoser præcist og knytter fundene til udredning, behandling og opfølgning. Mange bøger er enten for forenklede, for omfattende eller mangler klinisk forankring, og det sidste er det mest almindelige problem.

Findes der et EKG-kursus, der passer til sygeplejersker?

Ja. Vores kursus Klinisk EKG-tolkning dækker EKG fra elektrofysiologi til håndtering, med interaktive simuleringer, videoforelæsninger i separate kurser, EKG-tests og en vidensbase med artikler og beregnere.

Læs videre

• Det normale EKG

• Hjertets elektrofysiologi

• For tidlige atriekontraktioner

• Ventrikulære ekstrasystoler

• Sinusbradykardi

• Højresidigt grenblok

• Venstre ventrikelhypertrofi