26.1 Hvorfor AI er bedre end mennesket, og mennesket bedre end AI
For at et menneske kan skabe en algoritme, kræves solid faglig viden, erfaring og objektivitet. Desværre har selv den mest erfarne læge ikke nået at møde alle de patienter, der lider af den sygdom, vedkommende er ekspert i. Der findes heller ingen ekspert, som med sikkerhed kan definere regler, der passer til alle besøgende i en webbutik. Med machine learning kan computeren fodres med al den information, som tusindvis af læger har indsamlet. Det betyder, at maskinlæringsmodellen får alle lægernes samlede erfaringer og vurderinger. Ud fra dette skabes en prædiktionsmodel. Med nutidens regnekraft og adgang til moderne maskinlæring kan computeren foretage prædiktioner på brøkdele af et sekund. Desuden kan computeren tage tusindvis af variabler i betragtning, når beregningen foretages. Det magter mennesket ikke.
Forestil dig en database med personer, der har kræft. Databasen er skabt ved, at samtlige hospitaler i landet har slået deres data sammen. I databasen findes information fra tusindvis af personer, og for hver person er der indsamlet godt 100 variabler. En af disse variabler angiver, om patienten var i live 1 år efter, at kræften blev opdaget. Med disse data træner vi en model, hvor udfaldet er overlevelse efter 1 år. Formentlig vil det tage omkring 15 minutter, før modellen er færdig. Det betyder, at vi på 15 minutter kan skabe en model, der rummer viden genereret af hundredvis af læger, og at denne viden desuden er meget detaljeret (100 variabler). Derefter kan vi bruge modellen til at prædiktere, om en kommende patient vil overleve 1 år efter, at kræften er opdaget. Computeren vil da tage alle 100 variabler for den nye patient i betragtning og ved hjælp af den tidligere viden prædiktere sandsynligheden for, at patienten er i live om 1 år. At foretage beregningen med disse 100 variabler vil formentlig ikke tage computeren mere end en tiendedel af et sekund.
Forestil dig nu, at du er læge og skal beregne sandsynligheden for, at en patient er i live om 1 år. Du skal basere din beregning på alle dine tidligere erfaringer og al din viden. Formentlig vil dine erfaringer og din viden være betydeligt mindre end den samlede viden og de samlede erfaringer, der fandtes i den store database med alle patienterne. Desuden vil du have meget svært ved at foretage en beregning med 100 variabler. Sandsynligvis vil du ikke kunne håndtere 5 variabler, og hvad angår sandsynligheder, synes du, som de fleste andre, at det er meget besværligt. Netop i dag er du desuden ret træt, fordi du har sovet dårligt hele ugen. Du indser hurtigt, at vi mennesker ikke er særlig gode til disse opgaver.
Mennesker trættes let og er, sammenlignet med computere, ekstremt langsomme til at foretage beregninger. De allerfleste mennesker skal bruge et par sekunder på at beregne følgende:
15 · 13
Computeren bruger 0,0009250641 sekunder på at beregne følgende:
1,8373627263826 · 8763,26372763827
Mennesker har desuden svært ved at huske. Det har du sikkert bemærket, når du har forsøgt at lære et telefonnummer udenad. De fleste af os har svært ved at huske et 5-cifret nummer. Endnu sværere er det at håndtere flere stykker information på samme tid. Et eksempel på dette er følgende, tilsyneladende enkle, spørgsmål:
Fakta: 75 % af alle, der har feber, har en infektion. Fakta: 50 % af alle med infektion har feber. Spørgsmål: Hvor almindeligt er det at have en infektion, hvis man har feber?
De allerfleste skal læse dette flere gange, før de svarer rigtigt. En computer, derimod, bliver ikke træt, har en ekstremt god hukommelse og kan på et par sekunder foretage beregninger, der omfatter millioner af variabler. En computer påvirkes heller ikke af fordomme og præferencer, men foretager altid objektive vurderinger ud fra de datadrevne regler, den har skabt under træningen.
Mennesket er ikke særlig godt til at skabe algoritmer eller foretage beregninger. Der findes en enkel forklaring på dette. Menneskets egenskaber er et resultat af evolutionært selektionstryk. I løbet af menneskets evolution er visse egenskaber blevet selekteret, fordi de har øget chancen for at overleve. I løbet af evolutionen har det ikke været eftertragtet at kunne beregne 1,8386·8763,2634, hvorfor denne færdighed ikke er udviklet hos mennesket. Det har heller ikke været gavnligt at kunne huske tal. Derimod er vores overlevelse blevet begunstiget af at udvikle sofistikerede motoriske færdigheder. Menneskets lillehjerne (som styrer kroppens motorik) glemmer aldrig! Hvis du først har lært at løbe, svømme eller klatre, sidder evnen fast i mange årtier. Følgelig har mennesket skabt computere, der besidder evner, som kompenserer for menneskets egne mangler. Regnekapacitet og hukommelse er grundpillerne i dette.