…af tilfældene. Andre årsager omfatter akutte mekaniske komplikationer—navnlig ventrikelseptumdefekt (VSD) og papillærmuskelruptur med akut svær mitralinsufficiens—overvejende højre ventrikel infarkt (RV infarkt), kardiel ruptur…

Definition og patofysiologi Mekaniske komplikationer efter infarkt er strukturelle læsioner i akut infarktramte myokardområder, som hyppigst opstår i de første dage efter ST elevationsmyokardieinfarkt (STEMI…

…år i højindkomstlande. I lav og mellemindkomstlande er reumatisk hjertesygdom den førende årsag til aortastenose. Reumatisk hjertesygdom er en komplikation til gigtfeber, som er forårsaget…

…mitralinsufficiens er relativt sjælden. De mest almindelige årsager er som følger: Endokarditis Papillarmuskelruptur (komplikation til akut myokardieinfarkt) Brud på chordae tendineae. Akut regurgitation af blod…

…Definition og kriterier Akut myokardieinfarkt er den mest alvorlige komplikation ved koronararteriesygdom. Den mest almindelige udløsende mekanisme er brud eller erosion af et sårbart (ustabilt…

…det latente interval på flere uger, bedring ved antiinflammatorisk behandling og tendensen til recidiv understøtter en immunopatologisk mekanisme. Den præcise årsag er dog ikke fuldt…

…og permanent – og bestemmes ikke alene af den tilsyneladende hyppighed eller varighed af dokumenterede episoder. Det centrale behandlingsmål er forebyggelse af tromboemboliske komplikationer, især apopleksi…

…øges). Mekanisk øges vægstresset (belastningen på de enkelte muskelfibre), mens den kontraktile funktion forværres. Kronisk aortaregurgitation fører også til stigende LVEDP og LAP, hvilket igen…

…til stede i livets andet og tredje årti, mens kliniske manifestationer oftest opstår langt senere. På trods af dette langvarige forløb kan de alvorligste komplikationer…

…embolisering. Hos patienter med recidiverende brystsmerter og hæmodynamisk påvirkning efter MI bør mekaniske komplikationer overvejes. Transthorakal ekkokardiografi (TTE) kan bidrage til vurderingen af disse komplikationer…