Ondansetron
Førstevalg mod kvalme og opkastning, der medieres via 5-HT₃-receptorer i tarmens vagusafferenter og i area postrema — altså kemoterapi, stråling og postoperativ kvalme. Effekten er god og bivirkningsprofilen mild, men receptorselektiviteten betyder også, at præparatet ikke gavner ved kvalme med anden mekanisme. Den dosisafhængige QT-forlængelse er reelt det eneste, der begrænser brugen.
Dosisafhængig QT-forlængelse med rapporterede tilfælde af torsades de pointes. En intravenøs engangsdosis må aldrig overstige 16 mg. Undgå helt ved medfødt langt QT-syndrom, og korrigér kalium og magnesium, før præparatet gives til en patient med anden QT-risiko.
Dosering til voksne
| Indikation | Regime | Kommentar |
|---|---|---|
| Postoperativ kvalme, profylakse | 4 mg iv eller im ved induktion, alternativt 16 mg po 1 time før anæstesi | kombineres ofte med betamethason eller droperidol |
| Postoperativ kvalme, behandling | 4 mg iv langsomt | må gentages, sjældent bedre effekt af højere dosis |
| Kraftigt emetogen kemoterapi | 8 mg iv over mindst 15 minutter før kuren, derefter 8 mg × 2 po i op til 5 døgn | kombineres med kortikosteroid og NK₁-antagonist |
| Moderat emetogen kemoterapi eller stråling | 8 mg po 1–2 timer før, derefter 8 mg × 2 po | peroral behandling er tilstrækkelig i de fleste tilfælde |
| Kvalme i akutmodtagelsen hos voksne | 4 mg iv eller 4–8 mg po | tag EKG ved samtidig QT-forlængende medicin |
Ingen dosisjustering ved let til moderat nedsat nyrefunktion. Ved svært nyresvigt findes ingen etableret justering, men erfaringen med gentagen dosering er begrænset.
Ved moderat til svært nedsat leverfunktion (Child-Pugh B-C) er clearance kraftigt reduceret — højst 8 mg i døgnet.
Fra 6 måneders alderen: 0,1–0,15 mg/kg iv, højst 4 mg pr. dosis. Peroral behandling ved kemoterapiudløst kvalme doseres efter legemsoverflade i henhold til det onkologiske protokol.
Ondansetron har ingen dokumenteret effekt ved transportsyge og vestibulær kvalme — der er mekanismen histaminerg og kolinerg, og behandlingen skal være meclozin, promethazin eller scopolamin. Undgå også at fortsætte gentagen dosering ved opioidudløst forstoppelse; den 5-HT₃-medierede hæmning af kolons motorik er additiv og kan tippe over i et ileusbillede.
Farmakokinetik
| BIOTILGÆNGEL. | omkring 60 % oralt |
|---|---|
| VIRKNINGSSTART | inden for 30 minutter iv |
| t½ | 3–5 timer (5–6 timer hos ældre) |
| PROTEINBINDING | 70–76 % |
| METABOLISME | Hepatisk, CYP3A4, CYP1A2 og CYP2D6 |
| UDSKILLELSE | Renal, mindre end 5 % i uomdannet form |
| MAKSDOSIS | 16 mg som intravenøs engangsdosis |
| QT-EFFEKT | Dosisafhængig forlængelse |