Bendroflumethiazid
Hæmmer Na⁺/Cl⁻-kotransportøren i distale tubuli og er i Danmark et af de mest anvendte tiaziddiuretika ved hypertension. Det centrale at forstå er, at dosis-respons-kurven for blodtrykket flader ud allerede ved 2,5 mg, mens bivirkningskurven for kalium, natrium, urat og glukose fortsætter opad — højere doser køber altså bivirkninger uden blodtrykseffekt. Den blodtrykssænkende effekt er delvis vasodilaterende og består, efter at det initiale volumentab har normaliseret sig.
Hyponatriæmi og hypokaliæmi er den hyppigste årsag til, at en tiazidbehandlet patient indlægges akut, ofte en ældre kvinde i samtidig SSRI-behandling. Natrium kan falde kraftigt inden for de første uger efter opstart og give konfusion, fald og kramper — kontrollér elektrolytter, før patienten får recept for et helt år.
Dosering til voksne
| Indikation | Regime | Kommentar |
|---|---|---|
| Hypertension | 2,5 mg po × 1 om morgenen | standarddosis, doser over 2,5 mg giver flere bivirkninger, men næppe mere effekt |
| Hypertension, utilstrækkelig effekt | behold 2,5 mg og tillæg ARB eller calciumantagonist | kombinér frem for at øge tiaziddosis |
| Ødem ved hjertesvigt eller anden årsag | 5–10 mg × 1 om morgenen, derefter laveste vedligeholdelsesdosis | loopdiuretikum er førstevalg ved udtalt ødem |
| Recidiverende calciumholdige nyresten | 2,5–5 mg × 1 | reducerer calciumudskillelsen i urinen |
| Ældre eller skrøbelig patient | 2,5 mg × 1, elektrolytter efter 1–2 uger | størst risiko for hyponatriæmi og ortostatisme |
Effekten aftager, når nyrefunktionen falder, og er i praksis utilstrækkelig ved eGFR under 30 ml/min — der kræves loopdiuretikum i stedet. Kontraindiceret ved svært nedsat nyrefunktion og anuri. Ved eGFR 30–60 kan præparatet anvendes, men elektrolytter og kreatinin skal følges tættere.
Kontraindiceret ved svært nedsat leverfunktion. Ved cirrose øges risikoen for hypokaliæmi og dermed for hepatisk encefalopati; anvendes tiazid alligevel, skal kalium følges tæt og substitueres.
Anvendes ikke rutinemæssigt til børn. Dokumentationen er utilstrækkelig, og behandling bør i givet fald varetages af børnenefrolog.
Øg ikke dosis ud over 2,5 mg for at presse mere blodtrykseffekt frem — den kommer ikke, men hypokaliæmien, hyperurikæmien og glukosestigningen gør. Opstart heller ikke tiazid ved eGFR under 30: præparatet virker ikke der, og patienten skal have loopdiuretikum. Ved manifest urinsyregigt er bendroflumethiazid kontraindiceret, og hos den patient er losartan et bedre trykreducerende alternativ.
Farmakokinetik
| BIOTILGÆNGEL. | ca. 90 % |
|---|---|
| t½ | 3–4 h |
| PROTEINBINDING | ca. 95 % |
| METABOLISME | Delvis hepatisk |
| UDSKILLELSE | Renalt, ca. 30 % uomdannet |
| VIRKNINGSSTART | 1–2 h · maksimal diurese efter ca. 4 h |
| VARIGHED | 12–18 h diurese |
| FULD BT-EFFEKT | efter 2–4 uger |