Langtidsvirkende dihydropyridin-calciumantagonist

Amlodipin

Basismiddel ved hypertension og stabil angina pectoris og den calciumantagonist, der er nemmest at bruge: én dosis dagligt, en halveringstid på næsten to døgn og ingen dosisjustering ved nyresvigt. Til forskel fra verapamil og diltiazem har amlodipin ingen klinisk betydende negativ inotropi og kan derfor gives ved hjertesvigt med nedsat uddrivningsfraktion, når blodtrykket eller anginaen kræver det. Den langsomme indsættende virkning gør stoffet uegnet til akut blodtrykssænkning.

VIGTIGT

Effekten kommer først efter dage til en uge — dosér aldrig op efter en enkelt blodtryksmåling, for risikoen for ophobet hypotension er betydelig. Ved overdosering ses refraktært vasoplegisk shock, der kan kræve højdosis insulin-glukose og calcium.

Dosering til voksne

Per indikationOpdateret 22.08.2026
IndikationRegimeKommentar
Hypertension5 mg × 1, efter behov 10 mg × 1 efter 1–2 ugervurdér effekten tidligst efter en uge
Stabil og vasospastisk angina pectoris5–10 mg × 1som monoterapi eller tillæg til en betablokker
Hypertension ved hjertesvigt (HFrEF)5–10 mg × 1prognostisk neutralt, men sikkert ved nedsat EF
Ældre eller skrøbelig patient2,5–5 mg × 1begynd lavt, ortostatisk hypotension og faldrisiko
Børn og unge 6–17 år, hypertension2,5 mg × 1, kan øges til 5 mg efter 4 ugerdoser over 5 mg er ikke undersøgt hos børn
Nedsat nyrefunktion

Ingen dosisjustering ved nogen grad af nyresvigt — metabolitterne er inaktive, og eliminationen er i praksis uafhængig af nyrefunktionen. Dialyseres ikke; den høje proteinbinding gør stoffet svært at fjerne.

Nedsat leverfunktion

Clearance falder, og AUC stiger med 40–60 %. Begynd med 2,5 mg dagligt og titrér langsomt; der er ikke fastlagt nogen maksimaldosis ved svært nedsat leverfunktion.

Børn

Fra 6-årsalderen ved hypertension: 2,5 mg × 1, kan øges til 5 mg × 1 efter 4 uger. Der findes kun sparsomme data for børn under 6 år.

Faldgrube

Brug ikke amlodipin til akut blodtrykssænkning: effekten kommer efter timer til døgn, og gentagne doser i akutmodtagelsen giver forsinket, langtrukken hypotension. Ankelødemerne er desuden hæmodynamiske og ikke et tegn på væskeretention — de svarer ikke på furosemid, men på dosisreduktion eller tillæg af RAAS-blokade.

Farmakokinetik

BIOTILGÆNGEL.64–80 %, uafhængigt af føde
t½35–50 t
Tmax6–12 t
PROTEINBINDING97,5 %
METABOLISMECYP3A4, inaktive metabolitter
UDSKILLELSERenalt som metabolitter, ca. 10 % uomdannet
STEADY STATEefter 7–8 døgn
INOTROPIingen klinisk betydende negativ effekt

Bivirkninger efter hyppighed

≥ 10 %
Perifere ødemer omkring anklerne, hovedpine, ansigtsrødme, svimmelhed
1–10 %
Palpitationer, træthed, mavesmerter, kvalme, åndenød, muskelkramper
< 1 %
Gingival hyperplasi, hepatitis og kolestase, erythema multiforme, udtalt hypotension