Felodipin
Udpræget karselektivt dihydropyridin, der gives som depottablet én gang dagligt ved hypertension og stabil angina. Selektiviteten over for den glatte karmuskulatur gør, at felodipin mangler de virkninger på AV-knuden, som verapamil og diltiazem har — ingen bradykardi, ingen hæmning af AV-overledningen og ingen klinisk betydende negativ inotropi. Derfor kan stoffet kombineres med en betablokker. Prisen for den rene karudvidelse er ødemer på benene, som afhænger af dosis og er den hyppigste årsag til, at behandlingen afbrydes.
Depottabletten skal synkes hel — deles eller knuses den, frigives hele dosis på én gang og kan give udtalt blodtryksfald med reflekstakykardi. Hos en patient med kritisk aortastenose eller obstruktiv kardiomyopati kan karudvidelsen give kredsløbskollaps.
Dosering til voksne
| Indikation | Regime | Kommentar |
|---|---|---|
| Hypertension | 5 mg depottablet × 1 om morgenen, ved behov 10 mg × 1 | vurdér effekten tidligst efter 2 uger |
| Stabil angina pectoris | 5 mg × 1, ved behov 10 mg × 1 | tillæg til betablokker, ikke erstatning |
| Ældre eller nedsat leverfunktion | 2,5 mg × 1 som startdosis | ortostatisme og faldrisiko |
| Ødemer på benene ved 10 mg | reducér til 5 mg, og tilføj en ACE-hæmmer eller en ARB | RAAS-blokade mindsker ødemet, det gør diuretika ikke |
| Utilstrækkelig effekt af monoterapi | felodipin 5 mg + metoprololsuccinat 47,5–95 mg | der findes en kombinationstablet |
Ingen dosisjustering er nødvendig — metabolitterne er inaktive, og udskillelsen er i praksis uafhængig af nyrefunktionen. Dialyseres ikke på grund af høj proteinbinding.
Clearance falder betydeligt, og plasmakoncentrationen kan mangedobles. Begynd med 2,5 mg dagligt, og titrér langsomt; ved svært nedsat leverfunktion bør præparatet som regel undgås.
Dokumentationen hos børn og unge er utilstrækkelig — felodipin anbefales ikke til patienter under 18 år.
Behandl ikke ødemerne på benene med furosemid — de er hæmodynamiske og skyldes prækapillær dilatation, ikke overskud af væske, så diuretika giver blot dehydrering og elektrolytforstyrrelser, uden at ødemet svinder. Reducér dosis, eller tilføj RAAS-blokade i stedet. Vælg heller ikke felodipin, når patienten har brug for frekvensregulering; der er verapamil eller diltiazem den rette calciumantagonist.
Farmakokinetik
| BIOTILGÆNGEL. | omtrent 15 % (udtalt førstepassage) |
|---|---|
| t½ | omtrent 25 h i terminalfasen |
| Tmax | 3–5 h (depotformulering) |
| PROTEINBINDING | > 99 % |
| METABOLISME | CYP3A4, inaktive metabolitter |
| UDSKILLELSE | Omtrent 70 % renalt som metabolitter, resten med fæces |
| VARIGHED | > 24 h ved depottablet |
| INOTROPI | ingen klinisk betydende negativ effekt |