Det eneste blodtrykssænkende stof, der øger nyreperfusionen, mens trykket falder. Selektiv D1-agonist uden alfa- eller betaeffekt, med virkning inden for minutter og en varighed under en time — teoretisk tiltalende ved hypertensiv krise med påvirket nyrefunktion, men uden dokumenteret gevinst på hårde endepunkter.
Øger det intraokulære tryk — undgå ved glaukom og ved forhøjet intrakranielt tryk. Giver dosisafhængig hypokaliæmi.
| Indikation | Regime | Kommentar |
|---|---|---|
| Hypertensiv krise | Startdosis 0,1 μg/kg/min iv | ingen bolusdosis |
| Titrering | Øg med 0,05–0,1 μg/kg/min hvert 15. minut | hyppigere titrering giver reflekstakykardi |
| Maksimal dosis | 1,6 μg/kg/min iv | sjældent nødvendigt |
| Hypertensiv krise med nyresvigt | 0,1–0,3 μg/kg/min iv | bevarer eller øger nyreperfusionen |
Ingen dosisjustering. Nyreperfusion og natriurese øges under behandlingen.
Der findes ingen etableret justering; titrér efter effekt.
0,2–0,8 μg/kg/min iv. Børn har ofte behov for højere doser pr. kilo end voksne.
Undgå ved glaukom, ved forhøjet intrakranielt tryk og hos patienter, der allerede er hypokaliæmiske. Præparatet har ingen dokumenteret fordel frem for nicardipin eller clevidipin på patientnære endepunkter.
| VIRKNINGSSTART | 5–10 minutter |
|---|---|
| STEADY STATE | 20 minutter |
| VARIGHED | 30–60 minutter |
| t½ | 5 minutter |
| PROTEINBINDING | 88 % |
| METABOLISME | Konjugering (methylering, glukuronidering) |
| UDSKILLELSE | Renal 90 %, fækal 10 % |
| FØRSTEPASSAGE | Omfattende — kun til intravenøs brug |