Diazepam
Benzodiazepinet med to ansigter. Som engangsdosis ved kramper er det hurtigt og pålideligt — høj fedtopløselighed giver virkningsstart inden for et par minutter intravenøst, og rektalopløsningen fungerer, når der ikke er et kateter. Som fast behandling er det noget helt andet: modersubstansen har en halveringstid på et til to døgn og den aktive metabolit desmethyldiazepam op til fire, så koncentrationen bliver ved med at stige en uge efter opstart. Den lange hale er samtidig hele pointen ved abstinensbehandling, hvor stoffet giver en jævn selvaftrapning.
Hurtig intravenøs injektion giver respirationsdepression, blodtryksfald og apnø — giv aldrig hurtigere end 5 mg/min, og hav udstyr til frie luftveje parat. Kombinationen med opioider er den hyppigste årsag til dødelig respirationsdepression under benzodiazepinbehandling.
Dosering til voksne
| Indikation | Regime | Kommentar |
|---|---|---|
| Status epilepticus, iv | 10 mg iv (0,15–0,20 mg/kg), maks. 5 mg/min, gentages én gang efter 10 min | maksimal samlet dosis 20 mg, før man går videre til fosphenytoin eller levetiracetam |
| Kramper uden kateter, rektalt | 10 mg rektalopløsning til voksne, gentages efter ca. 10 min ved behov | 5 mg til ældre, skrøbelige og børn under 12 år |
| Alkoholabstinens | 10 mg po 3–4 gange dag 1, derefter halvering af døgndosis dagligt i 4–5 dage | den lange halveringstid giver en indbygget aftrapning — der er ikke brug for en ekstra nedtrapningskur |
| Muskelspasme og spasticitet | 5–10 mg po 2–3 gange dagligt | sederingen er dosisbegrænsende længe før den muskelafslappende effekt |
| Angst, kortvarigt | 2–10 mg po 2–4 gange dagligt, laveste effektive dosis | til ældre halveres dosis — eller vælg oxazepam i stedet |
Ingen fastlagt dosisjustering efter eGFR, men de renalt udskilte glukuroniderede metabolitter akkumulerer ved udtalt nyresvigt, og sederingen kan trække ud. Reducér dosis, og giv den sjældnere ved eGFR under 30 ml/min.
Diazepam metaboliseres oxidativt via CYP2C19 og CYP3A4, og både clearance og omsætningen af metabolitten falder kraftigt ved leversvigt — halveringstiden kan mangedobles. Undgå det ved udtalt leversvigt og risiko for hepatisk encefalopati; vælg oxazepam, der glukuronideres direkte.
Rektalopløsning ved kramper: 5 mg til børn under 12 år eller under 15 kg, 10 mg til børn over 12 år. Intravenøst 0,1–0,3 mg/kg langsomt, maks. 10 mg, kan gentages én gang.
Undgå diazepam som fast behandling til ældre. Halveringstiden hos en 80-årig kan være flere døgn og den aktive metabolit desmethyldiazepam endnu længere, så koncentrationen bliver ved med at stige i op mod en uge efter opstart — patienten, der var frisk på dag to, falder på dag seks, og sammenhængen med tabletten overses, fordi dosis aldrig blev øget. Er der behov for et benzodiazepin i den gruppe, er oxazepam næsten altid det rigtige valg.
Farmakokinetik
| VIRKNINGSSTART | 1–3 min iv · 5–10 min rektalt · 30–60 min po |
|---|---|
| VARIGHED | 15–60 min klinisk effekt efter engangsdosis iv |
| BIOTILGÆNGEL. | ca. 90 % po · 80–90 % rektalt · uberegnelig im |
| Vd | 0,8–1,5 l/kg, høj fedtopløselighed |
| t½ | 20–50 timer (op til 100 timer hos ældre) |
| AKTIV METABOLIT | Desmethyldiazepam, t½ 40–100 timer |
| METABOLISME | CYP2C19 og CYP3A4 |
| UDSKILLELSE | Renalt som glukuronider |