Allopurinol
Førstevalg til uratsænkende behandling ved arthritis urica, hvor målet er at titrere op, indtil S-urat ligger stabilt under 360 μmol/l — ikke at vælge en fast dosis og lade den stå. Behandlingen er livsvarig, og de første måneder kræver anfaldsprofylakse, fordi faldende uratniveauer i sig selv udløser anfald. To ting gør stoffet farligt: overfølsomhedssyndromet og kombinationen med azathioprin.
Allopurinol blokerer xanthinoxidase og dermed nedbrydningen af azathioprin og mercaptopurin — kombinationen giver livstruende knoglemarvsdepression, hvis dosis af thiopurinet ikke sænkes til 25 %. Allopurinolinduceret overfølsomhedssyndrom (DRESS) og Stevens-Johnsons syndrom debuterer oftest inden for de første to måneder og har høj dødelighed.
Dosering til voksne
| Indikation | Regime | Kommentar |
|---|---|---|
| Arthritis urica, opstart | 100 mg po dagligt, øges med 100 mg hver 2.–4. uge | begynd aldrig under et igangværende anfald uden profylakse |
| Arthritis urica, vedligeholdelse | titrér til S-urat < 360 μmol/l, sædvanligvis 300–600 mg dagligt | ved tofi tilstræbes < 300 μmol/l |
| Anfaldsprofylakse ved opstart | colchicin 0,5 mg 1–2 gange dagligt i 3–6 måneder | alternativt NSAID eller lavdosis prednisolon |
| Uratnefropati og recidiverende uratsten | 300–600 mg po dagligt | kombinér med alkalisering og rigeligt væskeindtag |
| Tumorlysesyndrom, profylakse | 100–300 mg dagligt fra døgnet før kemoterapien | rasburicase ved høj risiko |
Startdosis skal sænkes ved nedsat nyrefunktion: 50–100 mg dagligt ved eGFR 30–60 ml/min og 50 mg dagligt eller hver anden dag ved eGFR < 30 ml/min. Der må godt titreres op mod uratmålet ved nyresvigt, men langsommere og med tættere kontroller — den aktive metabolit oxipurinol ophobes.
Dosisreduktion ved nedsat leverfunktion, med kontrol af levertal i de første måneder.
Bruges til børn først og fremmest ved tumorlysesyndrom og medfødte forstyrrelser i purinstofskiftet, 10–20 mg/kg/døgn, af speciallæge. Arthritis urica er meget sjælden hos børn.
Begynd ikke allopurinol midt i et igangværende giktanfald uden samtidig anfaldsprofylakse — det hurtige fald i urat mobiliserer krystaller og forværrer eller forlænger anfaldet, og patienten drager den slutning, at midlet ikke virker. Afbryd omvendt ikke en igangværende behandling, når der kommer et anfald.
Farmakokinetik
| BIOTILGÆNGEL. | 70–90 % |
|---|---|
| t½ ALLOPURINOL | 1–2 timer |
| t½ OXIPURINOL | 18–30 timer (forlænget ved nyresvigt) |
| PROTEINBINDING | Ubetydelig |
| METABOLISME | Xanthinoxidase til oxipurinol (aktiv) |
| UDSKILLELSE | Renal |
| VIRKNINGSSTART | Uratsænkning inden for 1–2 uger, fuld effekt efter 2–4 uger |
| MÅLNIVEAU | S-urat < 360 μmol/l, ved tofi < 300 μmol/l |