Wernickes encefalopati behandles parenteralt og i doser, der ligger langt over substitutionsniveau — 500 mg tre gange dagligt mod de 200 mg, der ofte gives i praksis, og den forskel er hele forskellen mellem reversibel konfusion og blivende Korsakoffs syndrom. Den klassiske triade med øjenmotorikforstyrrelse, ataksi og konfusion er komplet hos langt under en tredjedel, så mistanken skal være lav, og behandlingen skal gives på indikation, ikke på et fuldstændigt symptombillede. Thiamin er billigt, praktisk taget ufarligt og kan ikke overdoseres på nogen klinisk relevant måde — der findes ingen forsvarlig grund til at vente.
Glukose uden thiamin kan udløse eller forværre Wernickes encefalopati hos underernærede og alkoholafhængige patienter: thiaminafhængige enzymtrin bruger de sidste depoter op, når kulhydratstofskiftet sættes i gang. Giv thiamin før eller samtidig med glukoseinfusionen — men udsæt aldrig behandlingen af dokumenteret hypoglykæmi for at afvente thiamin.
| Indikation | Regime | Kommentar |
|---|---|---|
| Mistænkt eller manifest Wernickes encefalopati | 500 mg iv (10 ml Betabion 50 mg/ml) fortyndet i 100 ml natriumchlorid 9 mg/ml over 30 min, tre gange dagligt i 2–3 døgn | behandl på mistanke — den komplette triade mangler hos de fleste |
| Fortsættelse efter den akutte fase | 250–500 mg iv eller im én gang dagligt i yderligere 3–5 døgn, derefter peroralt vedligehold | trap ned efter klinisk effekt, ikke efter en laboratorieværdi |
| Alkoholabstinens og profylakse hos risikopatient | 200 mg iv eller im dagligt i 3–5 døgn, derefter peroralt 100 mg dagligt, så længe risikoforbruget varer | giv parenteralt i starten — den enterale optagelse er usikker ved alkoholafhængighed |
| Før glukosetilførsel hos underernæret eller alkoholafhængig patient | mindst 200 mg iv umiddelbart før eller samtidig med glukoseinfusionen | gælder også parenteral ernæring og refeeding |
| Refeedingsyndrom og langvarig parenteral ernæring | 200–300 mg iv dagligt de første døgn, derefter efter vitaminpræparat | kombineres med kontrol af fosfat, kalium og magnesium |
Ingen dosisjustering ved akut behandling — overskuddet udskilles renalt, og ophobning har ingen klinisk betydning. Hæmodialysepatienter mister derimod thiamin ved hver behandling og har brug for regelmæssig substitution.
Ingen dosisjustering. Ved leversvigt er omdannelsen til den aktive form thiaminpyrofosfat nedsat, hvilket taler for at holde sig i den høje ende af dosisintervallet frem for at reducere.
Wernickes encefalopati og svær thiaminmangel: 25–100 mg iv én til tre gange dagligt afhængigt af alder og vægt. Ved thiaminafhængige metaboliske sygdomme anvendes betydeligt højere doser efter konference med metabolisk specialist.
Undgå at nøjes med 100–200 mg i døgnet eller med peroral behandling ved mistanke om Wernickes encefalopati — det er den hyppigste og alvorligste underbehandling på danske akutmodtagelser, og optagelsen hos alkoholafhængige er desuden uforudsigelig. Undgå også at afvente MR-skanning eller bekræftende blodprøver: billedet er normalt hos mange, og thiamin har ingen relevant toksicitet, så behandlingen skal begynde, før diagnosen er sikker.
| VIRKNINGSSTART | øjenmotoriksymptomer vender ofte inden for timer, konfusion inden for døgn |
|---|---|
| AKTIV FORM | thiaminpyrofosfat, koenzym for pyruvatdehydrogenase og transketolase |
| BIOTILGÆNGEL. | aktiv optagelse i tyndtarmen, mættes ved cirka 5 mg pr. dosis |
| DEPOT | cirka 30 mg i kroppen — rækker 2–3 uger uden tilførsel |
| t½ | cirka 10–20 dage for det samlede kropsforråd, timer i plasma |
| UDSKILLELSE | Renal, overskud udskilles uomdannet |
| PASSAGE | passerer blod-hjerne-barrieren dosisafhængigt — begrunder høje parenterale doser |
| DAGSBEHOV | 1–1,5 mg i døgnet hos en rask voksen |