Verapamil
Den mest kardiodeprimerende calciumantagonist — den virker på AV-knuden og myokardiet snarere end på karbanen og bruges derfor til frekvensregulering og nodale takyarytmier. Den negative inotropi gør præparatet uegnet ved nedsat venstre ventrikelfunktion, og den kraftige hæmning af CYP3A4 gør medicinlisten til en del af doseringsbeslutningen.
Kontraindiceret ved hjertesvigt med EF ≤ 35 % eller symptomatisk systolisk dysfunktion, ved AV-blok II–III og ved atrieflimren med præexcitation (WPW) — blokade af AV-knuden kan da give accelereret overledning via en accessorisk bane og ventrikelflimren. Intravenøs verapamil til en patient i behandling med betablokker kan give asystoli.
Dosering til voksne
| Indikation | Regime | Kommentar |
|---|---|---|
| Nodal takykardi (AVNRT/AVRT) | 5 mg iv langsomt over 2–3 minutter, må gentages efter 5–10 minutter | kun ved smal QRS-takykardi og kendt rytme |
| Akut frekvensregulering ved atrieflimren | 5 mg iv over 2–3 minutter, gentages op til højst 10–15 mg | aldrig ved præexcitation eller nedsat EF |
| Frekvensregulering, peroral vedligeholdelse | 120–360 mg dagligt fordelt på 3 doser, eller depottablet 120–240 mg × 1–2 | titrér efter hvilepuls, ikke efter symptomer |
| Hypertension | 240–480 mg dagligt fordelt på 2–3 doser | højst 160 mg pr. dosis |
| Angina pectoris | 240–480 mg dagligt fordelt på 3–4 doser | alternativ når betablokker ikke tåles |
Nyrefunktionen påvirker ikke kinetikken nævneværdigt — kun 3–4 % udskilles uomdannet. Ingen rutinemæssig dosisjustering, men iv-dosering under overvågning ved udtalt nyresvigt. Fjernes ikke ved hæmodialyse.
Halveringstiden forlænges betydeligt ved levercirrose. Begynd med omtrent en tredjedel af normaldosis, og titrér langsomt.
Ved arytmi peroralt: spædbørn 4–10 mg/kg/døgn fordelt på 2–3 doser, større børn 3–6 mg/kg/døgn. Intravenøs verapamil skal undgås til spædbørn — risiko for svær hypotension og asystoli.
Giv ikke verapamil intravenøst ved breddeøget takykardi af uklar årsag. Er rytmen en ventrikulær takykardi eller en præexciteret atrieflimren, kan resultatet blive henholdsvis hæmodynamisk kollaps og ventrikelflimren — ved usikkerhed gælder DC-konvertering eller amiodaron, ikke blokade af AV-knuden. Undgå det også hos en patient, der allerede er i behandling med betablokker: kombinationen af intravenøs verapamil og igangværende betablokade har forårsaget asystoli.
Farmakokinetik
| BIOTILGÆNGEL. | 22 % (depot 33 %) |
|---|---|
| t½ | 3–7 t |
| PROTEINBINDING | ca. 90 % |
| METABOLISME | CYP3A4 (også 1A2, 2C8/9) |
| AKTIV METABOLIT | Norverapamil, ca. 20 % aktivitet |
| UDSKILLELSE | Renalt ca. 70 %, 3–4 % uomdannet |
| HÆMMER | CYP3A4 og P-gp (kraftigt) |
| VIRKNINGSSTART | 1–2 t po · 1–5 min iv |