Hæmmer K-vitamin-epoxidreduktase og dermed faktor II, VII, IX og X. Fortsat førstevalg ved mekanisk klapprotese og ved antifosfolipidsyndrom, hvor de direkte antikoagulantia har ringere eller uafprøvet effekt.
Blødning er den dosisbegrænsende effekt. Risikoen er størst i de første behandlingsmåneder og ved INR over det terapeutiske interval.
| Indikation | Regime | Kommentar |
|---|---|---|
| Atrieflimren | Måldosis individuel, INR 2,0–3,0 | startdosis 5 mg, lavere hos ældre |
| Mekanisk aortaklap | INR 2,5–3,5 | skift ikke til DOAK |
| Venøs tromboemboli | INR 2,0–3,0 | overlap med LMWH i mindst 5 døgn |
| Antifosfolipidsyndrom | INR 2,0–3,0 (højere ved arteriel hændelse) | DOAK er ringere |
Ingen dosisjustering, men blødningsrisikoen stiger ved nyresvigt.
Øget følsomhed — start lavt, og kontrollér INR tæt.
Sjældent; doseres af en pædiatrisk koagulationsenhed.
Ved alvorlig blødning er K-vitamin ikke tilstrækkeligt — giv protrombinkomplekskoncentrat 25 E/kg sammen med K-vitamin 10 mg iv. Se [Lægemidler i den akutte situation](/procedures/lakemedel-i-akut-situation).
| BIOTILGÆNGEL. | ~100 % |
|---|---|
| Vd | 0,14 l/kg |
| t½ | 20–60 t (S-warfarin 24–33 t) |
| PROTEINBINDING | 99 % |
| METABOLISME | CYP2C9, CYP3A4, CYP1A2 |
| UDSKILLELSE | Renalt som metabolitter |
| VIRKNINGSSTART | Fuld effekt efter 5–7 døgn |
| GENETIK | VKORC1 og CYP2C9 forklarer ~40 % af dosisvariationen |