Overfladisk venetrombose: diagnostik og behandling

Sammenfatning

Overfladisk venetrombose betegner trombose i en overfladisk vene, oftest i vena saphena magna, vena saphena parva eller en varikøs sidegren på benet. Tilstanden er som regel let at genkende på en øm, rødmende og palpabel karstreng, men den kliniske undersøgelse kan ikke afgøre trombens fulde udbredning eller sikkert udelukke samtidig dyb venetrombose. Ved symptomgivende overfladisk venetrombose på benet bør duplexultralyd derfor som regel kortlægge både det overfladiske og det dybe venesystem.

Behandlingen styres primært af trombens afstand til det dybe venesystem, dens længde og patientens øvrige tromboserisiko. Samtidig dyb venetrombose eller lungeemboli behandles efter sædvanlige retningslinjer for venøs tromboemboli. En overfladisk venetrombose inden for 3 cm fra den saphenofemorale eller saphenopopliteale overgang bør i praksis håndteres som dyb venetrombose med terapeutisk antikoagulation. Ved trombose, der er mindst 5 cm lang og ligger mere end 3 cm fra overgangen, er fondaparinux 2,5 mg subkutant én gang dagligt i 45 dage bedst dokumenteret. Rivaroxaban 10 mg én gang dagligt i 45 dage er et peroralt alternativ med mindre omfattende evidens og er normalt off label-anvendelse ved isoleret overfladisk venetrombose. Kortere, distale tromboser uden risikofaktorer kan behandles symptomatisk med mobilisering, lokale tiltag og efter behov NSAID, men klinisk eller ultralydsmæssig kontrol er nødvendig, hvis symptomerne progredierer.

Graviditet, aktiv cancer, tidligere venøs tromboemboli, trombose i en ikke-varikøs vene, recidiverende eller migrerende tromboser samt udbredt proksimal trombose giver anledning til særlig forsigtighed. Infusionsrelateret overfladisk venetrombose i armen håndteres primært ved at fjerne det perifere venekateter og give lokal symptomlindring. Feber, purulent sekretion eller hurtigt tiltagende inflammation skal vække mistanke om inficeret tromboflebitis.

Baggrund og epidemiologi

Overfladisk venetrombose, også kaldet overfladisk tromboflebitis, defineres som trombose i en vene beliggende overfladisk for muskelfascien. Inflammationen i og omkring venen giver de typiske lokale symptomer, men betegnelsen overfladisk venetrombose foretrækkes, fordi den fremhæver, at tilstanden indgår i samme tromboemboliske sygdomsspektrum som dyb venetrombose og lungeemboli.

Den hyppigste lokalisation er underekstremiteten. Vena saphena magna er involveret i omkring 60 til 80 procent af tilfældene og vena saphena parva i omkring 10 til 20 procent. Mange tromboser opstår i varikøse sidegrene. Varicer forekommer hos op til 80 procent af patienterne og er den vigtigste lokale risikofaktor [1].

I en populationsbaseret fransk undersøgelse var den årlige diagnosticerede incidens af symptomgivende, ultralydsverificeret overfladisk venetrombose i benene ca. 0,64 per 1 000 voksne. Incidensen steg med alderen og var højere hos kvinder [2]. Den reelle incidens er sandsynligvis højere, da små og selvlimiterende tromboser ikke altid fører til kontakt med sundhedsvæsenet.

Overfladisk venetrombose er ikke udelukkende en lokal inflammatorisk tilstand. I en metaanalyse blev samtidig dyb venetrombose påvist hos 18,1 procent og lungeemboli hos 6,9 procent på diagnosetidspunktet, men studierne var heterogene, og mange inkluderede selekterede patienter fra specialistklinikker [3]. I det prospektive POST-studie, som omfattede 844 patienter med mindst 5 cm lang overfladisk venetrombose, havde 24,9 procent samtidig dyb venetrombose eller symptomgivende lungeemboli. Blandt patienter med isoleret overfladisk venetrombose udviklede 10,2 procent en tromboembolisk komplikation, trombeprogression, recidiv, dyb venetrombose eller lungeemboli inden for tre måneder, selvom størstedelen fik en eller anden form for antikoagulation [4].

Risikofaktorer

Risikofaktorerne overlapper i vid udstrækning med dem ved anden venøs tromboemboli:

• Varicer og kronisk venøs insufficiens
• Tidligere overfladisk eller dyb venetrombose eller lungeemboli
• Aktiv cancer
• Nylig kirurgi, traume eller immobilisering
• Graviditet og postpartumperiode
• Østrogenholdig antikonception eller hormonbehandling
• Høj alder og fedme
• Kendt arvelig eller erhvervet trombofili
• Inflammatorisk eller autoimmun sygdom
• Infektion
• Intravenøst kateter eller gentagne venepunkturer
• Lokal mekanisk påvirkning, eksempelvis traume mod en varikøs vene

Trombose i en ikke-varikøs vene bør vække større opmærksomhed end en begrænset trombose i en tydeligt varikøs sidegren. I en systematisk oversigt var de mest konsekvent rapporterede risikomarkører for samtidig eller senere dyb venetrombose og lungeemboli cancer, tidligere venøs tromboemboli, mandligt køn, høj alder og fravær af varicer. Evidenssikkerheden var dog lav, og der findes ingen tilstrækkeligt valideret klinisk risikoscore til individuel brug [5].

En anamnese med overfladisk venetrombose er i sig selv associeret med fremtidig venøs tromboemboli. I MEGA-studiet var tidligere klinisk diagnosticeret overfladisk venetrombose forbundet med 6,3 gange højere risiko for dyb venetrombose og 3,9 gange højere risiko for lungeemboli [6].

Klinisk billede

Typiske symptomer og fund

Det klassiske billede er akut eller subakut debut af:

• Lokal smerte og palpationsømhed langs en overfladisk vene
• Rødme og lokal varmeøgning
• En fast, undertiden knudret og strengformet subkutan udfyldning
• Lokal hævelse
• Smerter ved gang eller når den afficerede ekstremitet hænger nedad

Trombose i en varikøs sidegren kan give en lokal pakke af hårde, ømme varicer. Ved involvering af vena saphena magna kan den ømme streng følges langs medialsiden af underbenet og låret mod lysken. Vena saphena parva giver oftere symptomer langs bagsiden af læggen.

Rødmens udbredning svarer ikke sikkert til trombens udbredning. Palpation undervurderer ofte trombelængden og kan ikke fastslå afstanden til det dybe venesystem. Udtalt diffust benødem, lægsmerter uden tydelig overfladisk karstreng eller hævelse af hele benet øger mistanken om samtidig dyb venetrombose.

Tegn på lungeemboli

Følgende symptomer skal føre til øjeblikkelig udredning for lungeemboli:

• Nyopstået dyspnø
• Brystsmerter, især respirationsafhængige
• Hæmoptyse
• Synkope eller præsynkope
• Hypoksi, takykardi eller uforklaret hypotension

Tegn på kompliceret eller inficeret trombose

Feber er ikke typisk ved ukompliceret overfladisk venetrombose. Feber, kulderystelser, purulent sekretion ved et kateterindstik, fluktuation, hudnekrose, hurtigt progredierende erytem eller påvirket almentilstand skal vække mistanke om inficeret tromboflebitis, absces eller cellulitis. Bloddyrkning skal tages før antibiotika, når septisk tromboflebitis mistænkes.

Migrerende tromboflebitter, hvor nye tromboser opstår på forskellige steder over tid, kan forekomme ved cancer, især pankreas-, lunge- og gastrointestinal cancer, men også ved inflammatorisk tarmsygdom, Behçets sygdom og anden systemisk inflammation.

Udredning og diagnostik

Anamnese

Anamnesen skal afklare:

• Symptomdebut og progression
• Tidligere overfladisk venetrombose, dyb venetrombose eller lungeemboli
• Varicer og tidligere venøse indgreb
• Aktuel graviditet eller postpartumperiode
• Canceranamnese, ufrivilligt vægttab eller andre alarmsymptomer
• Nylig kirurgi, traume, immobilisering eller længere rejse
• Østrogenbehandling
• Intravenøst kateter eller venepunktur
• Kendt trombofili og familieanamnese med venøs tromboemboli
• Aktuel antikoagulation, trombocythæmmende behandling og blødningsanamnese
• Nyrefunktion, leversygdom og andre faktorer, der påvirker valget af antikoagulans
• Feber eller andre infektionstegn

Klinisk undersøgelse

Undersøg begge ben og dokumentér udbredningen af rødmen og den palpable karstreng. Vurdér, om der er varicer, ødem, hudforandringer ved kronisk venøs insufficiens, sår, infektion eller tegn på arteriel insufficiens. Palpér lysker og relevante lymfeknudestationer, når malignitet eller infektion overvejes.

Mål vitalparametre ved mistanke om samtidig lungeemboli eller infektion. En klinisk diagnose er ofte sandsynlig, men anatomisk risikoklassifikation må ikke baseres alene på palpation.

Duplexultralyd

Duplexultralyd er førstevalgsmetode ved mistænkt overfladisk venetrombose på benet. Undersøgelsen bør kortlægge hele det symptomgivende bens overfladiske og dybe venesystem, ikke kun området med rødme. Diagnosen bygger primært på:

• Ikke-komprimerbar vene
• Intraluminalt trombemateriale
• Manglende eller reduceret blodgennemstrømning
• Dokumenteret proksimal og distal trombegrænse

Ultralydsbeskrivelsen bør udtrykkeligt angive:

1. Hvilken eller hvilke vener der er tromboserede.
2. Trombens længde.
3. Om tromben ligger over eller under knæleddet.
4. Afstanden i centimeter til den saphenofemorale eller saphenopopliteale overgang.
5. Om tromben strækker sig ind i det dybe venesystem.
6. Om der foreligger samtidig dyb venetrombose.
7. Om trombosen sidder i varikøse eller ikke-varikøse vener.

Internationale retningslinjer anbefaler ultralydsbaseret kortlægning, fordi disse fund direkte styrer behandlingen [7].

En begrænset kompressionsultralyd, der kun undersøger vena femoralis communis og vena poplitea, kan påvise en proksimal dyb venetrombose, men er utilstrækkelig til at kortlægge en overfladisk venetrombose. Ved negativ eller teknisk utilstrækkelig initial undersøgelse og vedvarende stærk klinisk mistanke bør fuldstændig duplexultralyd gentages.

D-dimer og øvrige laboratorieprøver

D-dimer har ingen etableret rolle til at bekræfte eller udelukke overfladisk venetrombose på benet. En negativ D-dimer kan ikke erstatte duplexultralyd, når klinikken taler for overfladisk venetrombose, eller når trombens udbredning skal kortlægges. Ved mistænkt trombose i overekstremiteten har D-dimer vist lavere sensitivitet for overfladisk end for dyb venetrombose, hvilket begrænser anvendeligheden [8].

Før antikoagulation bør følgende normalt kontrolleres:

• Hæmatologiske parametre inklusive trombocytter
• Kreatinin og estimeret nyrefunktion
• Levertal, når et direkte virkende oralt antikoagulans overvejes
• Graviditetstest, når relevant
• INR og APTT ved mistanke om koagulationsforstyrrelse eller før visse behandlingsvalg

Udredning for malignitet

En enkeltstående overfladisk venetrombose i en tydeligt varikøs vene hos en patient uden alarmsymptomer begrunder ikke omfattende cancerscreening. Gennemfør anamnese, objektiv undersøgelse og de ordinære aldersrelevante screeningsprogrammer.

Overvej målrettet malignitetsudredning ved:

• Recidiverende eller migrerende tromboflebitter
• Trombose i ikke-varikøse vener uden tydelig udløsende faktor
• Bilateral, multipel eller usædvanligt proksimal trombose
• Samtidig dyb venetrombose eller lungeemboli
• Konstitutionelle symptomer, anæmi eller andre afvigende fund
• Kendt cancer med mistanke om progression

Aktiv cancer medfører tydeligt øget risiko for komplikationer. En metaanalyse fra 2025 fandt, at patienter med aktiv cancer og isoleret overfladisk venetrombose havde 2,57 gange højere risiko for venøs tromboemboli end patienter uden cancer [9]. Prospektive data tyder også på, at cancerassocieret overfladisk venetrombose oftere er proksimal, bilateral, involverer flere vener og progredierer [10].

Trombofiliudredning

Rutinemæssig trombofiliudredning efter en første, provokeret overfladisk venetrombose anbefales ikke. Udredning kan overvejes efter specialistvurdering ved:

• Recidiverende uprovokeret overfladisk venetrombose
• Samtidig eller tidligere dyb venetrombose eller lungeemboli
• Trombose i ung alder
• Udtalt familieanamnese
• Trombose i ikke-varikøse vener uden udløsende faktor
• Klinisk mistanke om antifosfolipidsyndrom eller myeloproliferativ neoplasi

Prøvetagning bør kun foretages, hvis resultatet kan påvirke behandling, fremtidig profylakse eller familierådgivning. Protein S er fysiologisk nedsat under graviditet og skal ikke tolkes som sædvanligt i denne fase.

Praktisk diagnostisk forløb

flowchart TD
A["Mistænkt overfladisk venetrombose"] --> B["Anamnese, objektiv undersøgelse og<br>vurdering af vitalparametre"]
B --> C["Symptomer på lungeemboli<br>eller almen påvirkning"]
C -->|"Ja"| D["Akut udredning for lungeemboli,<br>dyb venetrombose eller infektion"]
C -->|"Nej"| E["Duplexultralyd af overfladisk<br>og dybt venesystem"]
E --> F["Samtidig dyb venetrombose<br>eller trombe i dyb vene"]
F -->|"Ja"| G["Behandl som venøs<br>tromboemboli"]
F -->|"Nej"| H["Mål trombelængde og afstand<br>til dyb veneovergang"]
H --> I["Afstand højst 3 cm"]
I -->|"Ja"| J["Terapeutisk antikoagulation<br>som ved dyb venetrombose"]
I -->|"Nej"| K["Trombelængde mindst 5 cm"]
K -->|"Ja"| L["Antikoagulation i 45 dage,<br>som regel fondaparinux"]
K -->|"Nej"| M["Symptomatisk behandling og<br>klinisk opfølgning"]
M --> N["Nye eller tiltagende symptomer"]
N -->|"Ja"| O["Ny duplexultralyd og<br>revurderet risikoklassifikation"]
N -->|"Nej"| P["Afslut, når klinisk ophelet"]

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsprincipper

Behandlingen har tre mål:

1. At forebygge ekstension til dyb venetrombose og lungeemboli.
2. At mindske lokale symptomer og inflammation.
3. At identificere og behandle bagvedliggende risikofaktorer.

Valget skal baseres på duplexfund, tromboserisiko og blødningsrisiko. Lokalisation og trombelængde anvendes som praktiske beslutningsgrænser, men grænserne er delvis konsensusbaserede, fordi tromboser tæt på det dybe venesystem som regel er blevet ekskluderet fra randomiserede studier.

Risikobaseret behandling af overfladisk venetrombose på benet

Fondaparinux

Fondaparinux 2,5 mg subkutant én gang dagligt i 45 dage er den bedst dokumenterede behandling ved isoleret, symptomgivende overfladisk venetrombose, som er mindst 5 cm lang og ikke ligger umiddelbart op til den saphenofemorale overgang.

I CALISTO blev 3 002 patienter randomiseret til fondaparinux eller placebo. Det sammensatte endepunkt, død, symptomgivende lungeemboli, dyb venetrombose, ekstension til den saphenofemorale overgang eller recidiverende overfladisk venetrombose, indtraf hos 0,9 procent med fondaparinux og 5,9 procent med placebo. Dyb venetrombose eller lungeemboli indtraf hos henholdsvis 0,2 og 1,3 procent. Én større blødning indtraf i hver gruppe [11].

En Cochrane-oversigt med 33 randomiserede studier fandt, at fondaparinux reducerede symptomgivende venøs tromboemboli, trombeekstension og recidiv sammenlignet med placebo. For de fleste andre behandlingsalternativer var evidensen svagere [12]. En netværksmetaanalyse fra 2024 fandt, at fondaparinux, rivaroxaban og lavmolekylært heparin reducerede det samlede antal trombotiske komplikationer, men kun fondaparinux viste en sikker reduktion af dyb venetrombose og lungeemboli sammenlignet med placebo [13].

Fondaparinux kræver vurdering af nyrefunktion og blødningsrisiko. Ved udtalt nedsat nyrefunktion skal et andet præparat vælges i henhold til produktresumé og lokale retningslinjer.

Rivaroxaban

I SURPRISE-studiet blev rivaroxaban 10 mg peroralt én gang dagligt sammenlignet med fondaparinux 2,5 mg subkutant én gang dagligt i 45 dage hos 472 patienter med mindst 5 cm lang trombose over knæet og mindst én yderligere risikofaktor for trombose. Det primære endepunkt indtraf hos 3 procent med rivaroxaban og 2 procent med fondaparinux. Rivaroxaban opfyldte studiets kriterium for non-inferioritet, og der blev ikke rapporteret nogen større blødning [14].

En metaanalyse fra 2024 fandt lave forekomster af dyb venetrombose, ekstension og større blødning ved rivaroxabanbehandling, men grundlaget bestod af kun seks studier med varierende behandlingsvarighed og dosis [15]. Rivaroxaban kan derfor overvejes, når injektionsbehandling er uhensigtsmæssig, men evidensen er mindre robust end for fondaparinux.

Anvendelse af rivaroxaban ved isoleret overfladisk venetrombose er normalt off label. Svensk tilgængelighed, tilskud og lokale lægemiddelanbefalinger kan afvige fra internationale retningslinjer og skal kontrolleres før ordination.

Lavmolekylært heparin

Lavmolekylært heparin i profylaktisk eller intermediær dosis reducerer lokal trombeprogression og recidiv, men effekten på dyb venetrombose og lungeemboli er mindre veldokumenteret end for fondaparinux. Det kan anvendes, når fondaparinux eller rivaroxaban ikke er egnet, især under graviditet.

I STEFLUX-studiet var intermediær dosis parnaparin i 30 dage mere effektiv end samme dosis i 10 dage eller profylaktisk dosis i 30 dage. Det primære trombotiske endepunkt indtraf hos 1,8 procent efter intermediær dosis i 30 dage, sammenlignet med 15,6 procent efter intermediær dosis i 10 dage og 7,3 procent efter profylaktisk dosis i 30 dage [16]. Resultaterne understøtter, at meget kortvarig antikoagulation bør undgås ved behandlingskrævende overfladisk venetrombose.

En metaanalyse af behandlingsvarighed fandt den laveste samlede forekomst af venøse tromboemboliske hændelser ved 31 til 45 dages antikoagulation. Studier med højst 14 dages behandling havde flere hændelser, men sammenligningen påvirkes af betydelige forskelle mellem patientgrupper og studier [17].

Lægemiddeldoser

Trombe tæt på det dybe venesystem

En overfladisk venetrombose inden for 3 cm fra den saphenofemorale eller saphenopopliteale overgang betragtes som regel som højrisiko. Denne patientgruppe blev ekskluderet fra CALISTO og SURPRISE, hvorfor evidensen for præcis dosis og behandlingsvarighed er begrænset. Internationale retningslinjer anbefaler terapeutisk antikoagulation, mindst 6 uger og ofte samme behandlingsvarighed som ved proksimal dyb venetrombose [1,7].

Faktorer, der taler for tre måneders behandling, er samtidig trombe i dyb vene, aktiv cancer, tidligere venøs tromboemboli, omfattende trombose, tydelig progression, trombose i ikke-varikøs vene og vedvarende stærk risikofaktor. Konsultér koagulationsspecialist eller karspecialist ved usikker anatomi, høj blødningsrisiko eller kontraindikation mod standardbehandling.

Symptomatisk behandling

Patienten bør opfordres til mobilisering efter evne. Sengeleje har ingen terapeutisk fordel og kan øge venøs stase. Elevation kan mindske hævelse og ubehag.

Ved lav tromboserisiko kan et peroralt eller topikalt NSAID gives i 7 til 14 dage. NSAID mindsker lokale symptomer og kan mindske ekstension eller recidiv af overfladisk venetrombose, men har ikke vist samme beskyttelse mod dyb venetrombose og lungeemboli som fondaparinux [12]. Undgå eller begræns systemisk NSAID ved antikoagulation, nyresvigt, ulcussygdom, tidligere gastrointestinal blødning eller anden øget blødningsrisiko. Paracetamol kan anvendes som smertelindring, men påvirker ikke inflammationen eller trombosens forløb.

Lokale varme eller kolde omslag kan afprøves afhængigt af patientens præference. De lindrer undertiden symptomerne, men har ingen dokumenteret effekt på trombeprogression.

Kompression

Kompressionsstrømpe kan anvendes ved samtidig venøs insufficiens, varicer eller ødem, hvis patienten oplever symptomlindring og det arterielle kredsløb er tilstrækkeligt. I et randomiseret studie med 80 patienter gav kompressionsstrømpe med 23 til 32 mmHg ikke mindre smerte eller bedre livskvalitet efter tre uger, når alle patienter samtidig fik lavmolekylært heparin. Trombetilbagegangen var dog hurtigere efter en uge [18]. Kompression er derfor et supplement og erstatter ikke indiceret antikoagulation.

Kirurgisk og endovenøs behandling

Akut ligatur, trombektomi eller ablation anvendes sjældent, da antikoagulation er mindre invasiv og bedre undersøgt. Kirurgi kan overvejes i udvalgte tilfælde, eksempelvis ved meget smertefuld lokal trombose i en afgrænset varikøs sidegren, eller når antikoagulation er kontraindiceret og tromben truer med at progrediere. Den videnskabelige evidens er begrænset, og forskellige studier har anvendt heterogene metoder [19].

Definitiv behandling af varicer eller overfladisk venøs refluks bør normalt først planlægges, når den akutte inflammation og trombose er gået tilbage, ofte efter mindst tre måneder. Formålet er at mindske venøse symptomer og sandsynligvis risikoen for nye lokale episoder, ikke at behandle den allerede overståede akutte trombose.

Særlige situationer

Graviditet og postpartumperiode

Graviditetsassocieret overfladisk venetrombose er sjælden, men klinisk vigtig, fordi graviditet og postpartumperiode medfører vedvarende hyperkoagulabilitet. Direkte virkende orale antikoagulantia må ikke anvendes under graviditet. Lavmolekylært heparin er førstevalg.

Evidensen er svag, og dosisanbefalingerne bygger i vid udstrækning på ekspertkonsensus. En international ekspertgruppe foreslår profylaktisk dosis lavmolekylært heparin i seks uger ved distal trombose, intermediær dosis i resten af graviditeten og seks uger postpartum ved trombose over knæet samt terapeutisk dosis i samme periode, når tromben ligger mindre end 10 cm fra den saphenofemorale eller mindre end 5 cm fra den saphenopopliteale overgang [20]. Disse afstande adskiller sig fra de 3 cm, der ofte anvendes uden for graviditet, og afspejler en mere forsigtig, konsensusbaseret strategi.

Håndteringen bør forankres hos obstetriker og koagulationsspecialist. Planlæg pause før fødsel og neuraksial anæstesi i henhold til lokale obstetriske antikoagulationsrutiner. Fondaparinux er ikke førstevalg under graviditet, men kan undtagelsesvis overvejes ved allergi eller intolerans over for heparin efter specialistvurdering.

Aktiv cancer

Cancerpatienter har både højere tromboserisiko og højere blødningsrisiko. Isoleret overfladisk venetrombose skal derfor kortlægges grundigt med duplexultralyd. Tærsklen for antikoagulation bør være lav ved proksimal, udbredt, recidiverende eller ikke-varikøs trombose.

Der er ikke tilstrækkelig evidens for en generel behandlingsvarighed ud over 45 dage, men forlænget antikoagulation op til tre måneder kan overvejes individuelt ved aktiv cancer, især hvis risikofaktoren vedvarer, eller trombosen ligger tæt på det dybe venesystem [9]. Valg af præparat bør koordineres med cancerbehandlingen og tage hensyn til nyrefunktion, trombocytopeni, gastrointestinale eller urogenitale tumorer og lægemiddelinteraktioner.

Infusionsrelateret overfladisk venetrombose i armen

Overfladisk tromboflebitis efter perifert venekateter er hyppig. Håndteringen består som regel af:

• Afslut infusionen og fjern kateteret.
• Inspicér indstiksstedet og vurdér infektionstegn.
• Giv lokal kulde eller varme og topikalt NSAID efter behov.
• Overvej systemisk NSAID, hvis blødningsrisikoen er lav.
• Udfør duplexultralyd ved omfattende hævelse, symptomer over albuen, cancer, centralt venekateter eller mistanke om dyb venetrombose.

Der er utilstrækkelig evidens for rutinemæssig systemisk antikoagulation ved ukompliceret infusionsrelateret overfladisk venetrombose. En Cochrane-oversigt omfattende 13 små studier fandt en vis symptomlindring af topikale og perorale antiinflammatoriske behandlinger, men kunne ikke vurdere effekten på dyb venetrombose, lungeemboli eller infektion [21].

Ved feber, purulent sekretion eller vedvarende bakteriæmi skal inficeret tromboflebitis mistænkes. Tag bloddyrkninger, dyrk eventuelt fra indstiksstedet, fjern kateteret og giv antibiotika rettet mod sandsynlig hudflora i henhold til lokale infektionsretningslinjer. Kirurgisk vurdering kan være nødvendig ved absces, nekrose eller vedvarende inficeret karsegment.

Mondors sygdom og andre usædvanlige lokalisationer

Mondors sygdom er en overfladisk, strengformet tromboflebitis på den forreste eller laterale thoraxvæg. Lignende tilstande forekommer på penis og efter aksilkirurgi. Diagnosen er ofte klinisk, og tilstanden går som regel tilbage inden for fire til otte uger. NSAID og lokal symptomlindring er tilstrækkeligt i de fleste tilfælde. Rutinemæssig antikoagulation er ikke etableret [22].

Udred videre ved atypiske fund, recidiv, vedvarende forandring efter otte uger eller mistanke om underliggende cancer, vaskulitis eller infektion. Ved forandring over brystet skal sædvanlig mammadiagnostik gennemføres, hvis klinikken giver mistanke om brystkræft.

Opfølgning og prognose

Tidlig opfølgning

Patienten skal have tydelige instruktioner om at søge akut ved dyspnø, brystsmerter, hæmoptyse, synkope, hurtigt tiltagende benhævelse, feber eller hurtigt progredierende rødme.

Ved en kort trombose, der behandles uden antikoagulation, er klinisk kontrol efter omkring en uge passende. Ny duplexultralyd skal udføres tidligere ved tiltagende symptomer og kan overvejes efter afsluttet NSAID-behandling, hvis den initiale trombe lå proksimalt, eller hvis undersøgelsen var usikker.

Ved fondaparinux, rivaroxaban eller lavmolekylært heparin er rutinemæssig ultralyd for at påvise fuldstændig rekanalisering som regel ikke nødvendig. Kontrollér i stedet adhærens, blødning, nytilkomne symptomer og ændringer i nyrefunktion eller anden komorbiditet. Ultralyd gentages ved klinisk progression, mistanke om recidiv, eller hvis behandlingsvarigheden skal revurderes.

Forventet forløb

Smerter og rødme bedres ofte inden for en til to uger. Den hårde karstreng kan persistere betydeligt længere og er ikke i sig selv tegn på behandlingssvigt. Hyperpigmentering kan persistere i flere måneder.

I INSIGHTS-SVT, hvor de fleste patienter fik antikoagulation, indtraf trombeekstension, recidiv, dyb venetrombose eller lungeemboli hos 5,8 procent inden for tre måneder. Dyb venetrombose forekom hos 1,7 procent og lungeemboli hos 0,8 procent. Klinisk opheling var dokumenteret hos 62,4 procent efter tre måneder [23].

Langtidsrisiko og recidiv

Efter seponeret antikoagulation er den samlede risiko for en ny venøs tromboembolisk hændelse ikke ubetydelig. I OPTIMEV-kohorten var den samlede recidivrate efter en første isoleret overfladisk venetrombose uden cancer 5,4 procent per patientår, hvilket var sammenligneligt med proksimal dyb venetrombose. Recidiverne efter overfladisk venetrombose var dog oftere nye overfladiske tromboser og sjældnere dyb venetrombose eller lungeemboli [24].

Recidiverende overfladisk venetrombose giver anledning til ny duplexkortlægning og revurdering af:

• Ubehandlet venøs refluks og varicer
• Aktiv cancer
• Inflammatorisk eller autoimmun sygdom
• Østrogeneksponering
• Immobilisering og fedme
• Antifosfolipidsyndrom eller anden selekteret trombofili
• Behov for definitiv behandling af varicer efter den akutte fase

Kilder

1. Balahura AM et al. Current Diagnostic and Therapeutic Challenges in Superficial Venous Thrombosis. Medicina 2024. PMID: 39336507
2. Frappé P et al. Annual diagnosis rate of superficial vein thrombosis of the lower limbs: the STEPH community-based study. Journal of Thrombosis and Haemostasis 2014. PMID: 24679145
3. Di Minno MN et al. Prevalence of deep vein thrombosis and pulmonary embolism in patients with superficial vein thrombosis: a systematic review and meta-analysis. Journal of Thrombosis and Haemostasis 2016. PMID: 26845754
4. Decousus H et al. Superficial venous thrombosis and venous thromboembolism: a large, prospective epidemiologic study. Annals of Internal Medicine 2010. PMID: 20157136
5. van Royen FS et al. Predictive factors of clot propagation in patients with superficial venous thrombosis towards deep venous thrombosis and pulmonary embolism: a systematic review and meta-analysis. BMJ Open 2024. PMID: 38626964
6. van Langevelde K et al. Increased risk of venous thrombosis in persons with clinically diagnosed superficial vein thrombosis: results from the MEGA study. Blood 2011. PMID: 21849479
7. Gloviczki P et al. The 2023 Society for Vascular Surgery, American Venous Forum, and American Vein and Lymphatic Society clinical practice guidelines for the management of varicose veins of the lower extremities. Part II. Journal of Vascular Surgery: Venous and Lymphatic Disorders 2024. PMID: 37652254
8. Sartori M et al. D-dimer for the diagnosis of upper extremity deep and superficial venous thrombosis. Thrombosis Research 2015. PMID: 25700619
9. Bailey AJM et al. The incidence and risk of venous thromboembolism in patients with active malignancy and isolated superficial venous thrombosis: a systematic review and meta-analysis. Journal of Thrombosis and Haemostasis 2025. PMID: 40154793
10. Díez-Vidal A et al. Superficial vein thrombosis and its relationship with malignancies: a prospective observational study. Journal of Thrombosis and Thrombolysis 2024. PMID: 38491266
11. Decousus H et al. Fondaparinux for the treatment of superficial-vein thrombosis in the legs. New England Journal of Medicine 2010. PMID: 20860504
12. Di Nisio M et al. Treatment for superficial thrombophlebitis of the leg. Cochrane Database of Systematic Reviews 2018. PMID: 29478266
13. Bontinis A et al. Anticoagulants for the treatment of isolated lower limb superficial vein thrombosis: a Bayesian network meta-analysis of randomized controlled trials. Thrombosis Research 2024. PMID: 39047307
14. Beyer-Westendorf J et al. Prevention of thromboembolic complications in patients with superficial-vein thrombosis given rivaroxaban or fondaparinux: the SURPRISE phase 3b trial. Lancet Haematology 2017. PMID: 28219692
15. Damay VA et al. Current evidence on the effectiveness and safety of oral anticoagulants in superficial venous thrombosis: a systematic review and meta-analysis. International Angiology 2024. PMID: 39495125
16. Cosmi B et al. A randomized double-blind study of low-molecular-weight heparin for superficial vein thrombosis: STEFLUX. Journal of Thrombosis and Haemostasis 2012. PMID: 22487001
17. Lobastov K et al. A systematic review and meta-analysis for the association between duration of anticoagulation therapy and the risk of venous thromboembolism in patients with lower limb superficial venous thrombosis. Journal of Vascular Surgery: Venous and Lymphatic Disorders 2024. PMID: 38008180
18. Boehler K et al. Therapeutic effect of compression stockings versus no compression on isolated superficial vein thrombosis of the legs: a randomized clinical trial. European Journal of Vascular and Endovascular Surgery 2014. PMID: 25116277
19. Papageorgopoulou C et al. Surgical and pharmaceutical treatment of superficial vein thrombosis of the lower limbs: what has changed over the last 5 years? Polski Przeglad Chirurgiczny 2022. PMID: 36807091
20. Antic D et al. Position Paper on the Management of Pregnancy-Associated Superficial Venous Thrombosis. Clinical and Applied Thrombosis/Hemostasis 2022. PMID: 35187959
21. Di Nisio M et al. Treatment for superficial infusion thrombophlebitis of the upper extremity. Cochrane Database of Systematic Reviews 2015. PMID: 26588711
22. Amano M et al. Mondor's Disease: A Review of the Literature. Internal Medicine 2018. PMID: 29780120
23. Bauersachs R et al. Management and Outcomes of Patients with Isolated Superficial Vein Thrombosis under Real Life Conditions. European Journal of Vascular and Endovascular Surgery 2021. PMID: 34210599
24. Galanaud JP et al. Long-term risk of venous thromboembolism recurrence after isolated superficial vein thrombosis. Journal of Thrombosis and Haemostasis 2017. PMID: 28317330