Sammenfatning

RS-virus, RSV, forårsager tilbagevendende luftvejsinfektioner i alle aldre. Hos yngre, i øvrigt raske voksne er infektionen sædvanligvis mild, men hos ældre, skrøbelige personer, patienter med kronisk hjerte- eller lungesygdom og immunsupprimerede kan RSV forårsage pneumoni, respirationssvigt og forværring af grundsygdommen. Det kliniske billede kan ikke sikkert skelnes fra influenza, covid-19 eller andre luftvejsinfektioner. Feber mangler ofte hos ældre [1].

Diagnosen verificeres primært med nukleinsyreamplifikation, sædvanligvis RT-PCR på nasopharynxprøve. Antigentest har utilstrækkelig sensitivitet hos voksne. Ved stærk klinisk mistanke og negativ prøve fra de øvre luftveje, især ved pneumoni eller udtalt immunsuppression, bør ekspektorat, trachealsekret eller bronkoalveolær lavage analyseres. En positiv prøve skal fortolkes sammen med det kliniske billede, da langvarig virusudskillelse forekommer hos immunsupprimerede [2,3].

Behandlingen er som udgangspunkt understøttende med væske, ilt og ventilatorisk støtte efter behov. Bronkodilatatorer gives ved samtidig bronkieobstruktion, ikke rutinemæssigt ved RSV. Kortikosteroider anvendes kun ved anden etableret indikation, eksempelvis KOL- eller astmaeksacerbation. Antibiotika gives ved mistænkt eller verificeret samtidig bakteriel infektion, ikke alene på grund af en positiv RSV-prøve.

Ribavirin er ikke rutinebehandling til immunkompetente voksne. Behandling kan overvejes tidligt hos nøje udvalgte højrisikopatienter, først og fremmest efter allogen hæmatopoietisk celletransplantation, ved hæmatologisk malignitet med udtalt lymfopeni eller neutropeni samt hos lungetransplanterede. Evidensen bygger hovedsageligt på retrospektive studier, og både indikation og dosering bør besluttes sammen med infektionsmediciner, hæmatolog eller transplantationscenter [4,5].

Baggrund og epidemiologi

RSV er et kappebærende, enkeltstrenget RNA-virus i familien Pneumoviridae. To antigene hovedgrupper, RSV-A og RSV-B, cirkulerer samtidig eller skifter i dominans mellem sæsoner. F-proteinet medierer fusion mellem virus og værtscelle og er mål for de tilgængelige vacciner [6].

Gennemgået infektion giver ikke varig steriliserende immunitet. Reinfektioner forekommer derfor livet igennem. I tempererede klimaer dominerer RSV i efterår og vinter, men sæsonens start, længde og intensitet varierer. Efter covid-19-pandemien er der set afvigende sæsonmønstre, hvilket betyder, at diagnostik ikke bør begrænses strengt til de historiske vintermåneder [7].

Hos voksne over 60 år i højindkomstlande har befolkningsbaserede studier estimeret den årlige incidens til omkring 3 til 7 procent. Blandt voksne, der indlægges med luftvejsinfektion, forårsager RSV omkring 4 til 11 procent af tilfældene. Af indlagte voksne med RSV har omkring 6 til 15 procent behov for intensiv behandling, mens den rapporterede hospitalsmortalitet varierer mellem 1 og 12 procent afhængigt af population og sygdommens sværhedsgrad [1].

En metaanalyse af voksne fra 60 år i højindkomstlande estimerede den årlige risiko for RSV-associeret akut luftvejsinfektion til 1,62 procent, risikoen for hospitalsindlæggelse til 0,15 procent og mortaliteten blandt indlagte til 7,13 procent. Omregnet til befolkningen i 2019 svarede dette til ca. 5,2 millioner infektioner, 470 000 indlæggelser og 33 000 dødsfald i denne aldersgruppe [8]. Forskelle mellem studier forklares blandt andet af varierende prøvetagning, casedefinitioner og populationer.

I en systematisk oversigt over ældre og medicinske risikogrupper forårsagede RSV 4,66 procent af symptomatiske luftvejsinfektioner i helårsstudier og 7,80 procent i sæsonstudier. De tilsvarende andele hos voksne med risikofaktorer var henholdsvis 7,03 og 7,69 procent. Den samlede mortalitet var 8,18 procent hos ældre og 9,88 procent i medicinske risikogrupper, men datagrundlaget var domineret af patienter, der havde søgt hospitalsbehandling [9].

Risikogrupper for alvorlig sygdom

Risikoen stiger med alder, skrøbelighed, komorbiditet og graden af immunsuppression. Kronologisk alder alene er mindre informativ end kombinationen af alder, funktionsniveau og organreserve.

Risikogruppe	Klinisk betydning
Høj alder, især 75 år eller ældre	Højere risiko for pneumoni, hypoksæmi, hospitalsindlæggelse, funktionstab og død
Skrøbelighed, demens eller bolig på plejehjem	Atypisk klinik, sen præsentation og stor risiko for nosokomial smittespredning
KOL, astma eller bronkiektasier	Bronkieobstruktion og eksacerbation er hyppige; underliggende lungesygdom øger risikoen for respirationssvigt
Hjertesvigt eller anden betydende hjertesygdom	Infektionen kan udløse akut hjertesvigt, arytmi eller iskæmisk belastning
Kronisk nyresygdom, diabetes eller udtalt fedme	Nedsat fysiologisk reserve og højere komplikationsrisiko
Hæmatologisk malignitet eller allogen hæmatopoietisk celletransplantation	Risiko for progression fra øvre til nedre luftvejsinfektion, især ved lymfopeni, neutropeni eller graft-versus-host disease
Lungetransplantation	Risiko for nedre luftvejsinfektion, graftdysfunktion og mulig senere kronisk lungeallograftdysfunktion
Anden organtransplantation, cytostatisk behandling eller immunsuppressiv behandling	Varierende risiko afhængigt af organ, behandlingens intensitet og tid siden transplantation
Solid tumor under aktiv behandling	Øget risiko for hospitalsindlæggelse og alvorligt forløb

Hos RSV-inficerede voksne, der er indlagt, er KOL og astma hyppige. I en systematisk oversigt havde 30,8 procent KOL og 19,3 procent astma. RSV udløste KOL-eksacerbation i op til mindst 83 procent og astmaeksacerbation i op til 64,9 procent af de rapporterede tilfælde [10].

Efter hæmatopoietisk celletransplantation er udtalt lymfopeni, neutropeni, højdosisbehandling med kortikosteroider, tidlig fase efter transplantation, graft-versus-host disease, høj alder og infektion i de nedre luftveje ugunstige faktorer. Risikoen bør vurderes dynamisk, da immunrekonstitution og immunsuppressiv behandling ændrer sig over tid [3,11].

Patofysiologi af betydning for håndteringen

RSV inficerer cilieret luftvejsepitel. Virusreplikation, epitelcelleskade, slimproduktion og lokalt inflammatorisk respons forringer den mukociliære clearance. Hos voksne med snævre eller allerede beskadigede luftveje kan dette give bronkiolitlignende forandringer, luftvejsobstruktion og sekretstagnation. Patienter med KOL, astma eller bronkiektasier kan derfor udvikle en klinisk eksacerbation, også uden omfattende radiologiske infiltrater.

Beskadiget epitel og nedsat clearance kan fremme samtidig bakteriel infektion. I en stor hospitalskohorte var laboratorieverificeret samtidig bakteriel infektion ved virusinfektion forbundet med højere behov for intensiv behandling og højere 30-dagesmortalitet. Hyppige bakterier var Haemophilus influenzae, Pseudomonas aeruginosa og Streptococcus pneumoniae, men bakteriefund og deres relevans varierer med population og prøvetype [12].

Hos voksne er virusmængden i de øvre luftveje ofte lavere og udskillelsen kortere end hos små børn. Nasal virusudskillelse aftager ofte efter dag 5 til 6, omtrent når mange ældre henvender sig på hospitalet. En negativ nasopharynx-PCR udelukker derfor ikke nedre luftvejsinfektion. Hos immunsupprimerede kan det modsatte forekomme, med virusudskillelse i uger eller måneder [2,3].

Tværsnit af en rask bronkiole ved siden af en RSV-inficeret bronkiole med tabte cilier, afstødte epitelceller, slim, inflammatoriske celler og forsnævret lumen. — Til venstre en rask bronkiole med intakt cilieret epitel og åbent lumen. Til højre samme luftvej ved RSV-infektion: virus binder sig til og frisættes fra epitelcellerne, cilier går tabt, beskadigede celler afstødes, og væggen svulmer op med inflammatoriske celler. Slim og celledebris forsnævrer lumen, hvilket forringer den mukociliære clearance og giver obstruktion og sekretstagnation.

Klinisk billede

Ukompliceret infektion

Efter en inkubationstid på omkring 2 til 8 dage optræder sædvanligvis:

snue og tilstoppet næse
ondt i halsen
hoste
træthed og sygdomsfølelse
hovedpine
let feber eller ingen feber
undertiden hvæsende vejrtrækning

Hos en yngre, i øvrigt rask voksen går infektionen sædvanligvis over inden for en til to uger, selvom hoste og træthed kan vare længere.

Nedre luftvejsinfektion

Tegn på involvering af de nedre luftveje omfatter nytilkommen eller tiltagende:

dyspnø
takypnø
hypoksæmi
produktiv hoste
rhonchi eller krepitationer
bronkieobstruktion
fokale eller diffuse lungeinfiltrater
respirationssvigt

Hos ældre er hoste, svaghed, dyspnø og ekspektoration hyppigere end høj feber. Fravær af feber taler altså ikke imod RSV. Infektionen kan præsentere sig som pneumoni, KOL- eller astmaeksacerbation, akut hjertesvigt eller uspecifik funktionsforringelse med fald, konfusion og nedsat føde- eller væskeindtag [1,9].

Tegn på alvorligt forløb

Vurder behov for hospitalsindlæggelse ved et af følgende:

hypoksæmi eller nyopstået iltbehov
takypnø, udtalt respirationsarbejde eller udtrætning
hyperkapni eller acidose
kredsløbsmæssig ustabilitet
nytilkommen konfusion
utilstrækkeligt væske- eller ernæringsindtag
multilobære infiltrater
dekompenseret hjerte- eller lungesygdom
udtalt skrøbelighed eller utilstrækkelig støtte i hjemmet
aktiv hæmatologisk malignitet, nylig transplantation eller svær immunsuppression

I en niårig intensivkohorte havde patienter med svær RSV-pneumoni en 90-dagesmortalitet på 43,5 procent. Populationen var stærkt selekteret, og mere end halvdelen var immunsupprimerede. APACHE II mindst 25 og trombocyttal højst 100 × 10^9/L var associeret med mortalitet [13].

Udredning og diagnostik

Initial klinisk vurdering

Anamnesen bør omfatte symptomdebut, smitteeksposition, lokal virusaktivitet, vaccinationsstatus, boform, funktionsniveau, underliggende hjerte- og lungesygdom samt immunhæmmende behandling. Hos transplanterede dokumenteres tid siden transplantation, afstødningsbehandling, graft-versus-host disease og aktuel immunsuppression.

Undersøg:

respirationsfrekvens, saturation, puls, blodtryk og temperatur
bevidsthedsniveau og almentilstand
tegn på bronkieobstruktion eller sekretstagnation
fokale krepitationer eller dæmpning
tegn på hjertesvigt
hydreringsgrad og evne til peroralt indtag

Blodgas tages ved hypoksæmi, mistænkt hyperkapni, udtalt respirationsarbejde eller påvirket bevidsthed. Hæmatologi med differentialtælling er særlig vigtig hos immunsupprimerede. CRP og prokalcitonin kan understøtte den samlede vurdering, men kan ikke alene skelne viral fra bakteriel infektion.

Virologisk diagnostik

RT-PCR eller anden valideret nukleinsyreamplifikation er referencemetode. Et multiplexpanel er ofte hensigtsmæssigt til indlagte patienter, da det kliniske billede overlapper med influenza, SARS-CoV-2, humant metapneumovirus og andre luftvejsvira. Et positivt RSV-resultat udelukker ikke samtidig infektion.

Metode eller prøve	Klinisk anvendelse	Begrænsning
RT-PCR på nasopharynxprøve	Førstevalgsmetode i de fleste tilfælde	Kan være negativ sent i forløbet eller ved isoleret nedre luftvejsinfektion
Multiplex-PCR	Påviser flere luftvejsvira samtidig, praktisk ved indlæggelse	Noget lavere samlet sensitivitet end målrettet singleplex-PCR
Ekspektorat-PCR	Værdifuld ved produktiv hoste, pneumoni eller negativ øvre prøve	Kræver repræsentativ prøve
Trachealsekret eller bronkoalveolær lavage	Ved intubation, svær pneumoni eller diagnostisk usikkerhed hos immunsupprimeret	Invasivitet og risiko for fund, hvis kausale betydning skal vurderes
Hurtig antigentest	Hurtig og specifik, når positiv	For lav sensitivitet hos voksne til at udelukke RSV
Virusdyrkning	Sjældent klinisk begrundet	Langsom og mindre sensitiv end PCR
Parret serologi	Epidemiologisk og retrospektiv diagnostik	Uden værdi for akutte behandlingsbeslutninger

I en metaanalyse var sensitiviteten sammenlignet med RT-PCR ca. 64 procent for hurtig antigentest, 83 procent for direkte immunfluorescens og 86 procent for virusdyrkning. I studier specifikt hos voksne var sensitiviteten for visse antigentests kun 14 til 23 procent. Multiplex-PCR havde en sensitivitet på ca. 92 til 93 procent sammenlignet med singleplex-PCR [2].

Tillæg af ekspektorat-PCR til nasopharynx-PCR øgede antallet af påviste infektioner med 52 procent. Oropharynxprøve øgede detektionen med 28 procent og parret serologi med omkring 42 til 44 procent. Disse tal viser, at en enkelt prøve fra de øvre luftveje kan give falsk tryghed, men betyder ikke, at alle patienter har behov for flere prøvetyper [2].

Billeddiagnostik

Røntgen af thorax anbefales ved hypoksæmi, fokale fund, udtalt dyspnø, mistænkt pneumoni, svær komorbiditet eller behov for indlæggelse. Fundene er uspecifikke og kan omfatte:

peribronkiale fortætninger
pletvise eller nodulære infiltrater
matglasforandringer
konsolidering
atelektase

CT-skanning overvejes ved diskrepans mellem klinik og røntgen af thorax, svær immunsuppression, mistænkt opportunistisk infektion, lungeemboli eller manglende bedring.

Bakteriologisk udredning

Ekspektoratdyrkning, bloddyrkning og urinantigen målrettes efter sygdommens sværhedsgrad og klinisk mistanke. Prøvetagning er særligt begrundet ved:

sepsis eller kredsløbsmæssig ustabilitet
lobær konsolidering
purulent ekspektorat med tydelig klinisk forværring
neutrofili eller kraftigt stigende inflammationsmarkører
sekundær forværring efter initial bedring
mekanisk ventilation
immunsuppression
risiko for multiresistente bakterier

Hos 239 immunsupprimerede patienter med RSV havde 15,1 procent dokumenteret samtidig bakteriel infektion. Samtidig bakteriel infektion var uafhængigt associeret med nedre luftvejsinfektion og pneumoni [14].

Praktisk diagnostisk algoritme

flowchart TD
A["Voksen med akut<br>luftvejsinfektion"] --> B["Vurder saturation, respirationsarbejde,<br>kredsløb og risikofaktorer"]
B -->|"Mild og lav risiko"| C["Symptomatisk behandling<br>Prøve kun hvis svaret påvirker håndteringen"]
B -->|"Alvorlig eller høj risiko"| D["Nasopharynxprøve med<br>RT-PCR eller multiplex-PCR"]
D --> E["Vurder pneumoni og<br>samtidig bakteriel infektion"]
E --> F["Røntgen af thorax og målrettede<br>blod- og dyrkningsprøver"]
D -->|"Negativ prøve men stærk mistanke"| G["Analyser ekspektorat, trachealsekret<br>eller bronkoalveolær lavage"]
D -->|"RSV påvist"| H["Understøttende behandling og<br>smitteforebyggende tiltag"]
H --> I["Vurder immunsuppression og<br>indikation for specialistdrøftelse"]

Differentialdiagnoser

RSV kan ikke skelnes fra andre infektioner ud fra symptombilledet alene.

Differentialdiagnose	Holdepunkter og diagnostik
Influenza	Ofte abrupt debut, feber og myalgi, men overlappet er stort. PCR er nødvendig
Covid-19	Varierende luftvejs- og systemiske symptomer. Nukleinsyre- eller antigentest efter gældende praksis
Humant metapneumovirus	Ligner RSV hos ældre og immunsupprimerede. Påvises med multiplex-PCR
Parainfluenza, rhinovirus, adenovirus eller sæsonbetingede coronavira	Uspecifik klinik, identificeres med molekylær diagnostik
Bakteriel pneumoni	Lobær konsolidering, sepsis, purulent ekspektorat eller sekundær forværring, men samtidig RSV-infektion er mulig
Pneumocystispneumoni eller invasiv svampeinfektion	Primært ved immunsuppression, ofte subakut forløb og diffuse infiltrater
KOL- eller astmaeksacerbation	RSV kan være den udløsende årsag. Vurder bronkieobstruktion og tidligere lungefunktion
Akut hjertesvigt	Ødemer, halsvenestase, vægtøgning, lungestase og forhøjede natriuretiske peptider
Lungeemboli	Pleuritiske smerter, uforholdsmæssig hypoksæmi eller tromboembolisk risiko
Lægemiddelinduceret pneumonitis eller strålepneumonitis	Tidsmæssig sammenhæng med eksposition og typiske radiologiske mønstre
Afstødning eller kronisk lungeallograftdysfunktion	Hos lungetransplanteret, spirometrisk forværring og transplantationsspecifik udredning

Behandling

Ukompliceret infektion

De fleste immunkompetente voksne behandles i hjemmet med:

hvile og tilstrækkeligt væskeindtag
paracetamol ved feber eller smerter
information om forventet forløb og alarmsymptomer
fortsat vanlig inhalationsbehandling ved kronisk luftvejssygdom
fornyet kontakt ved tiltagende dyspnø, forvirring, brystsmerter, cyanose eller manglende evne til at drikke

Hostestillende behandling har ingen dokumenteret RSV-specifik effekt. Slimløsende behandling kan afprøves individuelt, men må ikke erstatte vurdering af pneumoni eller respirationssvigt.

Hospitalsbehandling og respiratorisk støtte

Behandlingen styres af den fysiologiske påvirkning:

ilt titreres efter saturation, komorbiditet og risiko for kuldioxidretention
balanceret væskebehandling gives ved dehydrering, men overhydrering undgås ved hjerte- eller nyresvigt
non-invasiv ventilation anvendes ved etablerede indikationer, eksempelvis hyperkapnisk KOL-eksacerbation eller kardiogent lungeødem
high-flow-ilt via næsekateter, invasiv ventilation og intensiv behandling overvejes efter samme principper som ved anden viral pneumoni
tromboseprofylakse gives efter hospitalets vanlige retningslinjer og individuel risiko

Bronkodilatatorer og kortikosteroider

Inhalerede beta-2-agonister og antikolinergika gives ved klinisk bronkieobstruktion eller samtidig KOL- eller astmaeksacerbation. De skal ikke gives rutinemæssigt til patienter uden obstruktive fund.

Systemiske kortikosteroider er ikke behandling af RSV. De gives kun ved anden indikation, eksempelvis KOL- eller astmaeksacerbation, binyrebarkinsufficiens, graft-versus-host disease eller afstødning. Hos immunsupprimerede skal gevinsten afvejes mod forringet viruskontrol og forlænget virusudskillelse.

Antibiotika

En positiv RSV-prøve er ikke en indikation for antibiotika. Samtidig bakteriel infektion skal dog aktivt overvejes ved pneumoni, sepsis, mekanisk ventilation, immunsuppression eller sekundær forværring. Empirisk behandling vælges efter lokale retningslinjer for samfundserhvervet eller hospitalserhvervet pneumoni og tilpasses tidligere dyrkningsfund, resistensrisiko og organfunktion.

Antibiotikabehandlingen bør revurderes, når dyrkningssvar, klinisk forløb og billeddiagnostik foreligger. I en stor kohorte var laboratorieverificeret samtidig bakteriel infektion hyppigere hos svært syge og associeret med dårligere udfald, men en klinisk mistænkt samtidig infektion uden bakteriefund havde ikke samme prognostiske betydning [12].

Ribavirin

Ribavirin er en nukleosidanalog med aktivitet mod RSV. Hos voksne er anvendelsen uden for godkendt indikation, og evidensen er utilstrækkelig til rutinebehandling. Randomiserede studier, der viser reduceret mortalitet, mangler. Data stammer primært fra små observationelle studier hos patienter med hæmatologisk malignitet, hæmatopoietisk celletransplantation eller lungetransplantation [3,4].

Behandling kan overvejes ved:

allogen hæmatopoietisk celletransplantation med høj risiko for progression
hæmatologisk malignitet med udtalt lymfopeni eller neutropeni
RSV-infektion tidligt efter transplantation
graft-versus-host disease med igangværende immunsuppression
nedre luftvejsinfektion hos lungetransplanteret
anden udtalt immunsuppression med progressiv nedre luftvejsinfektion

Hos allogent transplanterede kan et immundefektindeks anvendes som støtte. Et indeks på 0 til 2 angiver lav risiko, 3 til 6 moderat risiko og 7 til 12 høj risiko. Højrisikopatienter havde størst risiko for pneumoni og død og så ud til at have mest gavn af ribavirin, når behandlingen blev påbegyndt allerede ved øvre luftvejsinfektion. Indekset er udviklet i en enkelt transplantationspopulation og erstatter ikke specialistvurdering [11].

I en kohorte med hæmatologisk malignitet og RSV-infektion i de nedre luftveje var 60-dagesmortaliteten 25 procent. Neutropeni, lymfopeni og RSV påvist i bronkoalveolær lavage var associeret med højere mortalitet [15]. Det understøtter tidlig risikovurdering og taler imod at afvente respirationssvigt, før specialist kontaktes.

Oral og inhaleret ribavirin har givet tilsvarende udfald i retrospektive sammenligninger. Hos 124 hæmatopoietisk transplanterede var progressionen til nedre luftvejsinfektion 27 procent med begge administrationsformer. 30-dagesmortaliteten var 10 procent med inhaleret og 9 procent med oral behandling [5]. Resultatet viser sammenlignelighed inden for en selekteret behandlet kohorte, ikke dokumenteret effekt sammenlignet med ubehandlede patienter.

Lægemiddel	Dosis	Kommentar
Ribavirin, peroralt	15 mg/kg/døgn fordelt på 3 doser i 10 dage	Anvendt regime i en kohorte med allogen hæmatopoietisk celletransplantation. Ingen dosiseskalering [16]
Ribavirin, peroralt	600 til 800 mg 2 gange dagligt, sædvanligvis omkring 10 dage	Anvendt regime hos moderat til svært immunsupprimerede voksne. Dosisjustering og individuel vurdering er nødvendige [17]
Intravenøst immunglobulin	500 mg/kg hver 48. time som tillæg i en publiceret protokol	Ikke etableret rutinebehandling. Overvejes kun i særlige tilfælde efter specialistvurdering [17]

Doserne er eksempler fra publicerede kohorter af voksne, ikke generelle anbefalinger. Tilgængelighed i Sverige, godkendt indikation, formulering og lokale behandlingsprotokoller kan afvige.

Ribavirin kan forårsage hæmolytisk anæmi, leukopeni, hyperbilirubinæmi, hududslæt og andre systemiske bivirkninger. Nyrefunktion, hæmatologi og hæmolyseparametre skal monitoreres. Stoffet er teratogent. Graviditet skal udelukkes, når det er relevant, og eksponering af gravidt personale skal undgås ved aerosolbehandling. Inhaleret behandling kan desuden forårsage hoste og bronkospasme og kræver særlig administrativ og arbejdsmiljømæssig håndtering [4].

Tillæg af intravenøst immunglobulin anvendes på visse transplantationscentre, især ved hypogammaglobulinæmi, men behandlingseffekten er usikker. Palivizumab og nirsevimab er ikke etablerede til behandling eller profylakse af RSV hos voksne.

Transplantationspatienter

Ved RSV før planlagt allogen hæmatopoietisk celletransplantation bør udsættelse overvejes, hvis grundsygdommen tillader det, især ved symptomatisk nedre luftvejsinfektion. Beslutningen skal afveje risikoen for RSV-progression mod risikoen ved at udskyde transplantationen [3,4].

Hos lungetransplanterede kan relativt diskrete symptomer eller et mindre fald i FEV1 være de første tegn. Tærsklen for prøver fra de nedre luftveje, billeddiagnostik og kontakt med transplantationscentret skal være lav. RSV og andre luftvejsvira er blevet associeret med senere kronisk lungeallograftdysfunktion, selvom årsagssammenhængen ikke er fuldt afklaret [3].

Infektionshygiejne

RSV spredes ved tæt kontakt, dråber og kontaminerede hænder eller overflader. På hospitaler og plejeboliger skal lokale infektionshygiejniske retningslinjer følges. Vigtige tiltag er:

tidlig identifikation og isolation eller kohortepleje
omhyggelig hånddesinfektion
forholdsregler mod kontakt- og dråbesmitte efter lokal instruks
rengøring af patientnære overflader og udstyr
begrænsning af syge besøgende
at personale med luftvejssymptomer ikke plejer særligt sårbare patienter

I en intensivkohorte var hospitalserhvervet RSV-pneumoni hyppigere end hospitalserhvervet influenzapneumoni, især blandt immunsupprimerede, hvilket understreger betydningen af hurtig diagnostik og infektionshygiejne [13].

Opfølgning og prognose

Opfølgning efter ukompliceret infektion

Yngre voksne uden risikofaktorer har sædvanligvis ikke behov for planlagt opfølgning. Fornyet vurdering bør foretages ved tiltagende åndenød, nytilkommen feber efter bedring, brystsmerter, konfusion, dehydrering eller vedvarende betydelige symptomer.

Hoste og nedsatte kræfter kan vare flere uger. Langvarige symptomer bør give anledning til vurdering med henblik på sekundær bakteriel infektion, astma, KOL, hjertesvigt eller anden diagnose.

Efter hospitalsindlæggelse

Før udskrivelse vurderes:

saturation i hvile og ved mobilisering
behov for ilt eller ventilatorisk støtte
væske- og ernæringsindtag
inhalationsteknik og vanlig behandling
funktionsniveau sammenlignet med før infektionen
rehabiliteringsbehov
tegn på hjertesvigt eller persisterende pneumoni

Ældre kan få langvarigt funktionstab efter indlæggelse med RSV. I tidligere kohorter havde en betydelig andel behov for et højere plejeniveau efter udskrivelse, og nedsat evne til at klare daglige aktiviteter kunne vare ved efter seks måneder [7].

Kontrolrøntgen efter ca. 6 til 8 uger er rimelig efter radiologisk verificeret pneumoni hos ældre, rygere eller ved vedvarende symptomer, efter samme principper som efter anden pneumoni. Spirometri eller anden lungefunktionskontrol overvejes efter KOL- eller astmaeksacerbation. Lungetransplanterede følges med spirometri og transplantationsspecifik monitorering.

Immunsupprimerede

Hos hæmatologiske og transplanterede patienter styres opfølgningen af det kliniske forløb, immunstatus og planlagte behandlinger. Gentagen PCR kan være relevant før transplantation, ved langvarigt forløb eller ved beslutning om isolation, men en vedvarende positiv prøve behøver ikke at betyde aktiv progressiv sygdom. Ct-værdier er metodeafhængige og bør ikke alene styre behandlingen.

Patienter med lymfopeni, neutropeni, fund i de nedre luftveje eller vedvarende hypoksæmi kræver tættere klinisk opfølgning. I en retrospektiv sammenligning af oral og inhaleret ribavirin var et immundefektindeks på mindst 7 en uafhængig prædiktor for 30-dagesmortalitet, uanset administrationsform [5].

Forebyggelse med vaccination

Vaccination forebygger sygdom, men behandler ikke en igangværende infektion. Proteinbaserede præfusions-F-vacciner og en mRNA-baseret vaccine har i randomiserede fase 3-studier reduceret RSV-associeret nedre luftvejssygdom hos ældre voksne.

En adjuveret præfusions-F-vaccine gav i den første sæson 82,6 procents beskyttelse mod RSV-associeret nedre luftvejssygdom og 94,1 procents beskyttelse mod svær nedre luftvejssygdom hos personer fra 60 år [18]. En bivalent præfusions-F-vaccine gav 66,7 procents beskyttelse mod nedre luftvejssygdom med mindst to symptomer og 85,7 procents beskyttelse, når der krævedes mindst tre symptomer [19]. En mRNA-vaccine gav 83,7 procents beskyttelse mod nedre luftvejssygdom med mindst to symptomer [20].

Studiernes primære udfald omfattede få tilfælde, og studierne var ikke dimensioneret til sikre konklusioner om mortalitet. Immunologisk skrøbelige og stærkt immunsupprimerede patienter var desuden underrepræsenterede. Beslutninger om vaccination bør derfor baseres på det aktuelle produktresumé, nationale anbefalinger, alder, komorbiditet, skrøbelighed og individuel risiko. Tilgængelighed, tilskud og anbefalede aldersgrænser i Sverige kan afvige fra de internationale studiers inklusionskriterier.

Kilder

Wildenbeest JG et al. Respiratory syncytial virus infections in adults: a narrative review. Lancet Respir Med 2024. PMID: 39265602
Onwuchekwa C et al. Underascertainment of Respiratory Syncytial Virus Infection in Adults Due to Diagnostic Testing Limitations: A Systematic Literature Review and Meta-analysis. J Infect Dis 2023. PMID: 36661222
Ison MG, Hirsch HH. Community-Acquired Respiratory Viruses in Transplant Patients: Diversity, Impact, Unmet Clinical Needs. Clin Microbiol Rev 2019. PMID: 31511250
Villanueva DH et al. Review of respiratory syncytial virus infection among older adults and transplant recipients. Ther Adv Infect Dis 2022. PMID: 35464624
Foolad F et al. Oral Versus Aerosolized Ribavirin for the Treatment of Respiratory Syncytial Virus Infections in Hematopoietic Cell Transplant Recipients. Clin Infect Dis 2019. PMID: 30202920
Nam HH, Ison MG. Respiratory syncytial virus infection in adults. BMJ 2019. PMID: 31506273
Kim T, Choi SH. Epidemiology and Disease Burden of Respiratory Syncytial Virus Infection in Adults. Infect Chemother 2024. PMID: 38527779
Savic M et al. Respiratory syncytial virus disease burden in adults aged 60 years and older in high-income countries: A systematic literature review and meta-analysis. Influenza Other Respir Viruses 2023. PMID: 36369772
Nguyen-Van-Tam JS et al. Burden of respiratory syncytial virus infection in older and high-risk adults: a systematic review and meta-analysis of the evidence from developed countries. Eur Respir Rev 2022. PMID: 36384703
Penders Y et al. Burden of Respiratory Syncytial Virus Disease in Adults with Asthma and Chronic Obstructive Pulmonary Disease: A Systematic Literature Review. Curr Allergy Asthma Rep 2025. PMID: 39994162
Shah DP et al. Immunodeficiency scoring index to predict poor outcomes in hematopoietic cell transplant recipients with RSV infections. Blood 2014. PMID: 24700783
Liu Y et al. Outcomes of respiratory viral-bacterial co-infection in adult hospitalized patients. EClinicalMedicine 2021. PMID: 34386745
Kim T et al. Epidemiology and Characteristics of Respiratory Syncytial Virus Pneumonia in Critically Ill Adults. Open Forum Infect Dis 2023. PMID: 37035491
Chatzis O et al. Burden of severe RSV disease among immunocompromised children and adults: a 10 year retrospective study. BMC Infect Dis 2018. PMID: 29510663
Vakil E et al. Risk factors for mortality after respiratory syncytial virus lower respiratory tract infection in adults with hematologic malignancies. Transpl Infect Dis 2018. PMID: 30195271
Gorcea CM et al. Effective use of oral ribavirin for respiratory syncytial viral infections in allogeneic haematopoietic stem cell transplant recipients. J Hosp Infect 2017. PMID: 28077243
Marcelin JR et al. Oral ribavirin therapy for respiratory syncytial virus infections in moderately to severely immunocompromised patients. Transpl Infect Dis 2014. PMID: 24621016
Papi A et al. Respiratory Syncytial Virus Prefusion F Protein Vaccine in Older Adults. N Engl J Med 2023. PMID: 36791160
Walsh EE et al. Efficacy and Safety of a Bivalent RSV Prefusion F Vaccine in Older Adults. N Engl J Med 2023. PMID: 37018468
Wilson E et al. Efficacy and Safety of an mRNA-Based RSV PreF Vaccine in Older Adults. N Engl J Med 2023. PMID: 38091530