Body Roundness Index (BRI)

Klinisk baggrund

BMI er den dominerende antropometriske markør for adipositas, men det overser fedtfordelingen. To personer med samme BMI kan have helt forskellige mængder visceralt fedtvæv, og det er netop det viscerale fedt, som bedst korrelerer med kardiovaskulær og metabolisk risiko. Taljeomfanget indfanger central fedme bedre end BMI, men korrigerer ikke for, at højere personer af rent geometriske grunde har større omfang. Talje-højde-ratioen (waist-to-height ratio) er et forsøg på at håndtere dette, men bygger på et simpelt lineært forhold. Body Roundness Index (BRI) blev udviklet for at modellere kroppen som en ellipse og dermed integrere taljeomfang og højde til et mål for kropsform, der afspejler det viscerale fedt bedre end de traditionelle indeks [1]. Instrumentet er ikke tænkt som en diagnostisk test for den enkelte person, men som en kontinuert risikomarkør, der især er anvendelig til populationsbaseret stratificering og screening.

Beregning af Body Roundness Index

BRI udledes af en geometrisk model, hvor kroppen antages at have form som en ellipse, hvor højden udgør den halve storakse, og taljeomfanget bestemmer lilleaksen via diameteren $\text{taljeomfang}/(2\pi)$. Excentriciteten $e$ beregnes som:

$$e = \sqrt{1 - \left(\frac{\text{taljeomfang}/(2\pi)}{0{,}5 \times \text{højde}}\right)^2}$$

BRI fås ved en lineær transformation af excentriciteten til en mere letfortolkelig skala:

$$\text{BRI} = 364{,}2 - 365{,}5 \times e$$

hvor taljeomfang og højde angives i samme enhed. En værdi tæt på 1 svarer til en smal, cylindrisk krop, og højere værdier indikerer en rundere kropsform. I NHANES-databasen var den laveste observerede BRI cirka 1 og den højeste cirka 16 [1].

Udledningsstudiet af Thomas m.fl. (2013) poolede tre databaser: NHANES III (6.439 voksne med DXA-målt kropsfedt), St. Luke's/Roosevelt Hospital i New York (MR-målt visceralt fedtvæv) samt Christian-Albrechts University i Kiel (MR-målt visceralt fedtvæv, anvendt til validering). Formålet var at relatere BRI til både kropsfedtprocenten og andelen af visceralt fedtvæv og at sammenligne den prædiktive evne med BMI, taljeomfang og hofteomfang [1].

Fortolkning i praksis

BRI er en kontinuert variabel uden et vedtaget diagnostisk skæringspunkt for den enkelte patient. I det store NHANES-baserede mortalitetsstudie af Zhang m.fl. (2024) blev BRI kategoriseret i kvintiler, og associationen med den samlede dødelighed fulgte et U-formet mønster [2]:

Disse intervaller er udledt af en amerikansk befolkningsbaseret kohorte og skal ikke fortolkes som diagnostiske tærskler for den enkelte. De kan dog vejlede, når BRI anvendes som screeningsmarkør: en værdi under cirka 3,4 eller over cirka 6,9 bør føre til en nærmere vurdering af henholdsvis ernæringstilstanden og den kardiometaboliske risikoprofil.

I et tværsnitsstudie af Qiu m.fl. (2024) med 11.980 voksne fra NHANES 2007 til 2018 var den øverste kvartil af BRI (≥ 6,40) associeret med 83 procents øget odds for diabetes eller prædiabetes sammenlignet med den laveste kvartil (< 3,81) efter justering for alder, køn, etnicitet og livsstilsfaktorer (OR 1,83, 95 % KI 1,29 til 2,58) [3]. Hver stigning på én enhed i BRI svarede til 17 procents øget odds for diabetes eller prædiabetes (OR 1,17, 95 % KI 1,07 til 1,27) [3].

Validering og performance

I udledningsstudiet forklarede den kombinerede talje- og hofteexcentricitet lidt mere af variansen i kropsfedtprocenten end BMI, taljeomfang eller hofteomfang alene, men forbedringen var marginal [1]. For andelen af visceralt fedtvæv var taljeomfanget den enkeltstående stærkeste traditionelle prædiktor, og de excentricitetsbaserede modeller var sammenlignelige, men ikke bedre, når kovariater som alder og højde blev inddraget [1].

I den eksterne validering af Zhang m.fl. (2024), baseret på 32.995 voksne fra NHANES 1999 til 2018 med en medianopfølgning på 9,98 år, blev en U-formet association mellem BRI og den samlede dødelighed bekræftet [2]. Gennemsnits-BRI steg fra 4,80 til 5,62 i perioden, hvilket afspejler den stigende prævalens af adipositas i USA.

Det sammenlignende studie af Zhang m.fl. (2025) evaluerede BRI over for BMI og andre adipositasindeks i tre prospektive ældrekohorter: CHARLS (Kina, 5.768 deltagere), HRS (USA, 3.151) og ELSA (England, 3.016), alle med deltagere ≥ 45 år [4]. En multivariat Cox-model med alder, hypertension, systolisk blodtryk, BMI og BRI som prædiktorer for incident kardiovaskulær sygdom gav et C-indeks på 0,63 i træningskohorten (CHARLS), 0,663 i testkohorten (HRS) og 0,621 i den eksterne valideringskohorte (ELSA) [4]. BRI viste en stærkere association med kardiovaskulær sygdom end BMI i både trænings- og valideringskohorterne, men modellens diskrimination var samlet set moderat [4].

I diabetesstudiet af Qiu m.fl. (2024) havde BRI den højeste AUC (0,68) for forudsigelse af diabetes og prædiabetes sammenlignet med BMI, taljeomfang og ABSI [3]. Også her var diskriminationen moderat og ikke tilstrækkelig til, at BRI kan erstatte diagnostiske test.

Begrænsninger

BRI bygger på antagelsen om, at kroppens tværsnit ved taljen er cirkulært, hvilket sjældent holder i virkeligheden. Modellen tager ikke højde for forskelle i muskelmasse, alder eller etnicitet, som påvirker forholdet mellem kropsform og visceralt fedt. Udledningskohorten var overvejende amerikansk og tysk med begrænset repræsentation af asiatiske populationer, hvilket begrænser generaliserbarheden.

Instrumentet mangler vedtagne diagnostiske skæringspunkter for den enkelte. De intervaller, der er rapporteret i litteraturen, er befolkningsbaserede kvintil- eller kvartilgrænser og ikke klinisk validerede tærskler. At bruge BRI som eneste beslutningsgrundlag for at klassificere en patient som rask eller syg er derfor ikke berettiget.

BRI korrelerer stærkt med taljeomfanget, og den marginale forbedring i prædiktiv evne sammenlignet med enklere mål som talje-højde-ratioen er lille. I akutte kliniske sammenhænge eller hos patienter med ascites, graviditet eller abdominalkirurgi er taljeomfanget ikke pålideligt, og BRI skal ikke beregnes.

Kilder

1. Thomas DM, Bredlau C, Bosy-Westphal A, m.fl. Relationships between body roundness with body fat and visceral adipose tissue emerging from a new geometrical model. Obesity (Silver Spring). 2013. PMID: 23519954
2. Zhang X, Ma N, Lin Q, m.fl. Body Roundness Index and All-Cause Mortality Among US Adults. JAMA Network Open. 2024. PMID: 38837158
3. Qiu L, Xiao Z, Fan B, m.fl. Association of body roundness index with diabetes and prediabetes in US adults from NHANES 2007–2018: a cross-sectional study. Lipids in Health and Disease. 2024. PMID: 39154165
4. Zhang Y, Wang Y, Qiao S, m.fl. Comparative performance of body roundness index and traditional obesity indices in predicting cardiovascular risk: machine learning insights from three prospective aging cohorts. Frontiers in Endocrinology. 2025. PMID: 41079193