Beregneren til BMI og kropsoverfladeareal findes blandt sitets kliniske beregnere.
Body mass index (BMI) er et udbredt mål for fedme baseret på højde og vægt. Det beregnes som kropsvægten i kilogram divideret med kvadratet på højden i meter. BMI har prognostisk værdi, fordi det er et hurtigt, billigt og robust screeningsredskab for kropssammensætning og for risikoen for type 2-diabetes, metabolisk syndrom og enkelte kræftformer.
BMI og kardiovaskulær sygdom
Højt BMI er forbundet med flere sygdomme:
Dyslipidæmi (herunder forhøjet LDL-kolesterol, total-kolesterol og triglycerid)
BMI-kategorier
WHO inddeler BMI i følgende kategorier:
Undervægt: under 18,5
Normalvægt: 18,5-24,9
Overvægt: 25-29,9
Fedme (adipositas): 30 og derover
Begrænsninger ved BMI
Trods den udbredte anvendelse har BMI flere begrænsninger:
Det skelner ikke mellem fedt-, muskel- og knoglemasse.
Det siger intet om fedtvævets type eller fordeling.
Det er ikke nødvendigvis retvisende i alle befolkningsgrupper, særligt ikke ved ekstreme højder og vægte.
BMI er en dårlig prædiktor hos sydasiater, som har væsentligt forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdom og diabetes allerede ved BMI på 23 kg/m² eller derover.
Kroppens overfladeareal (BSA)
Kropsoverfladearealet (BSA) er kroppens samlede overflade. Det anvendes hyppigt klinisk, fordi det anses for at være et mere præcist mål for den metabolisk aktive masse end kropsvægten alene.
BSA anvendes blandt andet til:
Beregning af lægemiddeldoser, især ved kemoterapi
Fastlæggelse af væsketerapi
Indeksering af hæmodynamiske og ekkokardiografiske mål