BMI er et populationsmål, som fungerer dårligt på individniveau: det skelner ikke muskel fra fedt og tager ikke højde for fedtets fordeling. Taljemål og talje-hofte-ratio forudsiger kardiometabolisk risiko bedre, især ved BMI mellem 25 og 35.
Body mass index
For personer med sydasiatisk, kinesisk og japansk oprindelse gælder lavere grænser: overvægt fra BMI 23 og fedme fra 27,5, fordi den kardiometaboliske risiko indtræder ved lavere BMI.
BMI vildleder hos idrætsudøvere med stor muskelmasse, hos ældre med tabt muskelmasse (hvor et normalt BMI kan skjule sarkopeni), ved ødem og ascites samt hos personer under 18 år, hvor iso-BMI eller percentilkurver skal anvendes.
Taljemål
Mål taljen mellem nederste ribben og hoftebenskammen, i udåndingsstilling, med målebåndet vandret og uden at komprimere huden.
Ratioer og øvrige mål
| Mål | Beregning | Grænse |
|---|---|---|
| Talje-hofte-ratio | Talje / hofte | Mand > 0,90, kvinde > 0,85 = abdominal fedme |
| Talje-højde-ratio | Talje / højde | > 0,5 = øget risiko, uanset køn |
| Overarmsomkreds | Midt på overarmen | < 23 cm taler for underernæring hos voksne |
| Lægomkreds | Største omkreds | < 31 cm er screeningmarkør for sarkopeni |
Kropssammensætning
| Mål | Kvinder | Mænd |
|---|---|---|
| Kropsfedt, normalt | 21–33 % (aldersafhængigt) | 8–22 % |
| Kropsfedt, fedme | > 35 % | > 25 % |
| Fedtfrit masseindeks | 15–19 kg/m² | 17–22 kg/m² |
Ideal- og doseringsvægt
Ved lægemiddeldosering er der ofte brug for en anden vægt end den faktiske.
- Idealkropsvægt (Devine): mand 50 kg + 0,9 kg pr. cm over 152 cm; kvinde 45,5 kg + 0,9 kg pr. cm over 152 cm.
- Justeret kropsvægt: idealvægt + 0,4 × (faktisk vægt − idealvægt). Anvendes til aminoglykosider og ved beregning af kreatininclearance hos personer med fedme.
- Mager kropsvægt anvendes til propofol og rocuronium; faktisk vægt til suxameton og til hydrofile lægemidler med fordeling i det totale kropsvand.
- Legemsoverflade (Mosteller): √(højde i cm × vægt i kg / 3600) m². Voksen normalt 1,6–2,0 m².
Ernæringsscreening
Ufrivilligt vægttab > 5 % på tre måneder eller > 10 % på seks måneder, BMI < 20 hos personer under 70 år eller < 22 over 70 år samt nedsat fødeindtag udgør tilsammen grundlaget i de fleste screeningsinstrumenter og bør føre til en ernæringsvurdering. Se også ufrivilligt vægttab.