Talje-hofte-ratio

Klinisk baggrund

Talje-hofte-ratioen har en funktion, som body mass index (BMI) ikke kan udfylde: den indfanger fedtfordelingen og ikke blot fedtmængden. To personer med identisk BMI kan have radikalt forskellig kardiometabolisk risiko, alt efter om fedtet er subkutant og perifert eller visceralt og centralt. Det var netop dette, Ohlson og medarbejdere viste i den prospektive Göteborg-kohorte af mænd født i 1913: talje-hofte-ratioen var associeret med incidensen af diabetes uafhængigt af BMI [1]. Et instrument, der adskiller central fedme fra total fedme, har dermed en selvstændig klinisk værdi som supplement til BMI, særligt ved vurdering af patienter, hvor BMI undervurderer den metaboliske risiko.

Beregning af talje-hofte-ratio

Talje-hofte-ratioen beregnes som forholdet mellem taljeomfanget og hofteomfanget, begge i samme længdeenhed:

$$\text{Talje-hofte-ratio} = \frac{\text{taljeomfang}}{\text{hofteomfang}}$$

Taljeomfanget måles på midtpunktet mellem nederste ribben og hoftekammens top, i stående stilling, ved slutningen af en normal udånding og med målebåndet i vandret plan uden at komprimere bløddelene. Hofteomfanget måles på det bredeste sted over sædemuskulaturen, ligeledes vandret.

Udledningskohorten bestod af 792 mænd født i 1913 i Göteborg, 54 år gamle ved baseline i 1967 [1]. Efter 13,5 års opfølgning blev baselinemålingerne relateret til incidensen af diabetes mellitus. Talje-hofte-ratioen var positivt og signifikant associeret med risikoen for diabetes, også efter justering for BMI som mål for den samlede fedtmasse.

Fortolkning i praksis

WHO's vedtagne tærskler for væsentligt øget kardiometabolisk risiko er kønsspecifikke:

En patient, der passerer tærsklen, har ikke i sig selv en diagnose, men det bør føre til en samlet vurdering af den kardiometaboliske risiko: blodtryk, lipidstatus, faste-plasmaglukose og HbA1c samt en samtale om livsstilsfaktorer. Hos en patient med normalt BMI, men forhøjet talje-hofte-ratio er ratioen en grund til ikke at hæfte sig ved BMI, men i stedet vurdere den faktiske risiko. En patient, der ligger under tærsklen med samtidig normalt BMI, har lav risiko for metabolisk sygdom relateret til central fedme, og yderligere risikomarkører kan prioriteres lavere i udredningen.

Validering og performance

Association med hjerte-kar-sygdom og mortalitet. I INTERHEART-studiet, et case-kontrolstudie med 27.098 deltagere i 52 lande, viste talje-hofte-ratioen en gradueret og stærkt signifikant association med akut myokardieinfarkt (OR 2,52 for højeste mod laveste kvintil, justeret for alder, køn, region og rygning) [2]. BMI's association forsvandt stort set efter justering for talje-hofte-ratioen. Den populationstilskrivelige risiko for myokardieinfarkt var 24,3 % for de to højeste kvintiler af talje-hofte-ratioen mod 7,7 % for de tilsvarende kvintiler af BMI.

En systematisk oversigt og dosis-respons-metaanalyse af 72 prospektive kohortestudier med over 2,5 millioner deltagere fandt en HR på 1,20 (95 % KI 1,15–1,25) per stigning på 0,1 enhed i talje-hofte-ratioen for den samlede mortalitet, med en positiv monoton dosis-respons-sammenhæng [3].

Merværdi over for konventionelle risikofaktorer. Emerging Risk Factors Collaboration analyserede 221.934 personer i 58 prospektive kohorter med 14.297 kardiovaskulære hændelser i løbet af 1,87 millioner personår [4]. HR per 1 standardafvigelse højere talje-hofte-ratio (0,083 enheder) var 1,12 (1,08–1,15) efter justering for alder, køn, rygning, systolisk blodtryk, diabetes i anamnesen og lipider. At tilføje talje-hofte-ratioen til en model med de konventionelle risikofaktorer forbedrede dog ikke diskriminationen meningsfuldt (ændring i C-indeks 0,0008). Konklusionen var, at talje-hofte-ratioen ligesom BMI og taljeomfang ikke bidrager væsentligt til den kardiovaskulære risikoforudsigelse, når blodtryk, lipider og diabetes i anamnesen allerede er kendt.

Performance hos patienter med type 2-diabetes. I ADVANCE-studiet, hvor 11.140 patienter med type 2-diabetes blev fulgt i gennemsnit 4,8 år, var talje-hofte-ratioen den stærkeste prædiktor for kardiovaskulære hændelser og død blandt tre antropometriske mål [5]. HR per 1 SD (0,08) var 1,12 (1,05–1,19) for kardiovaskulære hændelser og 1,19 (1,09–1,31) for kardiovaskulær død. BMI var ikke signifikant associeret med noget effektmål. AUC adskilte sig ikke signifikant mellem de tre mål, men integrated discrimination improvement var højere for talje-hofte-ratioen end for BMI.

Køns- og aldersforskelle. I den tyske KORA-kohorte (13.307 deltagere, 25–74 år, 15,4 års opfølgning) var talje-hofte-ratioen signifikant associeret med den samlede og den kardiovaskulære mortalitet hos begge køn, men associationen var særligt udtalt hos kvinder [6]. Kvinder i tredje og fjerde kvartil havde kraftigt forhøjet samlet mortalitet sammenlignet med referencekvartilen, mens mønstret hos mænd var mere sammensat med bidrag fra flere antropometriske indeks.

Reproducerbarhed. I et studie af selvmålt og teknikermålt talje- og hofteomfang var intraklassekorrelationen mellem selvmåling og tekniker 0,97 for talje og 0,96 for hofte med små systematiske forskelle [7]. Emerging Risk Factors Collaboration fandt dog lavere reproducerbarhed for talje-hofte-ratioen (regressionsfortyndingsratio 0,63) end for BMI (0,95) og taljeomfang (0,86), hvilket afspejler, at et forhold mellem to målinger akkumulerer målefejl fra begge [4].

Begrænsninger

Talje-hofte-ratioen bidrager ikke til den kardiovaskulære risikoforudsigelse ud over de etablerede risikofaktorer som blodtryk, lipider og diabetes i anamnesen [4]. Dens største kliniske værdi ligger i at identificere central fedme hos patienter, hvor BMI ikke afspejler den metaboliske risiko, og ikke i at erstatte en formel risikoberegning.

Reproducerbarheden er lavere end for BMI, og måleteknikken er afgørende. Landemærkerne (midtpunktet mellem nederste ribben og hoftekammens top henholdsvis det bredeste sted over sædemuskulaturen) skal identificeres konsekvent. Forskellige måleprotokoller kan give systematisk forskellige resultater og vanskeliggøre sammenligninger over tid og mellem behandlere.

Tærsklerne ≥0,90 for mænd og ≥0,85 for kvinder er befolkningsbaseret udledt og kan have behov for justering i visse etniske grupper, hvor kropssammensætningen og fedtfordelingen adskiller sig. Talje-hofte-ratioen gælder ikke for gravide, børn eller patienter med tilstande, som ændrer konfigurationen af abdomen eller hofte (ascites, større abdominaltumorer, stomi, lumbopelvin kirurgi). Hos meget gamle patienter kan ændret kropssammensætning og muskelmasse påvirke både talje- og hofteomfang og dermed ratioens fortolkelighed.

Kilder

1. Ohlson LO, Larsson B, Svärdsudd K m.fl. The influence of body fat distribution on the incidence of diabetes mellitus. 13.5 years of follow-up of the participants in the study of men born in 1913. Diabetes 1985;34(10):1055–8. PMID: 4043554
2. Yusuf S, Hawken S, Ounpuu S m.fl. Obesity and the risk of myocardial infarction in 27,000 participants from 52 countries: a case-control study. Lancet 2005;366(9497):1640–9. PMID: 16271645
3. Jayedi A, Soltani S, Zargar MS m.fl. Central fatness and risk of all cause mortality: systematic review and dose-response meta-analysis of 72 prospective cohort studies. BMJ 2020;370:m3324. PMID: 32967840
4. Emerging Risk Factors Collaboration, Wormser D, Kaptoge S m.fl. Separate and combined associations of body-mass index and abdominal adiposity with cardiovascular disease: collaborative analysis of 58 prospective studies. Lancet 2011;377(9771):1085–95. PMID: 21397319
5. Czernichow S, Kengne AP, Huxley RR m.fl. Comparison of waist-to-hip ratio and other obesity indices as predictors of cardiovascular disease risk in people with type-2 diabetes: a prospective cohort study from ADVANCE. Eur J Cardiovasc Prev Rehabil 2011;18(2):312–9. PMID: 20628304
6. Rost S, Freuer D, Peters A m.fl. New indexes of body fat distribution and sex-specific risk of total and cause-specific mortality: a prospective cohort study. BMC Public Health 2018;18(1):427. PMID: 29609587
7. Barrios P, Martin-Biggers J, Quick V m.fl. Reliability and criterion validity of self-measured waist, hip, and neck circumferences. BMC Med Res Methodol 2016;16:49. PMID: 27145829