Standardpræparatet til induktion af anæstesi og til sedering af respiratorpatienter — hurtig virkningsstart, hurtig opvågning selv efter døgns infusion, og et dosisafhængigt blodtryksfald, som er selve prisen for den kontrol. Propofol virker ikke smertestillende: en patient, der bevæger sig under indgrebet, har ondt og mangler ikke propofol. Dosis bestemmes af kredsløbet og ikke af vægten — hos den blødende, den septiske eller den gamle patient er den rigtige dosis en brøkdel af lærebogens.
Dosisafhængigt blodtryksfald og apnø inden for et minut — må kun gives af den, der behersker luftvejen og har udstyr til ventilation og kredsløbsstøtte umiddelbart ved hånden. Langvarig infusion over 4 mg/kg/time i mere end 48 timer giver risiko for propofolinfusionssyndrom med metabolisk acidose, rabdomyolyse og behandlingsrefraktær bradyarytmi.
| Indikation | Regime | Kommentar |
|---|---|---|
| Induktion af anæstesi, voksne | 1,5–2,5 mg/kg iv, titreret med 20–40 mg hvert 10. sekund | giv det langsomt, effekten kommer efter arm-hjerne-tiden |
| Ældre eller kredsløbspåvirket patient | 1–1,5 mg/kg iv, undertiden mindre | ved shock kan 0,5 mg/kg være for meget — overvej ketamin |
| Sedering i respirator | 0,3–4 mg/kg/time som kontinuerlig infusion | titrér efter en sederingsskala, ikke efter en fast hastighed |
| Proceduresedering | 0,5–1 mg/kg iv, derefter 10–20 mg efter behov | kombinér ikke rutinemæssigt med opioid — additiv apnø |
| Supplerende bolus under anæstesi | 10–40 mg iv efter behov | kort virkningsvarighed, gentagelse er ofte nødvendig |
Ingen dosisjustering ved nyresvigt — metabolitterne er inaktive. Sederingen kan alligevel uddybes af hypoalbuminæmi og samtidig acidose.
Ingen formel dosisjustering, men clearance falder ved udtalt leversvigt, og opvågningen forsinkes. Titrér langsommere.
Induktion sædvanligvis 2,5–4 mg/kg iv hos børn over 1 måned, med større vægtbaseret behov jo yngre barnet er. Propofol må ikke bruges til sedering på intensivafdeling af børn og unge på 16 år eller derunder.
Undgå propofol som eneste middel ved shock, tamponade, højresidigt svigt eller udtalt hypovolæmi — bortfaldet af sympatikustonus afslører den kompensation, der holdt trykket oppe, og blodtrykket falder, når patienten i forvejen er preloadafhængig. Fyld op først, reducér dosis, og overvej ketamin i stedet.
| VIRKNINGSSTART | 30–45 sekunder iv |
|---|---|
| VARIGHED | 5–10 min efter en engangsdosis |
| Vd | 2–10 l/kg (stor perifer fordeling) |
| t½ | Distribution 2–8 min · terminal 4–7 t |
| PROTEINBINDING | 98 % |
| METABOLISME | Hepatisk glukuronidering, også ekstrahepatisk |
| UDSKILLELSE | Renalt som inaktive metabolitter |
| LIPIDINDHOLD | 0,1 g fedt/ml (1,1 kcal/ml) |