Det vandopløselige benzodiazepin — netop vandopløseligheden gør, at stoffet kan gives bukkalt, intranasalt og intramuskulært med pålidelig optagelse, og gør det til førstevalg mod kramper, når der ikke er adgang til en vene. Den korte halveringstid gælder kun efter enkeltdoser: ved døgnlang infusion på intensiv og ved nyresvigt akkumuleres både modersubstans og den aktive metabolit, og det korte benzodiazepin bliver pludselig langt. Doserne til proceduresedation, kramper og palliativ sedation er helt forskellige og skal holdes adskilt.
Respirationsdepression, især sammen med opioid — kombinationen er den hyppigste årsag til apnø under proceduresedation. Giv midazolam og opioid hver for sig med en pause imellem, aldrig samtidig i samme sprøjte.
| Indikation | Regime | Kommentar |
|---|---|---|
| Proceduresedation, voksne | 1–2,5 mg iv langsomt, gentag 1 mg hvert 2. minut til effekt | hos ældre 0,5–1 mg initialt — begynd lavt, og vent effekten af |
| Status epilepticus, præhospitalt | 10 mg im hos voksne (5 mg ved vægt < 40 kg) | im-indgift er ligeværdig med iv og kræver ingen venøs adgang |
| Status epilepticus, bukkalt eller intranasalt | Bukkalt 10 mg til voksne; intranasalt 0,2 mg/kg, maks. 10 mg | bukkal opløsning doseres efter alder hos børn: 2,5–10 mg |
| Sedation i respirator | Bolus 0,03–0,3 mg/kg, infusion 0,03–0,2 mg/kg/time | daglig sedationspause — ellers opdages akkumulationen for sent |
| Palliativ sedation | 1,25–2,5 mg sc efter behov, infusion fra 0,5–1 mg/time | titrér mod symptomlindring; døgndosis kan blive betydeligt højere |
Den aktive metabolit 1-hydroxymidazolamglukuronid udskilles renalt og akkumuleres ved eGFR under 30 — forlænget sedation er reglen, ikke undtagelsen. Reducér infusionshastigheden, og forlæng doseringsintervallerne.
Metaboliseres af CYP3A4. Halvér dosis ved udtalt leversvigt; halveringstiden kan mangedobles.
Bukkal opløsning mod kramper: 2,5 mg (3–12 mdr.), 5 mg (1–5 år), 7,5 mg (5–10 år), 10 mg (10–18 år). Intranasalt 0,2 mg/kg. Intravenøs sedation titreres fra 0,05–0,1 mg/kg.
Flumazenil skal bruges tilbageholdende og næsten aldrig som rutinemæssig reversering: halveringstiden er kortere end midazolams, så patienten kan blive sederet igen efter opvågningen, og hos den, der får benzodiazepin fast eller har en blandingsforgiftning med tricykliske stoffer, kan reverseringen udløse behandlingsrefraktære kramper. Ventilér og afvent i stedet — sedationen forsvinder af sig selv.
| VIRKNINGSSTART | 1–3 min iv · 5–15 min im · 5–10 min bukkalt |
|---|---|
| VARIGHED | 20–60 min efter enkeltdosis |
| BIOTILGÆNGEL. | 90 % im · 75 % bukkalt · 40–50 % po |
| Vd | 1–2,5 l/kg |
| t½ | 1,5–3 t (kraftigt forlænget under intensivinfusion og ved nyresvigt) |
| PROTEINBINDING | 96 % |
| METABOLISME | CYP3A4 til aktivt 1-hydroxymidazolam |
| UDSKILLELSE | Renalt som glukuronid |