Den indlagte patient har en anden insulinfølsomhed end derhjemme: mindre mad, mere stress, ofte binyrebarkhormon, ofte forringet nyrefunktion. Ordinér basalinsulin, måltidsinsulin og korrektionsdosis som tre separate linjer i medicinlisten.
Glukosemål på sengeafsnit
| Situation | Mål for P-glukose |
|---|---|
| De fleste indlagte | 6-10 mmol/l |
| Skrøbelige ældre, kort forventet levetid, høj risiko for hypoglykæmi | 8-12 mmol/l |
| Kritisk syg på intensivafdeling | Efter lokal instruks |
Undgå stramme mål hos indlagte. Hypoglykæmi på et sengeafsnit er farligere end moderat hyperglykæmi gennem nogle døgn.
Principper
| Insulinkomponent | Funktion | Hvem har brug for den |
|---|---|---|
| Basalinsulin (mellemlang- eller langtidsvirkende) | Dækker fasteproduktionen af glukose | Alle med type 1-diabetes, altid, også fastende. Mange med type 2 |
| Måltidsinsulin (hurtigtvirkende) | Dækker kulhydraterne i måltidet | Den, der spiser |
| Korrektionsdosis (hurtigtvirkende) | Korrigerer en aktuelt høj værdi | Efter behov, ud over måltidsdosis |
Seponér aldrig basalinsulin hos en person med type 1-diabetes, heller ikke forud for faste eller en undersøgelse. Seponering fører til ketoacidose inden for timer.
Behandling med korrektionsdoser alene efter glukoseværdien uden basalinsulin (såkaldt glidende skala) giver dårligere kontrol og anbefales ikke som eneste regime.
Almindelige situationer
| Situation | Håndtering |
|---|---|
| Fastende forud for undersøgelse, type 1 | Bevar basalinsulinet, ofte i en let reduceret dosis. Hold måltidsinsulinet tilbage. Kontrollér glukose tæt |
| Fastende forud for undersøgelse, type 2 | Hold metformin, SGLT2-hæmmer og sulfonylurinstof tilbage. Basalinsulinet ofte reduceret |
| Behandling med binyrebarkhormon | Giver udtalt hyperglykæmi først og fremmest om eftermiddagen og aftenen. Øg i første række måltidsinsulinet til frokost og aftensmad. Glukosemåling før hvert måltid og til natten |
| Enteral eller parenteral ernæring | Behov for insulin døgnet rundt. Kontinuerlig infusion eller gentagne doser efter lokal instruks |
| Nyresvigt | Insulinbehovet falder. Sænk dosis, og mål tættere |
| Akut sygdom og infektion | Insulinbehovet stiger, ofte trods et mindsket fødeindtag |
| Insulinpumpe | Patienten passer selv pumpen, når det er muligt. Ved bevidsthedspåvirkning eller DKA: tag pumpen af, og gå over til infusion eller injektioner |
Lægemidler ved type 2-diabetes hos indlagte
| Præparat | Indlagt akut syg |
|---|---|
| Metformin | Seponér ved akut nyresvigt, hypoksi, shock, kontrastundersøgelse og forud for kirurgi. Risiko for laktatacidose |
| SGLT2-hæmmer | Seponér ved akut sygdom, faste og kirurgi. Risiko for euglykæmisk ketoacidose |
| Sulfonylurinstof | Høj risiko for hypoglykæmi hos den, der spiser dårligt. Overvej seponering |
| GLP1-receptoragonist | Kan give kvalme og forsinket ventrikeltømning. Tag hensyn hertil forud for sedation og endoskopi |
| DPP4-hæmmer | Lav risiko for hypoglykæmi, kan oftest fortsætte |
Røde flag og faldgruber
- At seponere basalinsulinet ved type 1-diabetes. Den enkeltvis farligste ordination på et sengeafsnit.
- Ikke at ordinere glukosemåling. Ordinér måletidspunkterne samtidig med insulinet.
- At give måltidsinsulin til en patient, der ikke spiser. Giv det efter måltidet ved usikkert fødeindtag.
- Ikke at skrive ordinationen for hypoglykæmi. Se den separate hurtigguide.
- At glemme at revurdere dosis, når binyrebarkhormonet trappes ned. Dosis skal ned parallelt, ellers kommer hypoglykæmien.
- Udskrivelse uden plan. Dokumentér, hvad der er ændret, hvem der følger op, og hvornår.
Kilder
- Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer og anbefalinger på diabetesområdet.
- pro.medicin.dk, insulinpræparater, virkningsprofiler og dosering.
- Dansk Endokrinologisk Selskabs nationale behandlingsvejledning om diabetes.