Kortikosteroider: hurtigguide til dosisækvivalenter og stressdosis

Hurtigguide til vagt- og afdelingslæger: ækvivalente doser, stressdosis ved binyrebarkinsufficiens, nedtrapning og bivirkningsprofylakse.

To situationer forveksles ofte: substitution ved binyrebarkinsufficiens (skal øges ved stress) og farmakologisk antiinflammatorisk behandling (skal trappes kontrolleret ned). Håndteringen er den modsatte.

Ækvivalente doser

Præparat Ækvivalent glukokortikoiddosis Mineralokortikoid effekt Biologisk halveringstid
Hydrokortison (kortisol) 20 mg Udtalt Kort, 8-12 timer
Prednisolon 5 mg Moderat Mellemlang, 12-36 timer
Methylprednisolon 4 mg Lav Mellemlang
Betamethason 0,6 mg Ingen Lang, 36-54 timer
Dexamethason 0,75 mg Ingen Lang, 36-54 timer

Ækvivalenserne gælder den antiinflammatoriske effekt. De siger intet om den mineralokortikoide effekt eller om HPA-aksesuppression, hvor en lang halveringstid giver en mere udtalt suppression.

Stressdosis ved kendt binyrebarkinsufficiens

En patient med primær binyrebarkinsufficiens (Addison), sekundær binyrebarkinsufficiens eller langvarig binyrebarkhormonbehandling kan ikke øge sin egen kortisolproduktion.

Situation Handling
Feber, infektion, gastroenteritis i hjemmet Fordobl eller tredobl den perorale døgndosis i sygdomsdøgnene (patientens sygedagsregler)
Opkastning eller diarré, kan ikke beholde tabletter Parenteral hydrokortison. Patienten skal have en akutsprøjte i hjemmet
Akut sygdom, traume, kirurgi Hydrokortison parenteralt, dosis efter lokal instruks. Sædvanligvis bolus efterfulgt af gentagne doser eller infusion
Mistænkt binyrebarkkrise Giv binyrebarkhormon omgående. Vent ikke på prøvesvaret. Tag S-kortisol og ACTH først, hvis det ikke forsinker behandlingen. Desuden væske og glukose

Binyrebarkkrise: hypotension, der ikke responderer på væske, mavesmerter, opkastning, feber, hyponatriæmi, hyperkaliæmi, hypoglykæmi. Giv hydrokortison og isotonisk krystalloid. De præcise doser efter den lokale instruks.

Nedtrapning efter farmakologisk behandling

Behandlingsvarighed og dosis Risiko for HPA-suppression Nedtrapning
<3 uger, uanset dosis Lav Kan afsluttes direkte
>3 uger, prednisolon <5 mg/døgn Lav til moderat Kan oftest afsluttes uden en lang nedtrapning
>3 uger, prednisolon ≥5 mg/døgn Betydelig Gradvis nedtrapning. Hurtigere ned til fysiologisk niveau, derefter langsomt
Måneder til år Udtalt Langsom nedtrapning, ofte over måneder. Overvej ACTH-test før seponeringen

Under og efter nedtrapningen skal patienten informeres om stressdosisreglerne og om symptomerne på binyrebarkinsufficiens.

Profylakse ved længerevarende binyrebarkhormonbehandling

Risiko Handling
Osteoporose Calcium og D-vitamin. Bisfosfonat ved længerevarende behandling og risikofaktorer efter retningslinjen
Hyperglykæmi Glukosemåling, først og fremmest om eftermiddagen og aftenen. Se hurtigguiden om insulin på sengeafsnit
Ulcus Protonpumpehæmmer ved samtidig NSAID eller ulcusanamnese, ikke rutinemæssigt
Infektion Overvej Pneumocystis-profylakse ved høje doser gennem lang tid efter lokal instruks
Psykiske symptomer Søvnforstyrrelse, hypomani, konfusion. Hyppigst tidligt og ved høje doser
Muskelsvaghed Steroidmyopati, proksimal svaghed

Røde flag og faldgruber

  • At seponere binyrebarkhormon brat efter længere tids behandling.
  • Ikke at give stressdosis til en patient med binyrebarkinsufficiens ved akut sygdom.
  • At forveksle dexamethason 0,75 mg med prednisolon 0,75 mg. Dexamethason er omkring syv gange mere potent.
  • At give morgendosis sent på dagen; det giver søvnforstyrrelse og en kraftigere HPA-suppression.
  • Inhalations- og lokalsteroider i høj dosis kan også give systemisk suppression.
  • Binyrebarkhormon maskerer feber og peritonitis. Abdomen hos en patient i binyrebarkhormonbehandling kan være stille trods en perforation.

Kilder

  • pro.medicin.dk, glukokortikoider: dosisækvivalenter, virkningsvarighed og bivirkninger.
  • Dansk Endokrinologisk Selskabs nationale behandlingsvejledning om binyrebarkinsufficiens og addisonkrise.
  • Lægemiddelstyrelsens godkendte produktresuméer for de enkelte glukokortikoidpræparater.

Opdateret 22. august 2026