OESIL-score for synkope

Klinisk baggrund

Synkope er et hyppigt akut symptom, hvor den kliniske udfordring er at skelne patienter med god prognose fra dem, der har en alvorlig bagvedliggende årsag. Omkring 10 procent af synkopepatienterne på akutmodtagelsen har en alvorlig eller potentielt livstruende årsag, som ikke altid er åbenlys ved den initiale vurdering [2]. OESIL-scoren blev udviklet for med enkle variable, der er tilgængelige ved det akutte besøg, at estimere den totale mortalitet inden for 12 måneder og dermed understøtte beslutningen om indlæggelse eller ambulant videre udredning.

Beregning af OESIL

Scoren er en simpel aritmetisk sum af fire binære variable:

$$\text{OESIL} = (\text{alder} > 65) + (\text{kardiovaskulær sygdom i anamnesen}) + (\text{synkope uden prodromalsymptomer}) + (\text{afvigende EKG})$$

Hver variabel giver 0 eller 1 point. Intervallet er 0 til 4.

Udledningskohorten bestod af 270 konsekutive patienter (145 kvinder, gennemsnitsalder 59,5 år), som henvendte sig på seks italienske hospitaler i Lazio-regionen med synkope [1]. Multivariat analyse identificerede fire uafhængige prædiktorer for total mortalitet inden for 12 måneder. Scoren blev valideret prospektivt i en separat kohorte på 328 patienter (178 kvinder, gennemsnitsalder 57,5 år) med et tilsvarende mønster af stigende mortalitet ved stigende score [1].

I udledningskohorten var mortaliteten per pointtrin:

Fortolkning i praksis

Scorens tydeligste styrke er at identificere lavrisikopatienter. En patient med 0 point havde ingen dødsfald i udledningskohorten, og 1 point svarede til under 1 procents mortalitet. Disse patienter kan som regel håndteres ambulant, forudsat at det kliniske billede i øvrigt er foreneligt med en benign årsag.

Fra 2 point stiger mortaliteten stejlt, og ved 3 eller 4 point er mortaliteten så høj, at indlæggelse og hurtig kardiel udredning er berettiget. En vigtig nuance er, at tærsklen kan behøve at blive hævet i ældre populationer. I en italiensk valideringskohorte med betydeligt ældre patienter (gennemsnitsalder 72,4 år sammenlignet med 59,5 år i udledningen) var en OESIL-score på 2 eller derover ikke associeret med nogen udfald bortset fra behovet for større terapeutiske indgreb, mens en score på 3 eller derover var en stærk prædiktor for alvorlige hændelser både efter 1 måned og 1 år [3]. Forfatterne foreslog derfor, at tærsklen for indlæggelse bør hæves til 3 point, når patientpopulationen er ældre end den oprindelige udledningskohorte.

Validering og performance

OESIL er et af tre synkopeinstrumenter, der er valideret i mere end to eksterne studier (de øvrige er San Francisco Syncope Rule og Canadian Syncope Risk Score). En systematisk oversigt og metaanalyse fra 2025 identificerede fem valideringsstudier for OESIL med en positiv likelihood ratio (LR+) på 1,16 til 3,32 og en negativ likelihood ratio (LR−) på 0,14 til 0,46 [2]. I udledningsstudierne havde OESIL den laveste LR− (0,04), hvilket tyder på, at en lav score er relativt god til at udelukke risiko [2]. Den poolede sensitivitet for OESIL havde moderat heterogenitet (I² = 37,1 %), lavere end for de øvrige instrumenter [2].

I et prospektivt observationsstudie, som sammenlignede OESIL med San Francisco-reglen og ustruktureret klinisk vurdering, havde OESIL en sensitivitet på 88 procent og en specificitet på 60 procent for alvorlige korttidsudfald (inden for 10 dage), med en indlæggelsesfrekvens på 43 procent [2]. Klinisk vurdering var mere specifik (69 procent) og medførte færre indlæggelser (34 procent), men overså to patienter, som døde efter udskrivelsen, og som begge blev identificeret af OESIL [2].

Performance falder dog i populationer og for udfald, som instrumentet ikke er designet til. I et iransk studie med 187 synkopepatienter (gennemsnitsalder 64,2 år) var AUC for OESIL 0,54 for mortalitet, 0,62 for myokardieinfarkt og 0,47 for apopleksi inden for 1 uge, det vil sige tæt på tilfældighedsniveau [4]. Ingen af de fire afprøvede modeller (OESIL, San Francisco, Boston, ROSE) adskilte sig signifikant fra hinanden [4]. Det er væsentligt: OESIL blev udledt for 12-månedersmortalitet, og dens evne til at forudsige alvorlige kardielle eller neurologiske korttidshændelser er begrænset.

Et retrospektivt canadisk studie af patienter, som allerede var indlagt på en medicinsk afdeling, fandt, at 30,6 procent havde OESIL 0 til 1 og potentielt kunne have været håndteret ambulant, mens de resterende 69,4 procent med 2 til 4 point havde en mortalitetsrisiko på 20 procent per år [5]. Det bekræfter, at scoren kan identificere lavrisikopatienter også i en indlagt population, men studiet var retrospektivt og selekteret.

Begrænsninger

OESIL måler total mortalitet, ikke specifikke kardielle hændelser. Det er en vigtig skelnen: en patient kan dø af årsager, som ikke er relateret til synkopen, og scoren siger intet om behovet for specifik kardiel diagnostik. Instrumentet mangler desuden variable, som indgår i nyere og mere detaljerede instrumenter, såsom vitalparametre, hjertebiomarkører og detaljeret anamnese med hjertesvigt.

Scoren er udledt på en italiensk akutmodtagelsespopulation fra begyndelsen af 2000-tallet med relativt lav gennemsnitsalder. I ældre kohorter, hvor en stor andel af patienterne automatisk får 1 point for alder, mister tærsklen på 2 point diskriminerende evne [3]. I et tjekkisk studie med 153 patienter opnåede OESIL en sensitivitet på 93 procent, men en specificitet på kun 54,6 procent for at klassificere kardiel synkope, hvilket betyder en høj andel falsk positive [6].

Den systematiske oversigt konstaterer, at evidenskvaliteten for alle tre velvaliderede synkopeinstrumenter er lav, med betydelig overlapning i operative egenskaber og mistanke om publikationsbias [2]. Ingen af instrumenterne når en LR+ over 5, hvilket er det niveau, der generelt kræves, for at en test kan ændre præ-test-sandsynligheden tilstrækkeligt til alene at berettige en handling [2].

OESIL erstatter ikke klinisk vurdering og bør ikke anvendes som eneste grundlag for beslutningen om indlæggelse. For patienter med mistænkt kardiel årsag, afvigende vitalparametre eller biomarkører bør særlige synkoperetningslinjer og i givet fald Canadian Syncope Risk Score overvejes.

Kilder

1. Colivicchi F, Ammirati F, Melina D, m.fl. Development and prospective validation of a risk stratification system for patients with syncope in the emergency department: the OESIL risk score. Eur Heart J. 2003;24(9):811–819. PMID: 12727148
2. Wakai A, Sinert R, Zehtabchi S, m.fl. Risk-stratification tools for emergency department patients with syncope: A systematic review and meta-analysis of direct evidence for SAEM GRACE. Acad Emerg Med. 2025;32(1):72–86. PMID: 39496561
3. Numeroso F, Mossini G, Montali F, m.fl. Prognostic value of the OESIL risk score in a cohort of Emergency Department patients with syncope. Minerva Med. 2013;104(4):413–419. PMID: 24008603
4. Safari S, Baratloo A, Hashemi B, m.fl. Comparison of different risk stratification systems in predicting short-term serious outcome of syncope patients. J Res Med Sci. 2016;21:57. PMID: 27904602
5. Baranchuk A, McIntyre W, Harper W, m.fl. Application of the American College of Emergency Physicians (ACEP) recommendations and a risk stratification score (OESIL) for patients with syncope admitted from the emergency department. Indian Pacing Electrophysiol J. 2011;11(5):134–144. PMID: 21994471
6. Plasek J, Doupal V, Fürstova J, m.fl. The EGSYS and OESIL risk scores for classification of cardiac etiology of syncope: comparison, revaluation, and clinical implications. Biomed Pap Med Fac Univ Palacky Olomouc Czech Repub. 2010;154(2):169–173. PMID: 20668500