Beregneren til eGFR (MDRD) findes blandt sitets kliniske beregnere.
Ligningen til estimering af den glomerulære filtrationshastighed (eGFR) med MDRD er:
eGFR = 175 × (Scr)^-1,154 × (Alder)^-0,203 × (0,742 hvis kvinde) × (1,212 hvis afroamerikaner)
MDRD-ligningen (Modification of Diet in Renal Disease) er et udbredt værktøj til at estimere den glomerulære filtrationshastighed (eGFR) og dermed vurdere nyrefunktionen. Ligningen er udviklet på baggrund af MDRD-studiet og bygger på serumkreatinin, alder, køn og race. Resultatet angives normaliseret til et kropsoverfladeareal på 1,73 m².
Fordele ved MDRD eGFR
Klinisk anvendelighed: MDRD-ligningen har været medvirkende til at identificere og stadieinddele kronisk nyresygdom (CKD), hvilket muliggør tidlig indsats og behandling.
Standardisering: Den udbredte anvendelse har ført til standardiseret rapportering af eGFR i de kliniske laboratorier, hvilket giver større ensartethed i patientbehandlingen.
Ikke-invasivitet: Beregningen bygger på let tilgængelige kliniske parametre og gør mere invasive og dyre direkte GFR-målinger overflødige.
Begrænsninger ved MDRD eGFR
Nøjagtighed ved højere GFR-niveauer: MDRD-ligningen har en tendens til at undervurdere GFR hos personer med næsten normal eller let nedsat nyrefunktion (eGFR >60 ml/min/1,73 m²), hvilket potentielt kan føre til fejlklassificering af CKD-stadier.
Befolkningsspecificitet: Ligningen er udviklet i en studiepopulation, der primært bestod af personer med CKD, hvilket begrænser nøjagtigheden hos nyreraske og ved akut nyreskade.
Indflydelse af muskelmasse og kost: Serumkreatininniveauer, en nøglekomponent i MDRD-ligningen, kan påvirkes af blandt andet muskelmasse, kost og visse lægemidler, hvilket kan forringe nøjagtigheden af eGFR-estimatet.
Etniske og racemæssige variationer: Ligningen indeholder justeringer for race, især for personer af afrikansk afstamning, hvilket ikke nødvendigvis afspejler variationen inden for de enkelte grupper og kan give fejlestimater.
Kliniske konsekvenser
Selv om MDRD-beregningen af eGFR i høj grad har forbedret påvisning og behandling af CKD, bør klinikeren være opmærksom på begrænsningerne. Hvor en præcis GFR-vurdering er afgørende, ikke mindst hos personer med næsten normal nyrefunktion, kan alternative ligninger som CKD-EPI-ligningen (Chronic Kidney Disease Epidemiology Collaboration) give bedre nøjagtighed. Ved fortolkningen af eGFR bør man desuden tage højde for patientens demografi, muskelmasse og den kliniske sammenhæng, så beslutningerne træffes på et korrekt grundlag.