Wernicke-Korsakoffs syndrom: diagnostik og behandling

Sammenfatning

Wernickes encefalopati er en akut neuropsykiatrisk tilstand forårsaget af tiaminmangel. Tilstanden er en klinisk akut situation, fordi forsinket behandling kan føre til død, varig gangforstyrrelse eller Korsakoffs syndrom med svær og oftest langvarig hukommelsesforstyrrelse. Alkoholbrugsforstyrrelse er det hyppigste risikomiljø, men diagnosen bør overvejes ved alle tilstande med langvarigt lavt næringsindtag, opkastninger, malabsorption, bariatrisk kirurgi, cancer, graviditetskvalme, spiseforstyrrelse, nyresygdom eller langvarig glukosetilførsel uden tilstrækkelig vitaminsubstitution [1,2].

Den klassiske triade med konfusion, øjenmotorisk forstyrrelse og ataksi har lav sensitivitet, og Caine-kriterierne bør anvendes i stedet. Mistanken er stærk, hvis mindst to af følgende foreligger: ernæringsmangel, øjenmotorisk forstyrrelse, cerebellar dysfunktion samt ændret mental tilstand eller let hukommelsesforstyrrelse [3,4]. Diagnosen er klinisk. En normal tiaminværdi eller normal MR udelukker ikke sygdommen. Blodprøve til tiamindifosfat bør om muligt tages før behandling, men må aldrig forsinke tiamintilførslen. MR kan understøtte diagnosen og samtidig identificere differentialdiagnoser, men den rapporterede sensitivitet er omkring 53 procent og specificiteten 93 procent [5].

Ved rimelig mistanke skal der straks gives parenteralt tiamin. Et almindeligt højdosisregime er 500 mg intravenøst tre gange dagligt i mindst 3 døgn, efterfulgt af 250 mg intravenøst eller intramuskulært én gang dagligt i yderligere 3 til 5 døgn eller så længe, klinisk bedring pågår. EFNS-retningslinjen fra 2010 anbefaler 200 mg tre gange dagligt, helst intravenøst og før kulhydrattilførsel (anbefalingsniveau C) [4]. Forskellen afspejler svag evidens for den optimale dosis. Et randomiseret studie fandt ingen sikker forskel mellem 100, 300 og 500 mg tre gange dagligt, men studiet havde betydeligt frafald og inkluderede få svært syge patienter [6]. Hypomagnesiæmi og andre ernæringsmangler skal korrigeres. Hypoglykæmi skal behandles straks, og glukose må ikke forsinkes, men tiamin bør gives før eller samtidig med fortsat kulhydrattilførsel [7].

Baggrund og epidemiologi

Begreber

Wernicke-Korsakoffs syndrom omfatter to kliniske faser af den samme tiaminmangelrelaterede sygdomsproces:

• Wernickes encefalopati er den akutte, potentielt reversible encefalopatiske tilstand.
• Korsakoffs syndrom er en vedvarende neurokognitiv følgetilstand efter utilstrækkeligt eller for sent behandlet Wernickes encefalopati. Den centrale manifestation er en uforholdsmæssigt svær forstyrrelse af den episodiske hukommelse hos en i øvrigt vågen patient [8].
• Wernicke-Korsakoffs syndrom anvendes undertiden som samlebegreb, især når den akutte og den kroniske fase ikke sikkert kan afgrænses.

Korsakoffs syndrom er ikke i sig selv forårsaget af alkohol. Alkoholbrugsforstyrrelse skaber derimod flere samtidige risici for tiaminmangel, blandt andet utilstrækkeligt fødeindtag, nedsat intestinal absorption, reduceret leverlagring og forstyrret udnyttelse af tiamin i vævene [8]. Også personer uden alkoholeksponering kan udvikle både Wernickes encefalopati og Korsakoffs syndrom.

Forekomst og underdiagnosticering

Pålidelige incidensdata mangler, fordi sygdommen ofte ikke diagnosticeres, mens patienten er i live. Historiske obduktionsstudier viser betydeligt flere tilfælde end kliniske registre, hvilket taler for omfattende underdiagnosticering [1,2]. I ældre kliniske materialer har mere end 90 procent af tilfældene været associeret med alkoholbrugsforstyrrelse, men andelen påvirkes af selektion og af, at sygdommen let overses hos patienter uden alkoholbrugsforstyrrelse [8].

Prævalensen af Korsakoffs syndrom er i regionale europæiske undersøgelser anslået til omkring 3 til 4,8 pr. 10 000 indbyggere, men data er gamle og sandsynligvis ikke direkte overførbare til det svenske sundhedsvæsen [8]. Forekomsten påvirkes blandt andet af alkoholforbrug, ernæringstilstand, bariatrisk kirurgi, adgang til misbrugsbehandling og hvor rundhåndet profylaktisk tiamin anvendes.

Risikomiljøer

En rask voksen har begrænsede tiamindepoter. Mangel kan derfor udvikles i løbet af nogle uger ved kraftigt reduceret indtag og hurtigere, når behovet er øget eller tabet stort. Risikoen er særlig stor i følgende risikomiljøer:

Ved hyperemesis gravidarum havde patienterne i en systematisk oversigt kastet op i median 7 uger og tabt gennemsnitligt 12,1 kg, før encefalopatien blev diagnosticeret. Varige kognitive symptomer blev rapporteret hos 65 procent, graviditetstab hos 50 procent og maternel død hos 5 procent, men tallene bygger på publicerede tilfælde og er sandsynligvis påvirket af rapporteringsbias [9].

Efter bariatrisk kirurgi opstod 94 procent af de rapporterede tilfælde inden for 6 måneder. Opkastninger forekom hos 90 procent og havde stået på i median 21 dage. Næsten halvdelen havde ufuldstændig restitution [10]. Også efter rent restriktive indgreb kan sygdommen opstå. Gentagne opkastninger efter bariatrisk kirurgi skal derfor betragtes som en neurologisk risikomarkør og ikke udelukkende som et kirurgisk eller gastroenterologisk problem.

Ved anorexia nervosa er der rapporteret få tilfælde, men den fuldstændige triade synes at være hyppigere end ved alkoholrelateret sygdom, sandsynligvis fordi diagnosen stilles sent. Vertigo, diplopi, neuropati og samtidige tegn på refeeding-syndrom kan komplicere billedet [11].

Patofysiologi

Tiamin, vitamin B1, omdannes intracellulært til tiamindifosfat, en kofaktor i flere enzymreaktioner, som er afgørende for den aerobe glukosemetabolisme. Mangel hæmmer blandt andet pyruvatdehydrogenase, alfa-ketoglutaratdehydrogenase og transketolase. Følgen er nedsat ATP-produktion, laktatophobning, oxidativt stress, skade på blod-hjerne-barrieren og til sidst neuronal skade [12].

Hjerneregioner med højt energiforbrug og hurtig tiaminomsætning er særligt sårbare. Typiske skadesområder er:

• mediale thalamus
• corpora mamillaria
• periakveduktal grå substans
• tectum omkring tredje og fjerde ventrikel
• dorsale medulla
• cerebellar vermis.

Skade på de øjenmotoriske kerner og vestibulære netværk bidrager til nystagmus og blikparese. Cerebellar og vestibulær dysfunktion giver gangataksi. Diencefal skade, især i de anteriore thalamuskerner og deres forbindelser med hippocampus, er central for den vedvarende episodiske amnesi ved Korsakoffs syndrom [8].

Magnesium er nødvendigt både for dannelsen af aktivt tiamindifosfat og for flere tiaminafhængige enzymreaktioner. Hypomagnesiæmi kan derfor bidrage til manglende behandlingseffekt trods tilstrækkeligt tiamin. Samtidig mangel på folat, andre B-vitaminer, fosfat og kalium er almindelig og bør aktivt eftersøges [6].

Klinisk billede

Wernickes encefalopati

Sygdommen kan udvikle sig akut eller subakut. Den klassiske triade er pædagogisk velkendt, men klinisk utilstrækkelig. I alkoholrelaterede tilfælde er alle tre komponenter samtidig til stede hos et mindretal [3,11]. Fravær af øjensymptomer eller ataksi må derfor ikke sænke mistanken, hvis patienten har risikofaktorer og nytilkommen kognitiv ændring.

Ændret mental tilstand

Den hyppigste manifestation er en eller anden form for mental påvirkning:

• desorientering eller konfusion
• nedsat opmærksomhed
• apati, initiativløshed eller påfaldende passivitet
• døsighed eller nedsat bevidsthedsniveau
• irritabilitet eller agitation
• nedsat korttidshukommelse
• delirium uden tydelig anden forklaring.

Hos patienter med cancer kan tilstanden fremtræde næsten udelukkende som delirium. I en serie med 18 indlagte cancerpatienter havde alle kognitiv dysfunktion, mens få havde den komplette triade. Kun tre kom sig fuldstændigt [13].

Øjenmotoriske fund

Typiske fund er:

• horisontal eller vertikal blikretningsnystagmus
• bilateral abducensparese
• konjugeret blikparese
• diplopi
• langsomme sakkader
• i svære tilfælde oftalmoplegi.

Isoleret nystagmus kan være det eneste objektive øjenfund. Pupilpåvirkning og synsnedsættelse er sjældnere, men forekommer, især ved udtalt eller langvarig mangel.

Ataksi og andre neurologiske fund

Gangataksi er hyppigere end ekstremitetsataksi. Patienten kan have bredsporet gang, besvær med at stå uden støtte eller fuldstændig manglende evne til at gå. Vestibulær dysfunktion kan give svimmelhed og balanceproblemer.

Andre mulige fund er:

• perifer polyneuropati
• muskelsvaghed og arefleksi
• dysartri
• hypotermi
• hypotension og takykardi
• epileptiske anfald
• dysfagi
• koma.

Samtidig våd beriberi kan give high-output-hjertesvigt, ødem, laktatacidose og kredsløbspåvirkning. Tør beriberi giver først og fremmest perifer neuropati og muskelsvaghed.

Korsakoffs syndrom

Korsakoffs syndrom skal mistænkes, når konfusion og øjenmotoriske symptomer er klinget af, men en udtalt hukommelsesforstyrrelse består. Diagnosen bør ikke stilles under igangværende intoksikation, abstinens, delirium eller anden akut encefalopati.

Kernesymptomet er en svær anterograd episodisk amnesi. Patienten kan føre en tilsyneladende normal samtale, men glemmer information, møder og begivenheder inden for minutter eller timer. Retrograd amnesi forekommer også, ofte med relativt bedre bevarede erindringer fra den tidlige levetid end fra de seneste år [8].

Almindelige associerede symptomer er:

• nedsat indlæring
• manglende tidsorientering
• eksekutiv dysfunktion
• nedsat sygdomsindsigt
• apati og affektaffladning
• nedsat social kognition
• konfabulation
• vedvarende gangforstyrrelse eller polyneuropati.

Konfabulation indebærer, at fejlagtige erindringer eller forklaringer produceres uden hensigt om at vildlede. Symptomet kan være fremtrædende tidligt, men er ikke nødvendigt for diagnosen. Procedural indlæring og visse former for implicit hukommelse kan være relativt bevaret, hvilket er vigtigt for rehabiliteringen [8].

Udredning og diagnostik

Akut diagnostisk princip

Wernickes encefalopati er en sandsynlighedsdiagnose. Behandl, når diagnosen er rimelig, ikke først når den er bevist. Tiamin er billigt, behandlingen er forbundet med lav risiko, og konsekvensen af at afvente kan være irreversibel hjerneskade [2,12].

flowchart TD
A["Risiko for tiaminmangel<br>og neurologiske eller kognitive symptomer"] --> B["Vurder Caine-kriterier<br>og vitale parametre"]
B --> C["Tag blodprøver straks<br>uden at forsinke behandlingen"]
C --> D["Giv parenteralt tiamin<br>og korriger magnesium"]
D --> E["Udred parallelt<br>andre årsager til encefalopati"]
E --> F["MR af hjernen, hvis diagnosen er uklar<br>eller der foreligger fokalneurologi"]
F --> G["Følg øjenmotorik, gang,<br>bevidsthed og hukommelse dagligt"]
G --> H["Vedvarende udtalt amnesi<br>efter stabilisering"]
H --> I["Neuropsykologisk vurdering<br>og rehabiliteringsplan"]

Caine-kriterierne

Caine-kriterierne blev udviklet gennem klinisk og neuropatologisk analyse af personer med langvarig alkoholbrugsforstyrrelse. Mindst to af fire kriterier understøtter diagnosen [3]:

Kriterierne er bedst valideret ved alkoholrelateret sygdom, men er klinisk anvendelige også i andre risikomiljøer [4,13]. Hos patienter med samtidig hepatisk encefalopati bliver sensitiviteten lavere, hvilket understreger, at flere encefalopatier kan foreligge samtidig [3].

Anamnese og objektiv undersøgelse

Spørg til:

• mængde og varighed af alkoholindtag
• seneste måltider og anslået energiindtag
• opkastninger, diarré og vægtændring
• gennemgået bariatrisk eller gastrointestinal kirurgi
• graviditet
• cancer og igangværende behandling
• spiseforstyrrelse eller restriktiv diæt
• dialyse, parenteral ernæring og diuretikabehandling
• nyligt givet glukose eller genernæring
• tidligere episoder med konfusion, ataksi eller øjenmotorisk forstyrrelse.

Den objektive undersøgelse skal omfatte vågenhedsgrad, orientering, opmærksomhed, umiddelbar og forsinket genkaldelse, øjenmotorik i alle blikretninger, nystagmus, pupiller, koordination, reflekser, sensibilitet og gang. Gangtest skal kun udføres, hvis det er sikkert. Undersøg også for dehydrering, ødem, hjertesvigt, leversygdom og andre ernæringsmangler.

Laboratorieprøver

Tag om muligt blodprøver før den første tiamindosis, men afvent aldrig svar. Relevante prøver er:

• hæmatologiske parametre
• natrium, kalium, kreatinin og carbamid
• glukose
• magnesium, fosfat og calcium
• levertal og INR
• CRP
• blodgas og laktat ved kredsløbspåvirkning
• folat og vitamin B12
• TSH ved uklar encefalopati
• ethanol og relevante toksikologiske analyser
• ammonium ved mistanke om hepatisk encefalopati
• fuldblodsanalyse af tiamindifosfat, hvis tilgængelig.

Plasma- eller serumtiamin afspejler primært nyligt indtag og er mindre informativt end tiamindifosfat i fuldblod eller erytrocytter. En normal værdi udelukker ikke cerebral tiaminmangel. En prøve taget efter tiaminadministration er vanskelig at tolke. Behandlingsrespons kan understøtte diagnosen, men fravær af hurtigt respons udelukker den ikke, især ikke hvis hukommelsesskaden allerede er blevet varig [6,12].

Billeddiagnostik

MR af hjernen er førstevalgsmetode, når der er behov for billeddiagnostik. Typiske akutte fund er symmetrisk T2- og FLAIR-signaløgning, undertiden med diffusionsrestriktion eller kontrastopladning, i:

• mediale thalamus
• periakveduktal grå substans
• corpora mamillaria
• området omkring tredje ventrikel
• tectum
• dorsale medulla.

Atypiske forandringer i cerebellum, kranienervekerner, nucleus caudatus, splenium og cortex forekommer, især ved ikke-alkoholrelateret sygdom. MR har i et klassisk studie haft en sensitivitet på 53 procent og en specificitet på 93 procent. Et positivt typisk fund styrker således diagnosen, mens en normal MR ikke udelukker den [5]. Computertomografi (CT) har lav sensitivitet for Wernicke-forandringer, men kan være nødvendig akut for at udelukke blødning, ekspansiv proces eller større infarkt.

Diagnostik af Korsakoffs syndrom

Der findes ingen universelt accepterede diagnostiske kriterier. Vurderingen bør baseres på:

1. dokumenteret eller sandsynlig forudgående Wernickes encefalopati eller anden udtalt tiaminmangel
2. uforholdsmæssigt svær episodisk hukommelsesforstyrrelse, efter at akut konfusion, abstinens og intoksikation er gået tilbage
3. relativt bevaret vågenhed og basal sproglig kontakt
4. understøttende eksekutiv dysfunktion, konfabulation, apati eller manglende sygdomsindsigt
5. fravær af en bedre forklaring, eksempelvis neurodegenerativ sygdom, hjerneskade eller vedvarende delirium [8].

Kort kognitiv screening er utilstrækkelig til at karakterisere syndromet. Neuropsykologisk udredning bør omfatte verbal og visuel indlæring, forsinket genkaldelse, genkendelse, arbejdshukommelse, eksekutive funktioner, processeringshastighed og adaptivt funktionsniveau. Vurderingen bør gentages efter en periode med medicinsk stabilisering og ædruelighed.

Differentialdiagnoser

Flere tilstande kan forekomme samtidig med Wernickes encefalopati. Tilstedeværelse af eksempelvis alkoholabstinens eller hepatisk encefalopati udelukker derfor ikke tiaminmangel.

Behandling

Øjeblikkelig tiaminbehandling

Ved mistanke om Wernickes encefalopati skal parenteral behandling startes straks. Peroral behandling er utilstrækkelig i den akutte fase på grund af begrænset og variabel absorption, især ved alkoholbrug, opkastninger eller gastrointestinal sygdom.

Randomiserede studier giver ikke sikker støtte for en specifik dosis. En Cochrane-oversigt fandt kun to relevante ældre studier og vurderede evidensen som utilstrækkelig til valg af dosis, administrationsvej og behandlingsvarighed [14]. Et senere randomiseret studie sammenlignede 100, 300 og 500 mg tre gange dagligt hos symptomatiske patienter uden at påvise nogen sikker dosisforskel efter 5 døgn. Resultatet begrænses af stort frafald, lav adhærens og underrekruttering af svært syge patienter [6].

På baggrund af sygdommens alvor, tiamins gode sikkerhedsprofil og den usikre absorption anbefales højdosisbehandling alligevel ved tydelig klinisk mistanke. En systematisk oversigt fra 2024 fandt, at 500 mg intravenøst tre gange dagligt var den hyppigst rapporterede dosis i kasuistikker, hvor 90 procent havde delvist eller fuldstændigt symptomrespons [2].

Nøjagtige præparater, fortynding og infusionstid skal følge det lokale lægemiddelsortiment og produktresuméet. Svensk hospitalspraksis kan variere mellem regionerne, især fordi internationale anbefalinger bygger på præparater med forskellige tiaminkoncentrationer og undertiden kombinationer af B-vitaminer.

I et prospektivt sikkerhedsstudie af 989 patienter (1 070 intravenøse bolusdoser à 100 mg) blev der registreret bivirkninger hos 1,1 procent: forbigående lokal irritation hos 1,02 procent og én alvorlig reaktion i form af generaliseret kløe (0,093 procent). Der forekom ingen anafylaksi [15]. Anafylaksi er således meget sjælden, men der skal være beredskab til akut allergisk reaktion. Tidligere overfølsomhed over for parenteralt tiamin kræver særlige overvejelser, men en rutinemæssig testdosis anbefales ikke.

Glukose og ernæring

Tiamin bør om muligt gives før kulhydrater, fordi øget glukosemetabolisme kan forværre en etableret mangel. Dette gælder især ved planlagt glukoseinfusion, parenteral ernæring eller genernæring.

Ved hypoglykæmi skal glukose derimod gives straks. Der er ikke belæg for at udsætte livreddende glukosebehandling i afventning af tiamin. Tiamin gives samtidig eller så hurtigt som muligt. Risikoen gælder først og fremmest gentagen eller langvarig glukosetilførsel uden tiamin, ikke en enkelt akut glukosedosis [7].

Ernæring genindføres kontrolleret hos svært underernærede patienter. Følg væskebalance, fosfat, magnesium, kalium og glukose tæt. Mistanke om refeeding-syndrom håndteres parallelt og er ikke en grund til at tilbageholde tiamin.

Korriger samtidige mangler

Kontroller magnesium tidligt, og korriger hypomagnesiæmi i henhold til lokale retningslinjer og nyrefunktion. Korriger også fosfat og kalium. Giv komplet vitaminsubstitution, når multiple ernæringsmangler er sandsynlige. Folat bør ikke være den eneste vitaminbehandling hos en svært underernæret patient.

Identificer og behandl den underliggende årsag:

• behandl alkoholabstinens, men undgå at tilskrive al konfusion abstinensen
• udred og behandl langvarige opkastninger
• vurder kirurgisk komplikation efter bariatrisk kirurgi
• sikr tilstrækkeligt vitaminindhold i enteral eller parenteral ernæring
• behandl infektion, malignitet og gastrointestinal sygdom
• involver obstetriker ved hyperemesis gravidarum
• behandl alkoholbrugsforstyrrelse, og planlæg tilbagefaldsforebyggelse.

I et multicenterstudie af 443 patienter var der stor variation i tiamindosis og administrationsvej. Forsinket diagnose, udtalt mental påvirkning og flere opfyldte Caine-kriterier var associeret med dårligere restitution. Manglende rettidig behandling var en risikofaktor for død [16].

Profylakse i højrisikogrupper

Parenteral profylakse bør gives til indlagte patienter med betydelig risiko, især ved alkoholbrugsforstyrrelse kombineret med underernæring, langvarige opkastninger, kraftigt vægttab eller planlagt kulhydrattilførsel [4].

Ved hyperemesis gravidarum anbefaler en systematisk oversigt 100 mg tiamin intravenøst eller intramuskulært til patienter med vedvarende eller svære sent debuterende opkastninger for at forebygge encefalopati [9]. Efter bariatrisk kirurgi bør gentagne opkastninger føre til øjeblikkelig parenteral behandling, også før laboratoriesvar foreligger [10,17]. Europæiske neurologiske retningslinjer anbefaler opfølgning af tiaminstatus i mindst 6 måneder efter bariatrisk kirurgi [4]. Lokal svensk praksis og typen af indgreb bør styre den langsigtede ernæringsopfølgning.

Behandling af Korsakoffs syndrom

Fortsat tiamin skal gives, hvis mangel kan vedvare, men etableret Korsakoff-amnesi bedres sjældent dramatisk af forlænget højdosisbehandling. Fokus flyttes til ædruelighed, stabil ernæring, behandling af komorbiditet og kognitiv rehabilitering.

Der findes intet lægemiddel med veletableret effekt på Korsakoffs syndrom. Et lille placebokontrolleret studie med 16 patienter rapporterede mindre funktionsforværring og bedre kognitivt resultat med memantin 10 mg to gange dagligt i 28 uger, men grundlaget er for spinkelt til en rutinemæssig anbefaling [18]. En sammenligning af fem rivastigminbehandlede patienter og fem kontroller viste ingen forskel i hukommelsesbedring efter 6 måneder [19]. Kolinesterasehæmmere eller memantin kan derfor kun overvejes individuelt efter speciallægevurdering, især hvis der mistænkes samtidig neurodegenerativ sygdom.

Rehabiliteringen bør udnytte den relativt bevarede procedurale indlæring og minimere kravene til fri genkaldelse. Praktiske tiltag er:

• fast daglig struktur
• samme rækkefølge og sted for tilbagevendende aktiviteter
• korte, konkrete instruktioner, ét trin ad gangen
• visuelle skemaer, billeder, alarmer og elektroniske påmindelser
• fejlfri indlæring, hvor terapeuten forebygger gæt og fejl
• gentagen træning i det miljø, hvor færdigheden skal anvendes
• aktiv støtte til ædruelighed og medicinadhærens
• ergoterapeutisk vurdering af bolig, økonomi, madlavning og sikkerhed.

Miljøtilpasning og kompenserende strategier har bedre evidens end farmakologisk behandling, selvom studierne er små og heterogene [20]. Udtalt apati skal ikke tolkes som modvilje. Indsatser bør bygge på ekstern aktivering, personligt relevante aktiviteter og et struktureret miljø, fordi behandling, der forudsætter initiativ, sygdomsindsigt og selvmonitorering, ofte mislykkes [21].

Opfølgning og prognose

Akut opfølgning

Dokumenter mindst dagligt:

• vågenhedsgrad og orientering
• opmærksomhed og evne til at optage ny information
• nystagmus og øjenmotorik
• stå- og gangfunktion
• koordination
• ernæringsindtag
• magnesium, fosfat og kalium, når genernæring pågår.

Øjenmotoriske symptomer kan bedres inden for timer til dage. Konfusion bedres ofte over dage til uger. Gangataksi og vestibulær dysfunktion kan tage uger til måneder og kan blive varige. Manglende umiddelbar bedring udelukker ikke diagnosen og bør føre til kontrol af dosering, administrationsvej, magnesiumstatus og alternative eller samtidige årsager.

Vurdering efter den akutte fase

Vedvarende hukommelsesproblemer bør først vurderes, når patienten er medicinsk stabil og ikke længere påvirket af intoksikation, abstinens, sederende lægemidler eller delirium. Foretag derefter en struktureret vurdering af:

• episodisk hukommelse og indlæring
• eksekutive funktioner
• sygdomsindsigt og beslutningsevne
• instrumentelle daglige aktiviteter
• gang, faldrisiko og neuropati
• alkoholbrug og tilbagefaldsrisiko
• depression, angst, psykose og selvmordsrisiko
• behov for hjælpemidler, hjemmepleje, værge eller tilpasset bolig.

Neuropsykologisk undersøgelse kan skulle gentages efter flere måneders stabil ernæring og ædruelighed. En del kognitive symptomer hos personer med alkoholbrugsforstyrrelse kan bedres under langvarig ædruelighed, mens den udtalte amnesi ved etableret Korsakoffs syndrom sædvanligvis er relativt vedvarende [8].

Prognose

Prognosen bestemmes primært af, hvor hurtigt tilstrækkeligt tiamin gives, og af graden af allerede etableret hjerneskade. Sene diagnoser er associeret med ufuldstændig restitution, Korsakoffs syndrom, vedvarende gangforstyrrelse og død [2,16]. Efter bariatrisk kirurgi er ufuldstændig restitution rapporteret i omkring halvdelen af de publicerede tilfælde [10]. Ved nyresygdom har gennemgange af tilfælde beskrevet bedre restitution efter tidlig højdosisbehandling og Korsakoffs syndrom efter lavere eller forsinket dosis, men grundlaget består hovedsageligt af kasuistikker [22].

Den langsigtede prognose påvirkes også af fortsat alkoholbrug, social situation, leversygdom, faldskader og evnen til at følge ernæringsbehandlingen. Patienter med Korsakoffs syndrom kan have behov for livslang støtte. Et struktureret og velkendt miljø kan samtidig give betydelig funktionel bedring, selv når standardiserede hukommelsestest forbliver markant afvigende.

Kilder

1. Sechi G, Serra A. Wernicke's encephalopathy: new clinical settings and recent advances in diagnosis and management. Lancet Neurology 2007. PMID: 17434099
2. Cantu-Weinstein A et al. Diagnosis and treatment of Wernicke's encephalopathy: A systematic literature review. General Hospital Psychiatry 2024. PMID: 38306946
3. Caine D et al. Operational criteria for the classification of chronic alcoholics: identification of Wernicke's encephalopathy. Journal of Neurology, Neurosurgery, and Psychiatry 1997. PMID: 9010400
4. Galvin R et al. EFNS guidelines for diagnosis, therapy and prevention of Wernicke encephalopathy. European Journal of Neurology 2010. PMID: 20642790
5. Antunez E et al. Usefulness of CT and MR imaging in the diagnosis of acute Wernicke's encephalopathy. AJR American Journal of Roentgenology 1998. PMID: 9763009
6. Dingwall KM et al. What is the optimum thiamine dose to treat or prevent Wernicke's encephalopathy or Wernicke-Korsakoff syndrome? Results of a randomized controlled trial. Alcoholism, Clinical and Experimental Research 2022. PMID: 35428992
7. Schabelman E, Kuo D. Glucose before thiamine for Wernicke encephalopathy: a literature review. Journal of Emergency Medicine 2012. PMID: 22104258
8. Arts NJ, Walvoort SJ, Kessels RP. Korsakoff's syndrome: a critical review. Neuropsychiatric Disease and Treatment 2017. PMID: 29225466
9. Oudman E et al. Wernicke's encephalopathy in hyperemesis gravidarum: A systematic review. European Journal of Obstetrics, Gynecology, and Reproductive Biology 2019. PMID: 30889425
10. Aasheim ET. Wernicke encephalopathy after bariatric surgery: a systematic review. Annals of Surgery 2008. PMID: 18948797
11. Oudman E et al. Preventing Wernicke's encephalopathy in anorexia nervosa: A systematic review. Psychiatry and Clinical Neurosciences 2018. PMID: 29984541
12. Polegato BF et al. Role of Thiamin in Health and Disease. Nutrition in Clinical Practice 2019. PMID: 30644592
13. Isenberg-Grzeda E et al. Nonalcoholic Thiamine-Related Encephalopathy among inpatients with cancer: A series of 18 cases. Psychosomatics 2016. PMID: 26791514
14. Day E et al. Thiamine for prevention and treatment of Wernicke-Korsakoff Syndrome in people who abuse alcohol. Cochrane Database of Systematic Reviews 2013. PMID: 23818100
15. Wrenn KD, Murphy F, Slovis CM. A toxicity study of parenteral thiamine hydrochloride. Annals of Emergency Medicine 1989. PMID: 2757284
16. Novo-Veleiro I et al. Treatment variability and its relationships to outcomes among patients with Wernicke's encephalopathy: A multicenter retrospective study. Drug and Alcohol Dependence 2023. PMID: 37748425
17. Stroh C, Meyer F, Manger T. Beriberi, a severe complication after metabolic surgery: review of the literature. Obesity Facts 2014. PMID: 25095897
18. Rustembegović A et al. A placebo-controlled study of memantine in dementia of Wernicke-Korsakoff syndrome. Medicinski Arhiv 2003. PMID: 12858653
19. Luykx HJ et al. Rivastigmine in Wernicke-Korsakoff's syndrome: five patients with rivastigmine showed no more improvement than five patients without rivastigmine. Alcohol and Alcoholism 2008. PMID: 17984137
20. Johnson JM, Fox V. Beyond Thiamine: Treatment for Cognitive Impairment in Korsakoff's Syndrome. Psychosomatics 2018. PMID: 29751937
21. van Dorst MEG et al. Towards a Non-pharmacological Intervention on Apathy in Korsakoff's Syndrome: A Systematic Narrative Review Across Different Clinical Conditions. Neuropsychiatric Disease and Treatment 2024. PMID: 39559708
22. Oudman E et al. Wernicke's Encephalopathy in Acute and Chronic Kidney Disease: A Systematic Review. Journal of Renal Nutrition 2024. PMID: 37838073