Ambulant blodtryksmåling og Holter-EKG

24-timers blodtryk og langtids-EKG i almen praksis: indikationer, montering, kvalitetskrav og tolkningsgrænser.

To registreringer, der foretages i almen praksis, men tolkes som specialundersøgelser. Begge mislykkes oftere af praktiske end af medicinske grunde: manchetten sidder forkert, elektroderne løsner sig, patienten har ikke ført dagbog. Monteringen og instruktionen afgør, om undersøgelsen bliver anvendelig.

Ambulant blodtryksmåling (ABPM)

Indikationer

  • Bekræftelse af nyopdaget hypertension: anbefales før behandlingsstart.
  • Mistanke om white coat-hypertension: forhøjet konsultationstryk uden organskade.
  • Mistanke om maskeret hypertension: normalt konsultationstryk, men organskade eller høj risiko.
  • Terapiresistent hypertension.
  • Mistanke om natlig hypertension eller manglende natlig sænkning (diabetes, nyresvigt, søvnapnø).
  • Mistanke om hypotension: svimmelhed, synkope, autonom dysfunktion, lægemiddelbivirkning.
  • Stor variabilitet mellem målinger.
  • Hypertension under graviditet.

Kontraindikationer

Der findes ingen absolutte. Undlad eller tilpas ved atrieflimren med hurtig og uregelmæssig ventrikelfrekvens (den oscillometriske måling bliver upålidelig), lymfødem eller dialysefistel i begge arme, udtalt armomkreds, der ikke passer til de tilgængelige manchetter, samt hos patienter, der ikke tolererer gentagne kompressioner (for eksempel ved udtalt trombocytopeni).

Montering og instruktion

  • Vælg manchet efter armomkreds; en for smal manchet overvurderer trykket. Mål omkredsen, gæt ikke.
  • Mål blodtrykket i begge arme ved monteringen. Anvend armen med det højeste tryk, eller den ikke-dominante arm ved ens værdier. Kontrolmål mod en manuel måling, og dokumentér forskellen.
  • Programmér måling hvert 20. minut om dagen og hvert 30. minut om natten, alternativt hvert 15. henholdsvis hvert 30. minut.
  • Instruér patienten i ved hver måling at standse op, holde armen stille og sænket samt ikke at tale.
  • Sædvanlige aktiviteter i øvrigt, herunder arbejde. Ingen brusebad eller karbad.
  • Dagbog over sengetid, opståen, medicinindtag, symptomer og afvigende aktiviteter.
Overarm forfra med blodtryksmanchet placeret midt på overarmen, slangen ført op mod en registreringsboks i bæltet, samt et detaljebillede af manchetblærens udbredelse rundt om armen
Figur 3. Manchetten sidder midt på overarmen med underkanten 2–3 cm over albuebøjningen og arteriemarkeringen over a. brachialis på armens inderside. Slangen føres opad mod registreringsboksen, der fastgøres i bæltet. Detaljebilledet viser blærens udbredelse: den skal omslutte cirka 80 procent af armens omkreds. En for smal manchet overvurderer trykket.

Tolkning

En registrering er godkendt, hvis mindst 70 % af målingerne er gyldige, med mindst 20 dagværdier og 7 natværdier, og med et måleinterval på højst 30 minutter gennem hele døgnet.

Døgnprofil over 24 timer med systolisk blodtryk for en patient med normal natlig sænkning og en uden sænkning
Figur 1. Døgnprofilen. Den grønne kurve viser normal natlig sænkning: dagmiddelværdien ligger omkring grænsen på 135 mmHg, og natmiddelværdien falder 15 procent til omkring 112 mmHg, under natgrænsen på 120 mmHg. Den rosa kurve viser manglende sænkning (non-dipper): natværdierne ligger fortsat på dagniveau trods søvn. Søvnperioden, der er skraveret i figuren, defineres af patientens dagbog og aldrig af klokkeslæt.
Grænser for hypertension afhængigt af målemetode Konsultation, systolisk ≥ 140 mmHg ABPM døgnmiddel, systolisk ≥ 130 mmHg ABPM dagtid, systolisk ≥ 135 mmHg ABPM nat, systolisk ≥ 120 mmHg Hjemmeblodtryk, systolisk ≥ 135 mmHg Tilsvarende diastoliske grænser: 90, 80, 85, 70 henholdsvis 85 mmHg.
Fænotype Konsultationstryk ABPM
Normotension Normalt Normalt
White coat-hypertension Forhøjet Normalt
Maskeret hypertension Normalt Forhøjet
Etableret hypertension Forhøjet Forhøjet

Natlig sænkning (dipping): normalt falder trykket 10–20 % om natten.

Mønster Natlig sænkning Kommentar
Dipper 10–20 % Normalt
Non-dipper < 10 % Uafhængig risikomarkør
Reverse dipper ≤ 0 %, natligt tryk højere end om dagen Højeste risiko i gruppen
Extreme dipper > 20 % Også ugunstigt, især hos ældre

En afvigende døgnrytme bør føre til udredning for søvnapnø, nyresygdom og sekundær hypertension samt til, at en dosis flyttes til aftenen. Sænkningen kan kun beregnes, hvis dagbogen angiver, hvornår patienten faldt i søvn og stod op.

Holter-EKG og længerevarende rytmeregistrering

Indikationer

  • Palpitationer, præsynkope eller synkope med mistanke om arytmigenese.
  • Kortlægning af frekvenskontrol ved atrieflimren.
  • Mistanke om paroksystisk atrieflimren, herunder efter kryptogen apopleksi.
  • Vurdering af antiarytmisk behandling eller pacemakerfunktion.
  • Mistanke om bradyarytmi eller pauser, især om natten.
  • Symptom-rytmekorrelation ved uspecifikke gener.

Valget af registrering styres af symptomfrekvensen:

Symptominterval Metode
Dagligt 24-timers Holter
Nogle gange om ugen 48–72-timers Holter eller 7-døgnsregistrering
En gang om måneden Tommel-EKG eller event recorder, 2–4 uger
Sjældnere, med synkope Implanterbar loop recorder

Kontraindikationer

Ingen. Praktiske hindringer er hudsygdom eller allergi over for elektrodegelen samt udtalt behåring, der ikke kan barberes.

Montering

Skematisk forfrabillede af torsoen med elektroder over kraveben, brystben og nederste ribbensbue samt markerede muskelbuge, der skal undgås
Figur 2. Princippet for elektrodeplacering ved Holter. Elektroderne sættes over knoglestrukturer (under kravebenene, over brystbenet og på den nederste ribbensbue), hvor huden bevæger sig lidt i forhold til underlaget. De stiplede felter markerer brystmusklen og den lige bugmuskel, som giver myogene artefakter, så snart patienten anstrenger sig. Antallet af elektroder og farvekodningen varierer mellem fabrikater; princippet gør ikke.
  1. Barbér, vask med sæbe og vand, tør, og ru huden let ved hvert elektrodested. Fedt og hudskæl er den hyppigste årsag til ubrugelige registreringer.
  2. Placér elektroderne over knoglestrukturer (sternum, ribben, clavicula), ikke over muskelbuge, for at mindske myogene artefakter.
  3. Aflast kablerne med en slynge og tape, så træk ikke når elektroden.
  4. Kontrollér signalkvaliteten i alle kanaler før hjemsendelse, gerne med patienten siddende, stående og under dyb vejrtrækning.
  5. Udlevér symptomdagbog, og instruér i brugen af hændelsesknappen: tryk ved symptomer, notér klokkeslæt, og hvad der blev foretaget. Uden dagbog kan symptomer og rytme ikke kobles sammen.
  6. Ingen brusebad. Normal aktivitet i øvrigt.

Tolkning

flowchart TD
  A[Registreringen aflæst sammen med symptomdagbogen] --> B[Havde patienten sine typiske symptomer under registreringen?]
  B -- Nej --> C[Spørgsmålet er ubesvaret - forlæng registreringen eller skift metode, afskriv ikke arytmimistanken]
  B -- Ja --> D[Var der samtidig arytmi ved symptomtidspunktet?]
  D -- Ja --> E[Symptom-rytmekorrelation påvist - behandl arytmien]
  D -- Nej --> F[Værdifuldt negativt fund - taler imod arytmigenese, udred anden årsag]
  A --> G[Fund uden samtidige symptomer?]
  G -- Pauser over 3 sekunder om dagen, Mobitz II eller AV-blok III --> H[Bradyarytmiudredning, pacemakerindikation vurderes]
  G -- Episoder med atrieflimren --> I[Angiv flimmerbyrde og ventrikelfrekvens, vurder apopleksirisiko]
  G -- VES-byrde 10 procent eller mere, eller ikke-vedvarende VT --> J[Ekkokardiografi og videre kardiologisk udredning]
Fund Kommentar
Sinusbradykardi ned til 30–40/min om natten Normalt hos veltrænede og unge
Pauser < 3 sekunder om natten Ofte normalt; > 3 s om dagen udredes
Enkelte VES og SVES Almindeligt; VES-byrde ≥ 10 % vækker mistanke om VES-induceret kardiomyopati og begrunder ekkokardiografi. Risikoen stiger markant over 20 %; nogen skarp grænse findes ikke
Ikke-vedvarende VT Udred bagvedliggende strukturel hjertesygdom
Episoder med atrieflimren Angiv den samlede flimmerbyrde og ventrikelfrekvensen
Mobitz II eller AV-blok III Pacemakerindikation udredes
Symptomer uden samtidig arytmi Værdifuldt negativt fund: taler imod arytmigenese

Et Holter-EKG uden symptomer under registreringen besvarer ikke spørgsmålet. Angiv altid, om patienten havde sine typiske gener i måleperioden.

Komplikationer

Kontaktdermatitis og hudirritation fra elektroder eller manchet; petekkier og ømhed i armen efter gentagne kompressioner; søvnforstyrrelse på grund af de natlige målinger. Alvorlige komplikationer forekommer ikke.

Efterbehandling og opfølgning

Fjern udstyret, aflæs, og gennemgå dagbogen sammen med registreringen. Det er der, tolkningen foretages. Informér om svartiden.

Ved ABPM: indled eller justér behandlingen efter døgnværdierne, ikke efter konsultationstrykket. White coat-hypertension behandles som regel ikke farmakologisk, men skal følges: en betydelig andel udvikler etableret hypertension. Gentag ABPM efter 1–2 år.

Ved Holter: en negativ registrering med vedvarende symptomer begrunder længere registrering, ikke at spørgsmålet afskrives.

Almindelige faldgruber

  • Forkert manchetstørrelse: den hyppigste årsag til fejlagtige ABPM-resultater.
  • Ingen dagbog. Uden søvntider kan døgnrytmen ikke beregnes, og uden symptomnoteringer kan Holter ikke korreleres.
  • Mangelfuld hudforberedelse giver artefakter, der gør registreringen utolkelig.
  • For få gyldige målinger rapporteres alligevel: kontrollér andelen af gyldige værdier, før svaret skrives.
  • ABPM ved atrieflimren giver upålidelige oscillometriske værdier.
  • Kort Holter ved sjældne symptomer. Vælg registreringstid efter symptomfrekvensen.
  • At tolke natværdier som patologiske uden at vide, hvornår patienten faktisk sov.

Opdateret 22. august 2026