Inotroper og vasopressorer

Vasopressorer fremkalder vasokonstriktion og øger det gennemsnitlige arterielle tryk (MAP). Inotroper øger hjertets kontraktile kraft (kontraktilitet). Der findes flere endogene og syntetiske stoffer, som ofte kombineres for at opnå det ønskede hæmodynamiske resultat. De fleste midler har både vasopressorisk og inotropisk effekt (figur 1). Nedenfor følger en lægemiddelmanual til brug på CCU (coronary care unit), ICU (intensive care unit) eller ER (emergency room). Omhyggelig elektrokardiografisk og hæmodynamisk overvågning med EKG, centralt venekateter og intraarterielt kateter (A-line) er berettiget.

Oversigt over vasopressorer og inotroper

Inotropes and vasopressors. Inotroper og vasopressorer.

Tabel 1. Lægemiddelmanual for inotrope og vasopressorer

Lægemiddel	Indikationer	Dosis	α1-effekt	β1-effekt	β2-effekt	D1/D2-effekt	Resultat	Bivirkninger
Dopamin - lav dosis	Sjældent brugt	Lav dosis: 0,5-3,0 μg/kg/min					Lavdosis dopamin stimulerer D1-receptorer og inducerer vasodilatation i koronar-, nyre-, cerebrale og mesenteriske kar.	Få
Dopamin - medium dosis	Kardiogent chok Vasodilaterende chok Hjertesvigt (HF), akut Hjertesvigt (HF), kronisk Bradykardi (andet alternativ)	Mellemstordosis: 3,0-10,0 μg/kg/min.					Medium dosis dopamin aktiverer β1, frigiver noradrenalin og øger dermed kontraktiliteten, kronotropien og en mild stigning i SVR.	Ventrikulære arytmier Myokardieiskæmi Vævsiskæmi (høje doser eller ekstravasation)
Dopamin - høj dosis	Kardiogent chok Vasodilatorisk chok Hjertesvigt (HF), akut Hjertesvigt (HF), kronisk Bradykardi (andet alternativ)	Høj dosis: 10,0-20,0 μg/kg/min.					Højdosis dopamin inducerer desuden α1-stimulering og dermed vasokonstruktion og udtalt stigning i SVR.	Som medium dosis og desuden svær hypertension (forsigtighed, hvis patienten er i behandling med ikke-selektive betablokkere).
Dobutamin	Kardiogent chok Bradykardi (andenvalgsbehandling) Stresstest (på grund af induceret stigning i myokardialt_O2-forbrug )	Almindelig: 2,0-20 μg/kg/min Max: 40 μg/kg/min				0	Potent inotrope med let kronotrop effekt. Doser <5 μg/kg/min inducerer mild vasodilatation. Doser >5 μg/kg/min inducerer vasokonstriktion, som dominerer ved doser >15 μg/kg/min.	Takykardi Øget ventrikelfrekvens ved AF Ventrikulære arytmier Hjerteiskæmi Hypertension (hos patienter på ikke-selektive β-blokkere) Tolerance efter nogle få dage
noradrenalin	Chok (ethvert) Hypotension (enhver)	0.01-3,0 μg/kg/min Sikker til perifer brug				0	Potent vasokonstriktor med mild inotrop effekt. Øger systolisk tryk, diastolisk tryk og pulstryk med minimal effekt på CO. Minimal kronotrop effekt. Øger den koronare blodgennemstrømning.	Atriale eller ventrikulære arytmier Bradykardi Perifer (digital) iskæmi Hypertension (især patienter med ikke-selektive β-blokkere) Langvarig brug kan være kardiotoksisk.
Adrenalin	Chok (ethvert) Hjertestop Bronkospasme Anafylaksi Bradykardi (andet alternativ)	Infusion: 0,01 til 0,10 μg/kg/min Bolus: 1 mg IV hvert 3. til 5. minut (maks. 0,2 mg/kg) IM: (1:1000): 0.1 til 0,5 mg (maks. 1 mg) Sikker til perifer brug				N/A	Beta-effekt mere udtalt ved lave doser. Alfa-effekt udtalt ved højere doser. Koronar flow forbedret. Pulmonal vasokonstriktion. Øget pulmonal blodgennemstrømning.	Ventrikulære arytmier Alvorlig hypertension, der resulterer i cerebrovaskulær blødning Hjerteiskæmi Pludselig hjertedød Langvarig brug kan være kardiotoksisk.
Isoproterenol	Bradykardi (førstevalgsbehandling) Bradykardi, der forårsager torsade de pointes Brugadas syndrom	2.0-10,0 μg/min Sikker til perifer brug	0			0	Kraftig kronotrop og inotrop effekt. Potent systemisk vasodilatation. Mild pulmonal vasodilatation. Ingen effekt på CO.	Ventrikulære arytmier Kardiel iskæmi Hypertension Hypotension
fenylefrin	Bruges typisk som akut bolus til at korrigere akut hypotension. Hypotension (enhver) Bruges til at øge MAP under hypotension ved aortastenose. Bruges til at mindske LVOT-gradienten ved HCM Bruges til at korrigere hypotension forårsaget af samtidig indtagelse af sildenafil og nitrater	Bolus: 0.1 til 0,5 mg IV hvert 10. til 15. minut Infusion: 0,4 til 9,1 μg/kg/min Sikker til perifer brug		0	0	N/A	Øjeblikkelig og udtalt stigning i MAP.	Refleks bradykardi Hypertension (især med ikke-selektive β-blokkere) Alvorlig perifer og visceral vasokonstriktion Vævsnekrose med ekstravasation
Milrinon (fosfodiesterasehæmmer)	Hjertesvigt, akut Hjertesvigt, dekompenseret kronisk.	Bolus: 50 μg/kg bolus over 10 til 30 minutter Infusion: 0,375 til 0,75 μg/kg/min.	0	0	0	0	PDI (fosfodiesterasehæmmer). Kraftig inotrope. Fremkalder vasodialtion. Resulterer i reduceret preload, afterload og SVR.	Ventrikulære arytmier Hypotension Myokardiel iskæmi Torsade des pointes Akkumuleres ved nyresvigt (dosisjustering nødvendig)
Amrinon	Hjertesvigt, akut Hjertesvigt, dekompenseret kronisk	Bolus: 0.75 mg/kg over 2 til 3 minutter Infusion: 5 til 10 μg - ^kg-1 - ^min-1	0	0	0	0	PDI (fosfodiesterasehæmmer). Bruges sjældent på grund af bivirkninger.	Arytmier, forbedret AV-overledning Hypotension Trombocytopeni Hepatotoksisk
Vasopressin	Chok (ethvert) Hjertestop	Infusion: 0,01-0,1 U/min (almindelig fast dosis 0,04 U/min) Bolus (IV): 40 U	0	0	0	0	Vasopressin stimulerer_{V1-receptorer} (glat vaskulær muskulatur) og_V2 (nyrerne). V1-stimulering fremkalder vasokonstriktion, og V2 øger nyrernes vandreabsorption. Vasopressin øger SVR uden nogen signifikant effekt på CO. Vasopressin forstærker den vaskulære effekt af noradrenalin.	Arytmier Hypertension Nedsat CO (ved doser >0,4 U/min) Hjerteiskæmi Alvorlig perifer vasokonstriktion, der forårsager iskæmi (især hud) Splanchnisk vasokonstriktion
Levosimendan	Hjertesvigt, dekompenseret kronisk	Belastningsdosis: 12-24 μg/kg over 10 minutter Infusion: 0,05-0,2 μg/kg/min	0	0	0	0	Levosimendan er en calciumsensitizer, der øger ventrikulær kontraktilitet og inducerer perifer arteriolær og venøs vasodilatation.	Forbedret AV-overledning Hypotension

CO = cardiac output, AF = atrieflimren, SVR = systemisk vaskulær modstand, MAP = middelarterietryk.

Receptorer for katekolaminer

Alfa-1-adrenerge receptorer: udtrykt i vaskulære glatte muskelceller, aktivering fører til vasokonstriktion og øget SVR.
Beta-1-adrenerge receptorer: udtrykt i myokardiet; excitation resulterer i øget kontraktil kraft (kontraktilitet) og øget kronicitet.
Beta-2 adrenerge receptorer: udtrykkes i vaskulære glatte muskelceller og fører til vasodilatation.
D1 og D2 (dopaminreceptorer): Excitation af D1- og D2-dopaminerge receptorer i nyrerne og den splanchniske vaskulatur inducerer renal og mesenterisk vasodilatation.

NB: Hurtige blodtryksændringer kan fremkalde refleksive autonome reaktioner, som påvirker det endelige hæmodynamiske resultat.

Dobutamin er et syntetisk catecholamin.

⭕️ Inotroper og vasopressorer