α₁-agonist (vasopressor)OVERVÅGET REGIFØRSTEVALG VED SEPTISK CHOK
Noradrenalin
Førstevalg som vasopressor ved distributivt chok. Hæver middelarterietrykket ved karkonstriktion med begrænset kronotrop effekt — derfor mindre arytmogent end dopamin, og netop den forskel afgjorde valget i retningslinjerne.
VIGTIGT
Ekstravasation giver vævsnekrose. Gives helst i centralt kateter; ved perifer administration kræves en grov vene, tæt kontrol og beredskab med fentolamin.
Dosering til voksne
Per indikationOpdateret 19.08.2026
| Indikation | Regime | Kommentar |
|---|---|---|
| Septisk chok | 0,05–0,5 µg/kg/min iv, titreres mod MAP ≥ 65 mmHg | start tidligt, vent ikke på centralt kateter |
| Kardiogent chok med lavt MAP | 0,05–0,3 µg/kg/min | ofte kombineret med inotropi |
| Postoperativ vasoplegi | 0,02–0,2 µg/kg/min | vurdér væskestatus sideløbende |
| Seponering | Trap ned i trin på 0,02 µg/kg/min | følg MAP og laktat |
Nedsat nyrefunktion
Ingen justering.
Nedsat leverfunktion
Ingen justering.
Børn
0,05–0,5 µg/kg/min; samme titreringsprincip som hos voksne.
Faldgrube
En vasopressor erstatter ikke volumen. Hos en klart hypovolæmisk patient, hvor væskerespons ikke er vurderet, maskerer noradrenalin problemet i stedet for at løse det.
Farmakokinetik
| BIOTILGÆNGEL. | Kun intravenøst |
|---|---|
| Vd | 8,8 l |
| t½ | 2–2,5 min |
| PROTEINBINDING | 50 % |
| METABOLISME | COMT og MAO |
| UDSKILLELSE | Renalt som metabolitter |
| HÆMMER | — |
| VIRKNINGSSTART | sekunder |
Bivirkninger efter hyppighed
≥ 10 %
Refleksbradykardi, kolde ekstremiteter, hovedpine
1–10 %
Arytmi, angst, hyperglykæmi
< 1 %
Nekrose ved ekstravasation, digital iskæmi, mesenteriel iskæmi