Levosimendan
Inotropi uden om betareceptoren. Levosimendan binder sig til troponin C og gør myofilamenterne mere kalciumfølsomme under systolen, hvilket øger kontraktiliteten uden nævneværdigt at øge det cytosoliske kalcium eller myokardiets iltforbrug — derfor virker præparatet også hos den betablokerede patient. Åbningen af ATP-følsomme kaliumkanaler i karrene giver samtidig arteriel og venøs vasodilatation, og det er både pointen og begrænsningen: den, der allerede er hypotensiv, tåler det ikke.
Hypotension er den dosisbegrænsende effekt og kan blive udtalt og langvarig. Giv det ikke til en patient med et systolisk blodtryk under 100 mmHg uden først at korrigere volumenstatus; støddosis udelades rutinemæssigt ved grænselavt tryk. Korrigér hypokaliæmi før opstart — levosimendan sænker kalium yderligere, og risikoen for proarytmi stiger.
Dosering til voksne
| Indikation | Regime | Kommentar |
|---|---|---|
| Akut dekompenseret svært kronisk hjertesvigt | Støddosis 6–12 μg/kg iv over 10 minutter, derefter infusion 0,1 μg/kg/min i 24 timer | godkendt indikation, engangskur |
| Dosisjustering under infusionen | Sænk til 0,05 μg/kg/min ved hypotension eller takykardi, øg til 0,2 μg/kg/min ved utilstrækkelig effekt | vurdér efter 30–60 minutter |
| Hypotension eller samtidig vasodilaterende behandling | Udelad støddosis, begynd direkte på 0,05–0,1 μg/kg/min | den mest udbredte danske fremgangsmåde |
| Lav støddosis | 6 μg/kg, når patienten er i behandling med vasodilatatorer eller har grænselavt tryk | 12 μg/kg reserveres til stabilt blodtryk |
| Behandlingsvarighed | Infusionen afsluttes efter 24 timer | effekten varer op til en uge via metabolitten, gentag ikke uden grund |
Anvendes med forsigtighed ved let til moderat nyresvigt — metabolitterne OR-1855 og OR-1896 udskilles renalt og akkumuleres. Kontraindiceret ved svært nyresvigt (kreatininclearance under 30 ml/min).
Forsigtighed ved let til moderat leversvigt. Kontraindiceret ved svært leversvigt.
Utilstrækkelig dokumentation hos børn; anvendelse sker uden for godkendt indikation og efter ordination fra en børnekardiolog.
Undgå det som akut redningsinotropi ved kardiogent shock med lavt blodtryk — virkningen indtræder langsomt, vasodilatationen sænker MAP yderligere, og den langtidsvirkende metabolit gør, at fejlen ikke kan titreres væk. Undgå det også ved udtalt udløbsobstruktion og ved torsades de pointes i anamnesen.
Farmakokinetik
| BIOTILGÆNGEL. | Kun intravenøst |
|---|---|
| Vd | 0,2 l/kg |
| t½ | 1 time (modersubstansen) |
| AKTIV METABOLIT | OR-1896, t½ 75–80 timer |
| VIRKNINGSVARIGHED | Op til 7–9 døgn efter afsluttet infusion |
| PROTEINBINDING | 97–98 % |
| METABOLISME | Konjugering; en del reduceres i tarmen til OR-1855 og acetyleres til OR-1896 |
| UDSKILLELSE | Renalt og fækalt som metabolitter |