Middelarterietrykket (mean arterial pressure, MAP) er det gennemsnitlige tryk i arterierne gennem én hjertecyklus, altså både systole og diastole. Det er en central parameter i den kardiovaskulære fysiologi, fordi det siger noget om det perfusionstryk, organer og væv faktisk udsættes for. Klinisk estimeres MAP oftest med formlen:
MAP ≈ diastolisk blodtryk (DBP) + ⅓ × (systolisk blodtryk (SBP) − DBP)
Formlen tager højde for, at diastolen varer længere end systolen.
Klinisk anvendelighed
Monitorering af MAP er afgørende for at vurdere, om organperfusionen er tilstrækkelig, især hos kritisk syge patienter. Et MAP omkring 60 til 65 mmHg regnes normalt som den nedre grænse for tilstrækkelig blodgennemstrømning til vitale organer som hjerne og nyrer. At holde MAP inden for et hensigtsmæssigt niveau er centralt i behandlingen af sepsis, traumer og shock, hvor perfusionen kan være truet.
Hæmodynamiske determinanter for MAP
Hæmodynamisk bestemmes MAP af minutvolumen (cardiac output, CO) og den systemiske vaskulære modstand (SVR):
MAP = (CO × SVR) + centralt venetryk (CVP)
Ligningen viser, at MAP afhænger af, hvor meget blod hjertet pumper ud, og af modstanden i det systemiske kredsløb. Ændringer i hjertefrekvens, slagvolumen eller vaskulær tonus påvirker derfor MAP betydeligt og afspejler samspillet mellem pumpefunktion og karmodstand.
Fordele ved MAP frem for systolisk blodtryk
Det systoliske blodtryk angiver det højeste tryk under hjertets kontraktion, men siger lidt om perfusionstrykket gennem hele hjertecyklussen. MAP giver et mere dækkende billede af det arterielle tryk og er en bedre indikator for organperfusion. Klinisk foretrækkes MAP frem for systolisk blodtryk af flere grunde:
Mål for organperfusion: MAP er en mere pålidelig indikator for blodgennemstrømningen til vitale organer end det systoliske blodtryk alene.
Prædiktiv værdi: Forhøjet MAP er forbundet med øget risiko for hjerte-kar-sygdom, herunder apopleksi, og med øget dødelighed.
Stabilitet: MAP-målinger er ofte mere nøjagtige end systoliske blodtryksmålinger, når der anvendes non-invasiv blodtryksmåling.
Begrænsninger ved måling og fortolkning af MAP
Trods den kliniske anvendelighed er der begrænsninger ved måling og fortolkning af MAP. Non-invasive metoder som oscillometriske blodtryksapparater kan give mindre nøjagtige MAP-værdier end invasiv måling via arteriekateter, især hos patienter med uregelmæssig hjerterytme eller lavt blodtryk. Dertil kommer, at individuelle forskelle i arteriel compliance og pulstryk påvirker nøjagtigheden af MAP-estimater beregnet ud fra standardformler. MAP er derfor en værdifuld indikator for den hæmodynamiske tilstand, men skal fortolkes sammen med den øvrige kliniske vurdering og de diagnostiske oplysninger.