Hvorfor scoren findes
CHA₂DS₂-VASc blev udviklet for at rette op på en svaghed ved forgængeren CHADS₂: alt for mange patienter havnede i en mellemkategori, hvor beslutningen om antikoagulation blev et gæt. Ved at tilføje karsygdom, kvindeligt køn og en finere aldersinddeling flytter CHA₂DS₂-VASc størstedelen af disse patienter til enten tydeligt lav eller tydeligt forhøjet risiko.
Scoren er derfor ikke først og fremmest et værktøj til at finde højrisikopatienter — den er et værktøj til med sikkerhed at identificere dem, der har så lav risiko, at antikoagulation ikke er berettiget.
Fortolkning i klinisk hverdag
Tærsklen er forskellig for de to køn, fordi kvindeligt køn i sig selv giver ét point uden alene at indebære forhøjet risiko. En kvinde med kun kønspointet har samme risiko som en mand med nul point.
- Mand 0 point · kvinde 1 point — antikoagulation kan undlades.
- Mand 1 point — overvej efter fælles beslutning.
- Mand ≥ 2 · kvinde ≥ 3 — oral antikoagulation anbefales.
NOAK foretrækkes frem for warfarin, medmindre der foreligger mekanisk klapprotese eller moderat til udtalt mitralstenose.
Faldgruber
Scoren gælder non-valvulær atrieflimren. Ved mekanisk klapprotese eller betydende mitralstenose er antikoagulation indiceret uanset score, og CHA₂DS₂-VASc skal ikke bruges til at begrunde, at man undlader den.
Risikoen er ikke statisk. En patient, som i dag ligger på nul point, passerer tærsklen alene ved at få et år mere, og bør derfor revurderes årligt.
Blødningsrisikoen vejes særskilt — HAS-BLED er beregnet til at identificere modificerbare risikofaktorer og ikke til at afgøre, om der skal gives antikoagulation.
