Beregner af CHA₂DS₂-VASc-scoren
Fortolkning af CHADS-VASc-score og beslutninger om antikoagulation
| Mænd | Kvinder | |||
|---|---|---|---|---|
| Point | Anbefaling | Evidens | Anbefaling | Evidens |
| 0 | Ingen behandling | Lav | Ingen behandling | Høj |
| 1 | Oral antikoagulation (warfarin eller NOAK1 ) overvejes til mandlige patienter med en score på 1 eller derover. Patientens præferencer og forholdet mellem fordele og risici afgør, om behandlingen skal iværksættes. | Høj | Ingen behandling | Høj |
| 2 | Oral antikoagulation (warfarin eller NOAK) anbefales til alle mandlige patienter med en score på 2 eller derover. | Meget høj | Oral antikoagulation (warfarin eller NOAK) overvejes til kvindelige patienter med en score på 2 eller derover. Patientens præference og balancen mellem risici og fordele afgør, om behandlingen påbegyndes. | Høj |
| 3-9 | Som ovenfor. | Meget høj | Oral antikoagulation (warfarin eller NOAK) anbefales til alle kvindelige patienter med en score på 3 eller derover. | Meget høj |
1 NOAK = non-vitamin K-antagonist orale antikoagulantia: apixaban (Eliquis®), dabigatran (Pradaxa®), edoxaban (Lixiana®), rivaroxaban (Xarelto®).
Fortolkning af CHA₂DS₂-VASc-scoren og indikationen for oral antikoagulation.
Hvis oral antikoagulation er indiceret, bør NOAK vælges, undtagen hos patienter med moderat til svær mitralstenose eller mekaniske hjerteklapper; til disse patienter vælges warfarin i stedet (klasse I, evidensniveau A i ESC-guidelines fra 2024; Van Gelder m.fl.).
ESC-guidelines fra 2024 har erstattet CHA₂DS₂-VASc med CHA₂DS₂-VA, hvor kønskategorien er udeladt: oral antikoagulation anbefales ved en CHA₂DS₂-VA-score på 2 eller mere (klasse I) og bør overvejes ved en score på 1 (klasse IIa), uanset køn (Van Gelder m.fl.). De kønsspecifikke grænser ovenfor følger tidligere ESC-anbefalinger og CHA₂DS₂-VASc-scoren.
Der findes flere modeller til risikostratificering af patienter med atrieflimren, og CHADS-VASc er i øjeblikket den mest udbredte model. Formålet med CHADS-VASc er at identificere patienter med høj risiko for slagtilfælde, TIA eller systemisk tromboembolisme og indlede behandling med antikoagulantia (sjældent med trombocythæmmende midler). CHADS-VASc forudsiger risikoen for tromboemboli (slagtilfælde, TIA, systemisk tromboemboli) i løbet af de næste 12 måneder, og beregningerne gælder for ubehandlede patienter med ikke-valvulær atrieflimren (tabel 1).
| CHA₂DS₂-VASc-score | Risiko for iskæmisk apopleksi | Risiko for apopleksi/TCI/systemisk tromboemboli |
|---|---|---|
| 0 | 0,2 % | 0,3 % |
| 1 | 0,6 % | 0,9 % |
| 2 | 2,2 % | 2,9 % |
| 3 | 3,2 % | 4,6 % |
| 4 | 4,8 % | 6,7 % |
| 5 | 7,2 % | 10,0 % |
| 6 | 9,7 % | 13,6 % |
| 7 | 11,2 % | 15,7 % |
| 8 | 10,8 % | 15,2 % |
| 9 | 12,2 % | 17,4 % |
Tabel 1. Årlig risiko for tromboemboliske hændelser hos ubehandlede patienter med ikke-valvulær atrieflimren.
Komponenter i CHA₂DS₂-VASc-scoren
C: Kongestivt hjertesvigt (1 point)
H: Hypertension (1 point)
A: Alder 75 år og derover (2 point)
D: Diabetes mellitus (1 point)
S: Tidligere apopleksi, TCI eller tromboemboli (2 point)
V: Vaskulær sygdom (1 point)
A: Alder 65 til 74 år (1 point)
Sc: Kønskategori (kvinde, 1 point)
I kliniske forsøg (se Referencer) har patienter med ikke-valvulær atrieflimren og en CHADS-VASc-score på 0 haft en meget lav forekomst af tromboemboliske hændelser, og antikoagulation bør derfor som udgangspunkt ikke påbegyndes. Hos patienter, hvor antikoagulationsbehandling påbegyndes, bør blødningsrisikoen vurderes ved hjælp af risikomodeller som ATRIA eller HAS-BLED. Der er i bedste fald svag støtte til, at acetylsalicylsyre (ASA) kan bruges som monoterapi (det betyder, at acetylsalicylsyre som hovedregel ikke bør bruges til forebyggelse af slagtilfælde hos patienter med atrieflimren).
Referencer
Van Gelder IC, Rienstra M, Bunting KV, et al. 2024 ESC Guidelines for the management of atrial fibrillation developed in collaboration with the European Association for Cardio-Thoracic Surgery (EACTS). Eur Heart J. 2024;45(36):3314-3414. PMID: 39210723.