Vaccination af ældre: anbefalinger

Sammenfatning

Vaccination bør indgå i den strukturerede medicin- og risikogennemgang for alle ældre. Kronologisk alder er et praktisk udgangspunkt, men komorbiditet, skrøbelighed, immunsuppression, boform, tidligere vaccinationer og forventet eksponering afgør den individuelle gevinst. Infektioner hos ældre medfører ikke blot akut sygdom og død, men kan udløse kardiovaskulære hændelser, forværring af kronisk lungesygdom, delirium, funktionstab og øget plejebehov [1,2].

Fire vaccinationer har særlig betydning:

• Influenza: årlig vaccination før hver sæson. Til personer fra 65 år bør højdosisvaccine, adjuveret vaccine eller anden forstærket vaccine anvendes, når dette anbefales og er tilgængeligt. Standarddosisvaccine skal gives uden forsinkelse, hvis en forstærket vaccine ikke er tilgængelig.
• Covid-19: opdateret sæsontilpasset vaccine i henhold til gældende national anbefaling, med højeste prioritet til de ældste, beboere i plejebolig, personer med hjemmepleje eller hjemmesygepleje og patienter med betydelig komorbiditet eller immunsuppression.
• Pneumokokker: konjugatvaccine med bred serotypedækning er førstevalg, når den er tilgængelig. PCV20 kan gives som engangsdosis. Hvis PCV15 anvendes, suppleres der som regel med PPSV23 efter mindst et år, eller efter mindst otte uger ved udtalt immunsuppression, likvorlækage eller cochleaimplantat [3].
• Herpes zoster: to doser rekombinant adjuveret zostervaccine, normalt med to til seks måneders interval. Vaccinen har høj effekt også over 70 og 80 år og kan anvendes ved immunsuppression [4,5].

RSV-vaccination er en ny mulighed. Internationale anbefalinger prioriterer personer fra 75 år samt personer mellem 60 og 74 år med høj risiko for svær RSV-sygdom [6]. Svensk anbefaling, finansiering og regional tilgængelighed kan afvige fra internationale retningslinjer og skal kontrolleres før ordination.

Vacciner kan som regel gives samtidig i forskellige ekstremiteter. Lokal smerte og kortvarige almene symptomer er hyppige, især efter zostervaccine og adjuverede vacciner, men alvorlige reaktioner er sjældne. Skrøbelighed er ikke en grund til at afstå. Tværtimod er den absolutte gevinst ofte størst hos skrøbelige ældre, forudsat at vaccinationen er forenelig med patientens mål og forventede prognose.

Baggrund og epidemiologi

Hvorfor ældre har brug for en særlig vaccinationsstrategi

Risikoen for svær infektion stiger gradvist med alderen, men alder samvirker med kronisk hjerte- eller lungesygdom, diabetes, nyresvigt, malignitet, neurologisk sygdom, nedsat hostekraft, aspirationstendens og immunsupprimerende behandling. Ældre kommer sig desuden langsommere efter infektion. En episode med influenza, pneumoni eller RSV kan føre til langvarig forringelse af funktionsevne og selvhjulpenhed [1].

Ved laboratorieverificeret influenza havde ca. 15 procent af indlagte ældre i visse kohorter mistet selvhjulpenhed i mindst to basale dagligdagsaktiviteter. Skrøbelighed påvirker både risikoen for svær sygdom og den målte vaccineeffekt. I observationelle studier har beskyttelsen mod influenzarelateret indlæggelse været lavere hos de mest skrøbelige end i den samlede ældre population, men den høje basisrisiko betyder, at den absolutte gevinst stadig kan være stor [2].

Pneumokokpneumoni og invasiv pneumokoksygdom stiger markant med alderen. I amerikanske data steg incidensen af invasiv pneumokoksygdom fra 2,3 pr. 100 000 personår hos yngre voksne til 37,8 pr. 100 000 personår fra 85 år. Risikoen forstærkes blandt andet af KOL, hjertesvigt, rygning, diabetes, levercirrose, fremskreden nyresygdom, aspleni og immunsuppression [3].

Herpes zoster skyldes reaktivering af latent varicella-zoster-virus. Incidensen er ca. 6 til 8 tilfælde pr. 1 000 personår fra 60 år og 8 til 12 pr. 1 000 personår fra 80 år. Postherpetisk neuralgi rammer en stigende andel med stigende alder og kan blive langvarig og funktionsbegrænsende [1,7].

RSV er ikke udelukkende en børnesygdom. I en systematisk oversigt over italienske data fra voksne var 4,4 procent af luftvejsprøver fra ældre positive for RSV. Den samlede hospitalsmortalitet blandt RSV-positive voksne var 7,2 procent, selv om studierne var heterogene og sandsynligvis undervurderede sygdomsbyrden [8].

Immunosenescens og skrøbelighed

Aldring medfører færre naive T- og B-lymfocytter, ændret antigenpræsentation, dårligere kimcenterrespons, nedsat antistofkvalitet og ændret cellemedieret immunitet. Kronisk lavgradig inflammation, undertiden kaldet inflammatorisk aldring, samvirker med multisygdom og skrøbelighed [2].

Konsekvenserne for vaccination er praktisk vigtige:

• Antistofresponset kan være lavere og aftage hurtigere end hos yngre.
• Cellemedieret beskyttelse kan være utilstrækkelig trods målbare antistoffer.
• Højere antigendosis eller adjuvans kan forbedre responset.
• Immunresponset bliver ofte dårligere under intensiv immunsuppression.
• En lavere relativ vaccineeffekt betyder ikke, at vaccination er uden værdi. Høj basisrisiko kan give stor absolut risikoreduktion.
• Vaccination før planlagt immunsupprimerende behandling er ofte bedre end vaccination under behandlingen.

For influenza stimulerer konventionelle inaktiverede vacciner primært antistoffer og CD4-positive T-celler, mens beskyttelsen mod alvorlig sygdom også afhænger af cytotoksiske CD8-positive T-celler. Dette bidrager til, at serologiske responser ikke altid forudsiger klinisk beskyttelse hos skrøbelige ældre [2].

Klinisk vurdering før vaccination

Optag en vaccinationsanamnese ved hver struktureret gennemgang

Vaccinationsstatus bør kontrolleres ved årskontrol, udskrivelse efter indlæggelse, ny tilknytning til hjemmesygepleje eller plejebolig, før immunsupprimerende behandling og efter en alvorlig luftvejsinfektion.

Dokumentér:

1. Tidligere influenza- og covid-19-vaccinationer samt dato for seneste dosis.
2. Tidligere pneumokokvaccine, inklusive præparat og dato.
3. Gennemgået herpes zoster og eventuel tidligere zostervaccination.
4. Tetanus-, difteri- og kighostevaccination, især hvis grundvaccinationen er ukendt.
5. Tidligere alvorlig allergisk reaktion efter vaccine.
6. Igangværende antikoagulation eller blødningssygdom.
7. Aktuel og planlagt immunsupprimerende behandling.
8. Transplantation, aspleni, likvorlækage eller cochleaimplantat.
9. Forestående rejse og rejsemål.
10. Patientens mål, forventede prognose og praktiske mulighed for at gennemføre et flerdosisprogram.

Serologisk prøvetagning er normalt ikke nødvendig før influenza-, covid-19-, pneumokok-, RSV- eller zostervaccination. Ved uklar grundvaccination mod tetanus og difteri er det som regel bedre at supplere vaccinationen end at forsøge at rekonstruere en usikker beskyttelse med rutinemæssig serologi.

Prioritér efter absolut risiko

Høj prioritet bør gives til ældre med:

• plejebolig, hjemmepleje eller hjemmesygepleje
• KOL, bronkiektasier eller anden kronisk lungesygdom
• hjertesvigt, iskæmisk hjertesygdom eller klapsygdom
• diabetes
• fremskreden nyresygdom eller dialyse
• kronisk leversygdom
• neurologisk sygdom med nedsat synkefunktion eller hostekraft
• malignitet eller immunsupprimerende behandling
• hæmatologisk sygdom
• organ- eller stamcelletransplantation
• funktionel eller anatomisk aspleni
• udtalt skrøbelighed eller tidligere infektionsudløst funktionstab.

Ved KOL kan luftvejsinfektioner udløse en stor andel af eksacerbationerne. Internationale KOL-retningslinjer anbefaler derfor vaccination mod influenza, pneumokokker, covid-19, RSV, kighoste og herpes zoster, når alder og øvrige indikationer er opfyldt [9].

Anbefalede vaccinationer

Oversigt

Aldersgrænser, gratis vaccination og valg af præparat varierer mellem svenske nationale programmer og regionale anbefalinger. Tabellen skal derfor kombineres med aktuel svensk myndighedsinformation.

Influenza

Årlig influenzavaccination er grundstenen i vaccinationsprogrammet for ældre. Vaccinen skal gives før den forventede influenzasæson, men bør stadig tilbydes senere, hvis influenza cirkulerer, og patienten er uvaccineret.

Standardvaccine giver dårligere immunogenicitet hos ældre end hos yngre. Højdosisvaccine indeholder fire gange mere hæmagglutinin pr. virusstamme end standarddosisvaccine. Adjuverede vacciner anvender blandt andet MF59 til at forstærke og udvide immunresponset [1].

En netværksmetaanalyse af 32 studier og mere end 71 millioner vaccinerede personer fra 65 år viste, at højdosis-, adjuverede og rekombinante influenzavacciner gav en moderat bedre beskyttelse mod influenzarelateret indlæggelse end standarddosisvaccine. Den relative forbedring var 18 procent i randomiserede studier og 11 procent i observationelle studier. Der kunne ikke påvises nogen sikker klinisk betydningsfuld forskel mellem de forskellige forstærkede vaccinetyper [10].

En separat netværksmetaanalyse af 41 randomiserede studier med 206 032 deltagere viste, at højdosisvaccine og rekombinant vaccine hørte til de mest effektive muligheder mod laboratorieverificeret influenza, men evidenssikkerheden var lav for flere sammenligninger [11]. MF59-adjuveret vaccine har i observationelle studier haft ca. 14 procent højere relativ effekt end standarddosisvaccine mod influenzarelaterede kontakter med sundhedsvæsenet, men heterogeniteten var stor, og effekten var sammenlignelig med højdosisvaccine [12].

Praktisk anbefaling:

• Giv en aldersmålrettet forstærket influenzavaccine, hvis dette indgår i den gældende anbefaling og er tilgængeligt.
• Udskyd ikke vaccinationen i forventning om et bestemt fabrikat. En tilgængelig, aldersgodkendt vaccine er bedre end manglende eller forsinket vaccination.
• Vaccinér også efter tidligere laboratorieverificeret influenza. En sæson kan omfatte flere virusstammer.
• Ægallergi er ikke i sig selv en kontraindikation mod moderne injicerbare influenzavacciner. Tidligere anafylaksi over for en specifik vaccinekomponent kræver derimod individuel vurdering.

Influenzavaccination kan også mindske kardiovaskulære hændelser. I en metaanalyse af seks randomiserede studier indtraf en større kardiovaskulær hændelse hos 3,6 procent af de vaccinerede sammenlignet med 5,4 procent af kontrollerne i løbet af et år, svarende til en relativ risiko på 0,66 og til, at 56 personer skulle vaccineres for at forebygge én hændelse. Effekten var størst efter nyligt gennemgået akut koronarsyndrom [13]. Influenzavaccination bør derfor betragtes som en del af sekundærprofylaksen ved hjerte-kar-sygdom.

Covid-19

Covid-19-vaccination skal tilpasses cirkulerende varianter og opdateres hyppigere end traditionelle grundvaccinationer. Ældre og immunsupprimerede mister beskyttelsen hurtigere og har højere risiko for indlæggelse og død. Tidligere infektion erstatter ikke en anbefalet opdateret vaccinedosis.

I et koreansk multicenterstudie gav en opdateret XBB.1.5-vaccine 56,8 procents beskyttelse mod covid-19 i de første uger efter vaccination [14]. I et større testnegativt studie var den absolutte korttidseffekt 65,2 procent mod symptomatisk sygdom, 77,3 procent mod indlæggelse og 85,3 procent mod behov for ilt [15]. Resultaterne gælder en tidligere variantilpasset vaccinegeneration, men illustrerer værdien af at opdatere beskyttelsen hos risikogrupper. Effektstørrelsen ændrer sig med virusvariant, tid siden vaccination, tidligere infektioner og patientens immunstatus.

Praktisk anbefaling:

• Følg den gældende svenske sæsonanbefaling, da målgrupper og dosisintervaller kan ændres hurtigt.
• Prioritér især personer med plejeindsatser, plejebolig, udtalt skrøbelighed, kronisk hjerte- eller lungesygdom, nyresvigt, neurologisk sygdom, immunsuppression eller høj alder.
• Giv opdateret vaccine, selv om ældre grunddoser er administreret.
• Ved nyligt gennemgået covid-19 kan dosis ofte udsættes, men det optimale tidspunkt afhænger af gældende anbefaling, smittesituation og immunstatus.
• Ved intensiv B-celledepleterende behandling kan immunresponset blive kraftigt nedsat. Koordinér om muligt vaccinationen med den behandlende speciallæge.

Pneumokokker

To vaccinetyper anvendes:

• Konjugatvaccine, PCV: polysakkaridantigener er koblet til et bærerprotein og giver et T-celleafhængigt immunrespons med immunologisk hukommelse.
• Polysakkaridvaccine, PPSV23: dækker flere serotyper end ældre konjugatvacciner, men giver et T-celleuafhængigt og mindre varigt respons.

I CAPiTA-studiet med 84 496 personer fra 65 år reducerede PCV13 første episode af pneumoni forårsaget af vaccinetyper med 45,6 procent og invasiv pneumokoksygdom af vaccinetype med 75,0 procent. Beskyttelsen varede ved gennem ca. fire års opfølgning [16]. PCV20 bygger delvis på immunologisk sammenligning med PCV13 og giver bredere serotypedækning.

Et praktisk internationalt program for tidligere uvaccinerede ældre er [3]:

1. PCV20 som engangsdosis, uden efterfølgende PPSV23, eller
2. PCV15, efterfulgt af PPSV23 efter mindst et år.

Minimumsintervallet mellem PCV15 og PPSV23 kan forkortes til otte uger ved immunsuppression, funktionel eller anatomisk aspleni, likvorlækage eller cochleaimplantat. PCV og PPSV23 må ikke gives samtidig.

Tidligere vaccination skal tages i betragtning:

Svensk praksis kan afvige fra det amerikanske PCV20- og PCV15-program, blandt andet gennem andre aldersgrænser, programbetingelser og udbudte præparater. Kontrollér derfor den gældende svenske anbefaling, før en serie påbegyndes eller suppleres.

Herpes zoster

Rekombinant adjuveret zostervaccine indeholder varicella-zoster-virussets glykoprotein E og adjuvanssystemet AS01B. Det er ikke en levende vaccine og kan derfor anvendes hos mange immunsupprimerede patienter.

I ZOE-70-studiet var effekten mod herpes zoster 89,8 procent hos personer fra 70 år. Effekten var ensartet mellem 70 til 79 år og 80 år eller ældre. I poolede data var effekten 91,3 procent mod herpes zoster og 88,8 procent mod postherpetisk neuralgi [4]. Også skrøbelige deltagere havde over 90 procents effekt i post hoc-analyser [5].

Langtidsopfølgning viser vedvarende beskyttelse. Den estimerede effekt var 81,6 procent i perioden fra gennemsnitligt 5,6 til 9,6 år efter grundvaccination [5].

Vaccination anbefales også, hvis patienten:

• tidligere har haft herpes zoster
• tidligere har fået levende zostervaccine
• har kronisk nyresygdom, diabetes, KOL eller anden komorbiditet
• behandles med immunsupprimerende lægemidler, efter koordinering af tidspunktet
• er meget gammel eller skrøbelig.

Vaccinen må ikke anvendes som behandling af igangværende herpes zoster. Vaccination udsættes, til den akutte episode er gået tilbage.

RSV

Vacciner mod RSV er baseret på stabiliseret præfusions-F-protein eller mRNA, der koder for dette antigen. De er undersøgt som engangsdosis før RSV-sæsonen.

I AReSVi-006-studiet med 24 966 deltagere fra 60 år var vaccineeffekten 82,6 procent mod RSV-relateret nedre luftvejssygdom og 94,1 procent mod svær nedre luftvejssygdom i den første sæson [17]. I RENOIR-studiet med 34 284 deltagere var effekten 66,7 procent mod nedre luftvejssygdom med mindst to symptomer og 85,7 procent ved mindst tre symptomer [18].

International vejledning anbefaler én dosis til:

• alle fra 75 år
• personer mellem 60 og 74 år med øget risiko for svær RSV-sygdom, eksempelvis kronisk hjerte- eller lungesygdom, udtalt skrøbelighed, immunsuppression eller ophold i plejebolig [6].

Personer, der allerede har fået RSV-vaccine, anbefales i den amerikanske vejledning ikke en ny dosis, før der foreligger yderligere data om beskyttelsens varighed og revaccination. Svensk generel anbefaling, tilgængelighed og finansiering kan være mere begrænset og skal kontrolleres lokalt.

Proteinbaserede RSV-vacciner er reaktogene, men har i studier haft samme hyppighed af alvorlige hændelser som placebo [17,18]. Sjældne tilfælde af Guillain-Barrés syndrom er blevet bemærket efter introduktionen. Den absolutte risiko synes lav, men skal indgå i vurderingen hos patienter med tidligere Guillain-Barrés syndrom.

Tetanus, difteri og kighoste

Beskyttelsen mod tetanus og difteri aftager med tiden. Ældre kan desuden have ufuldstændig grundvaccination. I ældre seroepidemiologiske data havde ved 70-årsalderen kun 45 procent af mænd og 21 procent af kvinder beskyttende tetanusantistoffer. Beskyttelsen mod difteri var endnu dårligere i flere europæiske populationer [19,20].

Ved dokumenteret fuldstændig grundvaccination gives boosterdosis i henhold til nationalt interval og ved sårskade i henhold til særlig tetanusalgoritme. Hvis grundvaccinationen er ukendt eller ufuldstændig, bør en serie suppleres, som regel med tre doser tetanus- og difteriholdig vaccine. Mindst én dosis kan gives som Tdap, hvis personen ikke tidligere har fået en voksendosis mod kighoste [19].

Internationalt anvendes ofte boosterdosis hvert tiende år, mens svenske intervaller kan være længere efter fuldstændig grundvaccination. Følg derfor det gældende svenske program og rutinen for sårprofylakse.

Kighostevaccination af ældre beskytter individet, men kan også mindske risikoen for at overføre smitte til spædbørn. Gevinsten er særligt relevant ved KOL, astma, tæt kontakt med spædbørn eller lokale udbrud.

Dosering og administration

Produktresuméet har forrang for volumen, fortynding, tilberedning, opbevaring og godkendt alder.

Samtidig vaccination og praktisk håndtering

Flere vacciner kan gives ved samme besøg på forskellige injektionssteder. Samtidig vaccination mindsker antallet af forpassede muligheder og forbedrer dækningen, uden at der er identificeret alvorlige sikkerhedsproblemer [21]. Dette er særligt værdifuldt for skrøbelige patienter, som har svært ved at gennemføre flere ambulante besøg.

Rekombinant zostervaccine har kunnet gives samtidig med influenza-, PCV13-, PPSV23- og Tdap-vaccine uden klinisk betydningsfuld påvirkning af immunresponset [5]. Covid-19-vaccine kan som regel gives samtidig med andre inaktiverede eller ikke-levende vacciner.

Praktisk:

• Anvend forskellige ekstremiteter, når to stærkt reaktogene vacciner gives samtidig.
• Dokumentér vaccine og injektionssted separat.
• Informér om, at feber, træthed og muskelsmerter kan blive mere udtalte efter samtidig vaccination.
• Overvej separate besøg, hvis patienten tidligere har reageret kraftigt, eller hvis det er vigtigt at kunne tilskrive en mistænkt bivirkning.
• Adskil ikke vaccinationer alene af frygt for immunologisk overbelastning.

flowchart TD
A["Ældre patient ved<br>planlagt besøg"] --> B["Kontrollér tidligere vacciner,<br>risikofaktorer og immunsuppression"]
B --> C["Aktuel moderat eller svær<br>febril sygdom?"]
C -->|"Ja"| D["Udskyd til klinisk<br>bedring"]
C -->|"Nej"| E["Identificér aktuelle vacciner:<br>influenza, covid-19,<br>pneumokok, zoster, RSV"]
E --> F["Flere vacciner aktuelle?"]
F -->|"Ja"| G["Giv samtidig på forskellige<br>injektionssteder når muligt"]
F -->|"Nej"| H["Giv aktuel vaccine"]
G --> I["Dokumentér præparat,<br>dosis, dato og injektionssted"]
H --> I
I --> J["Planlæg næste dosis og<br>send påmindelse"]

Kontraindikationer, forsigtighed og bivirkninger

Kontraindikationer

En sikker kontraindikation er alvorlig allergisk reaktion på en tidligere dosis eller et indholdsstof. Levende vacciner er som regel kontraindicerede ved udtalt immunsuppression, men de centrale vacciner i denne artikel er, bortset fra visse rejsevacciner, ikke levende.

Følgende er normalt ikke kontraindikationer:

• høj alder
• skrøbelighed
• antikoagulationsbehandling
• stabil kronisk sygdom
• let afebril infektion
• antibiotikabehandling
• tidligere herpes zoster
• ægallergi ved anvendelse af injicerbar influenzavaccine.

Ved igangværende moderat eller svær akut sygdom udsættes vaccinationen som regel, til tilstanden er stabiliseret. Begrundelsen er primært at undgå sammenblanding af sygdomssymptomer og bivirkninger, ikke at vaccinationen i sig selv er farlig.

Intramuskulær vaccination ved antikoagulation

Intramuskulær vaccination kan normalt gennemføres under behandling med warfarin eller direkte virkende antikoagulantia. Anvend en tynd kanyle, sørg for at antikoagulationen er stabil, og komprimér injektionsstedet uden massage i mindst to minutter. Vaccinationen behøver normalt ikke at synkroniseres med dalværdien for et direkte virkende antikoagulans. Ved svær trombocytopeni eller ustabil blødningssygdom bør der lægges en individuel plan.

Forventede reaktioner

Lokal smerte, rødme og hævelse i et til tre døgn er almindeligt. Feber, kulderystelser, hovedpine, muskelsmerter og træthed kan forekomme. Rekombinant zostervaccine er særligt reaktogen. I ZOE-studierne blev der rapporteret smerte på injektionsstedet efter 68,1 procent af vaccinedoserne og muskelsmerter eller træthed efter ca. en tredjedel. Alvorlige hændelser var lige så hyppige som efter placebo [5].

Informér om reaktionerne før vaccination. Reaktogenicitet viser ikke, hvor stærk eller langvarig beskyttelsen bliver. Profylaktisk paracetamol anbefales ikke rutinemæssigt, men kan tages efter vaccination ved gener, hvis der ikke er kontraindikation.

Observation og anafylaksiberedskab

Vaccinationsenheden skal have beredskab til at behandle anafylaksi. Kort observation kan overvejes efter alle vaccinationer og forlænges ved tidligere umiddelbar allergisk reaktion eller udtalt bekymring. Vasovagal reaktion er mindre hyppig hos ældre end hos unge, men forekommer.

Formodede alvorlige eller uventede bivirkninger skal indberettes i henhold til gældende rutiner for lægemiddelsikkerhed.

Særlige situationer

Immunsuppression

Giv om muligt nødvendige vacciner før planlagt immunsuppression. Ikke-levende vacciner kan gives under behandling, men responset kan være nedsat. Dette gælder især ved B-celledepletion, intensiv kemoterapi og tidligt efter transplantation.

Rekombinant zostervaccine har i studier haft en effekt på 68,2 procent efter autolog stamcelletransplantation og 87,2 procent ved hæmatologisk malignitet, selv om konfidensintervallet var bredt i sidstnævnte gruppe [5]. Vaccinen er derfor relevant, også når effekten er lavere end hos immunkompetente.

Stamcelletransplanterede skal revaccineres i henhold til et særligt program, da tidligere immunologisk hukommelse kan være gået tabt. Pneumokokvaccination omfatter da flere doser konjugatvaccine og skal varetages sammen med transplantationsenheden [3].

Plejebolig og hjemmesygepleje

Vaccination bør organiseres aktivt og ikke afhænge af, at patienten selv efterspørger den. Koordinér influenza- og covid-19-vaccination før luftvejssæsonen, og kontrollér samtidig pneumokok-, zoster- og RSV-status.

Udbrud i plejebolig kræver smitteforebyggende tiltag, også når vaccinationsdækningen er høj. Vaccination giver ikke fuldstændig beskyttelse, og personalets vaccinationsstatus kan være relevant for transmissionen.

Begrænset prognose

Ved meget kort forventet overlevelse bør vaccinationens tidsmæssige gevinst afvejes mod belastningen. Influenza- og covid-19-vaccination kan give beskyttelse inden for nogle uger og være rimelig også ved fremskreden sygdom under en igangværende sæson. Vaccinationer, der primært giver langsigtet gevinst, kan undlades, hvis de ikke stemmer overens med patientens mål.

Skrøbelighed alene må derimod ikke bruges som grund til at afstå. Rekombinant zostervaccine bevarede eksempelvis høj effekt hos skrøbelige deltagere [5].

Rejser

Ældre rejsende har brug for den sædvanlige gennemgang af grundbeskyttelse og rejsemålsspecifikke vacciner. Vurderingen bør foretages tidligt, da flere vacciner kræver flerdosisprogram, og immunresponset kan udvikle sig langsommere.

Gul feber-vaccine er levende. Personer fra 60 år har øget risiko for sjælden, men alvorlig vaccineassocieret viscerotrop sygdom. En systematisk oversigt fandt en aldersrelateret risikoøgning i to af fem studier, men evidensen var begrænset [22]. Vaccination skal derfor kun gives, når den reelle eksponeringsrisiko eller et bindende indrejsekrav begrunder den. Ved lav smitterisiko kan en medicinsk fritagelseserklæring være mere hensigtsmæssig.

Opfølgning og kvalitetssikring

Dokumentér straks:

• vaccinens navn
• batchnummer
• dosis og administrationsvej
• dato
• injektionssted
• indikation
• planlagt dato for næste dosis
• observeret umiddelbar reaktion.

Ved todosisprogrammer bør næste tid bookes allerede ved første dosis. Påmindelsessystemer er særligt vigtige for zostervaccination. Hvis dosis 2 er blevet forsinket, skal serien normalt ikke startes forfra.

Vaccinationsdækningen påvirkes mere af tilgængelighed, anbefaling fra sundhedspersonale og tidligere vaccinationsvaner end af nåleangst. I en metaanalyse af ældre med kronisk sygdom var manglende tidligere vaccination, begrænset kontakt med sundhedsvæsenet og negativ rådgivning stærke barrierer. Strukturelle tiltag som gratis vaccination, aktiv indkaldelse og vaccination i forbindelse med ordinære besøg i sundhedsvæsenet blev vurderet at have det største potentiale [23].

En årlig kvalitetsopfølgning bør mindst omfatte:

• andel vaccinerede mod influenza og covid-19
• andel med dokumenteret pneumokokvaccination
• andel, der har gennemført to doser zostervaccine
• vaccinationsdækning i plejeboliger
• andel patienter, hvor vaccinationsstatus mangler
• antal forpassede vaccinationsmuligheder ved årskontrol og udskrivelse.

Kilder

1. Weinberger B. Vaccination of older adults: Influenza, pneumococcal disease, herpes zoster, COVID-19 and beyond. Immunity & Ageing 2021. PMID: 34627326
2. McElhaney JE et al. The immune response to influenza in older humans: beyond immune senescence. Immunity & Ageing 2020. PMID: 32399058
3. Kobayashi M et al. Pneumococcal Vaccine for Adults Aged ≥19 Years: Recommendations of the Advisory Committee on Immunization Practices, United States, 2023. MMWR Recommendations and Reports 2023. PMID: 37669242
4. Cunningham AL et al. Efficacy of the Herpes Zoster Subunit Vaccine in Adults 70 Years of Age or Older. New England Journal of Medicine 2016. PMID: 27626517
5. Mwakingwe-Omari A et al. Recombinant zoster vaccine in immunocompetent and immunocompromised adults: A review of clinical studies. Human Vaccines & Immunotherapeutics 2023. PMID: 37965770
6. Britton A et al. Use of Respiratory Syncytial Virus Vaccines in Adults Aged ≥60 Years: Updated Recommendations of the Advisory Committee on Immunization Practices, United States, 2024. MMWR Morbidity and Mortality Weekly Report 2024. PMID: 39146277
7. Brosio F et al. A novel nonlive, adjuvanted herpes zoster subunit vaccine: a report on the emerging clinical data and safety profile. Infection and Drug Resistance 2018. PMID: 30233219
8. Domnich A, Calabrò GE. Epidemiology and burden of respiratory syncytial virus in Italian adults: A systematic review and meta-analysis. PLoS One 2024. PMID: 38442123
9. Kwok WC et al. Vaccination in Chronic Obstructive Pulmonary Disease. Vaccines 2025. PMID: 40266071
10. Ferdinands JM et al. Protection against influenza hospitalizations from enhanced influenza vaccines among older adults: A systematic review and network meta-analysis. Journal of the American Geriatrics Society 2024. PMID: 39230284
11. Veroniki AA et al. Trivalent and quadrivalent seasonal influenza vaccine in adults aged 60 and older: a systematic review and network meta-analysis. BMJ Evidence-Based Medicine 2024. PMID: 38604619
12. Coleman BL et al. Effectiveness of the MF59-adjuvanted trivalent or quadrivalent seasonal influenza vaccine among adults 65 years of age or older, a systematic review and meta-analysis. Influenza and Other Respiratory Viruses 2021. PMID: 34081398
13. Behrouzi B et al. Association of Influenza Vaccination With Cardiovascular Risk: A Meta-analysis. JAMA Network Open 2022. PMID: 35486404
14. Nham E et al. Effectiveness of COVID-19 XBB.1.5 monovalent mRNA vaccine in Korea: interim analysis. Frontiers in Immunology 2024. PMID: 38803497
15. Lee JA et al. Estimates of vaccine effectiveness of the updated monovalent XBB.1.5 COVID-19 vaccine against symptomatic SARS-CoV-2 infection, hospitalization, and receipt of oxygen therapy in South Korea. International Journal of Infectious Diseases 2024. PMID: 39307179
16. Theilacker C et al. PCV13 Vaccination of Adults against Pneumococcal Disease: What We Have Learned from the Community-Acquired Pneumonia Immunization Trial in Adults. Microorganisms 2022. PMID: 35056576
17. Papi A et al. Respiratory Syncytial Virus Prefusion F Protein Vaccine in Older Adults. New England Journal of Medicine 2023. PMID: 36791160
18. Walsh EE et al. Efficacy and Safety of a Bivalent RSV Prefusion F Vaccine in Older Adults. New England Journal of Medicine 2023. PMID: 37018468
19. Liang JL et al. Prevention of Pertussis, Tetanus, and Diphtheria with Vaccines in the United States: Recommendations of the Advisory Committee on Immunization Practices. MMWR Recommendations and Reports 2018. PMID: 29702631
20. Weinberger B. Adult vaccination against tetanus and diphtheria: the European perspective. Clinical and Experimental Immunology 2017. PMID: 27279025
21. Bonanni P et al. Vaccine co-administration in adults: An effective way to improve vaccination coverage. Human Vaccines & Immunotherapeutics 2023. PMID: 37039318
22. Rafferty E et al. Risk of yellow fever vaccine-associated viscerotropic disease among the elderly: a systematic review. Vaccine 2013. PMID: 24079979
23. Jiang L et al. Barriers to influenza vaccination in older adults with chronic diseases: Insights from a COM-B model-based meta-analysis. Human Vaccines & Immunotherapeutics 2025. PMID: 41128133