Testosteronmangel hos mænd: udredning og behandling

Sammenfatning

Testosteronmangel, mandlig hypogonadisme, diagnosticeres først, når forenelige symptomer eller kliniske fund forekommer sammen med gentagne, utvetydigt lave testosteronkoncentrationer. En enkelt lav prøveværdi er ikke tilstrækkelig. Total-testosteron måles fastende om morgenen ved mindst to separate lejligheder, når patienten er klinisk stabil. Ved total-testosteron nær grænseværdien eller ændret kønshormonbindende globulin, SHBG, bør frit testosteron bestemmes med ligevægtsdialyse eller beregnes ud fra total-testosteron, SHBG og albumin [1,2]. Et total-testosteron under ca. 8 nmol/L taler stærkt for mangel, 8 til 12 nmol/L er en gråzone, og over 12 nmol/L gør klinisk betydende testosteronmangel mindre sandsynlig. Det lokale laboratoriums metodespecifikke referenceintervaller skal dog tages i betragtning.

Luteiniserende hormon, LH, adskiller primær testikelsvigt fra sekundær hypogonadisme. Ved sekundær hypogonadisme skal der aktivt spørges til reversible årsager som fedme, akut eller kronisk systemisk sygdom, energiunderskud, søvnforstyrrelse, opioider, glukokortikoider og tidligere brug af anabole androgene steroider. Prolaktin, jernstatus og om nødvendigt hypofyseudredning indgår. Ønske om fertilitet skal afklares før behandling.

Testosteronbehandling er indiceret ved etableret, symptomgivende hypogonadisme, når reversible årsager er behandlet, og der ikke foreligger kontraindikationer. Behandlingen forbedrer først og fremmest libido og anden seksuel funktion, mens effekterne på energi, kognition, depressive symptomer og fysisk funktion er mindre og mere varierende [3,4]. Eksogent testosteron hæmmer spermatogenesen og skal ikke gives til mænd, der ønsker fertilitet inden for en overskuelig fremtid. Hæmatokrit, testosteronkoncentration, symptomer, bivirkninger og, efter individuel vurdering, prostataspecifikt antigen, PSA, følges struktureret. Hæmatokrit på 54 procent eller derover kræver behandlingspause eller dosisreduktion og udredning af bidragende årsager.

Baggrund og epidemiologi

Testosteronmangel er et klinisk syndrom forårsaget af utilstrækkelig testosteronproduktion, utilstrækkelig stimulation af testiklerne eller, mere sjældent, forstyrret androgenvirkning. Diagnosen skal adskilles fra en isoleret laboratorieafvigelse. Total-testosteron kan være lavt uden egentlig gonadal sygdom, især ved fedme, insulinresistens, akut sygdom, søvnmangel og påvirkning fra lægemidler.

Testosteron falder gradvist med stigende alder, men den kronologiske alder er sjældent den eneste årsag. Aldersrelateret stigning i komorbiditet, lægemiddelforbrug og fedme har stor betydning. I European Male Ageing Study var kun seksuelle symptomer tydeligt og syndromisk forbundet med lave testosteronværdier. En streng epidemiologisk definition af sent debuterende hypogonadisme krævede mindst tre seksuelle symptomer, total-testosteron under 11 nmol/L og beregnet frit testosteron under 220 pmol/L [5]. Denne definition er anvendelig epidemiologisk, men erstatter ikke individuel diagnostik.

Forekomsten varierer betydeligt med definition, prøvetagningsmetode og population. Biokemisk lavt testosteron er væsentligt hyppigere end symptomgivende hypogonadisme. Hos mænd med svær fedme er fedmeassocieret sekundær hypogonadisme rapporteret hos ca. 64 procent, men tilstanden blev forbedret eller normaliseret hos 87 procent efter bariatrisk kirurgi i en metaanalyse [6]. Blandt mænd med type 2-diabetes, kronisk nyresygdom, hypofysesygdom, hiv, langvarig opioidbehandling eller tidligere gonadotoksisk behandling er prævalensen ligeledes forhøjet.

Klinefelters syndrom, sædvanligvis karyotype 47,XXY, er en vigtig, men underdiagnosticeret årsag til primær hypogonadisme. Typiske træk er små, faste testikler, infertilitet, forhøjede gonadotropiner og varierende grad af androgenmangel. Syndromet medfører desuden øget metabolisk, kardiovaskulær og skeletrelateret morbiditet [7].

Patofysiologi og klassifikation

Hypothalamus frigør gonadotropinfrigørende hormon pulsatilt. Dette stimulerer hypofysens frigørelse af LH og follikelstimulerende hormon, FSH. LH stimulerer Leydigcellernes testosteronproduktion. FSH og den høje intratestikulære testosteronkoncentration understøtter Sertolicellerne og spermatogenesen. Eksogent testosteron giver negativ feedback, nedsætter LH og FSH og kan derfor markant sænke den intratestikulære testosteronkoncentration trods normalt eller højt testosteron i serum.

Ca. to tredjedele af det cirkulerende testosteron er løst bundet til albumin, ca. en tredjedel er stærkere bundet til SHBG, og kun en lille andel er fri. Ændringer i SHBG kan derfor gøre total-testosteron misvisende.

Klinisk klassifikation

Ved fedme er SHBG ofte nedsat, hvilket sænker total-testosteron, selv om frit testosteron er bevaret. Udtalt fedme kan samtidig hæmme hypothalamus og hypofyse og give reel funktionel sekundær hypogonadisme. Ved aldring, hypertyreose, leversygdom og visse lægemidler kan SHBG være forhøjet, så total-testosteron forekommer normalt trods lavt frit testosteron.

Opioider hæmmer først og fremmest den hypothalamiske frigørelse af gonadotropinfrigørende hormon. Den rapporterede prævalens af opioidinduceret androgenmangel varierer mellem 19 og 86 procent afhængigt af opioid, dosis, behandlingsvarighed og diagnostiske kriterier [8]. Tidligere eller aktuel brug af anabole androgene steroider kan give langvarig sekundær hypogonadisme og infertilitet efter seponering.

Klinisk billede

Symptomerne udvikler sig ofte gradvist. Specificiteten er højest for seksuelle og reproduktive manifestationer. Træthed, nedtrykthed og nedsat muskelstyrke er almindelige, men har mange alternative forklaringer.

Symptomer og fund

Erektil dysfunktion er ofte vaskulær, neurologisk, lægemiddelinduceret eller psykologisk og skal ikke automatisk tilskrives testosteronmangel. Testosteron påvirker libido tydeligere end erektionens hæmodynamik. Hos ældre mænd med diabetes og karsygdom kan libido forbedres, uden at erektionsevnen normaliseres.

Symptomernes tidsmæssige forløb giver ætiologisk information. Udebleven eller ufuldstændig pubertet taler for medfødt eller tidligt erhvervet hypogonadisme. Nytilkommen hovedpine, synsfeltsdefekt, galaktoré eller udtalt lavt testosteron taler for en hypofyseproces. Smerter, knude eller asymmetri i testiklerne kræver separat testikeludredning.

Udredning og diagnostik

Hvem bør udredes?

Generel screening af asymptomatiske mænd anbefales ikke. Prøvetagning er begrundet ved forenelige symptomer eller ved tilstande, hvor resultatet med rimelighed kan ændre håndteringen, eksempelvis:

• nedsat libido eller tab af morgenerektioner
• infertilitet
• forsinket eller ufuldstændig pubertet
• uforklaret osteoporose eller lavenergifraktur
• uforklaret normocytær anæmi
• hypofyse- eller hypothalamussygdom
• tidligere kemoterapi, testikelbestråling eller kraniel strålebehandling
• bilateral testikelskade eller orkitis
• langvarig opioidbehandling
• mistanke om tidligere eller aktuel brug af anabole androgene steroider
• hiv med vægttab eller typiske symptomer

Fedme eller type 2-diabetes uden forenelige symptomer udgør ikke i sig selv en behandlingsindikation. Lavt testosteron i disse grupper bør føre til en bred metabolisk og klinisk vurdering, ikke direkte til testosteronbehandling.

Anamnese

Spørg til libido, morgenerektioner, erektionsevne, pubertetsudvikling, fertilitet og tidligere graviditeter med partner. Dokumentér tidligere testikeltraume, torsion, kryptorkisme, orkitis, kirurgi, kemoterapi og strålebehandling. Spørg eksplicit til testosteronpræparater, anabole androgene steroider og kosttilskud.

Medicinanamnesen skal især omfatte opioider, glukokortikoider og lægemidler, der kan øge prolaktin. Kortlæg alkohol, euforiserende stoffer, søvn, skifteholdsarbejde, snorken, observerede vejrtrækningspauser, vægtændring, overtræning, energiunderskud og kronisk sygdom.

Ønske om fertilitet skal afdækkes før enhver ordination. En mand kan prioritere fremtidig fertilitet, selv om graviditet ikke planlægges umiddelbart.

Objektiv undersøgelse

Vurdér højde, vægt, BMI, taljeomfang, blodtryk, kropsbehåring, muskelmasse og gynækomasti. Testiklerne palperes med henblik på konsistens, symmetri, udfyldninger og estimeret volumen. Testikelvolumen under 10 mL støtter gonadal sygdom. Meget små, faste testikler, især under ca. 5 mL, sammen med højt LH og FSH bør vække mistanke om Klinefelters syndrom [9].

Vurdér synsfelt og tegn på anden hypofyseinsufficiens ved mistanke om central sygdom. Prostataundersøgelse foretages ud fra alder, symptomer, cancerrisiko og planlagt behandling. Rektaleksploration er ikke en diagnostisk metode for testosteronmangel.

Prøvetagning af testosteron

Total-testosteron tages:

1. om morgenen, sædvanligvis mellem klokken 07 og 10
2. helst fastende
3. efter normal nattesøvn
4. ved to separate lejligheder
5. når patienten er klinisk stabil

Akut sygdom, nylig operation, udtalt søvnmangel, betydeligt energiunderskud og hård fysisk belastning kan forbigående sænke testosteron. Diagnosen bør da udskydes. Op til ca. 30 procent af mænd med en initialt lav værdi har en normal værdi ved fornyet prøve [9].

Testosteronresultater er metodeafhængige. Væskekromatografi med tandem-massespektrometri har den bedste analytiske specificitet, men kvalitetssikrede immunkemiske metoder anvendes ofte klinisk. Diagnostiske grænser skal tolkes i forhold til laboratoriets referenceintervaller.

Praktisk tolkning

Grænserne er vejledende, ikke absolutte. Endocrine Society anbefaler diagnose kun ved forenelige symptomer og konsekvent lave værdier samt anvendelse af metodespecifikke referenceintervaller [1]. EAU's opdaterede retningslinje lægger vægt på den samme kombination af klinik og biokemi [10].

Frit testosteron anvendes som sekundært mål. Ligevægtsdialyse er referencemetoden. Beregnet frit testosteron kan anvendes, når total-testosteron, SHBG og albumin er kendt, men de forskellige beregningsformler er ikke fuldt standardiserede [11]. Direkte analoge immunassays for frit testosteron bør undgås.

Ætiologisk laboratorieudredning

Når lavt testosteron er bekræftet, måles LH. FSH er særligt relevant ved infertilitet, små testikler eller mistanke om primær testikelskade.

Supplerende prøver styres af det kliniske billede:

• prolaktin ved sekundær hypogonadisme
• ferritin og transferrinmætning ved mulig hæmokromatose
• TSH og frit T4
• hæmatologisk status
• lever- og nyretal
• HbA1c eller fasteglukose
• kortisol og øvrige hypofysehormoner ved mistanke om hypofyseinsufficiens
• PSA før planlagt behandling, når screening for prostatacancer er relevant
• sædanalyse før hormonbehandling, hvis fertilitet er aktuel

MR af hypofysen er indiceret ved neurologiske symptomer, synsfeltsdefekt, hyperprolaktinæmi, anden hypofyseinsufficiens eller udtalt sekundær hypogonadisme. Et total-testosteron under ca. 5,2 nmol/L, svarende til 150 ng/dL, sammen med lavt eller inadækvat normalt LH styrker indikationen [9].

Karyotype bør overvejes ved uforklaret hypergonadotrop hypogonadisme, især ved små, faste testikler, gynækomasti, azoospermi eller stor kropshøjde. DXA anbefales ved osteoporose, lavenergifraktur, langvarig udtalt hypogonadisme eller anden høj frakturrisiko.

Algoritme for håndtering

flowchart TD
A["Forenelige symptomer eller fund"] --> B["Morgenprøve med<br>total-testosteron"]
B -->|"Lavt"| C["Gentag fastende<br>morgenprøve"]
B -->|"Normalt"| D["Udred andre årsager<br>til symptomerne"]
C -->|"Bekræftet lavt"| E["Mål LH og ved behov<br>FSH, SHBG og frit testosteron"]
C -->|"Normalt"| D
E -->|"Højt LH"| F["Udred primær<br>testikelsvigt"]
E -->|"Lavt eller normalt LH"| G["Udred central eller<br>funktionel årsag"]
F --> H["Afklar fertilitetsønske<br>og kontraindikationer"]
G --> H
H -->|"Reversibel årsag"| I["Behandl den underliggende årsag<br>og revurdér"]
H -->|"Etableret symptomgivende mangel"| J["Vælg behandling og<br>planlæg opfølgning"]
J --> K["Evaluér symptomer, testosteron,<br>hæmatokrit og prostatarisiko"]

Differentialdiagnoser

Testosteronmangelens uspecifikke symptomer kræver aktiv differentialdiagnostik.

Spørgeskemaer som ADAM har lav specificitet og skal ikke anvendes til at stille diagnosen. De kan muligvis strukturere symptomopfølgningen, men erstatter ikke klinisk vurdering og laboratoriediagnostik.

Behandling

Behandl årsagen først

Ved funktionel hypogonadisme er vægttab, bedre søvn, fysisk aktivitet og behandling af komorbiditet førstevalgstiltag. Efter bariatrisk kirurgi steg total-testosteron i gennemsnit med ca. 8,1 nmol/L i en metaanalyse af mænd med svær fedme [6]. Sådanne resultater viser, at funktionel hypogonadisme kan være reversibel.

Ved mistanke om søvnapnø bør søvnudredning og behandling prioriteres. CPAP forbedrer ikke konsekvent testosteronkoncentrationen, men kan forbedre søvnighed og seksuel funktion. Testosteron kan forværre søvnapnø hos nogle patienter og bør undgås ved svær ubehandlet obstruktiv søvnapnø [12].

Om muligt reduceres eller udskiftes opioider og andre udløsende lægemidler. Hyperprolaktinæmi, hæmokromatose, underernæring og hypofyseproces behandles specifikt. Efter brug af anabole androgene steroider kan spontan restitution tage måneder eller længere. Tidlig specialistkontakt er hensigtsmæssig ved udtalte symptomer eller fertilitetsproblemer.

Indikation for testosteron

Testosteronbehandling kan tilbydes, når alle følgende forudsætninger er opfyldt:

• relevante symptomer eller kliniske konsekvenser foreligger
• lavt testosteron er bekræftet ved gentagen korrekt prøvetagning
• ætiologien er udredt
• reversible årsager er behandlet så vidt muligt
• fertilitet inden for en overskuelig fremtid ønskes ikke
• kontraindikationer er udelukket
• patienten er informeret om realistisk gavn, risici og opfølgning

Ved klassisk organisk hypogonadisme er substitutionsindikationen sædvanligvis tydelig. Ved sent debuterende funktionel hypogonadisme skal beslutningen individualiseres, og behandlingen betragtes som et tidsbegrænset terapeutisk forsøg med prædefinerede mål.

Forventet effekt

Testosteronbehandling giver i gennemsnit små til moderate forbedringer af libido, erektil funktion, livskvalitet og depressive symptomer hos hypogonade mænd. En netværksmetaanalyse af 87 randomiserede studier fandt forbedring af libido, erektil funktion og livskvalitet, men studierne var ofte korte og havde høj eller uklar risiko for bias [3].

En metaanalyse med individuelle deltagerdata fandt en forbedring af totalscoren på IIEF-15 på 5,52 point og af erektionsdomænet på 2,14 point. Effekten blev ikke tydeligt påvirket af alder, fedme eller diabetes, men det opnåede funktionsniveau var lavere hos ældre mænd og mænd med fedme [13]. En Cochrane-oversigt med bredere inklusion af mænd med seksuel dysfunktion fandt derimod, at den gennemsnitlige forbedring af erektionsfunktionen ikke nåede prædefineret klinisk betydning [4]. Testosteron skal derfor ikke erstatte sædvanlig udredning og behandling af vaskulær erektil dysfunktion.

Behandlingen øger den fedtfri masse. Hos mænd med fedme var stigningen ca. 2 kg i en metaanalyse, mens effekterne på HbA1c, vægt og livskvalitet var usikre [14]. Testosteron skal ikke ordineres primært som vægttabs- eller diabetesbehandling.

Mild normocytær anæmi kan forbedres. I TRAVERSE blev anæmi korrigeret efter seks måneder hos 41,0 procent med testosteron og 27,5 procent med placebo [15]. Andre årsager til anæmi skal alligevel udredes.

Testosteron øger knogletætheden, men nogen frakturforebyggende effekt er ikke påvist. I et stort randomiseret studie forekom klinisk fraktur hos 3,50 procent i testosterongruppen og 2,46 procent i placebogruppen, hazard ratio 1,43 [16]. Osteoporose skal derfor behandles efter etablerede retningslinjer uafhængigt af testosteronbehandlingen.

Testosteron er ikke en antidepressiv standardbehandling. En metaanalyse fandt en lille reduktion af depressive symptomer, Hedges g 0,21, men studierne var heterogene og inkluderede også mænd uden sikker hypogonadisme [17].

Kontraindikationer og situationer, der kræver forsigtighed

Behandling skal ikke indledes ved:

• aktuelt ønske om fertilitet
• kendt ubehandlet bryst- eller prostatacancer
• palpabel prostataknude eller uafklaret forhøjet PSA
• hæmatokrit over laboratoriets øvre referencegrænse, især over 50 procent
• svær ubehandlet obstruktiv søvnapnø
• ukontrolleret hjertesvigt
• myokardieinfarkt eller apopleksi inden for de seneste seks måneder
• aktiv eller nylig tromboembolisk sygdom uden specialistvurdering
• trombofili, hvor risiko og gavn ikke er vurderet
• svære ubehandlede nedre urinvejssymptomer

Tidligere behandlet lokaliseret prostatacancer er et specialistanliggende. Evidensen er utilstrækkelig til generelle sikkerhedsudsagn, selv om behandling i udvalgte tilfælde kan overvejes efter urologisk og onkologisk vurdering.

Valg af testosteronpræparat

Målet er symptomlindring og testosteron i den midterste del af laboratoriets normalområde, ikke det højest mulige niveau. Præparatvalget styres af tilgængelighed, patientens præference, pris, adhærens, fertilitetsplaner, risiko for erytrocytose og mulighed for hurtigt at afbryde behandlingen.

Transdermal gel giver relativt jævne koncentrationer og kan hurtigt seponeres. Ulemperne er daglig behandling, varierende hudabsorption og risiko for overførsel til partner eller børn. Hænderne skal vaskes efter påføring, og hudområdet dækkes, når gelen er tørret.

Intramuskulært testosteronundecanoat giver lange doseringsintervaller, men kan ikke hurtigt elimineres ved bivirkninger. Korttidsvirkende injektioner giver større koncentrationsudsving og højere risiko for erytrocytose. Tilgængelige præparater, styrker og godkendte doseringsintervaller er forskellige fra land til land. Det svenske produktresumé og lokale lægemiddelanbefalinger skal derfor altid kontrolleres.

Orale 17-alfa-alkylerede testosteronderivater skal ikke anvendes på grund af hepatotoksicitet. Oralt testosteronundecanoat findes i visse lande, men absorption, dosering og afhængighed af måltider varierer mellem præparaterne.

Fertilitetsbevarende behandling

Eksogent testosteron kan give oligospermi eller azoospermi og testikelatrofi. Restitution efter seponering kan tage lang tid og er ikke garanteret hos mænd, der allerede har nedsat fertilitet [18].

Mænd med sekundær hypogonadisme og ønske om fertilitet henvises til reproduktionsmedicin, andrologi eller endokrinologi. Behandlingsmulighederne omfatter humant choriongonadotropin, hCG, ofte suppleret med FSH ved utilstrækkelig spermatogenese. Pulsatil behandling med gonadotropinfrigørende hormon kan anvendes ved visse hypothalamiske tilstande.

Clomifencitrat kan stimulere LH, FSH og endogen testosteronproduktion og bevarer sædvanligvis spermatogenesen. Behandlingen er ikke etableret eller godkendt som generel testosteronbehandling til mænd i Sverige. Evidensen for symptomlindring og graviditetsudfald er begrænset, langtidssikkerheden er ufuldstændigt kendt, og behandlingen bør varetages af en speciallæge [19]. Aromatasehæmmere anvendes også uden for godkendt indikation i udvalgte tilfælde, men kan nedsætte knogletætheden.

Prostata- og kardiovaskulær sikkerhed

I TRAVERSE blev 5 246 mænd med symptomer, to testosteronværdier under 10,4 nmol/L og etableret eller høj risiko for hjerte-kar-sygdom randomiseret til testosterongel eller placebo. Kardiovaskulær død, myokardieinfarkt eller apopleksi forekom hos henholdsvis 7,0 og 7,3 procent, hazard ratio 0,96. Testosteron var dermed ikke ringere end placebo ifølge studiets prædefinerede sikkerhedsgrænse. Atrieflimren, akut nyreskade og lungeemboli blev dog rapporteret hyppigere i testosterongruppen [20]. Resultaterne gælder korrekt diagnosticerede mænd, der blev behandlet med gel og fulgt struktureret. De kan ikke overføres til suprafysiologiske doser eller selvadministrerede dopingregimer.

Systematiske data har ikke vist nogen sikker stigning i venøs tromboemboli, men konfidensintervallerne er brede og evidenssikkerheden lav [21]. Tidligere tromboemboli, trombofili, udtalt erytrocytose og andre risikofaktorer kræver individuel vurdering.

Hos omhyggeligt udvalgte mænd i større randomiserede studier har testosteron ikke øget forekomsten af prostatacancer, akut urinretention eller kirurgi for benign prostatahyperplasi. PSA stiger dog ofte en smule i det første behandlingsår [22]. Dette udelukker ikke en langsigtet risiko, særligt fordi mænd med høj prostatarisiko og kendt cancer sædvanligvis er blevet ekskluderet fra studierne.

Opfølgning og prognose

Før behandlingsstart

Dokumentér:

• hovedsymptomer og behandlingsmål
• to diagnostiske testosteronværdier
• LH og ætiologisk klassifikation
• ønske om fertilitet
• hæmatologisk status og hæmatokrit
• PSA, når screening for prostatacancer er relevant
• blodtryk og kardiovaskulær risiko
• symptomer på søvnapnø
• nedre urinvejssymptomer
• vægt og taljeomfang
• knogletæthed ved klinisk indikation

Tidlig opfølgning

Første kliniske kontrol foretages sædvanligvis efter ca. tre måneder. Spørg til libido, erektioner, energi, humør, adhærens, akne, gynækomasti, ødemer, urinvejssymptomer, søvnapnø og lokale bivirkninger. Kontrollér testosteron og hæmatokrit.

Tidspunktet for testosteronprøven tilpasses præparatet:

• gel: prøve efter at steady state er nået, sædvanligvis efter mindst en uge, på et standardiseret tidspunkt i forhold til påføringen
• korttidsvirkende injektion: prøve midt i doseringsintervallet eller efter præparatspecifik anbefaling
• testosteronundecanoat: dalværdi lige før næste injektion

Målet er en reproducerbar værdi i den midterste del af normalområdet sammen med klinisk bedring. Suprafysiologiske toppe skal undgås.

Videre kontrol

Hæmatokrit kontrolleres ved start, efter tre til seks måneder og derefter mindst årligt. Hyppigere kontroller er nødvendige ved injektionsbehandling, søvnapnø, rygning, lungesygdom eller tidligere højt hæmatokrit.

Hos mænd, der vælger kontrol for prostatacancer, følges PSA efter alder, risikoprofil og national praksis. Urologisk vurdering bør overvejes ved PSA-stigning over 1,4 mikrogram/L i det første år, PSA over 4 mikrogram/L eller patologisk palpationsfund, i overensstemmelse med internationale retningslinjer [1]. Svenske behandlingsprogrammer og lokale grænser kan afvige og skal følges.

Efter det første år foretages kontrol sædvanligvis hver sjette til tolvte måned. Fortsat behandling forudsætter vedvarende indikation, objektivt rimelige testosteronniveauer, klinisk gavn og acceptabel sikkerhed. Ved funktionel hypogonadisme bør behovet revurderes efter betydeligt vægttab, bedring af systemisk sygdom eller seponering af udløsende lægemidler.

Klassisk permanent primær eller central hypogonadisme kræver ofte livslang substitution. Funktionel eller lægemiddelinduceret hypogonadisme kan være reversibel. Prognosen for seksuel funktion afhænger også af karsygdom, diabetes, neurologisk sygdom, lægemidler og psykosociale faktorer. Normaliseret testosteron indebærer derfor ikke altid normaliseret erektionsevne, fertilitet eller almindeligt velbefindende.

Kilder

1. Bhasin S et al. Testosterone Therapy in Men With Hypogonadism: An Endocrine Society Clinical Practice Guideline. The Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism 2018. PMID: 29562364
2. Matsumoto AM. Diagnosis and Evaluation of Hypogonadism. Endocrinology and Metabolism Clinics of North America 2022. PMID: 35216720
3. Elliott J et al. Testosterone therapy in hypogonadal men: a systematic review and network meta-analysis. BMJ Open 2017. PMID: 29150464
4. Lee H et al. Testosterone replacement in men with sexual dysfunction. Cochrane Database of Systematic Reviews 2024. PMID: 38224135
5. Wu FC et al. Identification of late-onset hypogonadism in middle-aged and elderly men. New England Journal of Medicine 2010. PMID: 20554979
6. Escobar-Morreale HF et al. Prevalence of obesity-associated gonadal dysfunction in severely obese men and women and its resolution after bariatric surgery: a systematic review and meta-analysis. Human Reproduction Update 2017. PMID: 28486593
7. Zitzmann M et al. European Academy of Andrology guidelines on Klinefelter Syndrome. Andrology 2021. PMID: 32959490
8. Coluzzi F et al. Testosterone deficiency in non-cancer opioid-treated patients. Journal of Endocrinological Investigation 2018. PMID: 30343356
9. McBride JA, Carson CC, Coward RM. Diagnosis and management of testosterone deficiency. Asian Journal of Andrology 2015. PMID: 25532575
10. Salonia A et al. European Association of Urology Guidelines on Male Sexual and Reproductive Health: 2025 Update on Male Hypogonadism, Erectile Dysfunction, Premature Ejaculation, and Peyronie's Disease. European Urology 2025. PMID: 40340108
11. Nyamaah JA et al. Use of calculated free testosterone in men: advantages and limitations. Current Opinion in Endocrinology, Diabetes and Obesity 2024. PMID: 39445719
12. Kim SD, Cho KS. Obstructive Sleep Apnea and Testosterone Deficiency. World Journal of Men's Health 2019. PMID: 29774669
13. Hudson J et al. Symptomatic benefits of testosterone treatment in patient subgroups: a systematic review, individual participant data meta-analysis, and aggregate data meta-analysis. Lancet Healthy Longevity 2023. PMID: 37804846
14. Mangolim AS, Brito LAR, Nunes-Nogueira VDS. Effectiveness of testosterone replacement in men with obesity: a systematic review and meta-analysis. European Journal of Endocrinology 2022. PMID: 34738915
15. Pencina KM et al. Efficacy of Testosterone Replacement Therapy in Correcting Anemia in Men With Hypogonadism: A Randomized Clinical Trial. JAMA Network Open 2023. PMID: 37889486
16. Snyder PJ et al. Testosterone Treatment and Fractures in Men with Hypogonadism. New England Journal of Medicine 2024. PMID: 38231621
17. Walther A, Breidenstein J, Miller R. Association of Testosterone Treatment With Alleviation of Depressive Symptoms in Men: A Systematic Review and Meta-analysis. JAMA Psychiatry 2019. PMID: 30427999
18. Dobs AS, Campbell KJ. An Individualized Approach to Managing Testosterone Therapy in the Primary Care Setting. International Journal of General Medicine 2022. PMID: 36238539
19. Wu YC, Sung WW. Clomiphene Citrate Treatment as an Alternative Therapeutic Approach for Male Hypogonadism: Mechanisms and Clinical Implications. Pharmaceuticals 2024. PMID: 39338395
20. Lincoff AM et al. Cardiovascular Safety of Testosterone-Replacement Therapy. New England Journal of Medicine 2023. PMID: 37326322
21. Houghton DE et al. Testosterone therapy and venous thromboembolism: A systematic review and meta-analysis. Thrombosis Research 2018. PMID: 30396049
22. Bhasin S, Thompson IM. Prostate Risk and Monitoring During Testosterone Replacement Therapy. The Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism 2024. PMID: 38753865