GLP-1-lægemidler før operation og sedation: aspirationsrisiko og faste

Sammenfatning

GLP-1-receptoragonister (RA, agonister af glukagonlignende peptid 1) og den dobbelte GIP- og GLP-1-agonist tirzepatid (GIP, glukoseafhængigt insulinotropt polypeptid) forsinker mavetømningen. Fast føde eller meget væske er derfor tilbage trods ordinær faste hos 40-56 procent mod 3-24 procent af kontrollerne i fire ultralydsstudier [16, 19, 20, 22, 24]. En metaanalyse af 18 studier gav odds ratio (OR) 5,96 (95 % konfidensinterval, KI, 3,96-8,98) [16].

Lungeaspiration er sjælden og omstridt. En metaanalyse af ni studier med 185 414 patienter fandt ingen association (OR 1,04; 0,87-1,25) [16], mens en britisk prospektiv kohorte med 47 039 patienter fandt aspiration eller regurgitation hos 1,41 procent af GLP-1-brugerne mod 0,12 procent hos øvrige (OR 11,39) [17]. Forskellen kan delvis skyldes udfaldsdefinitionen (Potter slår aspiration og regurgitation sammen, registerstudier anvender diagnosekoder).

American Society of Anesthesiologists (ASA) foreslog i 2023 pause på dagen for indgrebet (daglig dosis) eller en uge før (ugentlig dosis) [5]. Multisamfundsvejledningen 2024, britisk konsensus 2025 og Society for Perioperative Assessment and Quality Improvement (SPAQI) 2025 anbefaler fortsat behandling med individuel risikovurdering, fordi en uges pause ikke pålideligt tømmer maven [1-3]. Svensk Förening för Anestesi och Intensivvård (SFAI) angiver i 2025 at nytten af seponering ikke er dokumenteret [4].

I praksis:

• Spørg aktivt, også om privatkøbte præparater [6].
• Risikofaktorer: optrapning, høj dosis, ugentlig dosering, mave-tarm-symptomer og anden sygdom eller andre lægemidler der forsinker tømningen [1].
• Flydende kost i mindst 24 timer ved mistanke om forsinket tømning ifølge multisamfundsvejledningen og koreansk konsensus [1, 12]; SPAQI foreslår det til alle der fortsætter behandlingen [3].
• Gastrisk ultralyd: fast indhold eller over 1,5 mL/kg klar væske regnes som forhøjet risiko [20, 22, 23].
• Ved tilbageværende indhold: udskyd, behandl som fuld mave med trakealtube og modificeret hurtig induktion, eller giv erythromycin intravenøst og kontroller igen [1, 2, 13].
• Diabetes: pause giver risiko for hyperglykæmi. SGLT2-hæmmere udelades dagen før og på operationsdagen [2].
• Akutte indgreb: patienten regnes som ikke fastende [4].

Baggrund

Hvorfor spørgsmålet opstod

GLP-1-agonister anvendes ved type 2-diabetes, fedme og i visse tilfælde hjertesvigt. Ordinationen er steget hurtigt, og i en britisk national undersøgelse oplyste 2,9 procent af alle patienter der fik anæstesi, at de havde anvendt GLP-1-RA inden for de seneste tre måneder, altså cirka hver 36. patient [17]. Samtidig er der publiceret case reports om regurgitation og lungeaspiration hos fastende patienter [1, 2, 32, 33]. Produktresuméerne for Ozempic, Wegovy, Mounjaro og Saxenda har fået en advarsel i afsnit 4.4: tilfælde af pulmonal aspiration er rapporteret hos patienter som får GLP-1-receptoragonister og gennemgår generel anæstesi eller dyb sedation, og risikoen for gastrisk restindhold på grund af forsinket tømning bør tages i betragtning før sådanne indgreb. Teksten angiver ingen seponeringstid [7-10]. Den britiske lægemiddelmyndighed Medicines and Healthcare products Regulatory Agency (MHRA) meddelte i januar 2025 at en europæisk gennemgang understøtter en sammenhæng med potentiel aspirationsrisiko, men at grundlaget ikke var tilstrækkeligt til at anbefale særlige seponeringstider eller nye fasteprotokoller [6].

Tre vanskeligheder præger området. Fysiologien er veldokumenteret, men de kliniske udfald er sjældne, hvilket betyder at studierne hovedsageligt måler surrogatudfald (tilbageværende indhold). Grundlaget er næsten udelukkende observationelt, og i de gennemgåede kilder findes kun ét randomiseret studie [18]. Og patientgruppen er heterogen: diabetes, fedme og dosisfase påvirker alle tømningen uafhængigt af lægemidlet.

Lægemidler, optrapning og halveringstid

Halveringstiden afgør hvor længe virkningen varer efter en sidste dosis. Optrapningsskemaet afgør hvornår risikoen for mave-tarm-virkninger er størst.

To observationer af egen fortolkning: ASA's opdeling i daglig og ugentlig dosering [5] er en praktisk forenkling. Peroral semaglutid tages dagligt, men har en halveringstid på cirka en uge [7], så "dagligt præparat" betyder ikke kort virkning. Og en uges pause med semaglutid 1 mg giver ifølge britisk konsensus samme plasmaniveau som en kontinuerlig dosis på 0,5 mg [2].

Hvordan lægemidlerne påvirker mavetømningen

Endogent GLP-1 bremser mavetømningen ved at afslappe fundus, hæmme antrums kontraktilitet og øge pylorustonus. Allerede fysiologiske koncentrationer er tilstrækkelige for virkningen [13]. Lægemidlerne kombinerer dette med en central mæthedsvirkning. Jalleh et al. beregner at frit semaglutid ved steady state på 1 mg om ugen overstiger fysiologiske GLP-1-niveauer mere end 40 gange, og at en uges pause (halveringstid cirka 7,6 døgn) kun halverer koncentrationen, hvilket stadig er mere end 20 gange fysiologisk niveau [13].

Takyfylaksi. Virkningen på tømningen aftager ved langvarig eksponering for langtidsvirkende præparater, men forsvinder ikke [13]. Produktresuméerne for Ozempic og Wegovy angiver at der ikke sås nogen klinisk relevant virkning på tømningshastigheden med semaglutid 2,4 mg efter 20 uger, sandsynligvis på grund af toleranceudvikling [7, 8]. For Wegovy gælder det dosis 2,4 mg; virkningen af 7,2 mg på tømningen er ikke undersøgt [7]. Evidensen for langtidsvirkende præparater er i øvrigt mangelfuld [14]. For tirzepatid blev tømningen forsinket efter en enkelt dosis, og virkningen mindskedes ved gentagen dosering hos raske forsøgspersoner, mens en vedvarende forsinkelse sås hos personer med type 2-diabetes under optrapning [15]. Produktresuméet for Mounjaro angiver at forsinkelsen aftager med tiden [9].

Hvorfor kliniske fund alligevel består. Tømningsstudier anvender ofte paracetamolabsorption, som hovedsageligt afspejler væsketømning og ikke på en pålidelig måde kan vurdere tømning af fast føde [13]. Tilbageværende fast føde efter en nats faste er desuden noget andet end forsinket postprandial tømning: selv hos de langsomste patienter i tømningsstudierne burde maven stort set være tom 12 timer efter et måltid. Jalleh et al. fremfører hypotesen at GLP-1-agonister hæmmer det interdigestive migrerende motoriske kompleks (MMC, fase 3), som renser maven for rester mellem måltiderne. Hypotesen er ikke bekræftet, men ville forklare hvorfor patienter kan have fast indhold efter lang faste [13].

Symptomer er en svag markør. Korrelationen mellem mave-tarm-symptomer og målt tømningshastighed er lav eller svag i de fleste studier, og tømningen kan være kraftigt forsinket uden symptomer [13]. Britisk konsensus fastslår at øvre mave-tarm-symptomer alene ikke skal afgøre vurderingen af mavens indhold [2]. Samtidig var tilstedeværelse af symptomer stærkt associeret med tilbageværende indhold ved gastroskopi (OR 15,1; 95 % KI 9,85-23,45) [21], og mave-tarm-symptomer var hyppigere før indgreb hos GLP-1-brugere i en metaanalyse (OR 7,66) [34]. Symptomer øger altså sandsynligheden, men fravær af symptomer udelukker ikke tilbageværende indhold.

Diabetes og fedme bidrager selv. Forsinket tømning forekommer hos 30-50 procent af personer med langvarig diabetes, og en metaanalyse som Jalleh et al. refererer fandt cirka dobbelt så hyppigt "højrisiko-mave" ved diabetes [13]. I et case-kontrolstudie med matchede diabetikere var andelen med tilbageværende indhold ved endoskopi alligevel højere ved GLP-1-behandling (4,7 mod 1,0 procent) [28]. Alle GLP-1-brugere har ifølge britisk konsensus mindst to risikofaktorer: lægemidlet plus diabetes eller fedme [2].

Hvad studierne viser

Tilbageværende mavesækindhold

Figuren sammenfatter prævalensen i studier der har sammenlignet GLP-1-behandlede med kontroller. Definitionerne er forskellige (ultralyd: fast føde, tyk væske eller mere end 1,5 mL/kg; endoskopi: fast føde eller væske over tærskelværdien 0,8 mL/kg i sugekarret hos Santos, synligt indhold hos Wu og tilbageholdt føde i maven hos Bahdi), så søjlerne sammenlignes inden for studie og ikke mellem studier.

{
  "$schema": "https://vega.github.io/schema/vega-lite/v5.json",
  "description": "Andel med tilbageværende mavesækindhold trods faste hos GLP-1-behandlede og kontroller i syv studier.",
  "width": "container",
  "height": {"step": 18},
  "config": {"view": {"stroke": null}},
  "data": {
    "values": [
      {"studie": "Sen 2024, ultralyd (n=124)", "grupp": "GLP-1-behandling", "procent": 56},
      {"studie": "Sen 2024, ultralyd (n=124)", "grupp": "Kontrol", "procent": 19},
      {"studie": "Nersessian 2024, ultralyd (n=220)", "grupp": "GLP-1-behandling", "procent": 40},
      {"studie": "Nersessian 2024, ultralyd (n=220)", "grupp": "Kontrol", "procent": 3},
      {"studie": "Vlaeminck 2026, ultralyd (n=87)", "grupp": "GLP-1-behandling", "procent": 49},
      {"studie": "Vlaeminck 2026, ultralyd (n=87)", "grupp": "Kontrol", "procent": 18},
      {"studie": "Boudreau 2026, ultralyd (n=93)", "grupp": "GLP-1-behandling", "procent": 42},
      {"studie": "Boudreau 2026, ultralyd (n=93)", "grupp": "Kontrol", "procent": 24},
      {"studie": "Santos 2024, gastroskopi (n=1 094)", "grupp": "GLP-1-behandling", "procent": 20.3},
      {"studie": "Santos 2024, gastroskopi (n=1 094)", "grupp": "Kontrol", "procent": 3.2},
      {"studie": "Wu 2024, gastroskopi (192 procedurer)", "grupp": "GLP-1-behandling", "procent": 19},
      {"studie": "Wu 2024, gastroskopi (192 procedurer)", "grupp": "Kontrol", "procent": 5},
      {"studie": "Bahdi 2026, gastroskopi (n=417)", "grupp": "GLP-1-behandling", "procent": 4.7},
      {"studie": "Bahdi 2026, gastroskopi (n=417)", "grupp": "Kontrol", "procent": 1}
    ]
  },
  "mark": {"type": "bar", "cornerRadiusEnd": 3},
  "encoding": {
    "row": {
      "field": "studie",
      "type": "nominal",
      "sort": ["Sen 2024, ultralyd (n=124)", "Nersessian 2024, ultralyd (n=220)", "Vlaeminck 2026, ultralyd (n=87)", "Boudreau 2026, ultralyd (n=93)", "Santos 2024, gastroskopi (n=1 094)", "Wu 2024, gastroskopi (192 procedurer)", "Bahdi 2026, gastroskopi (n=417)"],
      "title": null,
      "header": {"labelAngle": 0, "labelAlign": "left", "labelFontSize": 12, "labelLimit": 300}
    },
    "y": {"field": "grupp", "type": "nominal", "title": null, "axis": {"labels": false, "ticks": false}},
    "x": {"field": "procent", "type": "quantitative", "scale": {"domain": [0, 60]}, "title": "Andel med tilbageværende mavesækindhold (%)", "axis": {"labelFontSize": 12, "titleFontSize": 13, "tickCount": 6, "grid": false}},
    "color": {
      "field": "grupp",
      "type": "nominal",
      "scale": {"domain": ["GLP-1-behandling", "Kontrol"], "range": ["#b0442c", "#149e61"]},
      "legend": {"title": null, "orient": "top", "labelFontSize": 13}
    },
    "tooltip": [
      {"field": "studie", "type": "nominal", "title": "Studie"},
      {"field": "grupp", "type": "nominal", "title": "Gruppe"},
      {"field": "procent", "type": "quantitative", "title": "Andel (%)"}
    ]
  }
}

Figur: Tilbageværende mavesækindhold hos GLP-1-behandlede og kontroller. Sen og Nersessian sammenlignede med patienter uden GLP-1-RA, Bahdi med matchede diabetikere uden GLP-1-RA. Wus kontroller var patienter som først startede GLP-1-RA inden for 1 000 dage efter undersøgelsen, og Santos gælder udelukkende semaglutid. Sammenstillet ud fra [19, 20, 21, 22, 24, 27, 28].

Enkelte studier giver samme billede med forskellig styrke:

To mønstre er værd at bemærke. Forskellen er tydeligst for fast føde, mens beregnet væskevolumen ikke adskilte sig signifikant i det matchede studie [22]. Og studier der udelukker patienter med tidligere mavekirurgi eller ændret mave-anatomi [18, 19, 27] siger intet om patienter efter fedmekirurgi. OCULUS udelukker desuden nylig opioidbrug [18], så heller ikke opioidbehandlede patienter er belyst af det studie.

Lungeaspiration og regurgitation

Studierne peger i forskellige retninger af tre grunde, hvilket er en fortolkning og ikke en påstand fra en enkelt kilde. For det første måler Potter regurgitation og aspiration prospektivt ved patientens seng, mens registerstudierne bygger på diagnosekoder for aspirationspneumoni eller pneumonitis, som overser mange kortvarige hændelser. For det andet er basisrisikoen lav: Jalleh et al. refererer cirka 1 aspiration pr. 3 000 elektive tilfælde og 1 pr. 900 ved akut kirurgi [13], så selv en tidobbelt relativ stigning giver små absolutte tal. For det tredje kan GLP-1-brugere adskille sig fra sammenligningsgrupperne i faktorer som er svære at justere for i observationsdata. At Potter fandt hændelserne primært ved opvågning fra anæstesi [17] er praktisk vigtigt: risikohåndteringen må ikke slutte ved induktionen.

Case reports viser at hændelserne forekommer trods korrekt faste og trods foranstaltninger. Gulak og Murphy beskrev en ikke-diabetisk, ikke-fed patient med stor regurgitation ved induktion efter 20 timers faste for fast føde og 8 timer for klare drikke, med semaglutid som senest var taget to dage før [32]. Barbosa Santos et al. beskrev en kvinde med fedme og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) som var stoppet med semaglutid seks dage før, havde fulgt en 24 timers restfri diæt og fastet i 12 timer, men fik stor regurgitation ved induktion og aspirationsforandringer på computertomografi (ultralyd var udeladt på grund af en afvigelse fra rutinen, og patienten havde ikke oplyst lægemidlet) [33].

Virkningen af at seponere lægemidlet

OCULUS er det eneste randomiserede studie. Det inkluderede patienter med stabil dosis i mindst en måned som skulle gennemgå elektiv øvre endoskopi med moderat sedation eller overvåget anæstesi, og blev afbrudt efter en interimsanalyse med 60 patienter. Hos de 35 som kun gennemgik gastroskopi var andelen 46,7 procent ved fortsat behandling mod 5,0 procent efter pause. Hos de 25 som også gennemgik koloskopi, og derfor havde klare drikke dagen før, havde ingen klinisk betydende tilbageværende volumen. Generel anæstesi, nylig opioidbrug og tidligere foregut-kirurgi var eksklusionskriterier, og studiet viste ikke flere andre komplikationer ved fortsat behandling [18].

Samlet taler data for en sammenhæng mellem pausens længde og risikoen: længere pause giver lavere risiko, men en uge er ikke pålideligt nok, og det studie som antyder normalisering kræver to til tre uger [21]. Britisk konsensus refererer desuden data om øget mavevolumen selv efter op til tre ugers pause [2]. Jalleh et al. vurderer at en meget længere pause er upraktisk og kan forringe den perioperative glukosekontrol [13]. Gulak og Murphy foreslog fire ugers pause "når det er praktisk muligt" [32], men der findes ingen støtte i sammenlignende data. Kindel et al. understreger at den optimale længde af pausen er ukendt [1].

Flydende kost og forlænget faste

Observationsdata taler for at en forlænget faste for fast føde mindsker risikoen uden at ændre lægemidlet:

• En systematisk oversigt af 19 studier identificerede et retrospektivt studie hvor 24 timers klar flydende kost var forbundet med tilbageværende indhold hos cirka 1-2 procent mod cirka 10 procent (OR omkring 0,13). Forfatterne understreger at grundlaget er begrænset [35].
• I en kohorte med GLP-1-brugere havde de som fastede mere end 15 timer for fast føde lavere odds for tilbageværende indhold ved gastroskopi (justeret OR 0,33; 0,13-0,81) [37]. Ved ultralyd var faste for fast føde på højst 21,3 timer associeret med højt indhold (eksplorativ ROC-grænse) [23].
• Samtidig gastroskopi og koloskopi, hvor patienten har flydende kost og tarmrensning, gav lavere tilbageværende indhold: OR 0,28 (0,22-0,36) i en metaanalyse [25], 0 mod 9,5 procent i et case-kontrolstudie [28] og ingen tilfælde i OCULUS-undergruppen [18].
• Maselli et al. rapporterede ifølge Jalleh at 24 timers flydende kost og 12 timers faste gav ingen tilfælde af tilbageværende fast føde i en serie på 57 voksne [13].

Der findes modeksempler. Tilfældet med aspiration trods 24 timers restfri diæt [33] viser at foranstaltningen mindsker men ikke eliminerer risikoen. Intet studie har prøvet flydende kost randomiseret mod almindelig faste. Jalleh et al. angiver at flydende kost i et døgn før indgrebet kan mindske risikoen for tilbageværende indhold, men at større prospektive studier kræves før foranstaltningen kan anbefales generelt [13].

Vejledning og retningslinjer

Multisamfundsvejledningen 2024 blev udarbejdet af American Gastroenterological Association (AGA), American Society for Metabolic and Bariatric Surgery (ASMBS), ASA, International Society of Perioperative Care of Patients with Obesity (ISPCOP) og Society of American Gastrointestinal and Endoscopic Surgeons (SAGES) [1]. SPAQI er Society for Perioperative Assessment and Quality Improvement [3], SFAI er Svensk Förening för Anestesi och Intensivvård [4], ESGE er European Society of Gastrointestinal Endoscopy og ESGENA er European Society of Gastroenterology and Endoscopy Nurses and Associates [11].

Fra pause til fortsat behandling

Ændringen mellem 2023 og 2024-2025 skyldes tre ting, ifølge dokumenternes egen argumentation. ASA's første råd var begrundet i lægemidlernes virkning på tømningen og i tidlige case reports [2]. Derefter viste ultralydsstudier at en uges pause ikke tømmer maven [19, 20, 22]. Og samtidig fremgik omkostningen ved pause: hyperglykæmi, aflyste indgreb og risiko for stresshyperglykæmi hos personer med fedme [1, 2]. Kindel et al. advarer desuden om at pause alene fordi patienten er overvægtig eller har fedme, uden de angivne risikofaktorer, kan udgøre bias mod overvægt [1]. Multisamfundsvejledningen, som ASA har bekræftet [1], henviser stadig til ASA's tidsangivelser for de patienter hvor pause besluttes. Det er altså ikke en total modsætning, men en forskydning fra rutinemæssig pause til risikobaseret vurdering.

Dokumenterne er ikke enige om fasten. SFAI og britisk konsensus fastholder ordinære fastetider [2, 4], mens SPAQI anbefaler 24 timers faste for fast føde og længere faste også for klare drikke (henholdsvis 4 og 8 timer) [3], og multisamfundsvejledningen angiver flydende kost i mindst 24 timer som mulighed ved mistænkt forsinket tømning [1]. Ingen af holdningerne hviler på randomiserede data for anæstesi. OCULUS understøtter flydende kost indirekte gennem undergruppefundet [18].

Svensk holdning

SFAI's nationale retningslinje "Preoperativ fasta för vuxna och barn" (SFAne 2023, revideret 2025, vedtaget af SFAI's bestyrelse den 4. november 2025) indebærer i praksis at hverken generel seponering eller forlænget faste foreskrives. Ordinære fastetider er udgangspunktet, og aspirationsrisikoen indgår i en individuel plan hvor ultralyd af maven kan give støtte [4]. Retningslinjen regner GLP-1-RA blandt de faktorer som kan forsinke mavetømningen, ved siden af opioider, nyresvigt, diabetesneuropati og igangværende fødselsarbejde, og konstaterer at risikoen kan bestå trods både faste og seponering. Grunden til at intet andet foreskrives er at evidens for nytte af seponering eller særlige fastetider mangler [4]. Fedme, refluks og graviditet uden veer begrunder derimod ikke afvigende faste [4]. Afsnittet om GLP-1-analoger blev omarbejdet i 2025 med støtte i den britiske konsensus [4]. Holdningen ligger dermed tæt på britisk konsensus [2], mens SPAQI går længere ved at foreslå 24 timers faste for fast føde [3].

Retningslinjen angiver også at akutte patienter uanset fastetid skal betragtes som ikke fastende, at rutinemæssig brug af H2-blokkere, antacida eller metoclopramid for at mindske aspirationsrisikoen ikke anbefales, og at samme fastetider gælder før proceduresedation som før elektiv anæstesi [4]. For lokal anvendelse gælder regionale instrukser (PM), og de kan være forskellige, især hvad angår flydende kost og ultralyd.

Risikostratificering

Multisamfundsvejledningen angiver fem faktorer der øger risikoen: optrapningsfase, højere dosis, ugentlig dosering, mave-tarm-symptomer og anden sygdom der forsinker tømningen [1]. Tabellen udvider med øvrige faktorer fra de andre kilder.

Praktisk håndtering

Rutine for henvisning til anæstesi

Følgende er et forslag til lokal rutine, sammenstillet ud fra dokumenterne ovenfor. Det er ikke hentet fra en enkelt retningslinje.

Vurderingen bør ske i god tid, fordi diæt og eventuel overbygning af diabetesbehandling kræver planlægning [1]. Patienter oplyser ikke altid lægemidlet: i case reporten ovenfor betragtede patienten det ikke som en medicin [33], og MHRA opfordrer til at spørge direkte [6]. Spørgsmålet bør derfor stilles konkret ("sprøjter mod diabetes eller til vægttab, ugentligt eller dagligt").

Kalkulatorerne for STOP-BANG og ASA-klasse indgår i den sædvanlige vurdering, og BMI beregnes, men ingen af dem angår aspirationsrisikoen ved GLP-1-behandling. Se også den generelle præoperative vurdering.

Beslutningsgang

flowchart TD
A["Planlagt operation eller<br>procedure med sedation<br>eller anæstesi"] --> B["Spørg aktivt om GLP-1,<br>GIP og privatkøbte<br>præparater"]
B --> C["Tager patienten et<br>GLP-1-lægemiddel?"]
C -->|Nej| D["Ordinær faste<br>6 h fast føde<br>2 h klar drik"]
C -->|Ja| E["Dokumenter præparat,<br>dosis, dosisfase, seneste dosis,<br>symptomer og diabetes"]
E --> F["Anæstesivurdering<br>i god tid"]
F --> G["Optrapning, høj dosis,<br>udtalte symptomer eller<br>anden dysmotilitet?"]
G -->|Ja| H["Individuel plan,<br>overvej udskydelse<br>eller tidsbegrænset<br>pause"]
G -->|Nej| I["Fortsæt lægemidlet<br>efter britisk konsensus<br>og multisamfundsråd"]
H --> J["Flydende kost 24 h<br>overvej, ellers faste<br>efter lokal rutine"]
I --> J
J --> K["Indgrebsdagen:<br>kontroller indtag,<br>symptomer og seneste dosis"]
K --> L["Gastrisk ultralyd<br>tilgængelig?"]
L -->|Ja| M["Fast indhold eller mere end<br>1,5 mL/kg i højre sideleje?"]
L -->|Nej| N["Behandl som fuld mave:<br>trakealtube og modificeret<br>hurtig induktion"]
M -->|Ja| O["Udskyd, giv erythromycin<br>intravenøst og<br>kontroller igen,<br>eller sikr luftvejen"]
M -->|Nej| P["Gennemfør med<br>aspirationsbeskyttelse efter<br>anæstesiologens vurdering"]

Figur: Beslutningsgang for elektive indgreb hos patient med GLP-1- eller GIP-behandling. Sammenstillet ud fra multisamfundsvejledningen 2024, britisk konsensus 2025, SPAQI 2025 og SFAI 2025 [1-4]. Ingen enkelt retningslinje angiver netop denne rækkefølge.

For kirurgen og endoskopøren

• Aflys ikke et indgreb alene på grund af lægemidlet. Både multisamfundsvejledningen og britisk konsensus sigter mod at undgå unødvendigt aflyste indgreb [1, 2].
• Fortæl ikke patienten at hun eller han selv skal stoppe. En uplanlagt pause giver risiko for hyperglykæmi og løser ikke aspirationsproblemet [1, 2, 13].
• Ved planlagt øvre endoskopi i sedation kan en pause på én dosis og flydende kost dagen før være relevante foranstaltninger: i OCULUS mindskede en pause andelen med klinisk betydende tilbageværende volumen, og de patienter som havde klare drikke dagen før på grund af koloskopi havde ingen tilfælde [18]. Patienter som gennemgår både gastroskopi og koloskopi har lavere risiko [25, 28].
• ESGE's sedationsretningslinje giver kun en betinget anbefaling om at sedation ved GLP-1-behandling skal individualiseres og angiver i sammenfatningen ingen pauser eller fastetider [11]. ESGE foreslår generelt at diagnostisk gastroskopi og koloskopi kan tilbydes uden sedation efter patientens og endoskopørens ønske [11]; anbefalingen gælder ikke GLP-1 specifikt.
• For tidligt afbrud af gastroskopi på grund af tilbageværende indhold er hyppigere ved GLP-1-behandling (OR 4,54) [25]. Planlæg for at undersøgelsen kan skulle gentages efter ny forberedelse, og for at en anæstesiolog kan skulle kontaktes ved uventet indhold.

Gastrisk ultralyd

Ultralyd af maven bruges til at vurdere indholdets mængde og type, og kan ifølge SFAI vejlede tidspunkt for operation, valg af induktionsmetode og luftvejshåndtering [4]. I studierne defineres forhøjet risiko som fast indhold eller mere end 1,5 mL/kg klar væske [19, 23], ofte målt i højre sideleje efter en gennemgang i rygleje [22]. Vlaeminck et al. fandt at fast indhold adskilte grupperne, mens beregnet volumen ikke gjorde det [22], hvilket taler for at et negativt resultat for væske ikke må berolige hvis fast føde ikke kan udelukkes.

Begrænsninger: metoden er brugerafhængig, kræver uddannelse og findes ikke overalt [1]. Ingen prospektive studier har vist at ultralyd mindsker aspirationshændelser [13]. American Society of Regional Anesthesia and Pain Medicine (ASRA) giver betinget støtte til ultralyd hos patienter på GLP-1-RA og fraråder rutinemæssig brug ved reflukssygdom [36]. Efter ændret mave-anatomi (fedmekirurgi) mangler der data, fordi tidligere mavekirurgi blev udelukket i flere studier [18, 19, 27].

Anæstesiteknik

Britisk konsensus angiver følgende foranstaltninger som mulige, til anvendelse efter individuel risikovurdering [2]:

• Regional anæstesi som førstevalg hvis egnet.
• Prokinetika: erythromycin intravenøst cirka 3 mg/kg 1-2 timer før induktion [2, 13]. Virkningen er ikke evalueret hos patienter på GLP-1-RA [13]. Erythromycin intravenøst er forbundet med QT-forlængelse og torsades de pointes, især ved forstyrret elektrolytbalance, og nedsætter clearance af midazolam [41]; samtidig medicinering og elektrolytter bør derfor gennemgås. Tilgængeligheden af intravenøs beredning i Sverige har ikke kunnet verificeres, og produktresuméet for erythromycin bør kontrolleres.
• Trakealtube i stedet for supraglottisk luftvejsanordning (larynxmaske).
• Modificeret hurtig induktion (med eller uden cricoidtryk efter lokal rutine) og hovedgærdet hævet ved induktion. Se endotrakeal intubation og generelle anæstetika.
• Mavesonde før induktion og før ekstubation.
• Vågen ekstubation.

Hurtig induktion er ikke risikofri. Britisk konsensus opregner vanskelig eller mislykket intubation, esofagusintubation, anafylaksi, bevidsthed under anæstesi og luftvejstraume, og fremhæver at hurtig induktion kun er én af flere foranstaltninger [2]. Multisamfundsvejledningen stiller valget mellem hurtig induktion og aflyst indgreb som en fælles beslutning når indhold mistænkes eller bekræftes [1]. Aspirationen sker ifølge Potter oftest ved opvågning [17], hvilket begrunder sonde og vågen ekstubation. Ved sedation, for eksempel med propofol eller midazolam, gælder samme betragtning: produktresuméet nævner udtrykkeligt dyb sedation [7-10], og britisk konsensus bemærker at indgreb med sedation eller uden trakealtube kan medføre større risiko [2].

Hvis indhold påvises på ultralyd findes tre veje: udskyde, gennemføre med beskyttet luftvej eller fremskynde tømningen farmakologisk, for eksempel med erythromycin intravenøst (hvis QT-tid og samtidige lægemidler tillader det) og ny kontrol [13, 41]. Den tredje vej er teoretisk begrundet, fordi erythromycin intravenøst har vendt den forsinkelse som eksogent GLP-1 gav [13], men er ikke prøvet hos patienter på GLP-1-RA. SFAI fraråder rutinemæssig profylakse med H2-blokkere, antacida eller metoclopramid [4].

Akutte indgreb

Ved akutte indgreb betragtes alle patienter som ikke fastende uanset tid siden sidste måltid, fordi smerte, peritonitis og opioider også forsinker tømningen [4]. GLP-1-behandling er en yderligere faktor, og britisk konsensus gælder udtrykkeligt elektiv behandling [2]. Ved akut abdomen bør tilføjelsen "tager GLP-1-lægemiddel" indgå i anæstesiplanlægningen, og symptomerne fra lægemidlet (kvalme, opkastning, mavesmerter, forstoppelse) kan desuden maskere eller efterligne kirurgisk sygdom [1]. Se akut abdomen hos voksne og ileus og tarmobstruktion. Data om risikoen for tarmobstruktion er modstridende; et nordisk registerstudie som Jalleh et al. refererer fandt ingen stigning sammenlignet med SGLT2-hæmmere (justeret HR 0,83; 0,69-1,01) [13].

Efter indgrebet

• Genstart: SPAQI anbefaler at ambulante patienter genstarter når almindelig kost er genoptaget, og at indlagte kan genstarte da [3].
• Efter en længere pause kan optrapning være nødvendig igen: produktresuméet for Wegovy angiver at en reduktion af startdosis bør overvejes hvis flere doser springes over, og at en glemt dosis springes over hvis der er gået mere end 5 dage (for Mounjaro 4 dage) [7, 9]. Tolerabilitet og mave-tarm-bivirkninger ved genstart behandles i artiklen om mave-tarm-bivirkninger ved GLP-1-behandling.
• Postoperativ kvalme og opkastning var ikke signifikant hyppigere hos GLP-1-brugere (OR 1,35; 0,82-2,21) [34]. Apfel-score og ondansetron anvendes som sædvanligt.
• Mave-tarm-symptomer efter operation er vanskelige at fortolke: de kan skyldes lægemidlet eller ileus, anastomoselækage eller anden komplikation [1]. Se kvalme og opkastning.

Diabetes og hyperglykæmi ved pause

Perioperativ hyperglykæmi er forbundet med længere indlæggelsestid, sårinfektion, akut nyreskade, akut koronart syndrom, intensivbehandling og tid i respirator [2]. Det er derfor en konkret grund til ikke rutinemæssigt at seponere GLP-1-RA ved diabetes. Fortsat behandling var i en metaanalyse af 14 studier forbundet med lavere glukoseniveauer (middelforskel -0,73) og mindre behov for ekstra insulin (OR 0,39; 0,23-0,68), uden forskel i perioperativ hypo- eller hyperglykæmi mellem grupperne [34].

Flydende kost stiller særlige krav til patienter med insulin- eller sulfonylureabehandling, fordi energiindtaget ændres: doserne skal tilpasses på samme måde som ved anden faste (se diabetesartiklen). Afvejningen kan ikke reduceres til en enkel regel. Patienter med kompliceret eller insulinbehandlet diabetes havde oftere tilbageværende indhold i de studier som Jalleh et al. refererer [13], samtidig med at de er dem der har størst nytte af stabil glukosekontrol. Planlægningen bør derfor ske på forhånd sammen med diabetesansvarlig. Se også første og anden linjes lægemiddelbehandling ved type 2-diabetes (første linje, anden linje) og metformin.

Særlige situationer

Fedmekirurgi. Før fedmekirurgi anvendes ofte lavenergidiæt i to til fire uger, hvilket giver ketose i sig selv [2]. Den der står på GLP-1-lægemidler for at forberede sig til eller supplere kirurgi, skal vurderes på samme måde som øvrige. Se farmakologisk behandling af fedme, fedme og medicinsk vægtbehandling samt opfølgning og komplikationer efter fedmekirurgi.

Obstruktiv søvnapnø. Fedme, søvnapnø og GLP-1-behandling forekommer ofte sammen. Luftvejsrisikoen gør valget af hurtig induktion mere komplekst, fordi vanskelig eller mislykket intubation er en af hurtig induktions egne risici [2]. Se obstruktiv søvnapnø.

Børn. ASA's råd i 2023 gjaldt både voksne og børn [5]. Det britiske dokument gælder voksne [2], men Wegovy er godkendt fra 12 års alder og Mounjaro fra 10 år ved type 2-diabetes [7, 9], så børn og unge i GLP-1-behandling forekommer. Perioperative data for børn mangler ud over ASA's råd [5].

Fødsel og kejsersnit. SFAI understreger regional anæstesi og betragter akut obstetrisk patient som ikke fastende [4]. Data om perioperativ GLP-1-behandling hos gravide findes ikke i de gennemgåede kilder. Tirzepatid skal ifølge produktresuméet seponeres mindst en måned før planlagt graviditet på grund af den lange halveringstid [9].

Privatkøbte præparater. MHRA opfordrer til at spørge også om privat indkøbte lægemidler [6]. Er dosis og optrapning ukendte, er det rimeligt at regne med forhøjet risiko (ekspertvurdering).

Omstridte punkter og videnshuller

• Aspirationens hyppighed. Estimaterne går fra ingen stigning (OR 1,04 [16]) til ellevedobbelt øget risiko (OR 11,39 [17]), afhængigt af udfaldsdefinition og datakilde [16, 17, 25, 26, 29, 30]. Et stort prospektivt studie med klinisk aspiration som udfald (for eksempel aspiration med behov for intensivbehandling) er ikke identificeret.
• Pausens længde og nytte. OCULUS understøtter en dosispause ved endoskopi i sedation [18]. Studier ved generel anæstesi, hvor udfaldet er mere alvorligt, mangler randomisering. De fleste ultralydsstudier taler for at en uge er utilstrækkeligt [19, 20, 22, 23].
• Flydende kost. Støtte mangler i randomiserede studier, men forlænget faste for fast føde er den foranstaltning som i observationsdata oftest er forbundet med lavere risiko [23, 35, 37].
• Symptomernes værdi. ASA bruger symptomer som udløser [5], britisk konsensus afviser dem alene [2], og data viser både stærk association [21] og lav sensitivitet [13].
• Takyfylaksi. Produktresuméet for semaglutid angiver ingen klinisk relevant virkning på tømning efter 20 uger [8], mens ultralydsstudier hos langtidsbrugere finder tilbageværende indhold [19, 22, 23]. Metodeforskelle (paracetamol mod ultralyd af fast føde) kan forklare dele af dette [13, 14].
• Nyere lægemidler. Multisamfundsvejledningen kan få brug for revision for dobbelt- og tripleagonister [1]. For tirzepatid findes færre perioperative data end for semaglutid.
• Fastetider. SFAI og britisk konsensus anvender ordinær faste, SPAQI en længere [2-4]; der findes intet sammenlignende studie.
• Ultralyd. Ingen prospektive studier har vist at ultralyd mindsker aspirationshændelser [13].

Tilgængelighed i Sverige

Præparaterne Ozempic, Wegovy, Mounjaro og Saxenda har alle advarselsteksten om aspiration i afsnit 4.4 [7-10]. Tilgængelighed, ordinationsvilkår og tilskud for de forskellige præparater ændres ofte; kontroller aktuel status hos Tandvårds- och läkemedelsförmånsverket (TLV) og Läkemedelsverket. SFAI's retningslinje er det nationale udgangspunkt for anæstesivurderingen i Sverige [4], men der findes intet svensk nationalt dokument som angiver seponeringstider eller flydende kost for GLP-1-brugere, og regionale og lokale instrukser (PM) gælder.

Kilder

1. Kindel TL, Wang AY, Wadhwa A et al. Multi-society clinical practice guidance for the safe use of glucagon-like peptide-1 receptor agonists in the perioperative period. Surgical Endoscopy 2025. PMID: 39370500
2. El-Boghdadly K, Dhesi J, Fabb P et al. Elective peri-operative management of adults taking glucagon-like peptide-1 receptor agonists, glucose-dependent insulinotropic peptide agonists and sodium-glucose cotransporter-2 inhibitors: a multidisciplinary consensus statement. Anaesthesia 2025. PMID: 39781571
3. Oprea AD, Ostapenko LJ, Sweitzer B et al. Perioperative management of patients taking glucagon-like peptide 1 receptor agonists: Society for Perioperative Assessment and Quality Improvement (SPAQI) multidisciplinary consensus statement. British Journal of Anaesthesia 2025. PMID: 40379536
4. Andersson H, Frykholm P, Walldén J. Preoperativ fasta för vuxna och barn. Nationell riktlinje, Svensk Förening för Anestesi och Intensivvård (SFAne 2023, reviderad 2025, antagen av SFAI:s styrelse 2025-11-04).
5. Joshi GP, Abdelmalak BB, Weigel WA et al. American Society of Anesthesiologists Consensus-Based Guidance on Preoperative Management of Patients (Adults and Children) on Glucagon-Like Peptide-1 (GLP-1) Receptor Agonists. American Society of Anesthesiologists 2023.
6. Medicines and Healthcare products Regulatory Agency. GLP-1 and dual GIP/GLP-1 receptor agonists: potential risk of pulmonary aspiration during general anaesthesia or deep sedation. Drug Safety Update 2025.
7. Novo Nordisk. Wegovy (semaglutid). Produktresumé (EMA, svenska), avsnitt 4.1, 4.2, 4.4, 4.5 och 5.2.
8. Novo Nordisk. Ozempic (semaglutid). Produktresumé (EMA, svenska), avsnitt 4.2, 4.4, 4.5 och 5.2.
9. Eli Lilly. Mounjaro (tirzepatid). Produktresumé (EMA, svenska), avsnitt 4.1, 4.2, 4.4, 4.5, 4.6, 5.1 och 5.2.
10. Novo Nordisk. Saxenda (liraglutid). Produktresumé (EMA, svenska), avsnitt 4.2, 4.4 och 5.2.
11. Triantafyllou K, Tziatzios G, Tham TC et al. Sedation for gastrointestinal endoscopy: European Society of Gastrointestinal Endoscopy (ESGE) and European Society of Gastroenterology and Endoscopy Nurses and Associates (ESGENA) Guideline. Endoscopy 2026. PMID: 42480549
12. Bang YJ, Choi JH, Min JJ et al. Korean consensus-based recommendations for preanesthetic gastric ultrasound and anesthetic considerations for GLP-1 receptor agonist-based therapy. Korean Journal of Anesthesiology 2026. PMID: 42529794
13. Jalleh RJ, Plummer MP, Marathe CS et al. Clinical consequences of delayed gastric emptying with GLP-1 receptor agonists and tirzepatide. Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism 2024. PMID: 39418085
14. Jalleh RJ, Rayner CK, Hausken T et al. Gastrointestinal effects of GLP-1 receptor agonists: mechanisms, management, and future directions. Lancet Gastroenterology and Hepatology 2024. PMID: 39096914
15. Urva S, Coskun T, Loghin C et al. The novel dual glucose-dependent insulinotropic polypeptide and glucagon-like peptide-1 (GLP-1) receptor agonist tirzepatide transiently delays gastric emptying similarly to selective long-acting GLP-1 receptor agonists. Diabetes, Obesity and Metabolism 2020. PMID: 32519795
16. Elkin J, Rele S, Sumithran P et al. Association between glucagon-like peptide-1 receptor agonist use and peri-operative pulmonary aspiration: a systematic review and meta-analysis. Anaesthesia 2025. PMID: 40230298
17. Potter TE, Cronin JN, Kua J et al. Peri-operative glucagon-like peptide-1 receptor agonist use and outcomes: a national prospective multicentre cohort study. Anaesthesia 2026. PMID: 42748560
18. Ahmad AI, Garg S, Jacobs J et al. Holding vs continuing GLP-1/GIP agonists before upper endoscopy: the OCULUS randomized clinical trial. JAMA Internal Medicine 2026. PMID: 41837981
19. Sen S, Potnuru PP, Hernandez N et al. Glucagon-like peptide-1 receptor agonist use and residual gastric content before anesthesia. JAMA Surgery 2024. PMID: 38446466
20. Nersessian RSF, da Silva LM, Carvalho MAS et al. Relationship between residual gastric content and peri-operative semaglutide use assessed by gastric ultrasound: a prospective observational study. Anaesthesia 2024. PMID: 39435967
21. Santos LB, Mizubuti GB, da Silva LM et al. Effect of various perioperative semaglutide interruption intervals on residual gastric content assessed by esophagogastroduodenoscopy: a retrospective single center observational study. Journal of Clinical Anesthesia 2024. PMID: 39476514
22. Vlaeminck N, Van de Putte P, Dekeyser M et al. Gastric ultrasound in patients receiving semaglutide: a prospective, multicentre, matched control study. Anaesthesia 2026. PMID: 41631344
23. Pai SL, Nimma SR, Beam WB et al. Assessment of gastric content using gastric ultrasound in patients on glucagon-like peptide-1 receptor agonists before anesthesia. Anesthesia and Analgesia 2026. PMID: 41032460
24. Boudreau C, Couture M, Rousseau-Saine N et al. Residual gastric content after holding of glucagon-like peptide-1 receptor agonists before elective surgery: a cross-sectional study, the RESIDUAL study. BMC Anesthesiology 2026. PMID: 42265610
25. Baig MU, Piazza A, Lahooti A et al. Glucagon-like peptide-1 receptor agonist use and the risk of residual gastric contents and aspiration in patients undergoing GI endoscopy: a systematic review and a meta-analysis. Gastrointestinal Endoscopy 2025. PMID: 39694296
26. Yeo YH, Gaddam S, Ng WH et al. Increased risk of aspiration pneumonia associated with endoscopic procedures among patients with glucagon-like peptide 1 receptor agonist use. Gastroenterology 2024. PMID: 38552724
27. Wu F, Smith MR, Mueller AL et al. Association of glucagon-like peptide receptor 1 agonist therapy with the presence of gastric contents in fasting patients undergoing endoscopy under anesthesia care: a historical cohort study. Canadian Journal of Anaesthesia 2024. PMID: 38485835
28. Bahdi F, Bachu VS, Aldzhyan V et al. The impact of glucagon-like peptide 1 receptor agonists versus diabetes mellitus on endoscopic procedures: a case-control study from a large tertiary care health system. Journal of Clinical Gastroenterology 2026. PMID: 42348290
29. Velji-Ibrahim J, Nathani P, Patel HK et al. GLP-1 receptor agonist use does not increase risk of respiratory complications post-endoscopy. Endoscopy International Open 2025. PMID: 39958662
30. Chhabra P, Bhandari R, Singh R. Unmasking aspiration risks: a propensity-matched odyssey of GLP-1 receptor agonists and colonoscopy. Journal of Gastroenterology and Hepatology 2025. PMID: 40954421
31. Queiroz VNF, Falsarella PM, Chaves RCF et al. Evaluation of gastric content in fasting patient during semaglutide use: an observational study. Surgery for Obesity and Related Diseases 2025. PMID: 39343660
32. Gulak MA, Murphy P. Regurgitation under anesthesia in a fasted patient prescribed semaglutide for weight loss: a case report. Canadian Journal of Anaesthesia 2023. PMID: 37280458
33. Barbosa Santos L, Muniz da Silva L, Silveira SQ et al. Perioperative bronchoaspiration in a semaglutide user on a residue-free diet: a case report and insights from a complication. Perioperative Medicine 2025. PMID: 41137050
34. do Nascimento TS, Pereira ROL, Maia E et al. The impact of glucagon-like peptide-1 receptor agonists in the patients undergoing anesthesia or sedation: systematic review and meta-analysis. Perioperative Medicine 2024. PMID: 39039540
35. Abdallah OW, Albashtawi A, Aljabr S et al. Peri-procedural fasting and gastric ultrasound strategies in glucagon-like peptide-1 (GLP-1) receptor agonist users: a systematic review with qualitative synthesis. Cureus 2026. PMID: 42245865
36. Haskins SC, Bronshteyn YS, Ledbetter L et al. ASRA Pain Medicine narrative review and expert practice recommendations for gastric point-of-care ultrasound to assess aspiration risk in medically complex patients undergoing regional anesthesia and pain procedures. Regional Anesthesia and Pain Medicine 2026. PMID: 40250977
37. Mendez-Pino L, Goldblatt J, Godie D et al. Preoperative fasting status and retained gastric contents in patients undergoing endoscopy who are using glucagon-like peptide type 1 receptor agonists: a multicentre retrospective study. Canadian Journal of Anaesthesia 2026. PMID: 42618722
38. Choi UE, Nicholson RC, Messinger C et al. Preoperative glucagon-like peptide-1 receptor agonists and postoperative outcomes: an observational analysis. Anesthesiology 2026. PMID: 42585629
39. Chen SS, Lin TT, Chiang YL et al. The impact of glucagon-like peptide-1 receptor agonists on post-anesthetic pulmonary and gastrointestinal adverse events: a target trial emulation using multinational database. American Journal of Medicine 2026. PMID: 42906844
40. Eli Lilly. Trulicity (dulaglutid). Produktresumé (EMA, svenska), avsnitt 4.2, 4.4 och 5.2.
41. Hospira. Erythrocin lactobionate (erytromycin) for injection. Prescribing information (FDA).