Insulin aspart
Måltidsinsulinet i dansk sygehusvæsen og samtidig det insulin, der anvendes til intravenøs infusion ved diabetisk ketoacidose og hyperosmolær hyperglykæmisk tilstand. Subkutant indtræder virkningen inden for 10–20 minutter med en varighed på 3–5 timer; intravenøst er halveringstiden nogle få minutter, hvilket gør infusionen fuldt styrbar, men også gør, at effekten ophører inden for minutter, hvis droppet standser. Hold altid klart de subkutane og de intravenøse regimer adskilt — de har ingen dosismæssig sammenhæng.
Hypoglykæmi er den dosisafhængige toksicitet og kan være livstruende. Enheden E må aldrig forkortes til U eller IE i en håndskrevet ordination — fejllæsning giver tifold overdosering. Ved intravenøs infusion i ketoacidose skal P-kalium kendes og være mindst 3,3 mmol/l, før insulinet startes; insulin driver kalium ind i cellerne og kan udløse livstruende hypokaliæmi med arytmi.
Dosering til voksne
| Indikation | Regime | Kommentar |
|---|---|---|
| Måltidsinsulin, subkutant | Samlet døgndosis 0,3–0,5 E/kg ved opstart, hvoraf cirka halvdelen gives som måltidsdoser fordelt på morgenmad, frokost og aftensmad | gives 0–10 minutter før måltidet (Fiasp ved måltidets begyndelse) |
| Korrektionsdosis, subkutant | (aktuelt P-glukose − målværdi) divideret med insulinfølsomhedsfaktoren, hvor faktoren ≈ 100 divideret med den samlede døgndosis | mindst 3 timer mellem korrektioner, ellers stables effekten |
| Diabetisk ketoacidose, intravenøst | 50 E i 50 ml natriumklorid 9 mg/ml (1 E/ml) i sprøjte, infusion 0,1 E/kg/time uden bolus | kalium ≥ 3,3 mmol/l først; glukose 100 mg/ml 75–125 ml/time, når P-glukose < 12–15 mmol/l |
| Hyperosmolær hyperglykæmisk tilstand | Væske først; insulininfusion 0,05 E/kg/time, når P-glukose er holdt op med at falde på væske alene | sænk P-glukose og osmolalitet langsomt, højst 3–4 mmol/l pr. time |
| Hyperkaliæmi, akut | 10 E iv sammen med 25 g glukose (fx 50 ml glukose 500 mg/ml) | kontrollér P-glukose efter 30 og 60 minutter |
Insulinbehovet falder, når eGFR kommer under 60 ml/min, og tydeligt under 30 ml/min — insulin udskilles delvis renalt. Ingen fast procentsats; sænk dosis trinvis og mål glukose hyppigere. Fortsat anvendeligt ved dialyse.
Insulinbehovet er svært at forudsige: nedsat glukoneogenese og tømte glykogendepoter sænker behovet, mens insulinresistens ved steatose øger det. Ingen fast dosisjustering — titrér efter måleværdierne.
Samme vægtbaserede principper som hos voksne. Ved ketoacidose hos børn gives insulininfusion 0,05–0,1 E/kg/time og aldrig bolus, og væsken gives langsommere på grund af risikoen for hjerneødem — følg børneafdelingens instruks.
Giv ikke den subkutane måltidsdosis som erstatning for insulininfusion ved ketoacidose — absorptionen er upålidelig hos den dehydrerede og perifert kolde patient. Den hyppigste alvorlige fejl er den omvendte: at afslutte infusionen, når ketoacidosen er hævet, uden at give subkutant basalinsulin mindst en time forinden, hvorved patienten går i ketose igen inden for få timer.
Farmakokinetik
| VIRKNINGSSTART (SC) | 10–20 minutter |
|---|---|
| MAKSEFFEKT (SC) | 1–3 timer |
| VARIGHED (SC) | 3–5 timer |
| t½ (SC) | cirka 1,5 timer |
| t½ (IV) | nogle få minutter |
| NEDBRYDNING | Insulinreceptormedieret i lever, nyre og muskel |
| UDSKILLELSE | Renal (peptidfragmenter) |
| STYRKE | 100 E/ml |